SYNSPUNKT Åben dør-ordningen: Godt med en tænkepause

9. februar kl. 11:0623
SYNSPUNKT Åben dør-ordningen: Godt med en tænkepause
Illustration: Siemens Gamesa.
Artiklen er ældre end 30 dage

»Skulle vi ikke prøve at finde en mindelig aftale, som minder om den, vi ville have lavet, hvis ikke vi havde sovet i timen?« udtalte Lars Løkke Rasmussen til Børsen i oktober.

Her henviste Løkke til ’åben dør-ordningen’, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i mandags satte i bero med henvisning til, at ordningen kan være i strid med EU’s statsstøttelovgivning.

Ordningen drejer sig om havvindmølleprojekter med en samlet kapacitet på helt op mod 21 GW.

Frederik Læssøe Nielsen er seniorøkonom i Kraka Advisory. Illustration: Kraka.

Pauseringen har ført til et forventeligt ramaskrig fra erhvervslivets top, energibranchen og politikere over en bred kam. Man må forstå det sådan, at pausen i sagsbehandlingen er et direkte attentat på hele den grønne omstilling af Danmark.

Men hvis nu alle lige trækker vejret en ekstra gang, træder et skridt tilbage og ser ud over den umiddelbare forargelse og alle de forudsigelige automatreaktioner, giver situationen en kærkommen mulighed for, at politikere og embedsværk tager en tiltrængt tænkepause.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For der er sandt for dyden rigeligt at forholde sig til, når det kommer til fremtidens havvindudbygning. Og ’åben dør-ordningen’ tjener som et fremragende eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis politikere og embedsværk med Løkkes egne ord ’sover i timen’ og ikke får taget de rette beslutninger i tide.

’Åben dør-ordningen’ giver nemlig i sin nuværende udformning ikke staten mulighed for at tjene penge på havvindudbygningen.

Hvis blot de private aktører accepterer ikke at få støtte, kan de ansøge om lov til at opføre havvindprojekter på havarealer, som staten så stiller til rådighed uden beregning.

Og det er her, debatten mangler at adressere en vigtig nuance. For havarealerne har en værdi – præcis på samme måde som oliefelterne havde det i 1970’erne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er noget helt barokt i, at SVM-regeringen vender hver en sten for at finde finansiering til forsvar, velfærdsstat og klima, samtidig med, at et hul i en eksisterende ordning er i gang med at forære arvesølvet væk til private aktører.

Statskassen skal ikke snydes for milliarder

Vi bør vel alle sammen kunne blive enige om, at vi naturligvis ikke bare skal forære de danske havarealer og dermed potentielle milliarder i statskassen væk til private.

Vi må insistere på, at danskerne også får del i gevinsterne ved udbygningen af havvind.

At havarealerne faktisk har så stor værdi, at private aktører vil betale for retten til at benytte dem, så vi med det efterhånden berømte og berygtede udbud af havvindmølleparken Thor.

Her endte tyske RWE, efter lodtrækning blandt fem bydere, med at vinde retten til at opføre og drive parken med en kapacitet på 1 GW mod at betale den danske stat 2,8 mia. kr. Hvilket var det beløb, udbudsmaterialet maksimalt tillod at byde. Også den store mængde ansøgninger i ’åben dør-ordningen’, er et vidnesbyrd om, at der er stor interesse for at opføre støttefrie havvindprojekter, hvis staten stiller arealerne ’gratis’ til rådighed.

Og det er det, de danske statsstøttejurister nu har fået øje for.

De stiller nemlig spørgsmålstegn ved, om den ’gratis’ uddeling af havarealer, der åbenlyst har en værdi for opstillerne, er i strid med EU’s statsstøttelovgivning, fordi det forvrider konkurrencen mellem opstillere, der søger tilladelse i ’åben dør-ordningen’ og for eksempel opstillere, der byder i statsligt koordinerede udbud som Thor.

En pause giver mulighed for ordentlige rammer

Som dansk skatteborger bør man derfor ikke ærgre sig lige så meget som erhvervslivets top over, at ’åben dør-ordningen’ er på tænkepause.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og man bør i endnu mindre grad købe ind på argumenterne om, at det er en kæp i hjulet på løsningen af energi- og klimakrisen.

For tager man 2030-målene alvorligt, er der uanset ingen vej uden om landbaseret vedvarende energi i de første mange år. Det er nemlig ikke muligt at løse en akut krise med havvindmøller. Historisk har det taget mindst ni år at etablere, og til sammenligning kan man etablere vindmøller på land på under fem år og et til to år for solcelleparker.

Så vores opfordring til politikerne, der er under massivt pres fra de kommercielle interessenter, er klar:

Lad os udnytte situationen til at tænke over, hvordan vi sikrer, at staten får fair betaling for de projekter, der allerede er ansøgt i ’åben dør-ordningen’, samt hvordan vi indretter os på en måde, så rammebetingelserne for havvindudbygningen er optimale, og udbygningen bliver en attraktiv indtægtskilde for staten. Og sidst, men absolut ikke mindst, bør vi få udbygningen af vedvarende energi ind på land – nu, så vi får sat skub i den akutte grønne omstilling.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

23 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
23
12. februar kl. 16:34
20
12. februar kl. 09:56
18
12. februar kl. 09:10

Hej Niels,

Jeg er fuldstændig enig :-)

Udbudsplanen kan evt kombineres med, endda betinges af, at der realiseres tilsvarende projekter med fleksibelt forbrug (e.g. p2x, eller anden sektorkobling).

16
12. februar kl. 08:29

Hej Jakob Glarbo Møller

Udbygningen er markedsdrevet hvadend der tales udbud eller åben dør. Der kunne måske overvejes andre modeller, men man må sige at det da overordnet set har virket meget godt ind til nu.</p>
<p>Men hvor åben dør er et ureguleret marked, er udbudsmodellen reguleret. Værdien af havareal bliver transparent for alle, projekt risici kan tøjles bedre og man undgår den slags stormløb der sidste år henledte tankerne på 'tragedy of the commons'.

Jeg mener styrede og åbne udbud er modellen Danmark skal bruge.

Udbud, fordi vi, staten, borgerne i Danamrket, samfundet, skal have en betaling for leje af fælles værdier.

Styret fordi der er mange hensyn, der skal tages:

  • Omlægning til VE.

  • Distributionsnettest kapacitet og udvikling.

  • Pris på strøm.

  • Vindmølledevelopere kapitalbehov og "båndbreddde" til udvikling af projekter. Herunder også hvad er optimal størrelse på et udbud.

  • Servicevirksomheder; kranskibe, kabellæggere, medarbejdere etc

  • Vindmøllefabrikkerne.

  • PtX.

  • Energi øen.

Jeg mener at denne tænkepause skal bruges til at se bredere på opgave, som kræver central styring samtidig med at den frie konkurrence fastholdes.

Jeg mener energiministeren bør indkalde til drøftelse med ovennævnte parter således at en samlet plan, eller måske hensigtserklæringer, kan aftales.

Jeg tænker f.eks på; kan havbundsundersøgelser laves samlet og før udbud, kan en vindmølle fabrik vinde ordren på møller til et felt inden udbuddet etc. Men bare det at regeringen f.eks meldte ud, med industrien bag sig, at man vil udvikle X GW havvind jævnt over Y år, vil mindre virksomhedsejere bedre kunne udvikle selskabet, låne penge, tiltrække arbejdskraft etc.

15
12. februar kl. 06:41

Jeg tror vi er enige et stykke af vejen. Men man må have øje for at der er andet og mere end havareal der afgør om et vindprojekt kan tjenes hjem. Herunder om transmissionskapaciteten er tilstrækkelig til at eksportere den producerede energi. Det kan i mine øjne kun sikres med udbudsmodellen, hvorved åben dør projekterned skal tage større risiko, og den skal selvfølgelig også betales.

Vi ser f.eks. nu hvordan solcelleparker står klar til at producere, men nettet kan ikke aftage effekten. Den slags er meget dyrt for et projekt og gør det svært for nye spillere at komme ind.

Udbygningen er markedsdrevet hvadend der tales udbud eller åben dør. Der kunne måske overvejes andre modeller, men man må sige at det da overordnet set har virket meget godt ind til nu.

Men hvor åben dør er et ureguleret marked, er udbudsmodellen reguleret. Værdien af havareal bliver transparent for alle, projekt risici kan tøjles bedre og man undgår den slags stormløb der sidste år henledte tankerne på 'tragedy of the commons'.

14
11. februar kl. 22:49

Møllerne skal tjene deres penge, når der ikke er vindmølle- eller solcellestrøm nok til at dække behovet, så prisen ikke bliver drevet ned i nul. Dine to sidste punkter ignorerer denne sammenhæng.

Hver gang, man udbygger yderligere, bliver der færre af disse timer og dermed mindre indtjening.

En markedsdrevet udbygning stopper dermed, når omkostningerne til yderligere udbygning ikke kan tjene investeringen hjem, fordi der er for få timer, hvor strømmen er noget værd.

Betaling for havarealerne rykker dette punkt.

13
11. februar kl. 22:33

Allan Olsen jeg er ikke enig.

Højere pris på havareal gør det mindre attraktivt at opføre havmølleparker.
Der vil derfor blive opført færre havmølleparker.

Det er ikke en selvfølge. Derimod sikrer udbudsmodellen at de parker der projekteres har mindre risiko, hvorved de samlede omkostninger per projekteret MW bliver mindre.

Færre havmølleparker betyder flere timer, hvor efterspørgselen på el ikke kan dækkes af vind (eller andre produktionsformer med lav marginalomkostning).
I disse timer vil prisen blive bestemt af andre, dyrere produktionsformer.

Det er kun delvist rigtigt. Vindkraft produktionens marginal omkostning er nul (eller lidt negativ hvis man indregner gevindst ved specialregulering og regulerkraft). Hvis vi skal regne med en betydelig videre udbygning af vindkraften, kan vi ikke regne med en spotpris der sættes efter marginalprisen på vindkraft.

Spotprisen vil derfor blive drevet op.

Fra nul? Ok, ja... Sådan kan man jo godt se på det. Det må jeg vel medgive... Men spørgsmålet er om der ville blive realiseret særligt mange flere vindkraft projekter når ikke investeringerne kan hentes hjem?

12
11. februar kl. 16:41

Jakob Glarbo Møller, sammenhængen mellem prisen på havareal og spotprisen på el er ikke så svær at forstå:

  • Højere pris på havareal gør det mindre attraktivt at opføre havmølleparker.
  • Der vil derfor blive opført færre havmølleparker.
  • Færre havmølleparker betyder flere timer, hvor efterspørgselen på el ikke kan dækkes af vind (eller andre produktionsformer med lav marginalomkostning).
  • I disse timer vil prisen blive bestemt af andre, dyrere produktionsformer.
  • Spotprisen vil derfor blive drevet op.
11
11. februar kl. 15:35

Øhh Baldur, hvordan mener du at prisen på havareal påvirker spotprisen på el? Mig bekendt er det lige omvendt.

I øvrigt tror jeg du tillægger etaten lidt for meget kompetence i forhold til dine deep state teorier. Man kunne jo godt ønske sig at de formåede den form for koordinering. Tænk hvor langt vi kunne komme og hvor hurtigt. Men virkeligheden er nok desværre en anden...

9
11. februar kl. 11:24

Det er ordningens natur at investorer spilder arbejde, idet kun en ansøger kan tilgodeses på det samme areal.

Det er nemt fixet ved at holde en straksauktion over hvert areal.

Men sandheden er nok at man kun kan tjene penge hvis der er en kunstig knaphed på arealer.

Til gengæld skal der saftsuseme fart på de offentlige udbud!

Men hvis der kommer fart på, så falder priserne, jævnfør manglende knaphed. Man ønsker netop at begrænse udviklingen for at opretholde en højere elpris, hvilket øger værdien af arealet.

Vi kan ikke få det hele på samme tid. Vil vi have en hurtig udbygning eller vil vi tjene penge på arealer?

8
11. februar kl. 10:44

HHH, kan du ikke prøve at sætte dine egne ord på, hvad du læser i den artikel?

Jeg har svært ved at få øje på tænkepausen.

7
11. februar kl. 08:40

Åben dør ordningen bidrager til usikkerhed og stop-go situationer i udviklingen af vores energisystem. Derfor er det rigtig godt at den nu bliver lukket. Skatteindtægter eller ej er vi nødt til at sikre at de enkelte projekter ikke kanibaliserer på hinandens økonomi i den grad som det er tilfældet med åben dør.

Det er ordningens natur at investorer spilder arbejde, idet kun en ansøger kan tilgodeses på det samme areal. Derfor er det mest rimeligt at alle nu står og klager over spildt arbejde.

Til gengæld skal der saftsuseme fart på de offentlige udbud!

6
10. februar kl. 14:48

Det ser ud til, at også vore sydlige naboer har brug for en tænkepause!?

In den letzten Januartagen des noch jungen Jahres 2023 überraschte der Bundesminister für Wirtschaft und Klimaschutz mit einem “Beschleuniger” für den Ausbau von Windkraftanlagen...

4
10. februar kl. 12:37

Regeringen har nok sovet i timen, som Lars Løkke fremover. Man er nok blevet overrasket over hvor hurtig ting flytter sig, i 2015 vandt Vattenfall Kriegers flak med en pris på 37,2 øre pr. kWh og i 2021 vinder RWE Thor mod en lejepris på 2.8 mia. Og så var der selvfølgelig Corona og Mink, nu er Corona heldigvis fortid og Mink viste sig at kunne løses med lidt skatelettelser til Jakob Ellemans kernevælgere og et par ministerbiler. Så lidt klogere og med frigivet båndbredde bør regeringen kunne se på sagen.

Det er flere indlysende grunde til at regeringen skal tage sig betalt for fælleskabets ressourcer:

  1. EU; vi er medlem af EU og vi skal følge EU regler for med lov skal land bygges. Hvis vi er tvivl checker vi, hvad vi gør.

  2. Hvis regeringen forærer noget væk vil man kunne beskyldes for kammerateri etc, jvf polemikken on Nordsøolien.

  3. Ting er det værd man giver for det. Når en vind developer lejer et havområde har han en indlysende ønske om at udnytte det. Hvis vi giver det væk, skal vi pludselig være vagthund på om developeren kommer igang.

  4. Statskassen skal ikke snydes for milliarder og det kan samtidig vise hvilken business case vi har for en energiø i Nordsøen.

3
10. februar kl. 10:39

Jeg er grundlæggende enige med de to foregående kommentarer; folketinget har lavet Åben dør-ordningen , og ingen tvivl om den ikke er optimal i sin nuværende udformning, men lov er lov, og hvis folketinget ikke mere mener at en given lov ikke er optimal længere må denne justeres, men kun fremadrettet og ikke bagudrettet, selvom

Statskassen skal ikke snydes for milliarder

Det må være en grundlægende regl vi har i et demokratisk land, og det må KRAKA og Frederik Læssøe Nielsen accepterer.

2
9. februar kl. 22:11

Undskyldningen med at det er EU støtteregler der åben dør ordningen ulovlig virker en anelse utroværdig. Det virker bare mere som staten der bare prøver at kradse flere penge ind. Som hvis Elgiganten annoncere et 49 tommer fjernsyn til 1000kr og så når folk dukker op siger at fjernsynet koster 8000 eller 12000kr. Det giver jo ikke just et billede af at butikken er til at stole på og det gør det heller ikke for staten. I det mindste virker det til at de har gjort det inden kontrakten er blevet underskrevet og ikke gjort ligesom med solcelleejerne der fik ændret deres med bagudvirkende kraft.

1
9. februar kl. 19:34

"Åben dør-ordningen’ giver nemlig i sin nuværende udformning ikke staten mulighed for at tjene penge på havvindudbygningen."

Den kan vendes på flere måder. Essensen er dog at det er en skat på vores elforbrug, som vi alle kommer til at betale.

Hvis man sammenholder det med Nordpools besynderlige prismodel, kan det give en vis mening, for de billige producenter får blot mere indtjening uden at det bliver billigere for forbrugerne.

I stedet for senere at beskatte ublu indtægter, så tager staten det nu på forhånd.