Sydeuropæiske studerende skifter eurokrisen ud med DTU

Hvor det førhen typisk var øst- og centraleuropæiske unge, der udgjorde størstedelen af de internationale kandidatstuderende på DTU, er det nu i stor stil sydeuropæere, der søger mod nord. Siden 2008 er de strømmet til DTU, og nu udgør sydeuropæerne - spaniere, grækere, italienere og portugisere - hele 38 procent af den udenlandske kandidatmasse.

Sydeuropa har gennem de seneste år oplevet en markant ungdomsarbejdsløshed. Tal fra marts 2012 viser, at over halvdelen af de unge mellem 15 og 24 år i Spanien og Grækenland står uden job og uddannelse, ligesom den generelle jobsituation heller ikke ser for god ud.

»Der er ingen tvivl om, at krisen og den høje arbejdsløshed - herunder særligt den høje ungdomsarbejdsløshed i Spanien og Grækenland - betyder, at folk ser sig om efter noget andet at lave. Det kan enten være, at man prøver at emigrere for at finde job eller prøver at skaffe sig selv noget mere uddannelse, så man kan kvalificere sig til de få job, der er tilbage i hjemlandet,« siger Nikolaj Malchow-Møller, der er professor og leder af Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet.

Ifølge DTU's internationale studiesekretær, Morten Overgaard, peger den generelle uddannelsestendens i Europa på, at sydeuropæerne søger mod engelsktalende lande eller lande, hvor engelskniveauet anses for at være højt.

»Ved at gennemføre en engelsksproget uddannelse kvalificerer man sig til en karriere i den globale verden. De lande, som udbyder engelsksprogede uddannelser, er samtidig nogle af de lande, som tilbyder den højeste kvalitet i uddannelse. Og det omfatter også Danmark og DTU. Derfor er der en større tilbøjelighed til, at sydeuropæere søger mod Danmark,« siger han og påpeger samtidig, at DTU har et godt ry ude i Europa.

DTU har samarbejdsaftaler med flere hundrede universiteter rundt omkring i verden, herunder en pæn del i Sydeuropa, hvorfor mange af de udvekslingsstuderende, der tilbringer et semester på universitetets bacheloruddannelse kommer derfra. Og Morten Overgaard oplyser, at cirka 15 procent af universitetets udvekslingsstuderende efterfølgende vælger at læse en kandidat på DTU.

Klar til dansk karriere

Med kandidatgraden i ryggen og et engelsk på højt niveau kvalificeres de sydeuropæiske studerende til at kunne søge ind på det danske arbejdsmarked. Og med dårlige jobmuligheder og ustabil økonomi i Europas sydlige regioner ser Morten Overgaard også tegn på, at mange af de sydeuropæiske studerende satser på at stable en karriere på benene i Danmark efter studiet:

»Jeg mener, at der er klare tegn på, at en væsentlig andel af dem ser muligheden for at blive. Selvfølgelig har de ikke besluttet sig entydigt, lige når de ankommer. Men det er en væsentlig del af motivationen for dem, der søger ind på DTU, at det kan være en god adgangsbillet til senere at få et arbejde i Danmark. Hvis man kunne tænke sig at lægge billet ind på det danske arbejdsmarked, er man rigtig godt hjulpet på vej af at have gennemført en uddannelse i landet og dermed også have stiftet bekendtskab med Danmark og danske samfundsnormer og kultur,« siger han.

Blandt andet har DTU karrierecentre med aktiviteter, der skal ruste de studerende til at blive klar til arbejdsmarkedet. Egentlig er centrene rettet mod de danske studerende, men de udenlandske studerende benytter sig i høj grad også af tilbuddet, hvilket er en god indikation af, at muligheden for job i Danmark undersøges seriøst.

Ligeledes er DTU i dialog med danske virksomheder, hvor de internationale kandidatstuderende bliver markedsført med henblik på at skaffe dem både job under studietiden og efter dimittering.

Bliver her næppe altid

Nikolaj Malchow-Møller anser det dog ikke for videre sandsynligt, at sydeuropæerne bliver hængende i lang tid:

»En stor del af de vandringer, der sker i Europa, er midlertidige. Folk kommer i en periode, men mange vender hjem igen eller rejser videre til et tredje land. Der er mange, der ændrer deres planer undervejs, selvom de måske har planer om at blive. Man kan se, at mobiliteten er ekstremt høj i EU, og der er ikke ret mange vandringer, der er permanente. Det er for tidligt at konkludere, at de, der kommer op nu, bliver hængende resten af livet,« siger han, men påpeger samtidig, at der altid er nogle, der bliver.

»Kriser er ikke vedvarende - de slutter på et tidspunkt. Men det er klart, at jo længere tid krisen varer ved, desto større indvandring kan der nå at komme. Så selvfølgelig er der nogle, der bliver hængende. De kan få danske kærester eller rigtig gode job. Skal man se egoistisk på det, kan det være rigtig godt for Danmark, hvis der er mange, der bliver her en årrække og rejser hjem igen, inden de bliver gamle og kommer til at trække på en masse offentlige ydelser,« siger Nikolaj Malchow-Møller.

-

Fakta:

Sådan er de unge sydeuropæere ramt

Den sydeuropæiske ungdomsarbejdsløshed fra 2008 til marts 2012 har resulteret i, at de unge sydeuropæere er blevet døbt 'den tabte generation'.

Den finansielle krise tog for alvor fart i 2008 og forårsagede en særlig negativ udvikling for de spanske unge. Over halvdelen af spaniens unge er arbejdsløse - det er mere end en fordobling siden 2008.

De unge spaniere er den gruppe, som har været symbolet på ungekrisen i Sydeuropa, men nu er grækerne på samme niveau. Her oplevede man en intensiv udvikling fra 2010, og det mærker man på DTU, hvor grækerne udgør den største gruppe fra kriselandene i dag.

I DTU's statistik fylder italienerne også en del. Fra 2011 til marts 2012 er ungdomsarbejdsløsheden i støvlelandet steget med næsten syv procentpoint.

Også i Portugal har udviklingen været hård. Der er ungdomsarbejdsløsheden mere end fordoblet siden 2008. Kun tre portugisere har dog fundet til DTU.