Synkrotronstråling finder skjult portræt af Degas
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Synkrotronstråling finder skjult portræt af Degas

Baseret på målinger af de enkelte grundstoffer i de forskellige lag af det skjulte billede og et kvalificeret bud på, hvilke farver de har repræsenteret, er forskerne fremkommet med dette forslag til, hvordan de mener det skjulte portræt har set ud i farver, inden det blev overmalet nogle år senere. Illustration: David Thurrowgood

Siden 1922 har man vidst, at der under overfladen af Edgar Degas’ Portrait de Femme fra slutningen af 1870’erne findes et andet kvindeportræt, som man hidtil kun har kunnet ane konturerne af.

En australsk forskningsgruppe har nu med synkrotronstråling og røntgen fluorescensspektroskopi genskabt det skjulte portræt i alle detaljer, og de har tilmed et godt bud på, hvem der har siddet model.

Parentetisk kan det bemærkes, at danske Danfysik har været storleverandør af magnetsystemerne til den benyttede Australian Synchrotron.

Læs også: Kæmpeordre til Danfysik

I Nature-tidsskriftet Scientific Reports forklarer David Thurrowgood fra National Gallery of Australia sammen med en række naturvidenskabelige forskere, hvordan de har kortlagt ni lag i det skjulte portræt, som indeholder forskellige grundstoffer som kobber (øverst), krom, zink, kviksølv, cobalt, jern, arsen og mangan.

Edgar Degas' maleri under billedscanning. Scanningen, der resulterede i digitalt billede på 31,6 megapixel med en opløsning på 60 x 60 mikrometer, tog 33 timer. Illustration: David Thurrowgood

Ved at tilskrive en forskellig farve til de forskellige grundstoffer i forhold til de pigmenter, som de normalt indgår i, har forskerne tilmed et bud på, hvordan det skjulte portræt har set ud i farver, inden det blev overmalet af det nye portræt.

Forskerne understreger dog, at der kun være tale et kvalificeret bud på, hvordan portrættet har set ud.

Sandsynligvis et portræt af yndlingsmodellen

De mener at have identificeret modellen til at være Emma Dobigny, som var en af Degas yndlingsmodeller fra denne periode, og som han bl.a. portrætterede i 1869.

Af interesse for kunsthistorikere har undersøgelsen også påvist en forskel i maleteknikken af det skjulte maleri, som de formoder at være fra ca. 1869, og den ukendte kvinde på portrættet, der er fra 1876-1880.

Forskerne forklarer, at teknikken dermed er velegnet til at give ny viden om udviklingen for den enkelte kunstners maleteknik.

De forklarer, at røntgen fluorescensspektroskopi er en langt bedre teknik end konventionel røntgenteknologi, der første gang blev anvendt til undersøgelse af malerier kun få måneder efter Wilhelm Röntgen opdagede denne form for elektromagnetisk stråling i januar 1896. Fortolkningen af målinger med konventionel røntgenstråling er i høj grad subjektiv, mens røntgen fluorescensspektroskopi giver en lang række objektive data.

Samme teknik har for otte år siden været brugt på et maleri af Vincent van Gogh.

Læs også: Teknikkens grænseland: Van Goghs gamle billeder kommer frem i lyset

Der er dog sket store fremskridt i de forgangne år, så de australske forskere forventer, at metoden vil få endnu større betydning for kunsthistorikere i fremtiden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hjælp mig lige her:
Jeg kan ikke forstå teksten under billedet af scannings processen.
Ifølge teksten, har man kun scannet et område på 0,06mm * 0,06mm, hvilke skulle resulterer i en opløsning på 31,6 megapixel?

Giver det ikke bedre mening, at den endelige opløsning på det totale billede, er ukendt, da det ikke er oplyst, hvor stort det scannede område er - men at scanneren arbejder i en total opløsning på 31,6 megapixel pr. 0,06 kvadrat mm?

  • 0
  • 0

Giver det ikke bedre mening, at den endelige opløsning på det totale billede, er ukendt, da det ikke er oplyst, hvor stort det scannede område er - men at scanneren arbejder i en total opløsning på 31,6 megapixel pr. 0,06 kvadrat mm?

Scannerens opløsning er 60 mikrometer lodret og vandret. Omsat til det mere almindelige dpi (dots pr. tomme) bliver det ca. 420 dpi.

Der er ikke tale om en normal scanner, det er nok snarere synkrotonstrålen som er 60 mikrometer i diameter.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten