Syge svenskere udsat for skjulte eksperimenter med moderkageceller

Moderkageceller har som cancerceller et unikt behov for hurtig vækst og har således også de lavsulfa-terede kulhydrater på celleoverfladen, hvilket gør, at der knytter sig mange forhåbninger til at de indgå i nye behandlingsformer. Illustration: Wikimedia Commons

Først er der studier i reagensglas. Dernæst dyreforsøg startende med mindre dyr såsom mus og afsluttende med større dyr som grise eller får. Endelig et menneske, som døjer med helbredet. Sådan er standardproceduren, når en ny behandlingsmetode tager form. Ønsker læger og forskere at afvige fra den standard, så skal både en etisk komité og lægefaglig myndigheder godkende indledende eksperimenter med behandlingen.

Et team af svenske forskere og læger fra det ellers velansete Karolinska Instituttet og Karolinska Universitetshospitalet har blæst på den procedure. Fra 2011 til august 2015 har 68 patienter, heraf flere børn, modtaget celler fra moderkager via drop og uden officiel tilladelse.

Læs også: Bank med navlestrengsblod skal give bedre adgang til stamceller

Det er den svenske avis Svenska Dagbladet, som har bragt sagen til offentlighedens kendskab.

»Patienterne har været udsat for store risici, og man kan ikke udelukke, at nogle er døde for tidligt,« siger Katarina Le Blanc, professor i klinisk stamcelleforskning ved Karolinska Instituttet, til avisen.

Foregik i det skjulte

Tanken bag eksperimenterne med moderkageceller var, at den anti-inflammatoriske effekt fra de særskilte moderkageceller skulle fungere ligeså godt som de fra den godkendte behandling med bindevævsceller fra knoglemarven. Fælles for mange af patienterne har været, at de har haft komplikationer efter knoglemarvsoperationer, hvilket forskerholdet håbede at dæmme op for via den kontroversielle behandling med moderkageceller.

Men nogle af de mulige negative konsekvenser af behandlingen er blodpropper, dannelsen af svulster, og at kroppen afstøder cellerne.

Karolinska Instituttet og Universitetshospitalet siger nu, at man vil gøre alt for, at andre lignende ureglementerede tiltag ikke når så vidt. Men samtidig har instituttet svært ved at redegøre for, hvorfor de ikke-reglementerede moderkage-eksperimenter kunne finde sted i årevis, uden at instituttets øverste ledelse kendte til det.

Læs også: Blodåre dyrket af egne stamceller redder 10-årig

»Jeg kan bare sige, at det er sket, uden at de ansvarlige har opdaget det og korrigeret, at nogle ikke har fulgt reglerne,« lyder det fra divisionschefen Harald Blegen til Svenska Dagbladet.

Den medicinsk ansvarlige for moderkagecelle-eksperimenterne arbejder stadig ved instituttet og er beskæftiget med kliniske studier, men har ikke længere et medicinsk ansvar for sin afdeling.

Professor i klinisk stamcelleforskning på Karolinska Instituttet (KI) Katarina Le Blanc vurderer, at sagen har mange lighedstegn Macchiarini-sagen ved instituttet. Her indopererede den italienske kirurg Paolo Macchiarini kunstige luftrør i patienter, selv om proceduren ikke var testet på større dyr, og den nødvendige tilladelse manglede.

Systematisk snyd i årevis

Håbet med de kunstige luftrør med stamceller var, at stamceller skulle udvikle sig til væv, efter at luftrøret var blevet indopereret i en patient. Ifølge Paolo Macchiarini blev det også tilfældet. Det beskrev han i en artikel.

En påstand som dog stod i stærk kontrast til særligt den første patient. Der var ikke dannet noget nyt funktionelt væv. Det eneste væv, som et udenlandsk lægehold fandt, var betændt, angrebet af svamp eller dødt.

»Det er samme tankefejl, men her handler det om mange flere patienter, og det har stået på systematisk i mange år,« siger Katarina Le Blanc til Svenska Dagbladet.

Efter hendes opfattelse har forskerholdet forsøgt at skære hjørner for at udføre deres eksperimentielle behandling af patienter.

»De har haft travlt med at indføre celler i patienten, som vel at mærke ikke er undersøgt eller testet på dyr. Man har antaget, at moderkagecellerne er ufarlige, eftersom behandling med andre celletyper har vist sig at fungere med få bivirkninger,« siger Katarina Le Blanc til dagbladet og tilføjer:

»Men cellerne fra moderkagen er anderledes, og derfor er det vigtigt med sikkerhedstest, inden man behandler mennesker. Uvidende har patienterne været udsat for store risici. Man må ikke gøre hvad som helst, bare fordi en patient er dødssyg.«

Læs også: 44 forskere indklaget for fusk

I marts 2016 igangsatte Karolinska Instituttet en intern undersøgelse af den eksperimentelle ureglementerede behandling. Anders Wahlin, professor emeritus ved Umeå universitet, granskede moderkagecelle-projektet.

Elendig dokumentation på effekt

I hans udredning, som Svenska Dagbladet har fået indsigt i, kan han ikke give et klart overblik over, hvorvidt de første 58 implicerede patienter fik komplikationer af moderkagecellerne eller døde af eksperimentet. Dødeligheden var høj, men ikke noget ud over det forventede.

Anders Wahlin fremhæver dog, at dokumentationen på hele moderkagecelle-projektet er så dårlig, at man slet ikke kan drage nogen konklusioner ud fra de foreløbige resultater af behandlingen. Da eksperimenterne altså tilsyneladende ikke har forvoldt skader eller dødsfald, valgte Karolinska Instituttet dengang ikke at foretage sig yderligere.

Men i sommer besluttede instituttet at undersøge, om der er tale om videnskabelig uredelighed. Projektet er blevet meldt til Det Centrale Etikprøvningsnævn og Karolinska Universitetshospitalet har også iværksat en intern undersøgelse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten