SYNSPUNKT Lynetteholm – en gigant på lerfødder

Som Civilingeniør Hans Schjær-Jacobsen skriver i Ingeniøren i går, så er anlægsbudgettet for opfyldningsprojekt Lynetteholm på blot et år blevet en lille milliard kroner dyrere! Og hvordan løser regeringen så det? Den ansvarlige bygherre By og Havn opjusterer bare finansieringen, så den passer til budgetoverskridelsen.

Indtægterne sker ved deponi af jord. Finansieringen af anlæggelsen af Lynetteholm bygger på, at der på grund af store anlægsarbejder i København vil blive et overskud på 80 millioner ton jord, som By og Havn så, imod betaling, vil modtage. Og derefter hælde i Kongedybet i Øresund. Problemet er bare, at det ikke lige er så let at se, hvor alt den overskudjord skal komme fra i fremtiden. Derfor har jeg spurgt regeringen om det mange gange.

I et skriftligt svar, som jeg modtog den 21. april siger transportministeren:
”…at der de første to år efter modtageanlægget åbner, vil blive modtaget 5 mio. tons jord. I de følgende år fra 2025-2030 er det antaget, at jordmængderne vil være på 2,5 mio. tons pr. år, hvilket er baseret på de seneste 10 års erfaringer fra depotet i Nordhavn. Fra 2031 og frem er den tidligere, konservative, antagelse om 1,6 mio. tons pr. år fastholdt”

By og Havn har altså kigget i bakspejlet og beregnet, at overskuddet af jord vil blive lige så stort frem til 2030, som det har været de seneste 10 år. Problemet med den udregning er, at når man ser på de seneste ti års byggeaktivitet i København, er der tale om historiske byggebooms. Gigantbyggerier som Metrobyggeriet og anlæggelsen af Nordhavnsvejen har tilført cirka 25% af den samlede overskudsjord, der er placeret i Nordhavnen siden 2012. Hvilke lignende byggebooms er det, som By og Havn skimter i løbet af de næste ti år, som godtgør at der vil være ligeså meget overskudsjord? Det
har jeg aldrig fået svar på.

Samtidig viser By og Havns beregninger, at anlæggelsen af Lynetteholm ikke længere kommer til at tage de 30 år, som først var udmeldt. Så vidt jeg kan se, så kommer der til at køre tusinder og atter tusinder af lastbiler med jord gennem det indre København i 40-45 år med alt hvad det medfører af støj, forurening og trafikrisici. På den baggrund virker det letsindigt, at By og Havn bare opjusterer finansieringen, når de overskrider budgettet med en lille milliard. Ikke mindst fordi, der også er en række demografiske og teknologiske forhold, der får jordtilførslen til Lynetteholm til at virke meget usikker. Hvis holmene ved Avedøre bliver en realitet, skal der her ifølge Hans Schjær-Jacobsen bruges 50 millioner ton jord.

Lynetteholm skal konkurrere om jord med kommuner fra Stevns til Gilleleje, der skal bruge jord til klimasikringsprojekter, diger, støjvolde, terrænregulering, anlæg af parker og så videre. Dertil kommer, at teknologisk udvikling vil gøre det økonomisk rentabelt for bygherrer og entreprenører at genbruge opgravet jord i egne projekter. Og det er heller ikke urealistisk, at den rene jord i de kommende årtier vil skulle køres på markerne efterhånden som landbruget udpiner deres jorde ved ekstensiv monokulturel stordrift.

Jeg synes, det kan godtgøres, at By og Havns beregninger for de næste fire-fem årtiers jordoverskud i Hovedstadsområdet er meget usikre. Og da de beregninger udgør fundamentet for et af Danmarkshistoriens største anlægs- og byggeprojekter, så forudser jeg kommende problemer og skandaler i gigantformat. Og det er ikke bare økonomiske problemer, som regeringen og aftalepartierne er løbet ind i. Der er også store udfordringer med klapningen i Køge Bugt. Problemer med vand- og saltgennemstrømningen i Øresund. Problemer med videregivelse af oplysninger om brevet fra den svenske
miljøminister til Folketinget. Potentielle problemer med EU eller ESPO-landene. Problemer med ødelæggelse af habitatområder for det marine liv omkring Lynetteholmen. Ja, det hele taget udfordringer i forhold til at Øresund skal laves til marin naturnationalpark. Alt dette kommer regeringen til at forhold sig til på en række kommende samråd indkaldt af blandt andre Alternativet.

Jeg tror, det vil være klogt for regeringen, SF, RV, LA, K, V og DF at rode sig ud af hele Lynetteholms projektet, før det ender i skandaler af en meget større kaliber. Tiden er ikke til kæmpestore, økonomisk usikre, unødvendige, miljøødelæggende, CO2 udledende anlægsprojekter, broer og motorveje, der peger direkte ind i fortiden. Specielt ikke nu, hvor vi er nødt til at bygge masser af vindmøller, solceller og anden alternativ energi for at erstatte Putins gas. Vi har brug for vores anlægsresurser til at bygge vedvarende energi i de næste mange år. Og en gravko kan som bekendt kun bruges et sted ad gangen.