Svingningsdæmpere har stoppet Øresundsbroens svingninger

De hydrauliske svingningsdæmpere, som blev sat på Øresundsbroen i vinteren 2003, viser sig nu at virke fortræffeligt.

»Siden vi har fået dem på, har der ikke været svingninger,« siger anlægsdirektør Bengt Hergart fra Øresundsbro Konsortiet.

Mange forskellige dæmpere er blevet testet, siden Øresundsbroen oplevede de første problemer med svingninger i kablerne tilbage i vinteren 2002. Dengang kom amplituden af kablerne op på halvanden meter under de større storme.

Svingningerne slider enormt på broen. Og de første dæmpere, de såkaldte passive viskosedæmpere, kunne dog heller ikke klare påvirkningerne, og gik relativt hurtigt i stykker, fordi den tyktflydende olie var i en gummibeholder, der gik i stykker, hvorefter olien løb ud.

Hydrauliske dæmpere klarede presset

Men de nye hydrauliske dæmpere, som er udviklet af kabelleverandøren Freyssinet i samråd med Øresundsbron og Sundlink, har vist sig at kunne modstå vejrpåvirkningerne.

Den består af tre hydrauliske stempler, som er placeret rundt om enden på de fem yderste kabler og som aktivt modarbejder svingninger.

Da broen blev bygget, var der faktisk slet ikke monteret svingningsdæmpere på.

»Vi troede ikke, at det var nødvendigt, for det behøves normalt heller ikke. Kravet til designet var, at der ikke skulle kunne opstå kabelsvingninger,« siger Bengt Hergart.

Hvorfor satte I dem ikke på fra starten?

»Skulle vi bygge en bro til, ville vi også gøre det fra starten - med mindre, at man kan finde en anden løsning på problemet, som eksempelvis et kabel, der slet ikke svinger. Men der findes ingen garanti for, at kabler ikke svinger - så de hydrauliske dæmpere ville helt sikkert ryge på fra starten.«

Broens levetid er blevet forlænget

Selv om det også har forbedret køreglæden for bilisterne, er den største fordel ved at svingningsdæmperne virker optimalt, at broen kan leve længere.

»Det er svært at sige, hvor meget levetiden er forlænget. Men hvis vi ikke havde gjort det, ville vi været blevet nødt til at udskifte dele af broen tidligere - eksempelvis fæstninger og kabler,« siger Bengt Hergart.

Som en yderligere sikkerhedsforanstaltning - og for at modvirke svingninger - er de steder, hvor kablerne fæstner, også blevet forstærket både nederst, ned mod vejsiden, og øverst, hvor de hæfter til pylonerne.

Derudover er der på de to længste kabler sat massedæmpere på, som monteres midt på kablerne. Det er nogle vægte, som tynger kablerne ned og som modvirker at de kan sætte i gang med at vibrere.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Derudover er der på de to længste kabler sat massedæmpere på, som monteres midt på kablerne. Det er nogle vægte, som tynger kablerne ned og som modvirker at de kan sætte i gang med at vibrere.

Kablerne kommer i svingning på grund af vindens strømning på tværs af dem skaber en turbulens med undertryk på skiftevis den ene og den anden side. Det er samme fænomen derfår et flag til at blafrei vinden. Ved en given geometri vil dette ske med en bestemt frekvens. Hvis en af egensvingningerne i kablet ligger tæt på denne frekvens vil kablet komme i svingninger. Ved at øge massen midt på kablet ændres dettes egenfrekvenser og fænomenet opstår ikke.

  • 0
  • 0

Netop. Samme problem kan opstå i sejlbåde. Havde et agterstag (fra agter til top af mast) som kunne lave nogle gevaldige svingninger ved bestemte vindretninger og styrker (i forhold til båden). Da det ikke forekom ofte glemte jeg, selvfølgelig, at tøjre bommen til agterstaget. Det var altid løsningen, når det forekom. Udover klaprende fald er svingninger noget af det mest generende. De forplanter sig til masten som igen bruger båden som 'violinkasse'.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten