SYNSPUNKT Manglende vilje står i vejen for grøn søfart

30. januar kl. 12:4227
SYNSPUNKT Manglende vilje står i vejen for grøn søfart
Illustration: A.P. Møller - Mærsk.
Det er ikke bare mangel på investeringer, der bremser omstillingen af søfart. Mangel på politisk vilje og lavt kendskab til brændstoffer hører med til forklaringen.
Artiklen er ældre end 30 dage

Danmark er en af de førende skibsfartsnationer i verden, og vi har ambitioner om at få klimaneutral søfart i 2050 - ligesom mange andre store søfartsnationer.

Den nye regering har også fremlagt deres regeringsgrundlag, hvor de gerne vil styrke indsatsen for at nå den grønne omstilling i søfarten og udvikle vores position som en af de førende søfartsnationer. Det skal blandt andet ske ved at fremme de grønne brændstoffer.

Det vækker stor glæde hos os, hvor klimaet står højt på dagsordenen.

Allerede sidste år lancerede vi hos Nordhavn Power Solutions en effektiv metanolmotor, der skal hjælpe flere i branchen med at nå deres klimamål. Der er flere fordele ved metanol i forhold til traditionelle brændstoffer, og det kan forklare, hvorfor rederier som Mærsk, ESVAGT og DFDS har valgt at gå i den retning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Søren Rasmussen, CEO/CTO, Adm. og teknisk direktør, Nordhavn Power Solutions, der leverer produkter, koncepter og service til diverse power løsninger. Har blandt andet har været med til at udvikle en marin forbrændingsmotor, som kan drifte på metanol og ethanol. Motoren bruger forbrændingstrykket til tænding i stedet for tændrør, hvorved man opnår højere virkningsgrad og undgår potentiel tæring. Illustration: NPS.

Men selvom løsningerne for at opnå klimavenlig søfart allerede findes, så spekulerer jeg over, hvorfor det ikke går hurtigere med den grønne omstilling i den danske søfart?

Mangel på penge og vilje

En af de vigtigste årsager kan være de økonomiske udfordringer.

Skiftet til alternative brændstoffer og teknologier kræver ofte store investeringer, og det kan være svært for mange virksomheder i erhvervet at finde de nødvendige midler. Man skal huske på, at investeringer i den grønne teknologi ikke kun er godt for miljøet, men også kan være økonomisk bæredygtigt på længere sigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En anden årsag kan være manglen på politisk vilje og klare mål og reguleringer.

Selvom der er sat tydelige mål om at gøre alle danske skibe CO2-neutral senest i 2050, er der ikke sat klare milepæle på plads for, hvordan dette skal opnås. Formentlig vil den nye regering komme med tydelige markører, der skal vise, hvordan vi opnår vores klimamål.

En tredje årsag kan være det manglende kendskab og erfaring med alternative brændstoffer og teknologier, hvilket kan gøre det svært for virksomhederne at vurdere og implementere disse løsninger.

Mange er bange for at vælge den forkerte teknologi eller det forkerte brændstof. Vi har selv mødt en del skepsis til metanol.

Nemt at få fat i methanol

Som virksomhed, tror vi på kraften i metanol som brændstof, og vi har investeret meget i det.

Brændstoffet er tilgængeligt for alle, har flere leverandører allerede meldt ud. Desuden bliver verdens største anlæg til fremstillingen af metanol bygget i Danmark.

Dermed vil der ikke komme en mangel på brændstoffet, og vi kan være selvproducerende.

Den teknologi, der står bag vores metanolmotor, minder på mange områder om dieselmotorer.

Den adskiller sig blot ved at drifte på et mere klimavenligt brændstof. Det betyder endvidere, at det tekniske personale ikke behøver meget efteruddannelse for at servicere og vedligeholde metanolmotoren. Samtidig ligger 90 procent af alle reservedelene på lager i hele verden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er nødvendigt, at den grønne omstilling kommer til at gå hurtigere.

Søfarten står for en stor andel af verdens CO2-udledning, og det er vigtigt at reducere dette for at mindske de globale klimaforandringer. Ved hjælp af et stærkt samarbejde mellem branchen og regeringen kan vi skabe de nødvendige ændringer. Større bevågenhed for teknologierne og mere opmærksomhed på de bæredygtige brændstoffer kan få os et stort skridt tættere på målet.

27 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
27
1. februar kl. 12:48

Lykkes det at fremstille små modulære thoriumreaktorer bliver vind- og solenergi naturligvis helt uinteresante.

Foreløbig er producenten af moduler til de små mudulære kinesiske HTR-PM stemplet ud af projektet, fordi de har erkendt at de ikke ville kunne konkurrere med traditionelle, store reaktorer, de russiske KLT-40S reaktorer kom heller aldrig over prototypestadiet, og erkender NuScale at deres små modulære reaktorer kommer til at koste 50% mere end Vogtle 3 og 4.

OKBG erkendte det allerede i 1975, da de opskalerede VVER-440 til VVER-1000 og siden VVER-1200. De nåede trods alt at installere 40 ens små reaktorer, før de nåede frem til den erkendelse.

Der er ingen logik, der forudsætter at små modulære reaktorer, skulle kunne opveje de indlysende fysiske og økonomiske ulemper ved at være små.

Når NuScale ikke kan levere strøm til under 90-100 øre/kWh, hvordan skal de så kunne gøre vindmøller uinteressante, når konsortierne står i kø for at betale milliarder, for at få lov til at levere el fra havvindmøller til ren, dansk markedspris, som typisk er 1/5 af NuScale's kostpris, og endnu lavere, når vinden blæser.

Kender du nogen, der kan generere atomstrøm til 1/5 af NuScale's kostpris?

26
1. februar kl. 00:03

Der medgår ca. 45 kWh til produktion af 1 kg brint. 129 TWh vil altså svare til 129/45 = 2,9 millioner ton brint. 129TWh/år =129/8,76 = 14,7 GW.. (der er 8760 timer på et normalår) Teoretisk medgår der 6 kg brint til fremstilling af 32 kg methanol ud fra kuldioxid. . Så de 2,9 millioner ton brint vil - teoretisk - række til fremstilling af 15 millioner tons methanol, hvor Mærsks olieforbrug på 10 millioner tons/år vil svare til i runde tal 20 millioner tons methanol. Den teoretiske mængde kuldioxid per 20 millioner tons methnol er 27 millioner tons. Jeg vil ikke være her i 2050, så jeg kommer ikke til at se, hvordan det vil gå. Men jeg tror ikke, at det vil gå, som Energistyrelsen forudsiger.

Lykkes det at fremstille små modulære thoriumreaktorer bliver vind- og solenergi naturligvis helt uinteresante. Afskaffer vi brugen af fossile brændsler,vil kun planter kunne forsyne os med den nødvendige kulstofmængde til fremstilling af flydende brændstoffer og kemiske produkter. Og man vil kunne spare en del brint hvis man pyrolyserer biomasse til CO i stedet for at brænde den helt af til CO2.
Der går under alle omstændigheder mange år, inden Verden opgiver at bruge fossilt kul og kulbrinter. Men stadigvæk vil det være interessant at forske i atomkraft og biomasse til kulbrinter.

25
31. januar kl. 23:08

Såvidt jeg har forstået har de involverede parter skrevet et "Letter of Intent" om at bygge et elektrolyseanlæg i Esbjerg med en elektrolysekapacitet på 1 GW. Og man vil eftersigende producere 100.000 tons brint per år.</p>
<p>Tallene kan undre. For 1 GW burde række til omtrent 200.000 tons brint per år. Men man regner måske med at producere som vinden blæser? Dvs. omkring halv kapacitetsudnyttelse.</p>
<p>Mærsks methanolbehov ville være 20 millioner tons per år. Svarende teoretisk til 3,75 millioner tons brint. 37 gange anlægget i Esbjerg.</p>
<p>Så vidt jeg er oprienteret - det tænkte anlæg i Esbjerg.

Ja, det lyder da rimeligt, men igen, de færreste af Mærsk's skibe sejler i nærheden af Danmark, så med mindre vi formår at producere methanol tilstrækkeligt billigere end i resten af verden, til at det også kan betale at sejle Methanol halvejs rundt om jorden, så vil det kun være en lille brøkdel af de 20 mio tons, der bliver genereret i Danmark.

Energistyrelsen kalkulerer i øjeblikket med et elforbrug på 129 TWh til PtX i 2050, så hvis vi regner med 50% Cf, så svarer det altså til 72 GW elektrolysekapacitet og 7,2 mio tons brint, eller ca det dobbelte af hele Mærsk's globale forbrug - hvis dine tal passer.

Det er med andre ord mere end hvad hele verdens nuværende skibsfart behøver, hvis det hele omlægges til metanol, og understreger bare at PtX vedrører meget andet end skibsbrændstof.

Faktisk vil en meget stor del af skibstrafikken bortfalde i de kommende årtier, da vi ikke længere får brug for at sejle store partier kul og olie rundt på verdenshavene, og en del af Mærsk's skibe vil jo nok også forsvinde i takt med at vi mister interessen for at få alting lavet i Kina.

24
31. januar kl. 20:09

Men vær nu lige opmærksom på, at hydrogen (liquid) og hydrogen (gaseous) ikke kan håndteres på samme måde.

Klart det er svært stor forskjell på behandlingen av komprimert og flytende gass. Så vidt jeg vet har en liten erfaring med flytende gass i transportsammenheng. En norsk ferje er nå i forsøksdrift med brenselceller, flytende hydrogen og elmotorer til fremdrift. Det må gjøres en omfattende utprøving og det bør snarest mulig utarbeides internsasjonale standarder for bruk av flytende drift i transportsammenheng (skip, tog og fly). Mye kunnskap eksisterer sikkert allerede i fra stasjonære anlegg og denne kunnskapen bør brukes maksimalt. At det allikevel vil være utfordringer i noen tid (kanskje år) er vanskelig å unngå. I Norge har man allerede gjort forsøk med tanker som har revnet og satt fyr på det hele.

For komprimert hydrogen har en erfaring verden over med ca 30.000 hydrogenbiler som har vært i drift fra ca 2010 og frem til nå. Jeg har ikke vært i stand å finne en eneste ulykke knyttet til noe av hydrogensystemet til disse bilene. Ulykker ved fyllestasjoner har imidlertid skjedd (blant annet en brann/eksplosjon ved stasjon i Norge uten alvorlige konsekvenser).

Med tanke på hvor fort vidstrakt bruk av hydrogen vil komme i transportsammenheng, er det overraskende at så lite utprøving som skjer (i det minste informasjon som har vært tilgjengelig for meg).

23
31. januar kl. 17:49

...farepotensialet knyttet til hydrogen kan fint håndteres...

Ja selvfølgelig kan det det. Men vær nu lige opmærksom på, at hydrogen (liquid) og hydrogen (gaseous) ikke kan håndteres på samme måde. Jeg skulle nok have været mere præcis i indlæg #5. Håndtering af flydende hydrogen er samme omgang som ammoniak. Det falder på sikkerhed om omkostning. Håndtering af gasforming hydrogen falder på energidensitet.

22
31. januar kl. 12:18

Det synes en maskiningeniør eller skibsbygger sikkert ikke hvis du kun ser det fra et volumensynspunkt, men find lige en SDS og læs tabellen over fysisk/kemiske fareegenskaber og hold op imod volumensynspunktet.

Vi kan vel være enige om at luftfart potensielt er livsfarlig med tap av millioner av liv hvert år. Allikevel så klarte verdens sivile luftfart (for fly mer enn 30 seter) i 2017 å transportere ca 4,5 milliarder mennesker (enkeltreiser) uten at ett eneste liv gikk tapt. En må altså skarpt skjelne mellom ulykkespotensial og virkelig fare. Jeg er overbevist om at farepotensialet knyttet til hydrogen kan fint håndteres (husk også at ca 70 millioner tonn hydrogen brukes hvert år med minimalt med ulykker til følge).

20
31. januar kl. 06:28

SHK, Mærsk kan betale mere for brændstoffet end konkurrenterne. Det kræver blot, at Mærsk har kunder, der er villige til at betale ekstra for skibstransporten, hvis den foregår uden brug af fossile brændsler. Hvilket præcist er Mærsks forventning:

https://shippingwatch.com/carriers/Container/article12768953.ece

37 anlæg spredt ud over hele verden lyder i øvrigt ikke skræmmende. Det er sjovt at se, hvor ofte du bliver forskrækket over tal, der er for store for dig.

Mærsk har allerede indgået aftaler med 6 forskellige leverandører om leverance af grøn methanol til (mere end) de første 12 skibe:

https://shippingwatch.com/carriers/Container/article12768953.ece

Det er 3,75% af den mængde, du har regnet dig frem til. Om kun 2-3 år. (Jeg er sikker på, at du nu kan lave en eller anden lineær fremskrivning, der får dig til at tro, at det så vil tage næsten 100 år at når 100%. Men fremtiden ender med at komme bag på folk, der kun kan finde ud af lineære fremskrivninger.)

19
31. januar kl. 01:21

Såvidt jeg har forstået har de involverede parter skrevet et "Letter of Intent" om at bygge et elektrolyseanlæg i Esbjerg med en elektrolysekapacitet på 1 GW. Og man vil eftersigende producere 100.000 tons brint per år.

Tallene kan undre. For 1 GW burde række til omtrent 200.000 tons brint per år. Men man regner måske med at producere som vinden blæser? Dvs. omkring halv kapacitetsudnyttelse.

Mærsks methanolbehov ville være 20 millioner tons per år. Svarende teoretisk til 3,75 millioner tons brint. 37 gange anlægget i Esbjerg.

Så vidt jeg er oprienteret - det tænkte anlæg i Esbjerg.

Så jeg vil gætte på at Aktiekursen ville tage et styrtdyk, hvis Mærsk begyndte at gøre alvor af sin snak om grøn methanol. Mærsk kan jo ikke betale mere for sit brændstof end konkurrenterne. Så kun en Verdensregering ville kunne gennemtvinge en overgang til grøn methanol. Og en sådan ser det heldigvis ikke ud til, at vi får.

Omdannelse af elektricitet til methanol vil medføre et energispild på omkring 55%. Var det ikke smartere at øge vindkraftens andel af elforsyningen, når den i 17 lande i Vesteuropa i 2022 kun udgjorde ca. 30 % af elforbruget.

Nå nej, det kan man nok ikke. Andelen svinger jo. Ukontrollabelt oven i købet, mellem ca. 6 og ca. 45%.

Man må lade vindindustrien, at den har et dygtigt salgsapparat.

15
30. januar kl. 23:38

Værsgo. Men ikke for mine penge.

Hvem har sagt det skal være for dine penge?

Mon ikke det bliver for Mærsks eller et andet selskabs penge, og i den udstrækning det ses som en indtægtskilde for landet, så med støtte fra staten?

Du synes at have svært ved at erkende at du 'endnu' engang totalt misforstår elementer i energiomstillingen, og regnede med at al Mærsks brændstof skulle fremstilles og finansieres og vel også tankes på dansk territorium.

Du synes 50 GW vind lyder af meget i dansk sammenhæng, men sandheden er at der regnes med 175-205 GW iflg AF22, og at ca 2/3 af effekten går til PtX inkl. skibsbrændstof.

Danmark kommer m.a.o. til at fremstille masser af grøn brændstof til skibsfarten, hvilket bliver en massiv indtægtskilde for Danmark, og Mærsk bliver selvfølgelig én af mange kunder.

Og ja, vi er rent faktisk igang, så tør nu øjnene og sæt dig ordentligt ind i planlægningen - eller bare accepter at ingen køber dine evindelige, ugennemtænkte dommedagsprofetier.

14
30. januar kl. 23:08

Magnus, nej, det er jo hele pointen.

Hvis du planter træet, lader det vokse, fælder det og brænder det af, får du gratis opkoncentreret de 400 ppm i en stor mængde luft til 120000 ppm i en meget mindre mængde røg.

Samme mængde CO2, men ikke nær så fortyndet, og dermed potentielt billigere at trække ud til din methanol-produktion, eller hvad du nu vil bruge CO2’en til.

11
30. januar kl. 22:47

At flytende hydrogen krever ca fire ganger så mye volum til tanker enn diesel/tungolje er ikke en stor utfordring for skip, selv ikke for containerskip som går fra Yokohama til Rotterdam uten stopp!

Regnet litt på Emma Maersk som er et meget stort containerskip (ikke det største). Det har et volum under vannlinjen på ca 271.000 m3 når det er fullastet. Til drivstoff behøves ca 8830 m3 på en rute fra Yokohama til Rotterdam (23 døgn), altså ca 3,7% av dette volumet. Med flytende hydrogen ville en behøve ca 45.000 m3. Halvparten av dette volumet kunne en legge over overbygningen. Vekten av hydrogenet inkludert tanker vil være ca halvparten av tilsvarende fossilt drivstoff (diesel/tungolje).

10
30. januar kl. 22:18

i radioprogrammet guld og grønne skove forklares bilindustriens manglende udvikling med økonomisk dogmatisme. Jeg ser megen offentlig berøringsangst for fremskridtene. Teknologierne er der jo, KOM DOG IGANG.

9
30. januar kl. 19:45

Magnus Thomsen, fuldstændigt korrekt, selv om jeg har en formodning om, at det var ment ironisk.

Det er efter min mening helt åndssvagt at spilde energi og penge på at suge 400 ppm CO2 ud af luften, når et træ vil gøre det helt gratis og selv indsamler solenergien til at drive processen.

7
30. januar kl. 18:44

Ammoniak er væsentligt dyrere at lave på strøm end methanol.

Her er det vel snakk om å lage metanol fra strøm (via hydrogen). Hvorfor er ammoniakk så mye dyrere? At flytende hydrogen krever ca fire ganger så mye volum til tanker enn diesel/tungolje er ikke en stor utfordring for skip, selv ikke for containerskip som går fra Yokohama til Rotterdam uten stopp!

5
30. januar kl. 18:05

Er det noen som kan forklare meg hvorfor metanol skal brukes i stedet for hydrogen eller ammoniakk?

Energidensitet (H2) og sikkerhed / omkostning (NH3). Det er fint din kemikalietanker sejler rundt med 100.000 tons ammoniak, men når den kinesiske rustbunke uden mandskab gør det, er det lidt en anden sag. Ammoniak er væsentligt dyrere at lave på strøm end methanol. Tilsvarende nok en højere omkostning ved sikker transport.

4
30. januar kl. 17:23

Mærsk står for 1/6 dele af hele verdens containertransport til søs. Det vil sige, at hele verden til sammen kun skal indkøbe vindmøller for 3000 mia. for at dække elforbruget til brændstof til hele verdens containertransport.

Det er da billigt.

Deler vi det ud efter landenes andel af hele verdens bruttonationalprodukt (som vel også er et nogenlunde udtryk for, hvor meget af hele verdens containerskibstransport, hvert land forbruger), er Danmarks andel cirka 1/240.

Det vil sige, at Danmark skal indkøbe vindmøller for kun 12,5 mia. for at dække elproduktion til det brændstof, der går til vores forbrug af containerskibstransport. Samt yderligere et to-cifret milliardbeløb til alt det andet, der følger med, før vi har brændstof.

Det er pissebilligt.

Tak for denne øjenåbner, SHK. Jeg havde faktisk troet, at det ville blive dyrt, men nu har du vist, at det i høj grad er realistisk. Vi skal bare i gang.

3
30. januar kl. 17:21

Det er jo ikke gjort med at bygge motorer, der kan køre på methanol.

Er det noen som kan forklare meg hvorfor metanol skal brukes i stedet for hydrogen eller ammoniakk? I alle tilfeller kan en bruke dagens dieselmotorer med modifikasjoner på drivstoffsystemet og mindre justeringer på topplokk.

Med metanol fra elektorlyse barsert på fornybar strøm, må karbon trekkes ut av luften (dyrt) og prosesseres sammen med hydrogenet til metanol. Det hele blir veldig dyrt. Ved forbrenning av metanolen skapes igjen CO2, bare litt mindre enn diesel målt fra energiinnhold. For metan har en også alvorlige mengder lekkasjer som en ennå ikke har oversikt over.

2
30. januar kl. 17:10

På hvilken måde er den forskellig fra en traditionel diesel motor

1
30. januar kl. 15:41

Det er jo ikke gjort med at bygge motorer, der kan køre på methanol. Mærsk f.eks. havde sidste år et brændstofforbrug på 10 millioner tons olie, svarende til et effektforbrug på 13 GW. Elektricitet kan omsættes til methanoil med en virkningsgrad på ca. 45 %. 13/0,45 0 ca. 30. Så der vil skulle bruges 30 GW grøn strøm. Er man elskværdig regner man med en effektivitet for nye havmøller på 60%, så Mærsks behov vil være 50 GW Havmøller. (Godt 20 gange Danmarks nuværende kapacitet.)

Fornylig så jeg i avisen, at Vestas' pris ab fabrik er ca. 10 milliarder kroner per GW.. Så Vestas' del af leverancen ville løbe op i 500 milliarder. Dertil vil så komme selve opførelsesomkostningerne, kabler, methanolfarbik og ikke mindst fremskaffelse af ca. 30 millioner tons kuldioxid per år svarende til ca. Danmarks kuldioxidudledning. Det løber op alt sammen.

Hvornår holder alle de grønne drømmere op med at opføre sig som psykotiske børn sluppet løs i en chokoladebutik?