Måske det vil være en ide at henlede miljøministerens opmærksomhed på ovenstående, så han kan tage hele konceptet med rewilding og urørt skov op til revision.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
I klimadebatten er der skabt usikkerhed om, hvordan skoven bedst bidrager til at indfange CO2.
Ser man snævert på, at vi skal nå et mål i 2050, er det nærliggende, at skoven bedst bidrager som naturskov, fordi al biomasse bliver i skoven.
Men verden går imidlertid ikke i stå i 2050, og tanken bag Verdensmålene og klimamålsætningerne er jo hensynet til kommende generationer.
Ser man på tiden efter 2050, vil man komme til det modsatte resultat.
Man vil opdage, at produktionsskoven, der leverer gavntømmer til byggeriet, lagrer mere CO2 end naturskoven.
Dertil kommer, at affaldstræ fra skoven og savværker udnyttes til energiformål.
Desuden bliver produktionsskoven ved med at indfange CO2 i takt med, at der fjernes biomasse, så nye træer kan vokse, mens naturskoven stagnerer efter få år, så der ikke optages mere, end der udledes.
Medtages gevinsten ved, at affaldstræ allerede fra det første år erstatter fossile brændsler i fjernvarmen, vil produktionsskoven overhale naturskoven tidligere.
Det er derfor retvisende, når man regner træ i byggeriet og til energiformål som CO2-neutralt i klimaregnskabet, og at der findes en politisk acceptabel fordeling af vores areal til byer, landbrug, produktionsskov og natur i Danmark samt de lande, vi handler med.
Krydslamineret tømmer (CLT) eller massivtræ, er et nyt lovende produkt fra træindustrien, som er ved at vinde indpas i byggeriet, ikke kun i spektakulære projekter, men i standardiseret etagebyggeri.
Massivtræet kan sammen med traditionelle limtræsprodukter erstatte cement og stål og dermed spare CO2. Dertil kommer, at biomassen indlejres i bygningen i hele dens levetid.
Mere træ i byggeriet vil øge efterspørgslen efter gavntømmer, og selv udskæringer fra mindre træstammer, som i dag bruges til papir og flis, vil kunne nyttiggøres til produktion af store vægskiver i massivtræ. Denne efterspørgsel vil øge skovtilvæksten, og vi vil mindske andelen af restprodukter fra skoven, der ikke kan sælges til andet end energiformål.
Massivtræ i bygninger vil umiddelbart kunne genbruges til mere værdifulde sekundære produkter end nutidens nedrivningstømmer, når bygningen en gang i fremtiden skal nedrives. Det vil tilføre endnu et led kæden af genbrug til sekundære biomasse baserede produkter inden biomassen til sidst udnyttes effektivt til energiformål.
Det nyttiggjorte træ kan med andre ord bruges til energiformål på meget lang sigt, når det har været igennem flere led i kaskaden fra bygningstømmer til træplader, papir og fiber mv.
I dag udnyttes energien i disse restprodukter effektivt i træfliskedler og affaldsovne til fjernvarme og i biogasreaktorer til biomethan. I fremtiden vil forgasning (eller pyrolyse), som Bioøkonomipanelet forventer, formentlig kunne øge andelen af gasformig energi, der kan lagres i vores gaslagre. Både den faste og den gasformige biomasse vil som back-up for elkeder og varmepumper i fjernvarmen øge det fleksible elforbrug og dermed fremme integration af vind og sol.
For at slutte ringen vil CO2 fra opgraderet biogas og fra store fliskedler og affaldsovne blive indfanget og brugt som råstof til produktion af VE-brændsler, mens spildvarmen udnyttes i fjernvarmen.
Dette er endnu en åbenlys nyttig sektorkobling mellem biomasse, bygninger og fjernvarme, som blev belyst ved et tidligere arrangement i IDA Energi. Træ kan udnyttes til fjernvarme i store anlæg med over 100% virkningsgrad med røggaskondensering og uden mærkbare skadesemissioner, mens biomassefyrede anlæg i bygninger udleder relativt mange skadelige stoffer i forhold til den ringe energiudnyttelse.
Derfor skal vi allerede i dag udvikle skovbruget som anbefalet af Bioøkonomipanelet og hjælpe andre lande med at gøre det samme ved at efterspørge produkter fra skoven. Det vil stimulere skovtilvækst i de lande vi handler med.
Det er et af mange eksempler på, at snævert fokus på den nationale målsætning i 2050 kan føre til løsninger, der virker negativt på FN’s verdensmål.
Statistikker over landenes skovarealer viser, at der er skovtilvækst i lande, der leverer træ til Danmark.
Det bekræfter, at kommerciel skovdrift stimulerer skovtilvækst. Der er desuden store tætte skovarealer i bl.a. Baltikum, som ikke har været udnyttet til produktion af gavntømmer i mange år, og derfor har et potentiale til at producere bæredygtig træflis til energiformål og gavntømmer. Skovejeren, får meget bedre betaling for gavntømmer end for affaldsflis, og vil naturligvis optimere sin skovdrift og øge skovarealet, når der er større efterspørgsel efter træbaserede produkter.
Danmark er et rigt samfund, som bruger 4 gange mere af jordens ressourcer end vores andel.
Det giver os dårlig samvittighed i relation til FN’s verdensmål, og man taler om, at vi måske på meget lang sigt får lige velstand i verden. Men hvorfor så netop begrænse vores brug af biomasse her og nu, til vores egen, når vi er gode til at bruge biomassen effektivt – et ubesvaret spørgsmål der blev rejst ved IDA Energi’s webinar om træets rolle i den grønne omstilling. Vi kan endda hjælpe andre lande med at komme i gang med effektivt skovbrug og udvikle energianlæg, der kan udnytte biomassen effektivt.
