Det er klart nok i relation til de udfordringer, som det moderne samfund skaber for sig selv med sin indflydelse på de mere naturligt og oprindeligt givne livsbetingelser, at man ser, hvordan fx det politiske systems indre nødvendighed forhindrer det i at agere effektivt og rationelt i overensstemmelse med hensynet til en højere nødvendighed.
Hvis man betragter resten af samfundet med fokus på de mange andre former for indre social nødvendighed, kommer hele paletten af sociale begrænsninger og muligheder for at tage rationel handling på udfordringen for øje.
Det politiske systems indre nødvendighed byder det at orientere sig mod det, der kan slås politisk mønt på, og der er gennemgående mere at komme efter i symbolikken, dvs. billedet på at gøre noget, er mere værd i politisk forstand, end de konkret funktionelle tiltag, der har det med at gå ud over den økonomiske omsætning og dermed den politiske magt. Så længe det ikke betaler sig økonomisk politisk konkret og på den korte bane at gøre noget for at løse problemet, så er det umuligt af politisk økonomisk systeminterne grunde.
Her på ing.dk, hvor man henvender sig til de segmenter, der ligger inde med teknisk videnskabelige forudsætninger for at byde ind med konkrete løsninger på problemerne, samt det i det hele taget at lave forpligtende naturvidenskabelige optegnelser over, hvordan det reelt står til på miljøfronten, har man både kompetencerne og viljen til at se på de faktuelle virkninger af det politiske systems handlinger på feltet.
For så vidt som der er omsætning i tiltagene, udviklingen og implementeringen af de tekniske løsninger, som kan afbøde klimaproblematikken, kan der ligefrem være overensstemmelse mellem økonomiske interesser og viljen til at løse problemet. Det ser segmenterne omkring ing.dk fint, hvorfor den sociale nødvendighed, som gælder her, til dels går op i funktionel enhed med nødvendigheden af at handle på problemet.
Men det er ingen selvfølge, at de forskellige former for hensyn og interesser, som de knytter sig til andre af samfundets forskellige funktioner, går op i nogen højere enhed.
Fremskridstroen - troen på, at hvis man gør, hvad man kan på hvert sit felt inden for samfundet, så bidrager man automatisk til helheden og i overensstemmelse med en højere rationalitet til udvikling - er og bliver kernen i ideologien omkring det åbne, oplyste og fornuftige samfund.
Når man således selv på berlingske.dk kan læse, at USA med Donald Trump som præsident ikke længere er verdens leder, så er det udtryk for, at et meget traditionelt orienterede borgerligt og markedsorienteret medie har mistet troen, tilliden til et politisk system, hvor USA er forbilledet.
Trump er både konsekvens af og årsag til den æra, vi lever i. Fake news, manglende respekt for andet end de ekstremt snævre former for rationalitet, der bliver endog meget kontraproduktive når de lukker sig blindt om sig selv i deres tilknytning til fx magthaverens bestræbelse på at opnå og bevare magten for magtens skyld.
Trump har valgt at gå efter magten for magtens skyld med alle til rådighed stående midler og på trods af andre smålige hensyn end netop hensynet til magten for magtens skyld.
Respekten for videnskabens autonomi er helt væk, alle udsagn, twits her fra reduceres, hvad udsagnsværdien angår, arbitrært til de kun politiske udsagn, som karakteriseres ved hverken at være sande eller falske på nogen i politisk forstand eksternt givne betingelser.
Italesættelsen af succes fungerer for Trump, i fuld overensstemmelse med de midler, som de kommercielle medier altid har brugt for at sælge sig selv og sine sponsorers budskaber. Reklameværdien i sig selv, dvs. den for omsætningen umiddelbare nytte, er alt hvad der tæller.
Forbruget i sig selv, den hellige økonomiske vækst og politisk magt er blevet målet i sig selv, på trods af alt hvad vi ved om det uforenelige i disse mål med det nødvendige hensyn til vore naturlige livsbetingelser.
Det er op ad bakke med det projekt, der handler om at bringe det moderne samfund i overensstemmelse med sine livsbetingelser.
Så længe de højtflyvende kan bevare deres isolerede og lettere autistiske oplevelse af at have fat i den lange ende, så er denne sociale succes sin egen største trussel.
EU-kommissionen er ikke et hak bedre. Selv om biodiesel fra soja, produceret i Argentina, er værre for klimaet end nordsøolie, så vælger man at støtte det, for signalværdiens skyld, fordi der kan scores mere på billedet på at gøre noget konstruktivt, end der kan på reelt at gøre noget. Og kun de færreste iagttagere på de andre kommercielle medier har viljen og kompetencen til at afsløre miseren.
