Synspunkt: Hvem sikrer, vi har gas om vinteren? Vi må lære af energikrisen

Illustration: Bent Sørensen

Den europæiske energikrise er blevet beskrevet forskelligt. Men en ting står klart: Det er en krise, der skyldes sæsonbestemt energibalancering. Hvad end Europa gør for at beskytte sit energisystem, skal man være opmærksom på at balancere energiefterspørgslen på tværs af sæsoner.

Betydningen af ​​sæsonudsving i den nuværende krise er tydelig. Markederne er besat af mængden af ​​naturgas på lager. De høje gaspriser skyldes ikke nogen reel mangel, men en ​​frygt for, at Europa måske ikke har nok gas til at klare vinteren.
Årsagen er enkel: Europas gasforbrug er 2,5 gange højere om vinteren end om sommeren. Derimod er sæsonudsvinget i elektricitet 30 %, i olie 20 %. Derfor udgør gas en særlig udfordring.

Læs også: Prisstigninger presser planlægningen: 500.000 boliger kan løftes væk fra dyr gas og olie

Europa har stolet på tre søjler for at imødekomme denne sæsonbestemte efterspørgsel: Produktion, import og opbevaring. Groningen feltet i Holland producerede tidligere 10 gange mere gas om vinteren end om sommeren.
Gasproduktionen i Storbritannien og Norge svingede også, men ikke så meget. Denne fleksibilitet var afgørende for energisikkerhed - næsten lige så vigtig som (årlig) selvforsyning.

Men den europæiske ressource er ved at blive udtømt. Med faldende produktion er kapaciteten til at matche udbud og efterspørgsel om vinteren ved at svinde bort. Uden evnen til at variere produktionen må Europa derfor stole på import og oplagring. Import af rørledninger har en sæsonbestemt rytme, men er ikke altid forudsigelig, sådan som Europa lærte i 2021.

Gas transporteret i flydende form med skibe er en anden faktor. Det ene år kan Europa opsamle overskudsgas, mens det næste kan blive en konkurrence med kunder i Sydamerika og Asien, som er villige til at betale mere. Så selvom Europas lagerkapacitet er øget og vil stige yderligere, afhænger evnen til at fylde dette lager af kræfter uden for Europas kontrol.

Hvad kan Europa gøre?

For det første har Europa brug for strammere regler. Ruslands Gazprom reserverede lagerkapacitet i Europa, men brugte den ikke. Visse forpligtelser for kapacitetsindehavere giver derfor mening. For Europa har aldrig formået at blive enige om at opbygge strategiske lagre, selv om enkelte lande gør det. Måske det er på tide.

Læs også: Knap en halv mio. husejere stavnsbundet til høje gaspriser - se hvor det er værst

Bedre data ville også hjælpe: Markedet blev ved med at gætte på, hvordan lagersituationen i Rusland så ud. Og selvom det ikke er klart, om der var tale om uredelighed, kunne en seriøs undersøgelse af prisstigningen hjælpe med at genoprette en vis tillid til markederne.

Men denne sæsonbestemte udfordring vil forblive, selvom Europas grønne aftale implementeres i tide – et skridt væk fra kulbrinter er ikke i sig selv en løsning. Et varmesystem baseret på el kan reducere efterspørgslen, fordi varmepumper er mere effektive end eksisterende systemer. Men balanceringsopgaven skifter blot fra gas til elektricitet. Selv et brintbaseret varmenet skal afbalanceres sæsonmæssigt. At bevæge sig væk fra gas løser ikke denne knibe.

Læs også: Ugens podcast: Gasledning er en tvivlsom forretning for Danmark

Der er forskellige modeller til at håndtere sæsonafbalancering. Den ene er at stole helt på prissignaler i håb om, at ekstreme priser vil tilskynde spillere til at bygge den infrastruktur, der er nødvendig for at imødekomme sæsonmæssige toppe.

Ingen vil brænde inde med gas

Men høje priser kan også afskrække virksomheder fra at købe gas, fordi de ikke vil risikere at sidde inde med gas, som de ikke kan videresælge. En mere fornuftig vej er at integrere balanceringen i det overordnede netværk eller i omkostningerne ved markedsoperationer, enten gennem regler eller tariffer.

Uanset tilgangen, er der behov for det samme: Investering i opbevaring og transport; korrekte prissignaler; og en proces til at styre eller begrænse efterspørgslen, når forsyningerne er knappe.

Mere grundlæggende skal nogen være ansvarlige for forsyningssikkerheden. Tidligere faldt den opgave på statsejede forsyningsselskaber på et lukket marked. Der er ingen grund til at vende tilbage til monopolernes æra. Men liberaliseringen af ​​energimarkederne må ikke blive en undskyldning for, at ingen er ansvarlig for forsyningssikkerheden. Opgaven skal tilfalde nogen.

Energikrisen i 2021 afslørede grundlæggende mangler ved design af gasmarkedet. Men det virkelige problem er sæsonbalancen, og ingen anden energikilde er nu i stand til at levere så meget sæsonbestemt som gas.

Efterhånden som gasmarkedet ændrer sig, og gassens rolle i energisystemet udvikler sig, skal tilgangen til sæsonafbalancering følge med. En reel strategi for sæsonbestemt balancering er den bedste måde at vise, at vi lærte af energikrisen i 2021.

Artiklen har tidligere været på Euroactiv

Emner : Naturgas
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og så kommer artiklen slet i ind på den politiske faktor, som lige nu nok overskygger alt andet. For kan man forvente at Russerne vil sende gas til Europa hvis EU laver meget hårde sanktioner mod Rusland. Det lyder tvivlsomt. Netop dette betyder også at hvis de vil i krig med Ukraine så sker det snart, mens gasen har en værdi og foråret ikke ødelægger det hele for dem, og ikke mindst den tilfrosset jord der gør det optimalt at føre landkrig. Lad os håbe det ikke kommer der til, men vi skal bestemt have kik på mere selvforsynethed gerne gående mod 100%. For det er ikke sidste gang vi kommer til at være i denne situation.

  • 19
  • 1

Hvem sikrer, vi har gas om vinteren?

Hvorfor skal vi over sikre en (long term) fremtid på (natur)gas? Hvad med at sætte turbo på at elektrificeret samfundet i stedet for og køre på el, som vi selv kan fremstille på vindmøller, solceller osv. og alternativt lave den til hydrogen, som vi kan fyre med om vinteren.

  • 9
  • 6

@Rasmus Husk vi kan pt ikke kan gemme El i den eksisterende El infrastruktur, hvilket illustreres af de meget høje elpris. Skal vi gemme el fra sommer sol til vinter opvarmning står over enorme Batterier som vil hæve elprisen markant. Hvis vi vil lagre fra El i brint bliver det med et tab på mindst 50% og det bliver dyrt.

  • 6
  • 4

Så vidt jeg har hørt, er en del af forklaringen manglende investeringer i fossil energiudvinding, her bla. Weekendavisens version:

https://www.weekendavisen.dk/2022-2/samfun...

Nu vil Folketinget så kompensere visse grupper, så de kan holde et højt energiforbrug.

Mærkeligt - men måske et udtryk for at ingen i virkeligheden gider at betale regningen for det grønne.

  • 7
  • 14

Så vidt jeg har hørt, er en del af forklaringen manglende investeringer i fossil energiudvinding, her bla. Weekendavisens version:

Jamen det er jo formålet med divestment og fossilerne skal blive jorden. Hvad er det man brokker sig over? Det går jo præcis som nogle ønsker.

Det kan godt være de ønskede en anden timing af forholdene, men den kunne de selv have hjulpet på vej ved ikke at bruge produkterne fordi alternativerne var bedre.

Stenalderen sluttede som sagt ikke ved at forbyde sten.

  • 10
  • 8

Og så kommer artiklen slet i ind på den politiske faktor, som lige nu nok overskygger alt andet

Det opfattede jeg sjovt nok som en befrielse - og vil gerne benytte lejligheden til at takke for en god og konstruktiv artikel. Den slags hænger ikke på træerne for øjeblikket.

  • 4
  • 0

Det nytter ikke at have mange rørledninger, til den samme leverandør, hvis der er én leverandør, der leverer så meget gas, at alle øvrige leveradører tilsammen, ikke kan øge deres leverance med den mængde den største leverer.

At ca. 46 % (år 2020) af EU's gas-import kommer fra Gazprom (udledt fra Eurostat) er en udfordring for forsynings-sikkerheden. Var Gazproms leverancer 25 % lavere end normalt i 2021? (husker ikke hvor jeg så de 25 % henne)

Jo lavere forbrug, jo flere muligheder er der for at finde alternative leverandører, og jo lettere bliver det at fylde lagre i lav-sæsonen, med et givent gas-udbud. Mon ikke, der er en del boliger i Europa, der trænger til en renovering, der sænker varmetabet og sænker energiforbruget til opvarming?

Salget af varmekilder til bolig-opvarmning i Tyskland 2021 bestod af ca. 70 % gasfyr, 653.000 stk., mod 154.000 varmepumper, ifølge https://www.cleanenergywire.org/news/germa... .

Hvor meget skal Europa sænke gas-behovet, før udbuddet af billig gas (prisen i 2019-2020) overstiger efterspørgslen? 10 til 15 % af samlet forbrug?

  • 3
  • 1

Hej Henning Petersen

Mærkeligt - men måske et udtryk for at ingen i virkeligheden gider at betale regningen for det grønne.

Nok snarere et udtryk for bagstræberi og manglende mod.

F.eks da en håndfuld sommerhusejere, støttet af deres Venstre borgmestre og en uambitiøs regering, fik udsat 2 kystnære vindmølleparker. 350 MW installeret effekt, der kunne have været handy i dag og som kunne have drevet elprisen ned.

  • 13
  • 1

F.eks da en håndfuld sommerhusejere, støttet af deres Venstre borgmestre og en uambitiøs regering, fik udsat 2 kystnære vindmølleparker. 350 MW installeret effekt, der kunne have været handy i dag og som kunne have drevet elprisen ned.

Hvorfor skal det danske landskab smadres af kortsigtede investeringer der først og fremmest har til formål at hive støttekroner ud af statskassen, samt give grøn samvittighed, så forbruget fortsat kan stige?

  • 3
  • 14
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten