Synspunkt: "Havde vores uddannelsessystem været en coronavirus, havde vi i det mindste været garanteret ekspertvurderinger"
En lang række partier i Folketinget er blevet enige om, at der skal oprettes flere studiepladser uden for de store byer, og at antallet af studiepladser i byerne desuden skal reduceres. Selv på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det kan få meget alvorlige konsekvenser for udbuddet af arbejdskraft.
HVOR SKAL DE UNGE UDDANNES?
Skal vi have færre uddannelsespladser i de store byer og flere rundt omkring i landet? Uenigheden er tydelig mellem politikere og uddannelsessteder. I de kommende dage vil involverede parter give deres bud på holdning og konsekvens af den nye uddannelsesaftale.
Første indlæg: Lokale uddannelser er nødvendige for sammenhængskraften
Andet indlæg: ATV-formand om »molboagtig« udflytning: I sætter universiteterne i stå
Der er intet i vejen for, at Danmark skal være i bedre balance, og at der skal være gode muligheder for uddannelse, uanset hvor i landet man er født. Det har stort set alle sympati for, og derfor er der fuld forståelse for at se på, om vi har det rette uddannelsesudbud uden for landets store universitetsbyer.
Men tilgangen og håndteringen af udfordringen kunne have været grebet en anelse anderledes an, end tilfældet er. Faktisk kan man sidde tilbage med ønske om, at den hjemlige uddannelsespolitik blev behandlet mere faktabaseret. Havde vores uddannelsessystem været en coronavirus, havde vi i det mindste været garanteret ekspertvurderinger, kommissioner og udvalg samt inddragelse af både erhvervsliv og fagforeninger.
Manglende arbejdskraft
Specielt i forhold til STEM-fagene (Science, Technology, Engineering & Mathematics), er der i dag – og så langt øjet rækker – en kolossal efterspørgsel på arbejdskraft fra erhvervslivet. Her er der ingen ræson i en politisk plan, der i bedste fald ender med et nulsumsspil – og i værste fald vil medføre færre studerende. Konsekvenserne kan derfor blive meget alvorlige, hvis udflytningsplaner og loft over studiepladser i de større byer bliver til virkelighed.
Vi mangler højtuddannet arbejdskraft indenfor it, teknologi og naturvidenskab, og det koster velstand og velfærd, når danske virksomheder må takke nej til ordrer eller skrinlægge udvidelsesplaner ene og alene fordi, de rette medarbejdere ikke kan findes. Manglen på STEM-uddannede rammer ikke kun erhvervslivets muligheder for vækst, men vil også spænde ben for en lang række højt prioriterede ønsker og målsætninger fra de politiske partier.
Hvis Danmark skal være med fremme i førerfeltet blandt grønne nationer og levere de løsninger, som verden behøver for at omstille sig til klimaneutralitet, skal der tænkes i andre baner. Her siger almindelig købmandsregning, at vi bør uddanne endnu flere med de STEM-kompetencer, som den grønne omstilling kræver. løsningen er ikke færre STEM-uddannede.
Headhunterne har travlt
En ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi er også på trapperne, og de politiske ønsker for, hvad vi kan opnå af digitale gevinster, vil uden tvivl være ganske høje. Her er det værd at nævne, at en ny prognose viser, at der i 2030 vil mangle 22.000 kvalificerede it-folk, hvoraf de omkring 15.000, der vil være i restordre, vil være it-uddannede med mellemlange og lange videregående uddannelser.
I det forgangne år er næsten to ud af tre privatansatte IDA-medlemmer blevet kontaktet af en anden virksomhed eller en headhunter med opfordring om at skifte job. Der er altså allerede veldokumenterede flaskehalse, og også her vil simpel matematik vise, at benspænd som nedlæggelse af it-uddannelser ikke er vejen frem.
