16 danske forskere udgav i forrige måned et notat med titlen ”Fakta om atomkraft i Danmark”.
I Foreningen Atomkraft Ja Tak hilser vi notatet velkommen. Det er fantastisk, at vi nu debatterer atomkraft.
I tråd med de danske forskere, der ved mest om atomkraft, og som bemærkelsesværdigt nok ikke har været involveret i arbejdet, mener vi dog ikke, at notatet er udtryk for en seriøs undersøgelse af muligheden for atomkraft i en dansk kontekst.
Vi er bestemt ikke imod vindmøller eller solceller, men vi synes ikke, notatet er udtryk for en teknologineutral tilgang til valg af energikilder, hvilket vi ønsker.
Notatet mangler mange nuancer, hvorfor det tangerer til at være det modsatte, end det input til ”fakta om atomkraft i Danmark”, som forskerne giver udtryk for at ville bringe.
Vi har sendt forskerne et modsvar på 36 sider, hvori vi uddyber notatets fejl og mangler, hvilket ligger tilgængeligt på vores hjemmeside med tilhørende kilder. Her præsenterer vi kortfattet vores kritikpunkter.
Forskerne udvælger kun de tre seneste atomkraft-projekter i Europa som sammenligningsgrundlag. Pågældende er alle nogle af de dyreste og mest forsinkede atomkraft-projekter nogensinde, men forskerne antager, at pris og byggetid for nye atomkraft-projekter vil være i et lignende leje. De nævner hverken, at alle tre projekter hører under betegnelsen first-of-a-kind, og at fremtidige projekter derfor kan forventes at blive hurtigere og billigere, eller at der findes andre og markant billigere leverandører af atomreaktorer end franske EDF.
Forskerne skriver, at vi ikke kan inddrage atomkraft-projekter i Kina og Indien som sammenligningsgrundlag, da der er andre arbejdsforhold, men de forholder sig ikke til, at 1/5 af alle solceller installeret i Danmark kan spores tilbage til slavearbejde i den kinesiske provins Xinjiang. Endvidere insinuerer de, at prisen på vedvarende energi vil falde som hidtil, uden at tage højde for, at konstruktionsprisen for både vind- og solenergi ifølge Det Internationale Energiagentur er steget de seneste par år.
Forskerne forholder sig ikke til mulige besparelser ved at udnytte atomkraftværker til også at producere fjernvarme, hvilket er oplagt i en dansk kontekst. De ser heller ikke på besparelser ved etablering af atomkraft på allerede eksisterende kraftvarmeværker, hvorved mange komponenter kan genbruges.
Forskerne sammenligner pris en-til-en mellem en styrbar energikilde (atomkraft) og ikke-styrbare energikilder (vind- og solenergi). Det Internationale Energiagentur fraråder en sådan en-til-en sammenligning, da ikke-styrbar energi introducerer en række systemmæssige omkostninger, som ikke gør sig gældende i nær samme grad ved styrbare energikilder.
Forskerne laver misvisende sammenligninger af byggetid på atomkraft og vedvarende energi. De sammenligner fx byggetiden på et 3200 MW atomkraftværk med en lille 77 MW landvindmøllepark, uden at tage højde for, at atomkraftværket vil producere 150 gange mere elektricitet om året end vindmølleparken. Forskerne burde tage højde for energianlæggenes størrelse og kapacitetsfaktor.
Efter de første afsnit forsøger forskerne at lave en mere reel sammenligning ved at indsætte atomkraft i en såkaldt energisystemanalyse og ikke blot sammenligne en-til-en. Dog beror investeringsomkostningerne ved atomkraft her stadig på samme kritisable grundlag. Det mest kritisable er dog, at de fejlagtigt antager, at atomkraftværker KUN kan fungere som langsom baseload og ikke kan følge udsving i elforbruget og bidrage til balance i energisystemet. Dette er, hvad der har fået den danske forsker i atomkraft, Bent Lauritzen, til at udtale: “Det virker som om, de ikke har forstået teknologien.”
Forskerne lader heller ikke til at vide, at der er forskel på typerne indenfor kategorien “små modulære reaktorer”. Det er IKKE alle typer små modulære reaktorer, der hører under betegnelsen 4. generationsatomkraft, der ganske rigtig ikke er markedsklar, omend disse avancerede reaktorteknologier indeholder enormt stort potentiale. Andre typer små modulære reaktorer, der er baseret på velkendt reaktorteknologi, er dog allerede markedsklar og kan bestilles i dag. Canada har fx lige bestilt disse små modulære reaktorer, som vil være driftsklar i 2030.
Forskerne berører til sidst nogle tilbageværende spørgsmål angående sikkerhedsrisiko og affaldshåndtering ved atomkraft. Vedrørende sikkerhedsrisiko nævnes Fukushima-ulykken uden at det gøres klart, at Danmark ikke er i tsunami-risiko, eller at FN’s og WHO’s eksperter ikke forventer, at strålingsudslippet fra Fukushima vil føre til nogen syge eller døde. Vedrørende affald nævner forskerne ikke, at der allerede eksisterer kendte løsninger, eller at den danske myndighed GEUS i en rapport fra 2022 skriver, at den danske undergrund forventes at være velegnet til etablering af slutdeponi af højradioaktivt affald.
