SYNSPUNKT CCS kan bidrage med fem millioner ton reduktioner i 2030 - med de rette valg

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Det haster med at reducere udledningen af drivhusgasser. Derfor kan vi ikke afskrive en teknologi, der i mange af de globale scenarier er vigtige for at nå i mål - på baggrund af nogle dårlige anvendelser gennem de sidste årtier.

CCS-teknologien fungerer.

Det er påvist, at CO2 kan opfanges fra punktkilder med stor effektivitet og lagres permanent i undergrunden. For at det lykkes, er det nødvendigt med stabile rammebetingelser og gerne en høj pris på CO2-udledning, som den australske rapport også konkluderer på baggrund af erfaringerne fra Norge.

Tobias Johan Sørensen, klimaanalytiker, og Karsten Capion, senioranalytiker, begge fra den grønne tænketank Concito. Illustration: Concito

Rapporten advarer kraftigt mod de fleste anvendelser af CCS, men åbner dog for, at der kan være få processer, fx cementproduktion, hvor CCS ser ud til at være nødvendigt.

Vi argumenter i den forbindelse for, at CCS i Danmark bør prioriteres på biogas, affaldsforbrænding og industrielle processer, særligt cement, hvor CO2-udledninger ikke kan undgås gennem billigere alternativer - primært elektrificering.

CCS hierarkiet

CCS kan i princippet etableres på alle kilder med CO2-udledning. Tre hovedkriterier er i vores optik med til at definere, om CCS er en god løsning økonomisk og klimamæssigt.

  • Er der mange driftstimer og har anlægget lang restlevetid?
  • Er der bedre og billigere alternativer?
  • Er der stor reel klimaeffekt ved CCS?

Ingen CCS på fossil energiproduktion

Der er umiddelbart dårlig økonomi i CCS på fossil energiproduktion. Det er billigere at lave strøm med sol og vind.

Historisk set er CCS primært anvendt ved at fange CO2 fra punktkilder og efterfølgende brugt til at pumpe mere olie op af undergrunden (såkaldt enhanced oil recovery, EOR). Dette har finansieret CO2-fangst på bl.a. kulkraftværker og gasopgradering.

Det er svært at se dette som en klimaløsning, dels fordi det bidrager til mere olieproduktion, men også fordi det er billigere at erstatte kul med grøn strøm.

Eksempelvis vil CCS på kul øge omkostningen til kulkraft med 45 øre/KWh, hvis vi antager at CCS kun koster 500 kr./ton CO2.

Dette er mere end, hvad vi kan producere sol og vind for i dag. Der kan muligvis være undtagelser i enkelte regioner og lande, men grundlæggende ser både økonomi og klima langt bedre ud med sol og vind.

Undgå CCS på biomasse

Der er udfordringer med afbrænding af biomasse med alle tre ovenstående kriterier set ud fra en dansk kontekst.

Driftstimer fra biomassekraftvarme vil fremadrettet også presses af billigere sol- og vindkraft og varmepumper.

Allerede i dag er antallet af driftstimer typisk begrænset, da kraftvarmeanlæg primært vil være i drift i de kolde måneder – og et CCS-anlæg og infrastrukturen vil være ubenyttet det meste af året.

Økonomien i biomasse-CCS udfordres yderligere, hvis det anerkendes, at afbrænding af biomasse i praksis er forbundet med netto-udledninger og derfor ikke er uproblematisk for klimaet. Derfor anbefaler CONCITO at lægge en afgift på den reelle merudledning oven i prisen på biomasse.

Stort klimapotentiale på tre områder

Det efterlader i vores optik tre oplagte kilder for CCS i Danmark:

  • Industrielle processer, hvor elektrificering er vanskelig, herunder cementproduktion og raffinaderier.
  • Biogasanlæg, da de allerede har - eller får - fangstanlæg til at udskille CO2 ved opgradering af biogas til naturgasnettet, som også afdækket i Ingeniøren. Disse kan levere billig CCS med relativt kort aftræk.
  • Affaldsforbrændingsanlæg, da de har mange driftstimer og stor udledning. Selvom vi kommer til at genanvende langt mere og bruge ressourcerne bedre, vil der stadig være behov for bortskaffelse af affald med forbrænding.

I alt ser vi, at CCS på ovenstående kilder kan bidrage med ca. 5 mio. tons reduktioner i Danmark i 2030 til en omkostning, der formentlig er et godt stykke under 1.500 kr./ton som bl.a. anbefalet af Klimarådet.

Dette bidrag er en væsentlig del af det danske klimamål i 2030, men dog stadig kun en mindre del af den store omstilling til klimaneutralitet og efterfølgende negative udledninger jf. figuren nedenfor.

Tal på baggrund af Klimafremskrivning 2022 og egne beregninger. Illustration: Concito

Høj CO2-pris og understøttende rammebetingelser kan få CCS til at ske

I Danmark er det første CCS-projekt på vej med udmøntningen af CCUS-puljen, hvor tre bydere er prækvalificeret til at konkurrere om op til otte mia. kr. i støtte over 20 år.

Udover de afsatte støttepuljer vil EU’s kvotepris og den stigende danske CO2-afgift med implementering af Grøn Skattereform også gøre det markant dyrere at udlede CO2.

Det vil styrke incitamentet til omstilling, herunder med CCS.

Danmark bør overveje at anvende de afsatte støttemidler som en fast afregning til biogen CCS med et loft over den samlede støtte.

CO2-udledning fra biogas og størstedelen af udledningen fra affaldsforbrænding er netop biogen og ikke omfattet af CO2-afgifterne, ligeledes kan industriens udledninger også blive biogene i takt med at der erstattes med grønne gasser.

Oveni afgifter og tilskud er det afgørende, at staten understøtter aktørerne ved at sikre mulighed for etablering af fælles billig rørinfrastruktur og lagring af CO2.

Med en forudsigelig kombination af høj CO2-afgift, tilskud til biogen CCS og mulighed for billig transport og lagring af CO2 kan CCS blive en del, men en vigtig del i den danske klimaomstilling. Samtidig kan vi vise andre lande, hvordan CCS anvendes og reguleres hensigtsmæssigt, uden at forsinke omstilling fra fossil til grøn energi.

Emner : CO2-lagring
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så længe vi ikke har drejet hanen om på lukket, er det totalt spild at svøbe vandet op fra gulvet.

Danmark havde 19 millioner tons CO2 udslip fra biomasse i 2021. Vi brænder den skov der er langt bedre til CCS end vore tekniske anlæg.

Men hvis det er ment som statsstøtte til industrien og beskæftigelses terapi, så kan jeg bedre forstå disse tåbelige politiske krumspring?

  • 5
  • 6

Først skal vi vel dække det nuværendeindustrielle behov for flydende CO2 i DK og EU. Det produceres jo ved at krakke Ngas og dels kul. Dels for at få kvælstofgødning og dels ved at få CO2 til fødevareindustri og stålindustri. Da naturgassens høje pris stopper kvælstof gødningsproduktionen i hele EU mm. mangler der flydende CO2 og priserne stiger pga manglen. Der mangler perspektivet på dette ift CCS.

  • 1
  • 0

Tak Michael (#3) CCS er nævnt 30 gange i artiklen, men ikke et ord om hvad CCS er en forkortelse af. Dårlig stil.....

  • 3
  • 0

Med alle de ambitiøse planer for grøn omstilling kunne der blive mangel på CO2. Der er selvfølgelig nok af det i luften, men det er dyrt med den lille koncentration det findes i.

Måske skal vi starte nogle kulkraftværker for at få noget CO2 til at gemme bort eller lave til PtX?

Vi kan selvfølgelig også importere det ligesom vi eksportere noget affald.

  • 1
  • 3

Med alle de ambitiøse planer for grøn omstilling kunne der blive mangel på CO2. Der er selvfølgelig nok af det i luften, men det er dyrt med den lille koncentration det findes i.

Måske skal vi starte nogle kulkraftværker for at få noget CO2 til at gemme bort eller lave til PtX?

Helt ærligt, Svend! Er ovenstående et fuldstændig mislykket forsøg på humor (og dermed reelt bare støj i debatten)? Eller nyder du bare at få dig selv til at fremstå dummere, end jeg trods alt tror, du faktisk er?

(Og ja, jeg ved godt, at jeg nu selv bidrager til at øge støjen. Men altså for filan, hvor burde det dog være muligt at hæve niveauet bare en lille smule over det allermest tåbelige.)

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten