Svømmehaller kan spare millioner med nyt varmegenvindingsprincip
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Svømmehaller kan spare millioner med nyt varmegenvindingsprincip

Ved hjælp af et nyt selvrensende varme­gen­vindingssystem er det muligt for danske svømmehaller at nedsætte energiforbruget betydeligt og dermed spare millioner af kroner på opvarmning af det varme vand.

Systemet kræver ikke særlig rensning og er også fri for lugtgener, hvilket ifølge systemets udvikler, Ole Bisted, der er centerchef i Center for Svømmebadsteknologi på Teknologisk Institut, har betydet, at masser af genvindingsanlæg rundt omkring i landet ikke anvendes.

»Fordelen ved dette system er, at det kan installeres i alle svømmehaller og andre steder, hvor man har meget varmt brusevand. I dag står der mange systemer ubenyttede hen, men det gode ved denne teknologi er, at den nemt kan indbygges i de eksisterende systemer,« siger han til ing.dk.

Vandhuset Vendia i Hjørring Kommune, der har installeret nyt varmtvands-genindvindings-anlæg. Illustration: Hjørring Kommune
Skitse over varmegenindvindingssystem leveret til Hjørring Kommune Vandhuset Vendia. Illustration: Teknologisk Institut

Rør i rør

Det centrale princip er en varmeveksler, hvor det varme spildevand fra bruserne løber inde i røret med det friske kolde vand, der skal hen til vandvarmere. Herved overføres varmeenergi fra det brugte vand til det nye, og vandvarmere skal ikke bruge så meget energi på at få det nye vand op på driftstemperatur.

»Princippet er simpelt nok, men besparelserne kan være ganske betydelige,« siger Ole Bisted.

Ifølge beregninger fra Teknologisk Institut udgør energiforbruget til opvarmning af brusevandet i svømmehaller ca. 20 procent af hallens samlede energiforbrug. I gennemsnit koster varmen til ét brusebad ca. 2 kr., og ved et årligt besøgstal på typisk 150.000 badegæster er svømmehallens årlige udgift til opvarmning af bruservand således ca. 300.000 kr. Med de nye genvindingssystemer, hvor der kan hentes op til 35 procent af varmen fra afløbsvandet, vil en svømmehal kunne spare 100.000 kr. om året, oplyser TI.

Der er omkring 350 offentlige svømmehaller i Danmark.

Systemerne er testet i et projekt i Vandhuset Park Vendia i Hjørring, og resultaterne er ifølge Ole Bisted så gode, at der her ligger store muligheder for at spare energi alle steder, hvor man har et stort forbrug af brusevand.

Problemer med tidligere systemer

Han oplyser endvidere, at man i årenes løb har forsøgt sig med mange former for varmegenvindingssystemer til bruseafløbsvand, og adskillige svømmehaller har været udstyret med et sådant genvindingssystem.

»Desværre har de hidtil installerede genvindingssystemer været forbundet med store problemer på grund af tilstopning, kraftige lugtgener og store vedligeholdelsesudgifter. Det har i praksis betydet, at systemerne er taget ud af drift og enten fjernet eller står uvirksomme,« siger Ole Bisted.

Det system, der er testet i Park Vendia, er en særlig lukket type uden lugtgener og med en selvrensende funktion.

Hjørring Kommune og Park Vendia har stået for indkøb og installation af to forskellige varianter af det nye varmegenvindingssystem, og Teknologisk Institut har stået for indkøb og montering af det nødvendige måle- og registreringsudstyr. Afprøvningen er sket gennem en periode på et år.

»Vi installerede genvindingssystemerne og målerne 18. februar 2011, og allerede den 31. marts havde vi sparet energi, hvad der svarer til en reduktion af CO2-udledningen på ca. 3.000 kg. Billedligt talt svarer det til, hvad en gennemsnitsbil udleder på en køretur på ca. 3.500 km,« siger Ole Bisted.

Det er da heller ikke kun Hjørring Kommune og Park Vendia, der har fundet det nyttigt at investere i varmegenvindingsanlæg. Nye genvindingsanlæg er installeret i Viborg Svømmehal og Tingbjerg Svømmehal i København, og flere lignende projekter er på vej i yderligere to svømmehaller, oplyser Ole Bisted, der supplerer med, at en investering i nye selvrensende genvindingssystemer typisk er tjent hjem igen på tre-fem år, afhængig af udformningen af vand- og afløbssystemet i den enkelte svømmehal eller idrætshal.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

CO2-udledningen på ca. 3.000 kg. Billedligt talt svarer det til, hvad en gennemsnitsbil udleder på en køretur på ca. 3.500 km,« siger Ole Bisted.

Det var ellers en ordentlig gennemsnitsbil han har.

mvh Jens

  • 0
  • 0

Det giver vel i omegnen af 7% af hallens samlede varmeforbrug.

OK, det har også sin berettigelse.

I mange svømmehaller er situationen imidlertid at - drevet rigtigt - er der OVERSKUD af varme fra selve bassinvandet, der i en række tilfælde bliver overført til brusevandet.
Drevet rigtigt vil sige en overtemperatur på luften i hallen på ca. 2 grader i forhold til bassinvandets temperatur.
Spørgsmålet er om der er et sådant portentiale året rundt, eller potentialet er målt i en svømmehal, der ikke køres optimalt hvad angår luft - og bassinvandstemperatur.

  • 0
  • 0

Hvorfor vil systemet her ikke virke i normale villahuse?

Det skal nok virke, men kan næppe betale sig.

  • 0
  • 0

[quote]Hvorfor vil systemet her ikke virke i normale villahuse?

Det skal nok virke, men kan næppe betale sig.[/quote]

Systemet virker, og kendes bl.a. også for faldstammer.
Men der skal være plads og mulighed for at indbygge det.
Derfor vil det nok også være mest relevant hvis man alligevel er i gang med en ombygning.

  • 0
  • 0

En af min broders venner fandt på, at lave afløbet i brusekabinen som en 0,6 m stor tragt forsænket ca. 30 mm ned med ca. 15 graders hældning ned mod afløbet. I bunden af tragten var der fast anbragt en koldtvands kobberspiral på udvendigt ø 10 mm med en afstand mellem spiralerne på ca.15 mm. Herigennem blev det kolde vand ført fra centrum i bunden, og op til periferien til termostathanen. Over tragten var der anbragt et låg med ca. 20 mm mindre diameter, med støtter vandret og lodret så låget flugtede med gulvet. Brusevandet løb således ned langs kanten af låget og videre i modstrøm mellem spiralerne ned i afløbet, og afleverede meget af varmen til det kolde blandingsvand til termostathanen. Der var således en pæn reduktion i varmtvandsforbruget, og anlæget var let at rense man tog blot låget op og børstede tragt og spiral rene.

  • 0
  • 0

Hej

Vam vandet og og spart på opvarmningen - Hvad med at spare på vandet i stedetfor. Ved montage af de rigtige bruserhoveder kan man reducere vandmængden pr bruserhvoved med op til 60 % - et normalt brandingsbatteri giver 10 - 12 l pr min. med en justerbar dyse kan vandet sættes ned til 7 liter pr min uden at folk mærker det.
En vandhane giver normalt 10 liter pr min med en justerbar dyse, kan vandmængden reduceres til 2,5 - 3 liter i minnuttet uden at det mærkes. Er monteres på den en skole. Vandbesparelse på 60 % vand pr mdr før 100 - 110 m3 pr md - vand efter 30 - 40 m3 pr mdr.

Med de vandpriser der er idag, er der en tilbagebetalingstid på under ½ år

KBM-teknik@tdcadsl.dk

  • 0
  • 0

genanvendelse af energi fra varmt bruse vand er noget af det mest fornuftige jeg har hørt længe, men først bør alle haller gøre som i Furesø kommune hvor man har reduceret varmtvandsforbruget, en enkelt hal har brugt Tandrup water solutions vandspareprodukter i mere end 12 måneder og har reduceret varmtvandsforbruget med mere end 40%. så hvis man gør dette sammen med udnyttelse af rest energi fra varmt brusevand er besparelsen endnu større.

Du kan læse om Furesø kommunes aktiviteter på www.tandrupwatersolutions.dk

  • 0
  • 0

[quote]Hvorfor vil systemet her ikke virke i normale villahuse?

Det skal nok virke, men kan næppe betale sig.[/quote]

Jo, det kan. Jeg har haft en en power pipe fra Canadiske firma Renewability, i et års tid nu. Der er ikke monteret flowmåler på (men det kommer der). Jeg har dog simple analoge termometre på, og jeg kan se at jeg forvarmer vand til varmtvandsbuffer og det vi kalder "det lunkne vand" med ca 15 grader, f.eks. 5 til 20 grader.

Vi sparer mellem 30 og 40% på det varme vand på denne konto alene. Senere når jeg kobler termometer sensorer og flowmetre på, så ville jeg kunne dokumentere temmelig præcist hvor meget energi vi faktisk sparer.

Systemet er passivt og holder lige så længe som alle andre rørinstallationer. Der er ikke varmtvandsbeholder, men varmtvandsBUFFER, dvs ingen sump, ingen salmonella problemer, og altid "friskt" varmt vand.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten