Sydkorea vil opføre verdens største park med flydende vindmøller
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sydkorea vil opføre verdens største park med flydende vindmøller

Equinor har indgået et partnerskab i Sydkorea om at udvikle et enormt flydende havvindprojekt. Illustration: Equinor

Norske Equinor (tidligere Statoil), Korea National Oil Corporation (KNOC) og det koreanske energiselskab Korea East-West Power (EWP) har etableret et konsortium med henblik udviklingen af det flydende havvindprojekt Donghae 1 ud for Ulsan i Sydkorea. Det skriver Equinor i en pressemeddelelse.

Konsortiet begynder nu arbejdet med at udvikle en vindmøllepark på 200 MW med flydende møller, som skal placeres i nærheden af Donghae-naturgasfeltet, som drives af KNOC ud for kysten ved Ulsan i Sydkorea, lyder det i meddelelsen.

Konsortiet vil gennemføre en forundersøgelse for vindparken inklusive brug af Donghae 1-platformen som transformatorstation i en eventuel vindpark, skriver selskabet.

Afhængig af resultaterne af forundersøgelsen kan konsortiet begynde konstruktionen af en flydende havvindmøllepark i 2022 med mulig opstart af energiproduktion i 2024.

Verdens største

»Vi er meget glade for at være en del af det partnerskab, som nu skal arbejde på at realisere den første flydende havvindpark i Asien,« siger Stephen Bull, direktør for Wind and Low Carbon Development i Equinor, i pressemeddelelsen.

Han siger, at hvis de formår at føre projektet ud i livet, vil det flydende havvindprojekt Donghae blive verdens største flydende havvindmøllepark – over dobbelt så stor som Hywind-Tampen-projektet på norsk sokkel.

»Et flydende havvindprojekt af denne størrelse kan bidrage til at gøre flydende havvind endnu mere konkurrencedygtigt i fremtiden,« siger Stephen Bull ifølge meddelelsen.

Som Teknisk Ukeblad skrev i februar, indgik Equinor og KNOC en hensigtserklæring om at undersøge mulighederne for kommerciel udvikling af flydende havvind i Sydkorea:

»Sydkorea har stort potentiale og kan tilbyde attraktive muligheder inden for havvind. Vi er glade for at indgå en hensigtserklæring med KNOC for at styrke vores samarbejde. Vi ser frem til at undersøge, hvordan vi kan udvide vores portefølje yderligere inden for havvind og bidrage til udviklingen af vedvarende energi i Sydkorea,« udtalte Stephen Bull dengang.

Artiklen er fra tu.no

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten