SYNSPUNKT IDA skal hellere være solidarisk med de øvrige universiteter

10. marts kl. 17:017
SYNSPUNKT IDA skal hellere være solidarisk med de øvrige universiteter
Uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund (M) har sammen med børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S), samt økonomiminister, Troels Lund Poulsen (V), fremlagt regeringens reformudspil på uddannelser. Illustration: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.
Artiklen er ældre end 30 dage

(NB: Følgende synspunkt er skrevet inden regeringens forslag til reform af kandidatuddannelserne blev fremlagt 2. marts.)

Ret skal være ret, så jeg vil gerne starte med at anerkende, at både DTU's Anders Bjarklev og IDA's fungerende formand Aske Guldberg har været meget aktive i debatten hvor de har kæmpet imod forkortelsen af kandidatuddannelserne. Tak for det!

De har begge to givet udtryk for, at der ikke skal ændres noget ved de velfungerende kandidatuddannelser, og det er der sådan set ikke noget galt med.

Bjarklev skrev i vinter et godt indlæg om, hvorfor det ikke giver mening at forkorte kandidaterne på DTU, men holder muligheden åben for de andre uddannelser, såfremt DTU ikke bliver ramt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ligeledes skrev Aske Guldberg forleden på Twitter med nogenlunde samme budskab, at de velfungerende uddannelser skal der ikke pilles ved.

Simon Nygaard Jensen går i 3.g ved HTX Illustration: SN.

Der er jeg fuldstændig enig.

Det giver ikke mening at bruge tid og penge på at reformere velfungerende uddannelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det, der står mellem linjerne, og det usagte, synes jeg dog, er bekymrende.

Det er let at læse deres udtalelser som, at man er villige til at ofre de andre uddannelser på reformbålet for at redde sine egne.

Det er selvfølgelig fuldstændigt validt at have det som plan B, men det er ikke noget der øger solidariteten imellem uddannelserne, når man på den måde flager med det.

Desuden vil Reformkommissionens formand, Nina Smith, ikke røre de tekniske videnskaber..

Jeg frygter, at udtalelserne kan bevirke en kultur, hvor universiteterne og fagforeningerne begynder at stikke hinanden, for at redde egne fjer.

En sådan kultur vil kun forværre universiteterne og fagforeningernes forhandlingsposition. Hvis præcedens er, at man kun kerer sig om eget, bliver det lettere for SVM-regeringen og kommende regeringer at lave upopulære uddannelsesreformer ét sted uden at de andre universiteter påtaler det.

Spørgsmålet er, hvem der vil komme de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser til undsætning, hvis det engang er os, der står på den forkerte side af et uhensigtsmæssigt reformforslag.

Aske forsvarer sig i sit tweet med, at IDA's kompetenceområde er ingeniører, IT og naturvidenskab, og at man derfor ikke har lyst til at udtale sig om de andre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Manglende kompetence indenfor et område har imidlertid ikke afholdt IDA fra at deltage i samfundsmæssige debatter før, som ved ulovlig logning. Trods hovedessensen primært var juridisk, nemlig om EU-domstolens holdning til logning, var IDA heldigvis aktive.

Noget af det, der var med til at styrke min beslutning om at tage HTX og ingeniørvejen på sigt, var en fagforening, der turde blande sig i den offentlige debat, fordi det var det rigtige at gøre.

Den version, synes jeg, er sværere at få øje på i dag. Selvfølgelig skal der være plads til reformer, men manglende solidaritet mellem uddannelser og fagforeninger opnår ikke noget godt - især når de officielle forhandlinger ikke er begyndt endnu.


Svar fra Aske Nydam Guldberg, fungerende formand for Ingeniørforeningen, IDA

Regeringens planer om at halvere op imod hver anden kandidatuddannelse fra to til et år vækker naturligvis både bekymring og undren hos IDA.

Det er absolut ikke noget, IDA har fundet på eller støtter op om.

STEM-uddannelserne er dem, vi kender og kan udtale os om. Og for deres vedkommende kan vi ikke anbefale en forkortelse af kandidatuddannelsen.

Hvis det rammer de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, frygter vi, at det vil få store konsekvenser for dansk erhvervslivs muligheder for at rekruttere den nødvendige specialiserede arbejdskraft.

Fungerende formand for IDA Illustration: IDA.

Vi minder også om, at vi på det tekniske område har en 3,5 årlig, meget velfungerende diplomingeniøruddannelse.

Når regeringen lægger op til at forkorte de specialiserede kandidatuddannelser, skal man træde varsomt. Vi har som nation ikke brug for færre uddannede specialister og eksperter på it- og ingeniørområdet eller på det naturvidenskabelige område.

Studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser bruger i gennemsnit 37 timer om ugen på begge år af deres kandidat. Halverer man kandidatuddannelserne, vil resultatet uden tvivl blive, at vi vil stå tilbage med færre specialister og eksperter til at tackle eksempelvis den grønne omstilling og digitaliseringen.

Udspillet kommer ikke fra IDA, og vi peger ikke på kandidatuddannelser, der eventuelt kan halveres.

Vi fokuserer på at bringe viden som ovenstående om it-, naturvidenskab- og ingeniørfelterne ind i debatten, så politikerne kan forstå konsekvenserne af deres beslutninger.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
12. marts kl. 22:47

Når vi har fået et masseuniversitet (hvad enten man kan lide det eller ej), skal alle vel ikke være 5-årige kandidater.

Enig, i min tid (midt/slut firserne) dumpede ca 60% ofte i analysefagene og omkring 50% af dem der startede gennemførte civilingeniøruddannelsen - kender ikke de præcise tal, men halvdelen af min gruppe røg ud.

Enten er de studerende blevet umanerligt meget klogere i løbet af de sidste 20-30 år, eller også har taksameterordningen gjort noget alvorligt ved de studerenes niveau ( excuse my french )

I stedet for at vælge burde alle blot starte med en Ba og så eventuelt fortsætte med en MS, hvis evnerne og lysten er til det. Evt kunne man skrue lidt ned for grundfagene i Ba forløbet (hvilket man defacto har gjort anyway 😉) og så starte MS delen af studiet med en "udvidet grundfagpakke". Ovenstående ville i øvrigt kompatibilisere vores uddannelser med omverdenen.

6
11. marts kl. 21:00

Der har i mange år været bachelor og diplom ing uddannelser, så intet nyt under solen der. Idag vælger de fra starten af om de vil tage en master eller en kortere uddannelse. Og de kan vælge om undervejrs.

Så er det reelle, at man vil begrænse antallet af studerende på master uddannelserne - dvs en ren spareøvelse ?

Og så er vi måske tilbage til, aten tilfældig gymnasiekarakter skal afgøre om man kan komme ind på en master eller en kortere udd.

Uddannelser med adgangskrav baseret på karakterer er jo ikke fordi det er svære uddannelser, men hvor mange der vil søge.

Feks ville et studie i dagdriveri med efterfølgende livslangs sikker dagdriverstilling nok få adgangskravene højt op ... hmmm

Kommentarer om at reformere uddannelser så de passer til tidens krav, kunne man gøre nemmere for universiteterne ved at se på de ret lange sagsbehandlingstider for ændringer studieplaner.

Så evolution istedet for revolution. - please

5
11. marts kl. 20:46

"Det giver ikke mening at bruge tid og penge på at reformere velfungerende uddannelser." Uddannelserne skal ikke reformeres/ændres fordi de er dårlige, men fordi de skal passe bedre til landets (organisationer/virksomheders) behov for højt uddannede og højt specialiserede. Til en række job er 5-årige ingeniøruddannelser at skyde over målet. Det er bl.a. derfor vi har de 3½ årige ingeniøruddannelser.

For 10-20 år siden fortalte en god kollega der rejse meget og besøgte jernindustri i Østeuropa, at i de daværende Østeuropæiske lande havde man (for) mange højtuddannede ingeniører/teknikere, men da man manglede mellemuddannelser (teknikere, maskinteknikere, maskinmestre), beskæftigede man også højt uddannede teknikere tæt på/i produktionnen.

3
Videnskabsredaktør -
10. marts kl. 19:42
Videnskabsredaktør

Når vi har fået et masseuniversitet (hvad enten man kan lide det eller ej), skal alle vel ikke være 5-årige kandidater. Når man med succes kan uddanne ingeniører til mange jobs i erhvervslivet på 3,5 år, er det nok også muligt inden for en del andre områder. Men måske skal man ikke kalde dem kandidater.

2
10. marts kl. 18:44

Det er noget rod hvis DTU, SDU,AU,AAU,ITU, RUC mfl begynder med stoleleg.

Mange af uddannelserne fra de forskellige universiteter er meget sammenlignelige og giver derfor også ensartede kvalifikationer.

Så at et UNI siger - duer ikke hos os at skære, men også at vi ikke kan udtale os om de andre synes jeg ikke er ok.

1
10. marts kl. 17:49

Godt at nogen ser lidt længere end egen næsetip.

Retfærdig skal det siges, at DTU tidligere har været noget stærkere på humaniore og samfundsfag; men efterhånden som pensum vokser må noget nødvendigvis ryge ud.

Idag er der vel kun "ingeniørfagenes videnskabsteori" (hvis det hedder det) tilbage.