Sygdomstegn: 17.000 tekniske krav til rejsekort
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Sygdomstegn: 17.000 tekniske krav til rejsekort

Hele 17.000 tekniske krav har udviklerne af det mindst fire år forsinkede rejsekort og det bagvedliggende it-system skullet holde styr på.

Ifølge den konsulentrapport fra 2010 fra it-konsulentfirmaet Gartner, som Ingeniøren har fået aktindsigt i, indeholdt den oprindelige kontrakt på rejsekortet 2.100 funktionelle krav.

Men leverandøren, franske Thales, har efterfølgende brudt dem ned i de 17.000 tekniske krav. De er senere 'blevet udmøntet i teknisk løsningsdesign', som Gartner formulerer det.

'Det er Gartners opfattelse, at antallet af detailkrav er langt større, end hvad man må forvente i denne type af projekter,' skriver konsulenterne og tilføjer:

'Omfanget af krav er så betydeligt, at det vil (og har været) vanskeligt at styre projektet i mål.'

Læs også: Her er rejsekort-rapporten, som ministerium forsøgte at skjule

Lektor Erik Frøkjær fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, som har fulgt rejsekort-projektet gennem flere år, kalder de 17.000 tekniske krav for 'et tydeligt sygdomstegn'.

»Det kan ingen mennesker overskue,« konstaterer han.

»Når man på den måde forsøger at styre store og komplicerede it-systemer gennem meget nøje specifikationer og mange tusinde krav, er det næsten altid et sikkert tegn på, at organisationen har mistet overblikket,« tilføjer Erik Frøkjær.

»De mange tusinde krav er en sikker vej til misforståelse og mislykket kommunikation. Det er præcis, hvad vi har oplevet for rejsekortet med brudte kontrakter og fem tillægskontrakter.«

Læs også: Rejsekort var allerede forældet for to år siden

Erik Frøkjær understreger, at ikke alting kan skrives ned og derefter tolkes korrekt.

»I stedet skulle Rejsekort A/S holde sig til klare og enkle beskrivelser af funktioner i systemet på et mindre detaljeret niveau og så lade systemet gro frem gennem en skridtvis realisering. Det er måden, man udvikler it-systemer af denne art,« siger it-lektoren.

Han får opbakning af professor Kim Normann Andersen, Aalborg Universitet. Han sad med i det såkaldte Bonnerup-udvalg, der allerede for 11 år siden anbefalede en trinvis udvikling af it-systemer i staten. Udvalget analyserede en række offentlige it-fiaskoer.

En hovedkonklusion på rapporten var ifølge professoren, at det er umuligt at komme med et fuldstændigt beslutningsgrundlag fra starten.

»Det politiske system har behov for at opretholde illusionen om, at de kan gennemføre et it-projekt én til én efter kravspecifikationen. Det er svært at acceptere at sætte penge ind til et projekt og derefter følge det skridt for skridt,« siger han.

Nu lyder antallet voldsomt, men går ikke ud fra, at udviklerne har fået 17.000 krav udleveret fra start af, har vel været indenfor en række forskellige iterationer, at de er blevet brudt ned ? Hvis de tilsvarende er blevet prioriteret, så alle ikke nødvendigvis har været absolutte-krav, så hjælper det jo lidt på historien.. Men hvis de har fået udleveret et ringbind med 17k krav fra start af -Puuuhhhaaa :=)

  • 0
  • 0

Det står slemt til, med udviklingsprojekter på statsniveau. Det er helt og aldeles grotesk, som der poses penge ud, gang på gang, til projekter der overskrider budgettet med flere hundrede procent.

Og det er projekter, der i forvejen er grotesk dyre. Hvordan kan det koste ½ milliard at udvikle noget som helst software?? Jeg ved godt, at konsulenter nemt koster 80-100 tusinde/måned, men come on!

Som almindelig borger, virker det fuldstændigt vildt, når man står på sidelinien og følger med i cirkus'et... som f.eks. AMANDA, Rejsekort og IC4, med mange, mange flere.

Er der da slet ingen krav til levering i det offentlige? Det er harmdirrende, som skattebetalende borger, at følge med i den ene rystende dyre farse efter den anden. De summer vi taler om, betyder faktisk procenter vi betaler i skat. Det betyder mindre ferie, mindre mad på bordet, mindre tøj til den lille.

Der er mennesker i Danmark, der er villige til, ukritisk, at betale hvad som helst til staten... jeg er ikke en af dem, men jeg er kollektivt tvunget til at følge trop! De er ukritiske fordi det får dem til at føle sig som bedre mennesker. "Vi skal jo alle sammen bidrage!". De fatter ikke en meter.

Det helt store problem er, at det er en indikator for, hvordan staten fungerer... uanset hvem der sidder ved magten i folketinget.

Nu mangler vi bare, at EU får mere indflydelse... så kan vi virkelig sidde og glo på, hvordan vores penge og indflydelse fosser ned i et sort hul.

/Tim

  • 0
  • 0

Der er mennesker i Danmark, der er villige til, ukritisk, at betale hvad som helst til staten... jeg er ikke en af dem, men jeg er kollektivt tvunget til at følge trop! De er ukritiske fordi det får dem til at føle sig som bedre mennesker. "Vi skal jo alle sammen bidrage!". De fatter ikke en meter.

Så fik du luftet din holdning til vores skattesystem, samt stemplet alle, der ikke er enige med dig, som dumme folk, der ikke fatter en meter. Du fik endda også lige slået fast hvorfor folk har en anden holdning end dig. Fordi "det får os til at føle os som bedre mennesker".

Imponerende så meget du ved om andre folk og deres bevæggrunde til at have en holdning til vores samfund. Et eller andet siger mig, at din fordømmende holdning og manglende respekt for andres meninger er et større problem for vores samfund et offentlige IT-projekter, der løber af sporet.

Nu er det dog det sidste, der er emnet for artiklen - og dermed også debatten, så skal vi ikke holde os til dette? Så kan vi gemme en debat om rimeligheden i vores skattesystem til en anden god gang.

  • 0
  • 0

Ja, det er sgu rystende!

Man kan kun undre sig over, at alarmklokkerne ikke har ringet for længe siden.

Nu er det 2 år gamle oplysninger. Og selve de krav, som blev stillet, er nok 8-10 år gamle.

I sidste ende handler det her jo om virkelig dårlig ledelse!

Projektet blev dårlig forberedt og fik nye ledelse, da projektet var ved at løbe af sporet både for Rejsekort A/S &co og leverandøren. Og kravende var allerede i efteråret 2010 blev gennemgået og det mindst relevante sorteret fra igen.

  • 0
  • 0

I sidste ende er det vel et klassisk eksempel på, at politikerne i stedet for at for at lave et system af takster og regler, der er realiserbart, har valgt at sende sorteper over til systemudviklere, programmører mv.
Altså et system, hvor det er billigere at købe en billet fra Helsingør til Ringsted end Helsingør til København H, det kan bare ikke omsættes til logik.
Step 1 burde have været at lave et landsdækkende takstsystem, som regionerne så kunne indrette deres zoner (og dermed indtægter) efter.

Jeg har ikke opfattelsen af, at projektet er kommet "tilbage på sporet".

  • 0
  • 0

I sidste ende er det vel et klassisk eksempel på, at politikerne i stedet for at for at lave et system af takster og regler, der er realiserbart, har valgt at sende sorteper over til systemudviklere, programmører mv.
Altså et system, hvor det er billigere at købe en billet fra Helsingør til Ringsted end Helsingør til København H, det kan bare ikke omsættes til logik.
Step 1 burde have været at lave et landsdækkende takstsystem, som regionerne så kunne indrette deres zoner (og dermed indtægter) efter.

Kære Ebbe. Du har misforstået hvad problemer er. Takstsystemet har ikke være noget problem i projektet. Det kunne systemet håndtere allerede ved dag et, da det er en standard funktion for den slags systemer. Det er et politisk valg hvordan takstsystemet skal være.... Og politikerne kan ændre hele takstsystemet hvis de vil det. Også efter rejsekortet er rullet ud.

Problemet har været at håndtere alle de data som frontsystemet registrer som skal bruges til afregning imellem selskaberne og rejsekort A/S.

  • 0
  • 0

[quoteTakstsystemet har ikke være noget problem i projektet.[/quote]

Det er da ikke korrekt. Hvis takstsystemet ikke er noget problem, hvorfor er det at man ikke kan få beregnet en entydig pris på en rejse fra A til B på et givent tidspunkt?

http://ing.dk/artikel/118348-rejsekort-ing...

Jeg mener også at PHK i flere omgange har påpeget fejl i beregningerne.

Jeg giver altså Ebbe Hansen ret i, at man som det første burde have lavet et landsdækkende takstsystem, så selv hr og fru Danmark kan beregne prisen på billetten.

  • 0
  • 0

Jeg mener også at PHK i flere omgange har påpeget fejl i beregningerne.

Ja. Han og hans familie har mødt et par tilfælge hvor prisen bliver udregnet forkert fordi terminalerne var indstillet forkert... der må leverdøren systemet mere sikker, så man begrænser den slag fejl.

Jeg giver altså Ebbe Hansen ret i, at man som det første burde have lavet et landsdækkende takstsystem, så selv hr og fru Danmark kan beregne prisen på billetten.

Til rejsekortet har man faktisk designet en landsdækkende takstsystem på tværs af takstområder.... selvom man skal haft i rejsekortets prisberegner for at finde prisen. Og det takstsystem skal også bruges på alm. enkeltbilletter. Men det er stadig et politisk spørgsmål om det skal indrettet på en anden måde. Men efter min mening bør der være opslag på stationerne med priser og zoneoversigter.

  • 0
  • 0

Jeg tror nu at det overordnede problem er at vores politiske system altid skal genopfinde systemer og løsninger.
Dette "nye" rejsekort skal/gør jo det samme som Oyster, som bliver brugt i London til betaling for al offentlig transport, holde styr på hvor langt en passager bliver transporteret. Systemet blev sat i drift i 2003.
Og da London allene har flere passaserer end DK har, kan jeg ikke forstå at vi som nation skal betale Thales for at udvikle en hyllevarer.

  • 0
  • 0

Jeg tror nu at det overordnede problem er at vores politiske system altid skal genopfinde systemer og løsninger.
Dette "nye" rejsekort skal/gør jo det samme som Oyster, som bliver brugt i London til betaling for al offentlig transport, holde styr på hvor langt en passager bliver transporteret. Systemet blev sat i drift i 2003.
Og da London allene har flere passaserer end DK har, kan jeg ikke forstå at vi som nation skal betale Thales for at udvikle en hyllevarer.

I dette tilfælge var ikke krav til system som vælger projektet. Det var mere at leverandøren gik i gang med en opgave som de ikke have prøvet før - at lave et backoffice system, som kunne fungere i praksis. Og de ikke have forstået opgaven og det var meget sen i udviklingen at leverandøren og Rejsekort A/S måtte erkende - det levere fungeret ikke. Gartner skriver at de krav, der er stillet er rimelige. Og Gartner skriver også at de 17.000 teknisk krav er Thales interne krav, som Rejsekort A/S ikke har indblik i.

Men en af forskelle i systemerne - I forhold til den holland rejsekort er at der er flere funktioner i det centrale backoffice i Danmark - i Holland er back office betydelig mindre.. resten af funktioner ligger i Holland i systemerne hos de tilsluttet trafikselskaber.

Og lige en ekstra oplysning. Efter har set det, som blev offentliggjort i oktober 2010, så er oplysningerne om de mange krav faktisk nævnt - så oplysningerne i denne artikel er ikke nye.

  • 0
  • 0