SYNSPUNKT Forsvaret kan være redningsplanke for forsømt forskning
Det globale 'bagtæppe' for innovation er under total forandring i disse år.
Eksisterende internationale handelsrelationer og arbejdsdeling, åbenhed og videndeling afløses af større lukkethed og ændrede samarbejdskonstellationer med øget fokus på forsyningssikkerhed, beskyttelse af ophavsret, hjemtagning af produktion og arbejdspladser og i sidste ende fokus på national sikkerhed.
Udviklingen vil udfordre en lille åben økonomi som den danske og blandt andet øge behovet for, at Danmark rykker tættere sammen med blandt andet EU om handels-, forsknings- og arbejdsmarkedspolitik – men også teknologipolitik.
FORSKNING I FORSVAR Læs også: SYNSPUNKT Danmark er i global teknologikonkurrence når det gælder Forsvaret
I SVM regeringsgrundlaget lægges der vægt på styrkelse af Forsvaret med inddragelse af forskning: »Vi vil styrke forskning i f.eks. cybersikkerhed i samfundet og fortsat grøn omstilling af forsvaret. Samtidig skal Forsvarets digitalisering styrkes, og med tæt inddragelse af dansk forsvarsindustri og forskning skal der gennemføres et teknologisk løft, der ruster Danmark til at imødegå fremtidens trusler og udfordringer.«
LÆS OGSÅ
Danmarks nye regering har tydeligvis lugtet lunten, når man i regeringsgrundlaget lægger op til et teknologisk løft af forsvaret med mere forskning og styrkede kompetencer, og der skal også udarbejdes en globaliseringsstrategi inden for danske styrkepositioner.
Det store spørgsmål er, om det er ambitiøst nok, og om vi allerede er hægtet af teknologikapløbet?
Teknologikapløbet er i gang
De globale stormagter og deres alliancepartnere er i tiltagende konkurrence med oprustning inden for en række nøgleteknologier, som typisk har til fælles, at de har et såkaldt dual-use perspektiv, altså kan bruges både civilt og forsvars- og sikkerhedsmæssigt.
Man kan blandt aflæse det gennem en eksplosion i den globale forsknings- og patenteringsaktivitet inden for de seneste 20 år.
Et strålende eksempel på dual-use perspektiv ligger i kvanteteknologien, der både omfatter de kraftfulde kvantecomputere, kvantesimulering, kvantekommunikation og kvantesensorer.
Teknologien kan eks. lave afsindigt detaljeret kortlægning af undergrunden, detaljerede målinger af nerveimpulser i hjernen, optimere transportruter hurtigt og meget præcist og lave ubrydelig kryptering af data.
Et andet eksempel på en dual-use teknologi er droner.
Danmark har ganske længe været førende inden for teknologien, i høj grad takket være fremragende test- og udviklingsfaciliteter på Fyn.
Droneteknologi har en række oplagte civile perspektiver, eks. kan en to-meter stor drone i et nyt forsøg i Nordjylland flyve ud med en hjertestarter, når der er mistanke om hjertestop.
Danmark kan fremover ventes at komme under et stigende pres for at kunne følge med i stormagternes konkurrence inden for nøgleteknologier med dual-use perspektiver, og vi kan hurtigt trække det korte strå, når det gælder konkurrencen med lande som Kina, Indien og USA.
Europa halter på kommerciel udnyttelse
Europa er stærk på videnskabelige publikationer, men får baghjul af USA og Kina, når det kommer til patenter, som kan regnes for et udtryk for den kommercielle udnyttelse af teknologien.
Det er tankevækkende, når vi i Europa må indstille os på både økonomisk og militært i højere grad at kunne stå på egne ben, i takt med at USA helt overordnet fokuserer mindre på os og mere på Kina.
En småstat som Danmark kan være særligt udfordret, da det er svært at følge med teknologisk i både bredden og dybden.
Typisk kan man heldigvis kompensere for størrelse ved at indgå i internationale forsknings- og vidensnetværk med allierede og andre samarbejdspartnere.
Men den danske stats evne til at skabe både innovation og teknologiudvikling er utvivlsomt blevet en central opgave i både moderne erhvervs-, forsknings- og sikkerhedspolitik.
EU har de senere år været dygtige til at etablere de institutionelle rammer for en fælles europæisk indsats for udvikling og forskning af teknologier med både militært og civilt potentiale.
Det er sket gennem blandt andet etableringen af Det Europæiske Forsvarsagentur, Den Europæiske Forsvarsfond og det permanent strukturerede samarbejde (PESCO).
Man har også søsat en række programmer for at fremskynde den civile teknologiudvikling og adgang til bedre test- og udviklingsfaciliteter rundt om i Europa – blandt andet med Et Digitalt Europa (DIGITAL) med svimlende 7,5 milliarder euro afsat i perioden 2021-2027.
Danmarks løfter og forsømmelser
Danmark har lykkeligvis tilsluttet sig EU’s Barcelona-målsætning fra 2002, hvor de samlede udgifter til forskning og udvikling skal udgøre mindst tre procent af BNP.
Men modsat for eksempel Sverige, Belgien, Østrig og Tyskland levede vi ved seneste EUROSTAT-opgørelse fra 2021 desværre ikke op til målsætningen, da vi samlet set kunne notere os for et udgiftsniveau svarende til 2,81 procent af BNP.
Sammenligner man udgifterne til forskning og udvikling i EU med lande uden for Europa, så havde Sydkorea, Japan og USA i 2020 alle væsentligt højere niveauer for forskning og udvikling end EU27-gennemsnittet, der ligger på 2,3 procent, mens Kina placerer sig en anelse over.
EU-Kommissionen anbefaler samtidig, at EU-landene i gennemsnit bruger 1,25% af BNP på offentlig forskning, men denne målsætning har Danmarks nye regering til vores store ærgrelse ikke tilsluttet sig.
Selv om regeringsgrundlaget altså giver gode indikationer, når det gælder teknologiudvikling igennem forsvarsbudgetterne, er det overordnet set trist læsning med et iøjnefaldende fravær af ambitioner på forskningsområdet.
Kvaliteten på de videregående uddannelser for specialister er samtidig afgørende for fødekæden, og det har derfor også betydning fremadrettet, hvordan regeringen i sidste ende lægger snittet, når det gælder det annoncerede reformspor af uddannelserne.
I Danmark – og i resten af EU - må vi pinedød øge forskningsbevillingerne fremadrettet, hvis vi skal have en chance for at blive teknologiførende, især nu hvor vi ikke længere kan sætte vores lid til, at USA alene kan bane vejen for resten af Vesten i årerne fremover.
Og det kan altså oplagt ske med dual-use perspektiver for øje, hvor Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen i fællesskab også giver regeringsgrundlagets mest løfterige signaler.
Vi foreslår konkret fokus på it, grønne brændstoffer, opdatering og modernisering af militært isenkram med genanvendelse og cirkulære økonomi-løsninger for øje, kvanteteknologi samt materialeforskning.
Alle forskningsområder, der oplagt kan indtænkes i det kommende forsvarsforlig uden at gevinsterne for samfundet vil være begrænset til de militære landvindinger.
Sæt meget gerne i gang!
