SYNSPUNKT Her er svaret til politikerne på transportens største problemer

Fredag d. 14. oktober havde Ingeniøren en leder om transporten: Politikerne har ingen svar på transportens største problemer. De svar har vi til gengæld i Ingeniørforeningen, IDA, og her er vores anbefalinger til et kommende Folketing.

IDA’s fagtekniske selskaber for Trafik & Byplan, Rail og Grøn Teknologi samlede i foråret 50 kloge hoveder fra universiteter, trafikselskaber, interesseorganisationer, regioner, kommuner og styrelse til en workshop om klimahensyn i planlægningen og udviklingen af transportsektoren i Danmark. Simpelt sagt bliver opgaven grundlæggende at flytte bilister over i den kollektive trafik.

Det er med erfaringer fra Norge og Sverige blevet tydeligt, at det på ingen måde er utopisk at forestille sig transporten bidrage markant til det danske 70%-klimamål. Og det er særligt bilisterne på de mellemlange afstande, der skal rykkes over i den kollektive transport, hvilket absolut kan lade sig gøre. Det har vi herhjemme allerede bevist i Nordjylland.

Cykler til korte ture

Visionen bør være, at cykler og elcykler klarer de fleste korte ture, mens den kollektive trafik klarer de resterende korte ture og mange mellemlange ture. Dette kan konkret opnås ved at:

• Den kollektive trafik bliver en væsentlig del af løsningen på klimaudfordringen og trængselsudfordringen.
• Der gennemføres en takstreform, så den kollektive trafik bliver prismæssigt konkurrencedygtig på de mellemlange afstande.
• Der sker en prioritering i køreplanslægningen, så frekvenser og ruter indrettes efter de mellemlange afstande.
• Byplanlægning bliver en væsentlig del af løsningen på klimaudfordringen og trængselsudfordringen, med fremme af cyklismen.
• Skatter og afgifter anvendes til at ændre adfærd i en klimarigtig retning.

Det er muligt for politikerne at handle med det samme. Vi foreslår, at man straks tager fat på en adfærdsregulerende takstreform og effektiviseringen af køreplanlægningen. På den måde kan man både opnå flere passagerer i den kollektive transport, mindre trængsel og især CO2-reduktioner i transportsektoren.

Nye billetpriser

Prissystemet på længere afstande favoriserer i dag bilen på grund af dyre billetter for kollektiv trafik, mens den kollektive trafiks pris på korte ture betyder, at der på korte ture for nogle borgere konkurreres med cyklen. Men væsentligst er, at omkring halvdelen af vejtrafikkens CO₂ udslip stammer fra ture på mellem 14 og 72 km.

Der er altså brug for en takstreform for den kollektive transport, som kan baseres på fire tiltag:

• Prisen på mellemlange ture skal have en konkurrencemæssig pris i forhold til bilen og dække et større geografisk område, svarende til det område borgeren befordrer sig i for såvel arbejds- uddannelses- som fritidsformål.
• Korte ture – det vil sige ture op til 14 km - kan for en del ske med cykel, men det er nødvendigt at taksterne til de korte ture stadig har en passende rimelig pris for unge, ældre og udsatte grupper.
• Lange ture bør være billigere for at skærpe konkurrencen med bilen.
• Periodekort skal dække større geografiske områder og motivere folk med stort transportbehov til at spare penge ved at bruge kollektiv trafik.

Det er vigtigt at bemærke, at fritidsture på tværs af transportformer udgør en langt større andel - 40 procent - af det samlede antal kørte personkilometer, end eksempelvis pendlingsture - 24 procent samt 4 procent uddannelsespendling.

Samtidig har kollektiv trafik en relativ lille markedsandel blandt fritidsture som besøg hos familie og venner og forlystelser. Det afspejler sig især i en meget lille kollektiv andel i weekenden, hvor mange i stedet kører med i bil som passager. Det indikerer et stort vækstpotentiale for den kollektive trafik og et stort potentiale for CO2-reduktion.

Antal afgange

Togfrekvensen (antal afgange pr. time) er samtidig et vigtig parameter for at få flere til at rejse kollektivt. Resultater fra Transportvaneundersøgelsen indikerer, at det for ture over 10 km i luftlinje er vigtigt at undgå frekvenser dårligere end timesdrift. Her vil halvtimes drift derfor være et godt middel til at få flere til at rejse kollektivt. Det bør gælde hele driftsdøgnet, da mange fritidsrejser sker sent på dagen, hvor der er behov for at fastholde brugen af den kollektive trafik, da mange ellers vil fravælge den, uanset en høj frekvens ved rejsens starttidspunkt.

Vi anbefaler altså, at politikerne nu kan sige, at de straks efter valget vil gå videre med en takstreform for den kollektive trafik samt køreplanlægningen, og samtidig sætter Infrastrukturplanen fra sidste år på pause, indtil der er blandt andet er styr på klimabelastningen og transportens bidrag hertil i Danmark. Vi skal først og fremmest øge den bæredygtige mobilitet, reducere trængslen og ikke mindst klimabelastningen fra transporten.

Med hurtigere og hyppigere forbindelser vil velviljen forhåbentligt også vokse i det ganske danske land. Det skal være mere enkelt, lækkert og let at transportere sig kollektiv, og den ofte ubeviste prioritering af biltrafik skal lægges i graven. Her kan de resterende reduktioner op til 70% sikres med adfærdsregulerende tiltag som klimaafgifter på benzin og skrotningspræmie på fossilbiler og eventuelt omlægning af transportfradraget.