SYNSPUNKT Gasledning til Lolland er en stærk grøn business case

Tænketanken Kraka burde tænke sig om en ekstra gang, for deres kritik af gasledningen, der forbinder Lolland-Falster med det danske gasnet, rammer fuldstændig ved siden af.

Først og fremmest henholder Kraka sig til, at øgede omkostninger ved projektet rammer gaskunderne, men de har forsømt at undersøge, hvad det egentlig betyder. Den nye gasledning medfører nemlig en yderst beskeden meromkostning for den enkelte gaskunde på 50 kroner i 2024 stigende til under 130 kroner på årsbasis i 2030. Og det er vel at mærke efter de forøgede omkostninger til projektet, som Kraka skriver om. De helt friske tal stammer fra et ministersvar, som klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen skrev til Rasmus Helveg Petersen den 16. september i år.

Med øjeblikkets forventninger om gasprisen kommer en gasforbruger til at få en samlet gasregning i 2024 på cirka 20.000 kroner, så finansieringen af gasledningen får ingen betydning for gaskunderne – slet ikke sammenlignet med hvad der ellers sker med vores økonomi i øjeblikket. Det er en ekstremt beskeden ekstraregning set i forhold til, hvor meget værdi gasledningen kommer til at bidrage med. Ledningen skaber med andre ord et massivt boom i investeringer, drivhusgasreduktioner, grøn forsyningssikkerhed og værditilvækst – vel at mærke til en pris, der i 2024 svarer til to poser vingummier for den enkelte gasforbruger.

Højere gaspriser gør ustøttet biogas konkurrencedygtig

Kraka peger på, at de høje gaspriser vil gøre sukkerproduktionen til en dårlig forretning for Nordic Sugar. Men Kraka glemmer, at alle Nordic Sugars konkurrenter i Europa også kører på gas og er i præcis samme situation, og samtidig vælger Kraka at se helt bort fra, at Nordic Sugar afviser at kunne elektrificere produktionen.

Elektrificeringen er også problematisk af andre årsager. Produktionen på sukkerfabrikkerne er koncentreret i cirka 3,5 måneder i perioden oktober-januar, hvor der forbruges energi i døgndrift. I denne periode er der ingen solenergi – slet ikke om natten – og der er vind i cirka 60 procent af tiden. Resten af tiden vil produktionen blive dækket af fossil elproduktion. En forøgelse af elforbruget på sukkerfabrikkerne vil derfor øge den fossile elproduktion, primært baseret på gas.

Dermed er vi tilbage ved, at sukkerfabrikkerne er bedst tjent med lokalt produceret biogas med gasnettet som stor og billig lagerkapacitet.

Greenpower Denmark pegede i Energi Watch den 11. oktober på, at gaspriserne på længere sigt ventes at lægge sig på et niveau på cirka 5,5 kroner per kubikmeter, hvilket er bekræftet af andre centrale aktører i markedet. Det skyldes, at LNG forventes at udgøre den marginale forsyning med gas i Europa og dermed diktere fremtidens gasprisniveau.

Med dette prisniveau vil Nordic Sugar kunne købe ustøttet biogas og stadig bevare konkurrenceevnen i forhold til udenlandske konkurrenter, der producerer på fossil naturgas. Alene muligheden for at annullere CO2-kvoter til en værdi af 750 kroner pr. ton i 2030 - ifølge regeringens ekspertudvalg - vil kunne dække omkostningen ved at købe grøn biogas frem for fossil naturgas. De 750 kroner pr. ton svarer til 2,65 kroner per kubikmeter biogas, og lægger man det oven i gasprisen på 5,5 kroner, er vi et pænt stykke over, hvad det koster at producere biogas. Samtidig bør fabrikkerne kunne opnå afgiftsrefusion for en CO2-afgift ved købet af biogas, og så hænger økonomien rigtig godt sammen.

Værdifuld biogas i gasledningen

Dermed er der heller ikke belæg for Krakas argument om, at høj støtte til biogas er en begrænsende faktor. Det er en opfattelse, der stammer fra dengang gas kostede to kroner per kubikmeter. Når der bliver stadig bedre økonomi i ustøttet biogas, så er der heller ingen tvivl om, at de store mængder bioressourcer på Lolland-Falster vil blive brugt til produktion af biogas – både til Nordic Sugar og til kunder, der er koblet på gasnettet andre steder i landet.

Aktuelt er der fire lokale biogasprojekter, som forventer at producere i alt 120-140 millioner kubikmeter biogas på Lolland-Falster. Dermed vil afsætningen af biogassen tilføre værdier til området på op mod en milliard kroner om året. Samtidig skal Nordic Sugar kun bruge cirka 40 millioner kubikmeter, så der bliver et overskud på op mod 100 millioner kubikmeter, der kan gøre gavn for den grønne omstilling uden for Lolland-Falster.

Samtidig er Krakas betragtninger om metantab også skudt helt ved siden af. Det høje metantab, som Kraka nævner, er et gennemsnit for både kommunale renseanlæg og gamle og nye landbrugsbaserede biogasanlæg. Det er slet ikke retvisende for nye landbrugsbaserede biogasanlæg, der ved målinger i 2020-2021 havde et metantab på cirka 0,5 procent. Så de nye biogasanlæg på Lolland-Falster kommer til at bidrage med massive drivhusgasreduktioner i det danske klimaregnskab.

Gasledning medfører investeringer på seks milliarder

I det hele taget er det svært at se, hvordan Kraka får gasledningen til at blive en dårlig forretning for samfundet. Indtil videre har beslutningen om etablering af gasledningen medført nye projekter, der samlet vil give investeringer på seks milliarder kroner på Lolland-Falster. Det giver indtægter og 420 nye jobs i et område med få arbejdspladser – og samtidig får hele Danmark gavn af et boom i forsyningen af biogas, som giver grøn forsyningssikkerhed til både industrien, energisektoren og den tunge transport.