Danmark er kendt verden over for godt design. For funktionalitet, det langtidsholdbare og det bæredygtige. Tænk bare på PH-lampen, Myrestolen af Arne Jacobsen eller FDB-møblerne. I Kunstfondens Legatudvalg for Kunsthåndværk og Design vil vi gerne sætte spotlight på et andet stykke ikonisk, dansk design, nemlig IC3-toget. De fleste danskere har rejst med det. Engang – før Storebæltsbroen – med toget om bord på jernbanefærgen fra Nyborg til Korsør for at besøge familie og venner.
IC3-toget er førsteklasses design, tilgængeligt for alle. I Kunstfonden har vi netop valgt at præmiere dette unikke eksempel på hverdagsdesign, her 30 år efter at det første gang blev sat ind i landsdækkende togdrift. Hvorfor? Fordi IC3-toget om noget repræsenterer langtidsholdbart design til gavn for alle danskere i hver en krog af landet. Vi gør det med en opfordring til danske virksomheder og institutioner om kritisk og vedholdende at vægte design, når de skal producere fremtidens løsninger. For der er mere end nogensinde brug for langtidsholdbart design. Det skylder vi de kommende generationer.
Statens Kunstfond har præmieret IC3-toget som et unikt eksempel på hverdagsdesign. Medlemmerne af legatudvalget for kunsthåndværk og design skriver her på den baggrund om vigtigheden af at udvikle langtidsholdbare designløsninger og prioritere design som en vigtig del af løsningen i hele processen – fra den første idé, igennem udviklingsproces og produktion, til det færdige design sættes på skinner.Sagen kort: IC3-toget præmieret
I Kunstfonden præmierer vi traditionelt nye værker. Men med præmieringen af IC3-toget vil vi gerne understrege vigtigheden af, at design bliver prioriteret i alle faser – fra den første, spæde idé, gennem udviklingsprocessen og produktionen til det færdige resultat bliver sat på skinner. Et stærkt fokus på design kan hjælpe med at skabe langtidsholdbare, bæredygtige løsninger. Når design bliver glemt i processen, så har det en betydning. Ikke bare for det æstetiske.
Lad os tage et eksempel som den omdiskuterede Inderhavnsbro i København – også kaldet Kyssebroen. Har man har forsøgt sig med at cykle på broen, så forstår man, hvorfor vi hiver netop det eksempel frem. For det første er den farlig. Broens forløb harmonerer ikke med cyklisternes naturlige bevægelser. Kombinationen af forløbets manglende logik, bratte og uforudsigelige sving samt skarpe og farlige detaljer gør den til en decideret cyklistfælde.
Omsorgsfulde mennesker har sat store advarselsskilte op ved kollisionsfælderne, som en symfoni af bremsespor vidner om berettigelsen af. Man kan ikke undgå at tænke, at arkitekten nok aldrig har siddet på en cykel. Broens logik synes at være overtaget af dens mekaniske åbningsprincip – som i og for sig er spændende nok – men fremstår klodset med uforløste detaljer og et, ja, menneskefjendsk resultat, som tilmed gør den umulig at forsvare eller afkode rent æstetisk.
Et andet eksempel er Rejsekortet, som har voldt mange brugere stort besvær – ikke mindst, når der skal tjekkes ud/ind ved skift fra bus til tog. Hvor mange har ikke glemt at tjekke ud ved endt rejse? Her kunne man i udviklingsfasen have gjort brug af ‘Design Thinking’ og set på, hvordan vores adfærd rent faktisk er. Hvad gør man, hvad glemmer man, hvad tænker folk? Gennemtænke forskellige rejsescenarier og teste dem. Hvis det har været gjort i Rejsekortets tilfælde, har man fejlet.
En modsætning til de to eksempler er Cirkelbroen, der krydser Christianshavns Kanal. Det er tydeligt, at designeren – her kunstneren Olafur Eliasson – har været til stede helt fra fødslen af projektet. Her spiller æstetik og funktion sublimt sammen. Broen, der består af fem runde platforme med hver sin op til 25 meter høje mast i midten, er en reference til sejlskibe og det maritime København. Det er nemt at gå, cykle eller tage en pause på broen, der på samme tid er poetisk og teknisk nyskabende. Uden at gå på kompromis med funktionaliteten. Godt nok er der detaljer, som potentielt set kan give grimme mærker, men broens brugere møder dem ikke uden varsel, da hele broen er så gennemført i sin egen og let aflæselige logik.
Med Cirkelbroen har samarbejdet mellem kunstneren, ingeniører og andre faggrupper fungeret med et glimrende resultat. Og det er dét, design kan og gør. Tænker på tværs af fag. Det skete også med IC3-toget, som var resultatet af et samarbejde mellem Danmarks sidste producent af tog, Ascan Scandia A/S, og DSB’s teknikere og designere. Hvorfor er IC3-togets design så godt? Det er det, fordi toget emmer af at være designet for menneskets – passagerers såvel som personales – ve og vel. Designet understreger rejseoplevelsen med en smuk indramning af det danske land, når det suser forbi uden for de ikoniske og enkle vinduesrammer. Interiøret er åbent og intimt udført med en kærlig omhu, så enhver møbeldesigner må bøje nakken i respekt. Man har en sjælden følelse af et næsten privat rum med fire-sæders båsene og det tilhørende bord.
IC3-togets design svarer stadig i dag på komplekse krav med en så indlysende enkelhed og elegance, at de færreste lægger mærke til teknikken. Den er kun synlig, når den skal bruges, og ellers forsvinder den, så den ikke er i vejen eller tager fokus. Et eksempel er den aerodynamiske og usynlige snude, som kun er fremme, når den skal bruges. Kobles to vognsæt sammen, forsvinder den aerodynamiske snude og førerhuset/lokomotivet foldes ind i togets side. Det giver plads til, at passagerer og personale frit kan passere igennem de sammensatte togsæt.
I IC3-toget har funktion været en rettesnor hele vejen igennem – tag blot Nanna Ditzels genkendelige farvesætning af interiøret. Ditzel stod for den første farveskala med udgangspunkt i møbelstoffet Hallingdal. Fem farver – grå, pink, violet, blå og grøn, som med sikker hånd blev fordelt på interiørets flader. Designerne har – ud over at skabe en fryd for øjet og ro i sjælen – også prioriteret hensynet til drift, vedligehold og langtidsholdbarhed. Læg dertil en høj komfort ved også at tænke akustikken ind, længe før det ellers blev et tema. Det opnåede man ved at bruge tekstiler i togets indretning, hvor det var muligt, på alle flader af sæderne og med gulvtæpper. Alle de tanker og grundige overvejelser har resulteret i, at IC3-toget den dag i dag stadig fremstår som et behageligt og tidssvarende hverdagsdesign.
Vi har gjort det i Danmark før, og med præmieringen af IC3-toget vil vi opfordre til, at design også fremover bliver prioriteret som det vigtige element, det er, når vi skal skabe fremtidens bæredygtige strategier og løsninger.
