300 millioner rand er ikke 156,3 milliarder men 156,3 millioner. Tror der skal stå 300 milliarder rand er 156,3 milliarder
Det statsejede russiske selskab Rosatom har indgået et strategisk samarbejde med Sydafrika, som står for at skulle investere massivt i atomkraft. Aftalen åbner for, at de store sydafrikanske investeringer kommer til at gå til russiske reaktorer, skriver flere medier, herunder russiske Ria Novosti.
I øjeblikket kæmper det sydafrikanske forsyningsselskab Eskom Holding, som leverer 80 procent af landets elektricitet, med at møde efterspørgslen på strøm. Det skal investeringerne i atomkraft råde bod på. Der bliver tale om at bygge værker med en kapacitet på 9,6 gigawatt, eller hvad der svarer til otte reaktorer.
Aftalen danner ifølge Rosatom grundlag for et storskala atomkraftværk-indkøb og udviklingsprogram for Sydafrika, som bliver baseret på opførelsen af nye atomkraftværker med den russiske version af trykvandsreaktor, VVER.
Investeringerne skal, ud over at give sydafrikanerne den strøm, de skal bruge, også afhjælpe landets afhængighed af kul.
Det sydafrikanske finansministerium udtalte i februar 2013, at det var ved at undersøge mulighederne for et atomprogram til 300 milliarder rand, eller hvad der svarer til 156,3 milliarder kroner.
Areva, EDF, Toshiba, Westinghouse Electric, China Guangdong Nuclear Power Holding, Rosatom and Korea Electric Power havde alle udtrykt interesse i at bygge kraftværkerne.
»Denne aftale åbner op for sydafrikansk adgang til russiske teknologier, finansiering, infrastruktur og giver en passende og solid platform for fremtidigt samarbejde,« siger den sydafrikanske energiminister, Tina Joemat-Pettersson.
Hun regner med, at planerne om at producere mere atomkraft i Sydafrika vil være implementeret i 2030.
Rosatom er lige nu ved at bygge 29 kraftværker i 19 lande uden for Rusland, blandt andre Indien, Kina, Tyrkiet, Vietnam, Ungarn og Finland.
Aftalen kan have konsekvenser for elektricitetspriserne i Sydafrika, mener Anne Fruhauf, der er analytiker for det New York-baserede konsulentfirma Teneo Intelligence. Allerede nu stiger priserne på strøm. Sydafrikas energiregulator godkendte i sidste måned en fem procents stigning i tariffen, som kommer oven i en aftale på otte procent, og priserne ser ud til at stige yderligere, når et finansieringshul på 225 milliarder rand skal dækkes.
»Det helt store spørgsmål vil være finansieringsdetaljerne og ejerskabet,« skriver Anne Fruhauf i en e-mail til Bloomberg.
Sydafrika har allerede to atomreaktorer, som sammenlagt leverer fem procent af landets strøm. Med de nye værker vil den andel nå op på 25 procent.
300 millioner rand er ikke 156,3 milliarder men 156,3 millioner. Tror der skal stå 300 milliarder rand er 156,3 milliarder
BN-1200 med sluten bränslecykel börjar byggas nu och BREST 300 likaså.
Jag gissar att en av de kommer konkurrera ut VVER redan i början av 2020-talet.
Reaktorer med snabb neutronstrålning destruerar inte bara alla långlivade transuraner i dagens kärnavfall, utan frigör samtidigt 70ggr så mycket energi som de avfallsproducerande reaktorerna gjort.
50 år med svensk kärnkraft skapar bränsle med sitt avfall för 3500år med den simpla teknik BN-800 startade förra månaden.
Med snabba saltsmälreaktorer nås än bättre värden och möjlighet ett producera H2 för produktion av syntetiska drivmedel i symbios med ex CO2.
Dessutom kan utamat uran och torium användas vilket ger mänskligheten energi nog att kolonisera universum före solen förgasar jorden och Vintergatan äts upp av större galaxer.
Yes We Can!
Sydafrika har gemme årene haft en ambitiøs plan - opførelse af en masse højtemperaturreaktorer - siden de købte rettighederne til den tyske THTR-reaktor. http://ing.dk/artikel/mini-atomkraftvaerke...
Den plan er siden opgivet og har overladt videreudviklingen til Kina og USA.
En lang række stater er på vej i samme spor, i Emiraterne er Korea i gang med nr. 3-4 ud af 10 stk - og Saudi Arabien venter i kulissen.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard