Syltetøj inspirerer forskere til at udvikle raketbrændstof
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Syltetøj inspirerer forskere til at udvikle raketbrændstof

Den amerikanske rum- og militærindustri er blevet vældig interesseret i, hvordan man producerer syltetøj. Derfor har ingeniører med forstand på raketvidenskab været ude for at finde fødevareteknikere.

Ideen er nemlig, at man gerne vil bruge en anden slags raketbrændstof end de traditionelle, som har flere ulemper. Det skal faktisk helst være noget, der minder om appelsinmarmelade - uden appelsinstykkerne.

De velkendte, faste brændstoffer er sikrest at håndtere, og de er heller ikke så kemisk aggressive som de flydende. Men når først en raket med fast brændstof er tændt, så er der ingen måde at standse den på, før den løber tør for brændstof, og det er en ulempe.

I fødevareindustrien ved man noget om, hvordan marmelade opfører sig, når den presses gennem en dyse. Og det er viden, som raketingeniører gerne vil have. (Foto: Wikipedia) Illustration: Wikipedia

Anderledes er det med de flydende brændsler, som kan sprøjtes ud i brændkammeret gennem en dyse. Dysen kan lukkes, og derved kan man starte og stoppe raketten flere gange. Men kemien er hidsig. Brændstoftanke korroderer hurtigt, og de skal holdes meget tætte, for der må absolut ikke komme ilt til.

Her er det, marmeladen kommer ind i billedet. Orangemarmelade har en god, fast konsistens. Men den kan alligevel presses igennem en dyse.

Der findes allerede gelmidler, der kan fortykke brændstoffer, så de kommer til at minde om marmelade. Men de raketdyser, man kender i raketindustrien, egner sig ikke til formålet.

Det ved man mere om i fødevarebranchen, hvor der findes årelang erfaring i at transportere syltetøj gennem rør og sprøjte den ud gennem passende dyser.

Derfor har et hold af mekanikingeniører, flyingeniører og raketingeniører fundet sammen med ingeniører fra landbrug, fødevarer og biologi på Purdue University, foruden forskere fra Iowa State University og University of Massachusetts.

Viscositeten ændrer sig

Det gel-fortykkede raketbrændstof skal ikke tændes med elektrisk strøm eller tændsatser. Det eksploderer spontant, når det kommer i forbindelse med en oxiderende substans.

Derfor drejer det sig om at lære, hvordan små, viscoelastiske gel-dråber opfører sig helt præcist, når de forlader indsprøjtningsdysen og går i forbindelsen med oxideringsstoffet. Processen skal filmes med highspeed kameraer, som optager 10.000 billeder per sekund.

Gel-brændstoffet opfører sig nemlig meget anderledes, end man er vant til med flydende brændstoffer. Viscositeten ændrer sig for eksempel i forhold til, hvor hurtigt brændstoffet trykkes igennem dyserne.

En anden mærkelig egenskab er, at der dannes "sammenstøds-bølger", der hvor gel-brændstofdråberne rammer dråberne fra oxideringsmidlet.

Så det gælder om at forstå, hvad der præcist sker, så man kan opstille matematiske modeller. Modeller, som kan bruges til at designe et velegnet forbrændingskammer.

»Dyserne rokker, der er pulseringer. Og disse pulseringer fører til, at der dannes særlige spray-mønstre og dannelse af små dråber - tror vi,« siger professor Paul Sojka, som leder projektet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Napalm og indholdet i flammekastere er netop fortykket petroleum (eller i hvert fald kulbrinter).

Så måske skulle de hellere spørge den amerikanske hær eller flyvevåbnet til råds. De brugte det i rigt mål i Vietnam.

Grunden til at man tilsætter tykningsmidler, er at så klæber det bedre til målene, det være sig mennesker eller bygninger.

  • Søren
  • 0
  • 0

Sikke meget du ved om napalm?

Det gøres tykkere for at få en brændende grød, der ikke løber af...

Det blev udviklet til brug mod befæstningsanlæg, men er også velegnet mod grupper af køretøjer.

de bedste hilsner Peter Kamp

  • 0
  • 0

Artiklen er meget underlig.

Gel drivmidler har været overvejet i alle fald siden 50 erne, og har aldrig forladt skrivebordene.

Artiklen redegør ikke for havd fordelen ved gel drivmiddel skulle være når det tænkes brug i kombination med oxydationsmidler.

Så hævder vores ven at fast brændstof er sikrest at håndtere.

Jeg gad bare godt vide hvilken planet han er fra.

I praksis bruger man "trotylæqvivalent" til at vurdere faren ved drivmidler. Opladte faststof motorer ligger typisk på 0.9 ( altså 90 % som trotyl ) mens opladte vædskeaketter typisk sættes til 50%. Hybridmotorer vil ende som de kedeligste med 0 % trotyl æqvivalent da de kan konstrueres til ikke at kunne eksplodere.

Meget forunderet.

Dysen i en vædske motor er der hvor udstødsgassen ekspanderes og accelereres, den del hvor drivmidlet sprøjtes ind kaldes injektoren.

ja ja herregud, nogen skal være født i morges.

Mvh.

Peter Madsen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten