En måde at opfatte den grønne omstilling er et skift væk fra brændstof-tunge systemer – baseret på olie, gas og kul – og hen imod råstof-tunge systemer.
Biler er et eksempel: Det kræver mere end 200 kg mineraler og metaller, ud over stål og aluminium, at producere en gennemsnitlig elbil. Til sammenligning skal der mindre end 40 kg til, heraf størstedelen kobber, for at lave en konventionel bil.
Den store forskel er elbilens batteri, som er lavet af store mængder litium, grafit, nikkel og kobolt.
Så når priserne på mineraler går i vejret, så gør prisen på elbiler det også. Derfor blev nogle markedsanalytikere bekymret, da prisen på litium steg med mere end 700 procent tidligere i år.
Den samme trend ser vi for andre grønne teknologier som vind og sol. Bekymringen går på, at mangel på råstoffer i sidste ende kan gøre den grønne omstilling dyrere og forsinke den.
Udfordrede forsyningskæder
Råstofpriserne stiger af to årsager.
For det første er forsyningskæderne udfordret på grund af krigen i Ukraine og Covid-19-pandemien, hvilket har fået priserne på skibstransport til at stige.
Samtidig har den grønne omstilling virkelig taget fart, hvilket skaber større efterspørgsel og konkurrence. Men det fører også til øget efterspørgsel på kritiske råstoffer og dermed højere priser.
For det andet begynder geopolitik at spille en større rolle i forhold til råstoffernes tilgængelighed. I dag udvindes og raffineres råstoffer i en håndfuld lande, heriblandt særligt Kina, som raffinerer cirka 90 procent af verdens begrænsede mineraler fra jorden.
En anden eksportør af mineraler er Rusland, som jo er underlagt sanktioner.
Efterhånden som de geopolitiske spændinger stiger, ser regeringer i EU, USA og andre steder risikoen for forsyningstab i et nyt og mere alvorligt lys. Udfordringen er, at den tid, det tager at få en ny mineralproduktion op at stå – fra det tidspunkt, hvor ressourcen identificeres og udvindes, til det tidspunkt, hvor det kan sælges på markedet – er cirka 16 år.
Konsekvensen af prisstigningerne på råstoffer er både positiv og negativ, idet det både accelererer og sænker farten på den grønne omstilling. Behovet for at finde andre forsyningsveje end Rusland udløste et gevaldigt skub i den grønne omstilling og masser af opbakning fra alverdens regeringer.
Modsat påvirker højere energi- og råstofpriser businesscasen for grønne projekter.
I nogle tilfælde ser vi, at den endelige investeringsbeslutning udskydes på grund af volatilitet og usikkerhed på markedet, for eksempel i forbindelse med grøn brint, hvor 70 procent af produktionsprisen afhænger af elprisen.
Det betyder ikke, at grønne investeringer vil gå i stå, eftersom midlertidige prisstigninger ikke vil ændre radikalt på investeringsrationalet for projekter med en 20-årig levetid. Men det kan betyde, at nogle projekter forsinkes i et halvt eller helt år, hvilket er kritisk lige nu for den grønne omstilling, der netop har brug for hastighed.
Mange af de kritiske råstoffer findes i vores egen baghave
Virksomheder og regeringer har flere muligheder, når de skal navigere i dette. De skal undgå at begå den samme fejl, som vi begik med naturgas, hvor lande i Europa gjorde sig selv ekstremt sårbare og afhængige af for eksempel russisk gas.
Mange af de kritiske råstoffer, som skal bruges i den grønne omstilling, findes naturligt i Europa, for eksempel i Norden, men indtil videre udvindes de ikke.
Et studie udført sidste år for det Nordiske Ministerråd viser, at der i de nordiske lande er rigelige mængder af for eksempel kobber, der bruges til grønne teknologier i kabler, varmevekslere, elmotorer og solpaneler.
Hvis de kendte og estimerede kobberressourcer i Finland, Grønland, Norge og Sverige blev udvundet, ville mængderne svare til godt 70 procent af verdensproduktionen.
Eftersom det tager så lang tid at nå til et punkt, hvor råstofferne kan sælges på markedet, så skal vi begynde at opbygge forsyningskæden allerede i dag.
At bruge råstofferne i vores egen baghave vil ikke kun have en positiv effekt på forsyningssikkerheden. Det vil også gøre det muligt at sikre en bæredygtig produktion og bedre arbejdsvilkår gennem hele forsyningskæden.
Et andet og parallelt greb er naturligvis at øge genanvendelsen af kritiske råstoffer, så de kan indgå i den cirkulære økonomi.
Sidst men ikke mindst må vi ikke glemme, at selvom vi lige nu ser prisstigninger på grønne teknologier, så gælder det samme for fossile brændsler. På trods af prissvingningerne, så er og bliver vedvarende energi den billigste form for ny energi.
