(NB: Følgende synspunkt er skrevet inden regeringens forslag til reform af kandidatuddannelserne blev fremlagt 2. marts.)
Ret skal være ret, så jeg vil gerne starte med at anerkende, at både DTU's Anders Bjarklev og IDA's fungerende formand Aske Guldberg har været meget aktive i debatten hvor de har kæmpet imod forkortelsen af kandidatuddannelserne. Tak for det!
De har begge to givet udtryk for, at der ikke skal ændres noget ved de velfungerende kandidatuddannelser, og det er der sådan set ikke noget galt med.
Bjarklev skrev i vinter et godt indlæg om, hvorfor det ikke giver mening at forkorte kandidaterne på DTU, men holder muligheden åben for de andre uddannelser, såfremt DTU ikke bliver ramt.
Ligeledes skrev Aske Guldberg forleden på Twitter med nogenlunde samme budskab, at de velfungerende uddannelser skal der ikke pilles ved.
Der er jeg fuldstændig enig.
Det giver ikke mening at bruge tid og penge på at reformere velfungerende uddannelser.
Det, der står mellem linjerne, og det usagte, synes jeg dog, er bekymrende.
Det er let at læse deres udtalelser som, at man er villige til at ofre de andre uddannelser på reformbålet for at redde sine egne.
Det er selvfølgelig fuldstændigt validt at have det som plan B, men det er ikke noget der øger solidariteten imellem uddannelserne, når man på den måde flager med det.
Desuden vil Reformkommissionens formand, Nina Smith, ikke røre de tekniske videnskaber..
Jeg frygter, at udtalelserne kan bevirke en kultur, hvor universiteterne og fagforeningerne begynder at stikke hinanden, for at redde egne fjer.
En sådan kultur vil kun forværre universiteterne og fagforeningernes forhandlingsposition. Hvis præcedens er, at man kun kerer sig om eget, bliver det lettere for SVM-regeringen og kommende regeringer at lave upopulære uddannelsesreformer ét sted uden at de andre universiteter påtaler det.
Spørgsmålet er, hvem der vil komme de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser til undsætning, hvis det engang er os, der står på den forkerte side af et uhensigtsmæssigt reformforslag.
Aske forsvarer sig i sit tweet med, at IDA's kompetenceområde er ingeniører, IT og naturvidenskab, og at man derfor ikke har lyst til at udtale sig om de andre.
Manglende kompetence indenfor et område har imidlertid ikke afholdt IDA fra at deltage i samfundsmæssige debatter før, som ved ulovlig logning. Trods hovedessensen primært var juridisk, nemlig om EU-domstolens holdning til logning, var IDA heldigvis aktive.
Noget af det, der var med til at styrke min beslutning om at tage HTX og ingeniørvejen på sigt, var en fagforening, der turde blande sig i den offentlige debat, fordi det var det rigtige at gøre.
Den version, synes jeg, er sværere at få øje på i dag. Selvfølgelig skal der være plads til reformer, men manglende solidaritet mellem uddannelser og fagforeninger opnår ikke noget godt - især når de officielle forhandlinger ikke er begyndt endnu.
Svar fra Aske Nydam Guldberg, fungerende formand for Ingeniørforeningen, IDA
Regeringens planer om at halvere op imod hver anden kandidatuddannelse fra to til et år vækker naturligvis både bekymring og undren hos IDA.
Det er absolut ikke noget, IDA har fundet på eller støtter op om.
STEM-uddannelserne er dem, vi kender og kan udtale os om. Og for deres vedkommende kan vi ikke anbefale en forkortelse af kandidatuddannelsen.
Hvis det rammer de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, frygter vi, at det vil få store konsekvenser for dansk erhvervslivs muligheder for at rekruttere den nødvendige specialiserede arbejdskraft.
Vi minder også om, at vi på det tekniske område har en 3,5 årlig, meget velfungerende diplomingeniøruddannelse.
Når regeringen lægger op til at forkorte de specialiserede kandidatuddannelser, skal man træde varsomt. Vi har som nation ikke brug for færre uddannede specialister og eksperter på it- og ingeniørområdet eller på det naturvidenskabelige område.
Studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser bruger i gennemsnit 37 timer om ugen på begge år af deres kandidat. Halverer man kandidatuddannelserne, vil resultatet uden tvivl blive, at vi vil stå tilbage med færre specialister og eksperter til at tackle eksempelvis den grønne omstilling og digitaliseringen.
Udspillet kommer ikke fra IDA, og vi peger ikke på kandidatuddannelser, der eventuelt kan halveres.
Vi fokuserer på at bringe viden som ovenstående om it-, naturvidenskab- og ingeniørfelterne ind i debatten, så politikerne kan forstå konsekvenserne af deres beslutninger.
