Svineproducenter: Nu halverer vi forbruget af resistensfremmende antibiotikum
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Svineproducenter: Nu halverer vi forbruget af resistensfremmende antibiotikum

Senest ved udgangen af 2015 skal svinesektoren have halveret forbruget af det bredspektrerede antibiotikum tetracyklin. Det dikterer en ny handlingsplan fra Videncenter for Svineproduktion under organisationen Landbrug og Fødevarer.

Organisationen påpeger den lægefaglige bekymring over, at tetracyklinforbruget øger forekomsten af resistente bakterier som svine-MRSA, og understreger, at mennesker også skal kunne behandles med tetracyklin om mange år fremover. I den henseende vil det være gavnligt at erstatte det med et antibiotikum, der ikke bruges på mennesker.

Landbruget vil derfor erstatte tetracyklin med et andet antibiotikum, tiamulin.

»Her er den veterinærfaglige vurdering, at tetracyclin stort set kan udskiftes med tiamulin, der ikke bliver anvendt til mennesker,« hedder det i en pressemeddelelse.

»Svineproducenter står for en stor del af antibiotikaforbruget i Danmark, og derfor er det helt naturligt, at vi også tager ansvar for fremtiden. Vi ser, hvordan resistente bakterier som MRSA spreder sig i samfundet og gør behandlingen af infektioner sværere. Derfor er det vigtigt, at vi prøver at komme nogle af fremtidens resistensudfordringer i forkøbet. Med dette frivillige skridt forsøger vi at bidrage til, at der er kritiske antibiotika tilgængelige fremadrettet,« siger direktør Claus Fertin fra Videncenter for Svineproduktion i meddelelsen.

Læs også: Hver dag får 400.000 smågrise blandet resistensskabende antibiotika i foderet

Sammen med Den danske Dyrlægeforening foreslår videncentret at gøre det attraktivt at skifte tetracyklin ud med tiamulin ved at ændre den såkaldte gult kort-ordning, som myndighederne benytter til at styre medicinforbruget hos landmændene.

I dag tæller alle former for antibiotika lige meget i ordningens regnskab. Men en differentieret ordning, hvor de antibiotikaformer, der ikke bruges til mennesker, tæller mindre, mens eksempelvis tetracyklin tæller mere, skal få landmændene til at gå væk fra blandt andet tetracyklin.

»Med denne ordning har vi fundet en metode, så resistensdannelsen sænkes, uden at vi gør ‘værktøjskassen’ mindre, når vi fortsat skal behandle syge dyr i svinebesætningerne,« udtaler formanden for Den Danske Dyrlægeforenings sektion vedrørende svin, Kristian Viekilde, i en pressemeddelelse.

Tetracyklin bruges i høj grad til at behandle mave- og tarmlidelser hos smågrise.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

At det var god nok grund at man så ikke potentielt skabte en verdensomspændende sygdom der gør alle impotente!

Nej vi må hellere tænkte lidt mere kortsigtet! Hvor mange penge kan lande på min bankkonto lige her og nu!

  • 9
  • 2

Senest ved udgangen af 2015 skal svinesektoren have halveret mængden af Tetracyklin
ja man halverer et middel og fordobler et andet.jeg er stoppet med at købe industri ko og gris russerne er også stoppet.bedre at stoppe med at avle grise.ingen vil købe de kemiske grise
kun øko men det er også ved at blive udhulet

  • 2
  • 4

Senest ved udgangen af 2015 skal svinesektoren have halveret mængden af Tetracyklin
ja man halverer et middel og fordobler et andet.jeg er stoppet med at købe industri ko og gris russerne er også stoppet.bedre at stoppe med at avle grise.ingen vil købe de kemiske grise
kun øko men det er også ved at blive udhulet
nu bliver grisekød solgt som hunde og kattefoder.

  • 1
  • 5

Senest ved udgangen af 2015 skal svinesektoren have halveret mængden af Tetracyklin, der bruges til at kurere syge grise

Halveret? Hvad #%&# skal dét hjælpe?
100% stop NU!
Medicin til mennesker, skal forbeholdes mennesker.
- Og der, kun når der ikke findes alternativer.

Så har vi måske en chance.....

Hvorfor lever vi næsten alle sammen som om der ingen efterkommere, eller fremtid er??

Det er, stort set, kun ét erhverv, nemlig slagtesvinsproduktion, som skaber alle resistensproblemerne.
- Er den virkelig det værd?

  • 10
  • 4

@Karin,

100% stop NU!
Medicin til mennesker, skal forbeholdes mennesker

Bravo - ingen medicinering af syge dyr, det er et modigt standpunkt.
Mennesker må derimod fylde sig uhæmmet med panodiler, lykkepiller, hormoner,
antibiotika m.v., hvoraf en god del sendes ud i vores rensningsanlæg og senere havner i miljøet - kommunerne sender jo slammet ud på landbrugsjorden igen.

Forleden så jeg en haveejer sprøjte fortovet med en rygsprøjte, det sker uden risiko, for det er jo landbruget, der får skylden for den forurening, det forårsager.

  • 2
  • 7

Tanken om en differentieret ordning for antibiotika forbrug ligner en finte, som vil muliggøre at der - "indenfor reglerne" - vil kunne anvendes mere antibiotika.

Argumentet for at tillade en større mængde antibiotika skulle så være at det ikke er lige så farligt. Her er der rig mulighed for at forplumre billedet og at "sætte fingeren på vægten".

Og selv hvis det er muligt vægte forbruget i reelle "tetracyklin-ækvivalenter", så er der ikke tale om vilje til at reducere belastningen, kun at forskyde den.

  • 1
  • 3

de unge ingeniøren.dk praktikanter åbenbart ikke er at finde på redaktionen længere. Nu bliver landbrugsnyhederne serveret på en mere nøgtern måde. Men det er jo tydeligt at deres propaganda har sat deres spor, desværre.

Lad os nu få en saglig diskussion om det hensigtsmæssige i at nedsætte forbruget af visse lægemidler til dyr, og på den måde mindske risikoen for at den animalske produktion bidrager til problemene med resistente bakterieinfektioner hos mennesker - omend det kun er et meget beskedent bidrag.

Så mangler vi kun at lægerne tager mere ansvar - især i Sydeuropa, Østeuropa, Asien og Mellemøsten. De områder jeg ikke har nævnt, har jeg ikke set tal fra, men det er jo ikke nogen garanti for, at der ikke findes resistens. Måske er det bare ikke så godt undersøgt?

De nordiske lande, inklusive Danmark, har altid været duksedrenge mht. fornuftig anvendelse af antibiotika. Så det er altså os der er de gode eksempler alle de andre kan lære af.

Men med lægemanglen er der også kommet mange udenlandske læger til Danmark. Jeg håber da, at får et kursus i fornuftig anvendelse af antibiotika, inden de bliver sluppet løs?

  • 2
  • 8

Det tilkommer overhovedet ikke landbruget og svineproducenterne at fortælle lægerne, hvordan de skal opføre sig

- næh, men den anden vej, det er så helt i orden??? Jeg er da træt af at høre på bedrevidende læger, som har travlt med at fortælle offentligheden om, hvordan vi skal drive landbrug i Danmark.
Jeg vil ikke udtale mig generelt om, hvornår det er forsvarligt at tage grisene fra soen. Det afhænger helt af, hvilke forhold man giver dem. Der er jo heller ingen der undrer sig over, at små kalve kun får 12- 24 timer hos deres mor. Det er også en del af det at drive landbrug, og her er forskellen på om det er økologisk eller ej så lille, at den ikke er til at få øje på.

  • 2
  • 9

Jeg syntes også som Nina Svanborg: Når vi mishandler kalve er det også forsvarligt at mishandle pattegrise.

  • 8
  • 3

"Jeg er da træt af at høre på bedrevidende læger, som har travlt med at fortælle offentligheden om, hvordan vi skal drive landbrug i Danmark"

Nu er der så en del med landbrugs baggrund og en dyrlæge som konstant føler behov for at påpege hvad vi læger er skyld i!

Faktum er at vi i DK har de mest restriktive regler og adfærd omkring antibiotika til mennesker. Så i lyset af at økologisk opdrættet svin kan klare sig med ca 5% af det antibiotika som traditionelt svinebrug anvender, ja så er det nok rimeligt at vi har en mening omkring svinedrift og især hvordan ddt ikke bør være.

  • 10
  • 2

Ja landbruget tror de er uundværlige.
Det troede skibsværftsarbejderne sikkert også i 1965, typograferne i 1975 & tekstilarbejderne i Herning området i 1985. Vi har faktisk formået at overleve. Det vil vi sikkert også uden et knapt så intensivt landbrug.

  • 4
  • 3

@Torben Bauer

Kunne Torben Bauer måske underbygge sin påstand om at " Faktum er at vi i DK har de mest restriktive regler og adfærd omkring antibiotika til mennesker"

hvori består de restriktive regler?

og

er det disse regler der er årsagen til at medicinforbruget til mennesker i DK i perioden 2004 - 2013 steg 20 % jf. DANMAP 2013

" In 2013, the total consumption of antimicrobial agents for
systemic use (primary healthcare and hospital care) was 1.2% higher than the previous year (Figure 5.1). Since 2004, the overall consumption of antimicrobial agents has increased by 20%. The proportion of broad-spectrum agents was 5% higher than in 2012 (Figure 5.2). This continues the trend from the past decade where broad-spectrum agents increased by 72%, comprising 32% of the total consumption in 2004 and 46% in 2013." Kilde DANMAP 2013 side 32.

og efterfølgende jævnføre disse regler med det der er gældende lovgivning vedrørende anvendelse og dokumentation vedr anvendelse af veterinærmedicin

og

svare på hvor de resistente bakteriestammer man i dag kender er opstået ?

  • 1
  • 4

Hej.

ØKOLOGISK VERSUS ALMINDELIGT LANDBRUG:

Hvor meget mindre - eller mere - bruger det økologiske landbrug af antibiotika i forhold til det almindelige landbrug pr gris, pr ko/okse og pr kylling ?

DET LYSEGRØNNE LANDBRUG:

Jeg har lyst til at give en meget heftig kritik af det almindelige landbrug p.g.a. det betydelige forbrug af antibiotika og da jeg tror, at der mangler noget m.h.t. dyrevelfærden. Men da jeg køber alle mine produkter fra det almindelige landbrug, vil det være dobbeltmoralsk at komme med en al for stor kritik.

Imod min overbevisning køber jeg mine varer fra det almindelige landbrug. Det skyldes, at de økologiske produkter er for dyre til min pengepung. Ligeledes kan man vist ikke få alt det, som jeg ønsker økologisk. Jeg er dog heller ikke tilhænger af det økologiske landbrug som sådan.

Jeg er tilhænger af det såkaldte "LYSEGRØNNE LANDBRUG ", som bør lave lidt billigere varer end det økologiske. Om det lysegrønne landbrug findes nogle steder i dag, ved jeg ikke.

P.S:

Jeg skal lige have læst de resterende debat-indlæg igennem, når jeg kommer hjem.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
( og Projekt Trafiksikkerhed )

  • 1
  • 1

@Karsten Ambrosen

Svarene på dine spørgsmål findes her:

Statens Seruminstitut 2012:

"Danmark hører fortsat til blandt de lande i Verden, der bruger mindst antibiotika pr. indbygger, hvilket også afspejles i de relativt gunstige resistensforhold blandt almindelige sygdomsfremkaldende bakterier."
Kilde:
http://www.ssi.dk/Smitteberedskab/Om%20ove...

Endvidere:
DTU Fødevareinstitutet:
"Flere steder i udlandet vender de nu blikket mod Danmark. Særligt USA er interesseret i at lære af de danske erfaringer og Verdenssundhedsorganisationen, WHO, følger også den danske indsats med stor interesse. "
&
"Modsat mange andre lande er antibiotika receptpligtig i Danmark"

Kilde:
http://www.food.dtu.dk/Nyheder/2012/03/Dan...

Samt
LVK - Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste 2006
"Anvendelse af receptordineret antibiotika i foderet
Lægemiddelstyrelsen har tilsyneladende valgt en løsning, som sikrer at vi også efter 1. januar 2006 kan anvende fodermedicinering hos hjemmeblanderbesætninger.

Konklusionen er, at receptordineret antibiotika i foderet indtil videre kan anvendes på samme måde som før årsskiftet."

Kilde:
http://www.lvk.dk/index.php?action=article...

Ovenstående burde vist være svar nok. Ydermere ses det at så sent som i 2006 blandede man stadig antibiotika i foderet.

Som jeg har anført i en anden tråd tidl. MRSA fra alle andre "kilder" end landbruget har til dato ikke voldt store problemer på sygehusene. Men "svineMRSA" giver problemer og en helt klart det store problem i forhold til MRSA indenfor sygehusområdet.

Hvor MRSA hos svin kommer fra? Enten menneskeoverført for 15-20 år siden eller via en mutation indenfor svinebruget. Formentlig har svin - som hos os mennesker . altid i et eller andet omfang gået rundt med stafylokker på sig. Men den udbredte brug af antibiotika indenfor især svineproduktion har givet været skyld i spredningen af MRSAcc398.

Så måske er vi heldige at der trods alt kommer lidt godt ud af Krim & Ukrainesituationen. En reduktion af antal svinebesætninger og måske lidt mere fokus på dyrevelfærd

  • 3
  • 1

@Torben Bauer

Hvis Torben Bauer havde en reel faglig interesse i det emne som denne tråd omhandler og resistens- / MRSA-problematikken i det hele taget så ville han have gjort sig lidt mere umage end tilfældet er.

Det hele handler kun om at markedsføre nogle bestemte synspunkter der kan kompromittere den almindelige svineproduktion. Brug af kilder sker fra Torben Bauers side temmelig ureflekteret.

Jeg spurgte vedr. den humane brug af medicin: "hvori består de restriktive regler?" for efterfølgende at opfordre til at jævnføre disse hævdede restriktive regler med det som skal opfyldes i forbindelse med brug af medicin veterinært.

Sidstnævnte kan man blandt andet læse om på Fødevarestyrelsens hjemmeside
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Laege...

TB svarer at alt er under kontrol på humansiden uden at forholde sig til at forbruget på humansiden i årene 2004 - 2013 er steget 20 %.

I den første kilde / SSI anføres ellers i forlængelse af konstateringen at det humane forbrug er steget over en længere årrække at " Der er grund til at være opmærksom, for med det øgede forbrug skabes der også øget antibiotikaresistens" . Den 25/9-14, Ugeskriftet: Lægeformand: Danske læger udskriver for meget antibiotika. Eksperterne er enige om, at lægers udskrivning af antibiotika til mennesker også bærer en stor del af skylden for resistensproblemet. Importeret MRSA fra udlandet udgør to tredjedele af alle nye MRSA-tilfælde i Danmark, og det skyldes især vores øgede rejseaktivitet, hvor vi medbringer bakterierne fra Asien, Afrika, Sydeuropa og USA. Her er forbruget af bredspektret antibiotika markant højere end i Danmark. Alligevel mener Lægeforeningens formand Mads Koch Hansen, at danske læger skal bruge mindre antibiotika.
»Forbruget er meget større i andre lande, men vi har også brugt alt for meget, både på human- og dyresiden. Primærsektoren står for 90 procent af forbruget, og vi skal blive bedre til at stille diagnoser og bruge antibiotika rigtigt«, siger Mads Koch Hansen.

Den næste kilde TB henviser til vedrører såvel den humane som den veterinære brug af antibiotika i DK.

Hermed dokumenter TB formentlig utilsigtet hvad jeg og andre længe har hævdet at i den veterinære sektor har man helt parallelt med den humane forholdt sig til tingene på en ansvarlig måde og derfor hører DK også indenfor anvendelse af antibiotika til dyr i den absolutte elite.

Det kan man forvisse sig om på European Medicines Agenscy's hjemmeside hvor der netop er offentliggjort en rapport over salget af veterinærmedicin i EU i 2012 http://www.ema.europa.eu/ema/

Tallene taler deres tydelige sprog. Salget af antibiotika til dyr er af EMA omregnet i ækvivalenter pr kg dyr produceret.

Sætter vi DK til index 100 og sammenligner med de øvrige lande i EU med en betydelig animalsk produktion så ligger Holland på index 170, Frankrig på index 233, Belgien på index 365, Tyskland på 464, Spanien på index 549, Italien på index 773 og topscorer er Cypern på index 899

Seriøse fagfolk ved at vi i DK har ganske godt styr på tingene både i stalden og på hospitaler mv., men at vi alle kan gøre det lidt bedre hvis vi anstrenger os og det er det der løbende sker i et tværfagligt samarbejde.

Men vil man have gjort noget seriøst ved resistensproblematikken må man få gang i sagerne andre steder end i DK også.

Så henviser TB til en noget bedaget skrivelse fra 2005 vedr. håndtering af medicin der af en dyrlæge er ordineret til flokbehandling. Det er ikke som du antyder et spørgsmål om blot at putte medicin i foderet.
Det den pågældende artikel beskriver er blandt andet at det forudsætter en HACCP-godkendelse af det udstyr der anvendes såfremt den ordinerede medicin skal administreres via foder til de grise dyrlægen har stillet en diagnose for og ordineret en behandling til. Og at disse godkendelser forudsætter regelmæssige kontrolbesøg af folk fra FVST der kontrollerer dokumentation, egenkontrolprogrammerne, udtager prøver til analyse mv.

Det har jeg aldrig hørt om skulle gælde for praktiserende lægers administration af medicin til human brug. "En skefuld i en kop yoghurt morgen og aften i tre dage" er vist mere betegnende for hvordan det foregår hos os mennesker - og ingen kontrol med at behandlingen gennemføres korrekt.

Så opfordrede jeg TB til at svare på hvor de resistente bakteriestammer man i dag kender er opstået ?

Det var et bredt formuleret spørgsmål om resistens. Det vil TB imidlertid som vanligt ikke forholde sig til og af gammel vane spillede han den samme plade som han plejer at spille.

Men så må man jo lytte til andre der ved noget om sagerne. Det formoder jeg at en ledende overlæge fra et mikrobiologisk laboratorium gør når han i et foredrag med godt et par tusinde tilhørere for nylig sagde:

"Det er menneskets brug af antibiotika der driver udviklingen af resistens frem"

og "Vil man påvirke resistensudviklingen er det først og fremmest menneskets forbrugsmønster man skal ændre"

og "Det er ikke i første række landbrugets forbrug af antibiotika, der driver udviklingen i resistens"

Torben Bauers afsluttende usmagelige bemærkning om konsekvenser relateret til Ukraine / Ruslands-konflikten understreger med al tydelighed hans motiver for at agere i hele MRSA-debatten.

Det handler for Torben Bauer slet ikke om bakterier og resistens, men om at skabe had til et erhverv uanset med hvilke midler for at få det lagt under mulde.

Det er lige så ynkeligt at læse som det er at kigge på en frysende regnvåd økogris i en efterårsstorm.

  • 1
  • 3

@Karsten Ambrosen
Din reaktionsmåde bringer minder frem om en for længst afdød politiker. Han blev kendt for udtrykket:
"Vist det er fakta som benægter jeg fakta" - (Erhard Jacobsen)

Jeg har vist at Danmark sammen med Norden er blandt de lande som bruger mindst antibiotika. Det er et faktum.
Ja - det er ikke godt nok når forbruget er steget 20 % i perioden 2004-2013. MEN - ingen steder finder vi en klart svar på hvorfor forbruget er steget indenfor den humane verden. I samme periode har vi aldrig haft så mange i kemoterapibehandling, strålebehandling og anden kræftbehandling som svækker immunforsvaret. Antallet stiger stødt hvert år. Det er givet noget af forklaringen, Der har tilsyneladende været en stigning i antibiotika indenfor hudlidelser. Det er næppe klogt. Heri er vi ikke uenige! Og jeg er heller ikke uenig i hvad formanden for Lægeforeningen mener. Det er bare ikke særligt relevant i forhold til svineproduktionen!

Karsten Ambrosen fremfører så alle de allerede kendte og uendelige uinteressante forhold som udlandsrejser. Tidligere har argumenterne også været at vi mennesker flytter til byerne, bor tæt sammen og mødes på f.eks. Roskildefestival.
Alt sammen noget som selvfølgelig har sin pris. Men også noget som enhver fornuftig tænkende sjæl på forhånd vil forstå at vi ikke kan ændre ret meget på! Og skulle man ændre på rejseaktiviteter, koncerter, det at bo tæt sammen - ja så rammes en passe andre uskyldige brancher. Så den vej er ikke farbar.

Men det er ikke en naturlov at svin - som må formodes ved fødslen er ære sunde og raske - skal behandles med tonsvis af antibiotika. Når det så alligevel er nødvendigt - ja så tyder det på at produktionsformen måske ikke er den rigtige. Tilsyneladende kan det økologiske svinebrug formå at reducere forbruget af antibiotika til 1/20 af det traditionelle svinebrug. Det burde få dans landbrug til at åbne øjnene!

I forrige uge var der en engelsk TV- udsendelse på DR3 eller DR K lavet af kokken James Oliver om at "redde det engelske bacon". Udsendelsen var lavet i 2008. Allerede på det tidspunkt formåede England at have mere end halvdelen af deres svin gående på friland, man kuperede ikke halerne og brugte mindre antibiotika. Man tog også en tur il Danmark. Her fik man imidlertid ikke lov til at se de forhold som danske søer har at leve under. Det ønskede man ikke fra Dansk Landbrugs side at give tilladelse til! Tankevækkende!

Beklager at du så finder min bemærkning om Krim smagsløst. Men tilsyneladende evner Danske svineproducenter kun at ændre adfærd såfremt presset udefra er tilstrækkeligt stort.

Danske fiskere har måttet dreje nøglen om, selvom der sikkert er masser af fisk at fange endnu. Danske skibsværftsarbejdere har måtte vinke farvel til deres arbejde sammen med typografer og syerske. Sådan er vilkårene i en markedsøkonomi. Der er også mange Privathospitaler som har måtte lukke i de seneste 2 år. Forbavsende nok har vi dog overlevet og omstillet os.

Denne tråd er vel i bund og grund et resultat af al den omtale som bl.a. Ingeniøren har haft i de seneste 4-5 måneder.

Og du var selv meget spændt på de nye tal fra DANMAP tilbage i juni og juli måned. Men sjovt nok var tallene ikke helt som du har håbet, så det blev forbigået lidt i tavshed.

Men mit ærinde i hele dette omkring MRSA cc398 er alene at få det bakterien fra svinestaldende!

Og heri er der altså rigtig mange af mine kollegaer enige!

At du så er uenige med dem er vel i bund og grund udtryk for at i lever i et demokratisk samfund. Samtidigt er det også et samfund hvor markedskræfterne råder, så måske tiden er moden til at ændre strategi indenfor Dansk Svineproduktion. Ellers kan det hurtigt vise sig at være for sent.

  • 2
  • 1

Du efterlyste noget om resistens og skriver selv at det er bredt formuleret.

MRSAcc398 er kommet fra antibiotikaforbrug. Dybest set er det irrelevant om det er fra den humane verden eller den veterinære, medmindre du ønsker at føre et sagsanlæg!

Du kan sagtens få en 20 sider lang redegørelse for resistens etc. men det er inderligt ligegyldigt i forhold til at MRSA cc398 nu er at finde i danske svinestalde.

Smittevejene skal findes. Formentlig er de i produktionen af pattegrise. Her skal de ikke være! Hvordan og hvor lang tid det vil tage at få den ud herfra ved jeg ikke. Men det er givet stedet at starte.
Dernæst skal de enkelte svinegårde gøres MRSAcc398 frie. Det kræver sikkert at ansatte, arbejdsgiver og stalde i en periode desinficeres. Problemet her er at mange ansatte er fra Østeuropa. Mit gæt er de at bliver sendt hjem UDEN at blive MRSAcc398 frie inden afrejse. Men så må man stille krav om at fremtidige ansatte testes forud for første besøg i stalden.

Om den danske produktionsform så betyder at en fremtidig smitte hurtig vil opstå - ja det må tiden vise. Men her kunne man jo se hvad andre lande gør og har af problemer med MRSA cc398

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten