Svinefarme i nabolaget mangedobler risiko for smitte med svine MRSA

Min datters bedste venindes mor arbejder da f.eks. med svin, så der er vel god sandsynlighed for at hendes veninde kan have bakerierne, og evt. også smitte min datter etc. Jo flere svin der er i en kommune, jo flere folk arbejder vel også i staldene, og derved har flere kontakt med raske smittebærer.

Eftersom svinebønder påfører samfundet udgifter til behandling, indlæggelse, inddæmning og begravelse af ofre er det vel passende at pålægge synderne afgifter der dækker samfundets udgifter. Og så kunne man passende inkludere erstatning til ofre og deres efterladte.

udgifter til behandling, indlæggelse, inddæmning og begravelse af ofre er det vel passende at pålægge synderne afgifter der dækker samfundets udgifter

Du må lige huske på at enhver ekstra udgift vil gøre prisen på svinekød dyrere og dermed mindre attraktiv. Danmarks eksport vil dale og forbruget af svinekød vil dale.

Højere forbrug og højere beskæftigelse på både svinefarme og hospitaler er i landets bedste interesse, da det styrker økonomien og giver positiv økonomisk vækst, hvorved vi kan opretholde vores høje kreditrating.

Sten i et glashus. Hvem skal så betale for alle udgifterne som skyldes udstødning fra forbrændings motore? hvem skal betale for udgifter som skyldes folks dumhed og manglende evne til at tage ansvar for eget liv og egne handlinger? Hvem skal betale for at haveejere udleder store mænger pestisider og deres overforbrug af kunstgøding, eller hvem skal betale for at rense op for al den fosfor som danske husholdinger forudrener med? ( langt mere end landbruget) Hvem skal betale for at folk pisker EB & BT stemninger op som politikerne lovgiver udfra uden at ane noget og noget? Hvem skal betale for den tid som bliver spildt på at læse om at landbruget er det onde selv og bare skal bombes tilbage til Morten korch og være en disney romatik som by folket kan besøge når de gider og folk der bor der ude bare skal være statister for byfolkets underholding.

Jeg betaler gerne for at folk får ordenlig viden, basseret på fakta og ikke Disney romatik og dumhed.

Der er påfaldende få tilfælde på Sjælland, som ellers huser en betragtelig svineproduktion. Det kunne være interessant at bore i. Findes denne tendens også hos dyrene? Hvis ja, så må man kunne pejle sig ind på hvordan smitten er blevet spredt og måske komme den til livs med usmittede dyr fra Sjælland.

Sådan hænger det jo ikke sammen, den største produktion af svin sker altså vest for storebælt og ikke øst for. Groft sagt befinder 4 ud af 5 svin sig vest for storebælt, på fyn og jylland. Så den kommentar med usmittede dyr fra sjælland, holder bare ikke. Alligevel ønsker politikere fra landbrugstætte regioner at øge antallet af svin i bedrifterne, men så længe hele spørgsmålet om MSRA ikke har fundet en holdbar løsning, man man slet ikke tillade sig at tænke i de baner.

Nu er opgørelsen lavet på indbyggertal. Det er nok ikke den opgørelsesform, der er den mest oplysende i denne sammenhæng. Der ser snarere ud til at være en pæn sammenhæng mellem de der er testet positive for svine MRSA og antallet af svin i den pågældende kommune. Hvilket er ganske logisk, idet folk bliver spurgt, om de har kontakt til svin, inden de fx skal opereres. Og derefter følgende bliver testet, hvis de har....At der er færre "tilfælde" (læs folk der huser bakterien for tidspunktet for prøvetagning) på Sjælland kan enten betyde at man er mindre tilbøjlig til at teste på Sjælland, at der er færre svin, eller at eller at der reelt er færre bakterier i svinene. Det kræver vist en nærmere analyse for at finde ud af det. Men hvis vi nu tager alle former for MRSA bakterier - både hospitalsinfektionerne, de samfundserhvervede og dem der er forbundet med husdyr (som er de færreste), ser billedet helt anderledes ud. Så er nemlig langt flere tilfælde koncentreret omkring byerne.... fx i storkøbenhavn. Hvem laver en analyse på det? Der er jo det aspekt at svine MRSA kan behandles med indtil flere slags antibiotika, hvorimod vi blandt de andre typer (som ofte indslæbes efter længerevarende udlandsophold) findes typer som er langt sværere at behandle. Og tilmed smitter de let mellem mennesker. Her ligger det virkelige problem.

@Jesper Jespersen Det er et oldgammel forslidt kneb, at pege på andre der er værre!

Derfor peger cykeltyven på biltyveri, biltyven på røvere og røvere på mordere.

Så meget for sagligheden i det argument!

måske Jesper blot, ligesom jeg gør ovenfor, prøver at sætte svine MRSA i perspektiv? - at gøre opmærksom på, at nogle mennesker er i gang med at blæse et ret beskedent "problem" op til noget meget stort. Faren ved det er, at man mister fornemmelsen for hvad der er vigtigt, og hvor man skal bruge energi og penge på at få en samfundsmæssig gevinst. Og jeg kan desværre nævne flere tilfælde, hvor politikerne kan se sig nødsaget til at handle, fordi nogen med en politisk dagsorden og medietække får plantet en ide hos befolkningen, uden at der er videnskabeligt belæg for problemets reelle størrelse :-( - ofte drejer det sig om områder der er svære at gennemskue for andre end eksperter - og disse blander sig desværre sjældent i debatten :-(

Med påstanden, at smitte mellem mennesker og udlandsrejser er det virkelige problem, mindskes svineproduktionens stadigt tiltagende problemer væsentligt.

Desværre er sammenstillingen forkert og manipulerende.

Vi kan holde op med svineproduktion i overfyldte stalde den dag i morgen, men ophøre at møde mennesker og rejse er utænkeligt.

Sådan hænger det jo ikke sammen, den største produktion af svin sker altså vest for storebælt og ikke øst for. Groft sagt befinder 4 ud af 5 svin sig vest for storebælt, på fyn og jylland.

Det vidste jeg faktisk ikke, men god pointe. Mon også de interne forskelle i Jylland, Djusland vs. Als, f.eks. kan forklares med svinetæthed?

Det er jo muligt at trafikken af svin til slagtning i Tyskland er med til at sprede smitten, og denne trafik sker jo især i Jylland. Måske kunne man lægge en afgift på denne trafik, som også slider på veje og statskasse.

nogle mennesker er i gang med at blæse et ret beskedent "problem" op til noget meget stort.

Er mindst 5 danske dødsfald om året og formentlig 10 gange flere syge et lille problem? Det er det ihvertfald ikke for dem, det går udover. Derfor er det en indlysende ide at landbruget financierer en forsikrings ordning til hjælp for de ramte. Hvis det er så få, der rammes, bliver det billigt for landbruget. Nina Svanborg forsvarer altid landbruget for enhver pris. Måske er det fordi det er hendes arbejdsgiver, og at hun desuden er aktiv i partiet Venstre, landbrugets parti.

@ Allan: Jeg er ikke aflønnet af landbruget. Og jeg forsvarer ikke landbruget for enhver pris. Men jeg bryder mig ikke om, når facts og data bliver brugt til manipulation - så reagerer jeg. -det er simpelthen indbygget i mig, og har så vidt jeg ved ikke noget at gøre med mit politiske ståsted. Hvis du, Allan, og andre(?) virkelig brugte tid på undersøge, hvordan tingene hænger sammen mht. MRSA, så er jeg ret sikker på, at I vil være enig med mig i at svine MRSA er et meget lille problem sammenlignet med anden MRSA og øvrige Staphylococcus aureus tilfælde. I øvrigt er overskriften på artiklen misvisende og manipulerende, eftersom det næppe er "nærheden til en svinefarm" der giver flere "tilfælde". Det er der i hvert fald intet belæg for at påstå, så det må stå for journalistens egen regning.

Landbrugsavisen skriver 27 januar i år: I Danmark er antallet af personer smittet med MRSA fordoblet siden 2009. Sammenholdt med påstanden, at udenlandsrejser og møder mellem mennesker er den væsentligste årsag til det voldsomt stigende antal smittede, må konklusionen være at rejse og mødeaktiviteten blandt mennesker er steget væsentligt.

Ka det nu også passe?

Artiklen i Landbrugsavisen referere til en undersøgelse i USA der bekræfter omtalte overskrift. Hvad er det nøjagtige antal undersøgelser der skal til før Nina Svandborg er overbevist?

Der er et problem når Sundhedsstyrelsen melder ud at personer som er MRSA-smittet og arbejder i en svinestald ikke skal behandles fordi de med sikkerhed smittes påny. Skal jeg som sundhedsfarligt person så være forpligtiget til at behandle en sådan med risiko for selv at pådrage mig en MRSA infektion som i yderste konsekvens kan betyde at jeg og ligesindede på opgive mit erhverv ifald min infektion ikke kan udslette MRSA infektionen? Det er jo fakta at arbejder du i vores sundhedssystem og smittes med MRSA som ikke kan fjernes, ja så kan du ikke få lov at fortsætte.

Al MRSA infektion kommer ikke fra svin, men en pæn portion gør. Dertil kommer at hver eneste gang en MRSA smittet person har været i kontakt med sundhedsvæsenet skal lokalet gøres ekstra rent. Hvem skal betale for det når det drejer sig om personer fra landbruget?

Ved at alt gylle skal bearbejdes i et biogas, inden det bliver brugt som gødning på markerne, ville smitten via luftbårne bakterier med stor sandsynlighed formindskes væsentligt. Samtidig med at landmanden og staten ville opleve en masse fordele ved de ting der kan bruges andre steder i industrien, frem for at være uden nytte på marken.

Gyllegasanlæg der overholder reglerne skal alle der har lyst og råd have lov til at have, så længe det ikke belaster samfundsøkonomien. I min kommune skal knap 20 millioner udlånte kroner afskrives grundet et lokalt biogasanlægs konkurs. Selv i kommuner med en svineproducent som borgmester må affaldsbehandling fra i forvejen kraftigt subsidieret industriel produktion naturligvis være selvfinansieret. Det er ikke, og bliver ikke, en samfundsopgave.

Til svineproduktionen bruges årligt store mængder kobber (ca. 2000 tons kobbersulfat), som ender i gyllen. Dertil kommer, at der bruges betragtelige mængder zink til smågrise-produktionen. Disse tungmetaller ender i gylle og fjernes desværre ikke i gyllegasanlæg.

Både kobber og zink medvirker til udvikling af antbiotika-resistente bakterier jævnfør udtalelse af Prof. Hans Jørn Kolmos, SDU.

Det lyder mere som patologisk affald end bæredygtigt gødnings middel:(

Ved at alt gylle skal bearbejdes i et biogas, inden det bliver brugt som gødning på markerne, ville smitten via luftbårne bakterier med stor sandsynlighed formindskes væsentligt.

Gyllegasanlæg fjerner ikke smitte fra staldventilationen, som ledes urenset ud til omgivelserne. Denne smittekilde må være væsentlig større, da bakterierne kommer direkte fra svinene.

Ikke fordi jeg ønsker ham indblandet i det, men bakterier er vel også partikler og ligeså vira. Det er ikke pænt af mig, men vi med brændeovne kunne godt bruge et pusterum, og landbruget er måske en mere værdig modstander. Oven i købet så er disse dødsfald altså virkelige, og ikke bare nogle som måske dør lidt tidligere end ellers af alt muligt andet.

som sædvanligt rodes der rundt i begreberne MRSA og svineassocieret MRSA. Den omtalte artikel i Landbrugsavisen har i øvrigt Ingeniørens Netavis som kilde.....men der er selvfølgelig en del på dette forum som mener, at det borger for kvaliteten - jeg er ikke enig! Den amerikanske undersøgelse der henvises til, er en screening af krigsveteraner. De bliver screenet, fordi de er i risikogruppe for at bære resistente staphylokokker ind på hospitalerne. Andre amerikanske undersøgelse af krigsveteraner har vist at disse havde en dobbelt så høj frekvens af MRSA end befolkningen generelt. Hvorfor de blander svinefarme ind i det, er lidt uvist, eftersom de ikke har undersøgt, om der er tale om svine MRSA. Når de ikke har gjort det, er det hele kun gisninger, men det vil sikkert fungere udmærket som bevismateriale i en retssal, hvor der næppe er nogen som begynder at skelne mellem den ene eller den anden type MRSA. Man kan finde masser af "videnskabelige" artikler, som er produceret med henblik på at blive brugt som bevismateriale i en amerikansk retssag, jeg ved ikke, om det er tilfældet her, det er også kun et gæt.....

et godt bud, Karsten. Men i virkeligheden skal man nok bare kigge på antallet af landbrugsmedhjælpere på svinefarme, for at finde den bedste sammenhæng? Det er jo dem som bliver screenet, når de kommer på sygehuset.

Nu håber jeg så at du IKKE er en sundhedsFARLIG medarbejder ;-) dvs. at du tager dine forholdsregler i forhold til smittebeskyttelse i alle tilfælde og ikke bare når du omgås folk med konstateret MRSA! Svine MRSA smitter i øvrigt ikke så let til mennesker som menneskeMRSA gør. Dette er endnu en grund til at det virker mærkeligt, når folk bliver spurgt om de arbejder med svin, men ikke om de har haft længerevarende udlands-og/eller hospitalsophold, når man beslutter om de skal screenes for MRSA, ved hospitalsindlæggelser. Men det er jo selvfølgelig også en måde at øge antallet af "smittede" med svine MRSA.....

Jeg er bestemt ikke nogen sundhedsfarlig medarbejder, jeg har intet med ladbruget at gøre, og rejser så heller ikke til udlandet. Men ok det er da lykkedes dig at aflede opmærksomheden fra at en forøgelse af svineproduktionen og dennes konsekvenser for miljøet.

Jeg havde ikke lige set, at der var mere end en Torben. Det var den anden Torben jeg svarede. Undskyld forvirringen.

Helt ok - det havde jeg selv også.

Hvem skal tvivlen komme til gode! svinene eller menneskene?

Som Allan Astrup Jensen skriver kan svinetransporten vel bidrage til spredningen. Men svinene transporteres ikke kun til Tyskland men også rundt i Danmark. De flyttes flere gange i løbet af deres liv. Nogle svineproducenter laver mest smågrise, der sælges videre. Andre fodrer dem op og de bliver nogen gange også flyttet lokalt. Fx kræver større grise ikke så meget opsyn som de mindre grise, i følge vores lokale griseproducent. De store grise flytter han derfor til en fjern stald, hvor maden bliver automatisk kørt ind med en snegl. Svinene skal også transporteres til slagteri.

Al MRSA infektion kommer ikke fra svin, men en pæn portion gør. Dertil kommer at hver eneste gang en MRSA smittet person har været i kontakt med sundhedsvæsenet skal lokalet gøres ekstra rent. Hvem skal betale for det når det drejer sig om personer fra landbruget?

Gad vide hvordan man vil være istand til at håndtere den her beskrevne problemstilling i sundshedsvæsenet:

http://www.jv.dk/artikel/1778922:Indland--...

Men pyt - der er jo hele 10 år til....

Får det da ikke snart en ende med folks kroniske dødsangst?

Ja, man vil hellere dø af stress. :-)

Fra Martin J. Blaser's Missing Microbes "You never get something for nothing, especially not in health care. Every test, every incision, every little pill brings benefits and risks." http://www.nytimes.com/2014/04/29/health/m...

jeg sakser lige fra en anden artikel i Ingeniøren d. 17. juni vedr. dit spørgsmål:

"Holland har knækket kurven for antallet af smittede mennesker med svine-MRSA. Siden 2009 er antallet af smittede stagneret. De seneste par år har der endda været tale om et fald, så der i 2013 blev registreret 1.254 smittede mod 1.542 i 2009.

»Forklaringen er formentlig, at svine-MRSA følger en almindelig epidemikurve. Den vil stige og stige, indtil den på et tidspunkt når et toppunkt, hvorefter den så vil falde igen. Og Holland er altså kommet over på højre side,« siger Robert Leo Skov, overlæge hos Statens Serum Institut."

-og hvem der skal betale? Et besynderligt spørgsmål. Det er ikke kun ved svine-MRSA at man skal gøre noget for at forebygge videre smitte. Og som sagt så smitter svine-MRSA ikke så let mellem mennesker, som andre MRSA.

Blot forhold dig til at folk som er smittet med MRSA (type underordnet) og arbejder i en svinebesætning af landets øverste sundhedsmyndighed er opgivet! Altså en MRSA-smittet i en svinefarm vil man ikke behandle da pågældende åbenbart nemt reinficeres. Pågældende bliver på et hospital behandlet som en pestbefængt, alt i rummet pågældende har været i skal rengøres og pågældende kan smitte de ansatte. Er det rimeligt?

I øvrigt skal man ved indlæggelse på et dansk sygehus udspørges om indlæggelse på sygehuse UDEN for Norden indenfor de forudgående 6 mdr. Så vi forsøger at fange andre end dem i svinebesætningerne.

Men hele holdningen med konstant at bortforklare at der ikke er et problem med MRSA i dansk svineproduktion er ynkværdig. Fakta taler jo klart for at det er tilfældet. Så venligst forhold dig til fakta!

Men hele holdningen med konstant at bortforklare at der ikke er et problem med MRSA i dansk svineproduktion er ynkværdig.

Der ikke nogen der bortforklarer problem med MRSA, derimod er ensiddig fokus på dansk svineproduktion for løsningen af problemet, ja ret så enøjet. Ser vi globalt, vil løsningen af patienten "Danmark" ikke forhindre reinfektion, da "Danmark" jo interagerer sammen med resten af verden. Resten af verden er ikke et døgn væk!

Det du fortæller om MRSA, gælder jo ALLE personer som har en sygdom som kan smitte (personale eller medpatienter), og give sygdom hos udsatte medpatienter. (Clostridium dificile og andre hospitalsinfektioner) Forstår ikke ideen i, at du absolut vil skelne mellem, om infektionen er erhvervet i en svinebesætning eller ved udlandsbesøg, eller på anden vis. Procedurerne er jo de samme, og prisen er den samme. Og endnu engang så prøver jeg at sætte "problemet" med svine-MRSA i perspektiv: I det samlede billede af resistente bakterier og hospitalsinfektioner udgør svine-MRSA kun en meget lille del. Men der er sat så meget fokus på denne lille del, at de fleste mennesker efterhånden må tro, at her har vi PROBLEMET, hvilket altså langt fra er tilfældet. Selvom svine-MRSA blev totalt udryddet, ville hospitalerne stadig have store problemer med resistente bakterier, og man ville stadig være nødt til at tage alle forholdsregler mod smitte med alle de andre resistente bakterier!

Nævn mig andre infektioner som formentlig ville kunne behandles men hvor man på forhånd har opgivet at behandle bestemte erhvervsgrupper og hvor en infektion af sundhedspersonale i yderste konsekvens kan betyde at pågældende ansatte mister jobbet!

Det gælder ingen af de infektioner du nævner. Og selvfølgelig er der en risiko for at en patient kan smitte, men her er det faktisk muligt at eliminere smitten såfremt pågældende svinebesætning f.eks. blev slået ned.

Og ja der er andre kilder til MRSA end danske svin, men de er næppe så simple at elimere som MRSA hos Svin.

Jeg overså din bemærkning omkring hvorvidt en smitte var erhvervet i en svinestald eller ved et udlandsbesøg. Svaret herpå er enkelt. Reglerne idag foreskriver at man laver en udspørgen for om pågældende har kendt MRSA, hvis ja om man arbejder på en gård med svin. Man skal ligeledes spørges om man indenfor de seneste 6 mdr. har været indlagt eller været behandlet på et sygehus i udlandet. Sygehuse i Norden dog undtaget. I begge situationer skal der - hvis man svarer ja - foretages podning mhp MRSA. Så patienter som har været på et sygehus udenfor Norden indenfor de seneste 6 mdr betragtes med samme risiko som en med kendt MRSA smitte eller en som oplyser at pågældende aktivt arbejder i en svinestald.

Og stadigvæk. SvineMRSA er let at udrydde. Besætningen slås ned, staldene rengøres og efter et passende tidsrum kan man så få lov at benytte dem igen.

Og er problemet ikke så stort, ja så burde det vel være billigt at få en forsikring så landmanden kan få økonomisk kompensation. (Men jeg har en lumsk mistanke om at ingen ansvarlige forsikringsselskaber ville tilbyde en sådan forsikring!).

SvineMRSA er let at udrydde.

Løsningen klarer ikke reinfektion, idet vi jo er et folkefærd der elsker at rejse verden tyndt. Skal vi også slå mennesker ned?

Nu har vi haft antibiotika ligeså længe som vi har haft atombomben, hvor antibiotikaen blev opdaget ved et tilfælde. I andre lande, der også har MRSA, interesserer de sig for virkemekanismerne hos de mikrober, antibiotikaen udvindes fra. Kortlægningen af dette er da vigtigere end at skyde sig i fødderne, og lade som problemet er løst.

MRSA kommer - som Nina Svanborg rigtigt skriver fra flere kilder, især fra udlandet. Vi kan gennem restriktiv brug af antibiotika i den danske befolkning og gennem screening af patienter som har været udenlandsk og bliver syge indenfor ret kort tid efter, finde de fleste smittede. Vi kan formentlig udrydde svineMRSA såfremt der var en vilje hertil. Men når landbruget kun ønsker at tale om alle andre MRSA årsager og sætter kikkerten for det blinde øje, når det gælder danske svin, ja så kommer svinebetinget MRSA givet til at fylde mere og mere. Både i antal smittede, døde og måske også på eksporten af danske svin, når udlandet bliver tilstrækkelig opmærksomme på at danske svin er rene MRSAbomber. Og så bliver det rigtigt dyrt. Både for landbruget men også for samfundet.

At det nu koster menneskeliv, har længe været påpeget af læger.

Mens lægerne altid er grundige med at fastslå hvilken type antibiotika der virker på den pågældende infektion, har landbruget bare "oversprøjtet" grisene med antibiotika efter forgodtbefindende (bare kig på importen der stort set bare er vokset over årene, og sammlign med hvordan en læge ville blive slagtet, hvis han sprang sine tests over).

Læger har som sagt fundet det påfaldende, at de skal udvise så megen omhu med deres patienter, mens landbruget bare har fået et cart de blanc til at bruge løs af antibiotika, og da bivirkningerne ved hovedløs omgang med antibiotika har været velkendte i årtier, er det meget mærkeligt at landbruget stadig står på bagbenene i denne sag.

Dødsfaldene som nu er en realitet, har været forudsagt i over 20 år-

Det er ligeledes blevet forudsagt at hvis ikke stilen bliver lagt om, vil det i fremtiden komme til at koste RIGTIGT mange menneskeliv. (Det kommer det jo så nok til, hvis man kigger på landbrugets historie, der altid kører på frihjul, også inden for miljø)

Hej Mads Den har du og Jan Damgaard fået helt galt i halsen. På nær jer to er der ingen debat om dødsangst.

Problemet er et indæt liberalt og massivt statsstøttet erhverv kun har øjnene stift rettet mod bundlinjen, mens stadig flere grise og mennesker bliver syge.

Problemet er et indæt liberalt og massivt statsstøttet erhverv kun har øjnene stift rettet mod bundlinjen, mens stadig flere grise og mennesker bliver syge.

Det er dog noget gas at skyde andre i skoene. Fik vi læst Missing microbes?

desværre ikke, hvad står der i "Missing microbes", om enøjet fokus på økonomi og foragt for kundernes helbred?

Nu skriver du infektioner. Egl. kan personen som får lavet en podning som er positiv for MRSA vel ikke siges at have en infektion? Bakterien kan, under uheldige omstændigheder fremkalde sygdom. Ofte vil bakterien forsvinde af sig selv, når kontakten med svin ophører. Og risikoen for at smitte andre mennesker, inklusiv sundhedspersonale, er minimal. Jeg kender ikke nok til hospitalspraksis til at udtale mig om, i hvilke tilfælde man vil forsøge at dæmme op for / bekæmpe en muligt patogen mikrorganisme. Men måske du selv kan svare på, hvilke forholdsregler hospitalerne normalt har mod mikroorganismer med de ovennævnte karakteristika? Jeg går ud fra, at en person med kendt MRSA (uanset type) i tilfælde af operation / infektion vil blive behandlet med et antibiotika som den pågældende MRSA er følsomt for? Mht. hvad man bliver spurgt om i forbindelse med operation, er praksis åbenbart forskellig, afhængigt af hvor i landet man bor. Jeg kender flere, som decideret er blevet spurgt om de arbejder med svin (og ikke om de har været indlagt på udenlandske hospitaler). Måske det kan forklare nogle af forskellene på kommunekortet?

Nina Svanborg: Du skriver følgende i svar til mig:

Nu skriver du infektioner. Egl. kan personen som får lavet en podning som er positiv for MRSA vel ikke siges at have en infektion? Bakterien kan, under uheldige omstændigheder fremkalde sygdom. Ofte vil bakterien forsvinde af sig selv, når kontakten med svin ophører. Og risikoen for at smitte andre mennesker, inklusiv sundhedspersonale, er minimal.

Da du ikke er meget for at svare men gerne selv stiller spørgsmål, vil jeg prøve det samme! En person som er HIV-positiv, men ikke har nogle symptomer, så en patient med en infektion eller ej??

En person som arbejder i en svinestald og er podet positiv for MRSA udgør en risiko for omgivelserne. Risikoen er beskeden så længe der er tale om raske kontaktpersoner. Men personer som er svækket af sygdom / kemoterapi vil være udsat for at blive smittet og syg.

DU skriver også:

Jeg kender ikke nok til hospitalspraksis til at udtale mig om, i hvilke tilfælde man vil forsøge at dæmme op for / bekæmpe en muligt patogen mikrorganisme. Men måske du selv kan svare på, hvilke forholdsregler hospitalerne normalt har mod mikroorganismer med de ovennævnte karakteristika?

Alle danske sygehuse (offentlige som private) er i dag akkrediteret efter DDKM fra IKAS. Det betyder at der skal være handleplaner for nosokominelle infektioner, herunder at man efterlever Sundhedstyrelsens retningslinier for MRSA. Nedenstående er link til den sidste vejledning. https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/sm...

Du skriver også:

Jeg går ud fra, at en person med kendt MRSA (uanset type) i tilfælde af operation / infektion vil blive behandlet med et antibiotika som den pågældende MRSA er følsomt for?

Tja - det er måske derfor MRSA blandt andet står for MultiResistent!!!! Og vi er i den grad ved at løbe tør for antibiotika som kan slå MRSA ned! Endnu en grund til at Dansk Landbrug burde være deres ansvar bevidst!

Endelig skriver du:

Mht. hvad man bliver spurgt om i forbindelse med operation, er praksis åbenbart forskellig, afhængigt af hvor i landet man bor. Jeg kender flere, som decideret er blevet spurgt om de arbejder med svin (og ikke om de har været indlagt på udenlandske hospitaler). Måske det kan forklare nogle af forskellene på kommunekortet?

Dem du så kender er blevet udspurgt korrekt efter den vejledning som Sundhedstyrelsen har udsendt omkring MRSA i forbindelse med indlæggelse / operation

1. Har personen tidligere fået påvist MRSA? Og personen ikke er erklæret MRSA-fri*

2. Har personen inden for de sidste 6 måneder haft kontakt med MRSA-positiv person? Og personen har boet sammen med eller haft anden tilsvarende længerevarende kontakt med person, der er MRSA- positiv.

3. Har personen inden for de sidste 6 måneder modtaget behandling på hospital eller klinik i udlandet (uden for Norden)? Og a) Opholdet har varet over 24 timer eller b) Der har været udført invasivt indgreb (fx anlæggelse af venekateter, dræn eller katetre samt dialyse, syning af sår - uanset opholdets varighed). I denne sammenhæng anses injektioner og blodprøvetagning ikke for invasive indgreb.

4. Har personen inden for de sidste 6 måneder haft kontakt med levende svin?** Og personen selv eller et husstandsmedlem har haft dagligt arbejde i en svinestald eller på anden måde arbejdet med levende svin.

Bemærk du fik svar på dine spørgsmål. Jeg mangler at få svar på mine! Men en drevne debattør som ikke ønsker sandheden frem evner som regel at svare udenom!

Men for god ordens skyld skal jeg gentage mit spørgsmål:

Nævn mig andre infektioner som formentlig ville kunne behandles men hvor man på forhånd har opgivet at behandle bestemte erhvervsgrupper og hvor en infektion af sundhedspersonale i yderste konsekvens kan betyde at pågældende ansatte mister jobbet!

Tusind tak for et langt og fyldestgørende svar! - Det er dejligt, når standarden på debatten på den måde bliver hævet.

Til din sammenligning med HIV patienten, kan jeg kun svare, at selvfølgelig har vedkommende en infektion.

Jeg synes dog det er en meget dårlig sammenligning, idet HIV smitte med næsten 100% sikkerhed giver livstruende sygdom, hvorimod staphylokokker, herunder MRSA, huses af 50% af alle mennesker, og kun yderst sjældent giver anledning til alvorlig sygdom, og disse infektioner kan oftest behandles, også selv om der er tale om MRSA (selvom der er færre tilgængelige antibiotika).

Hvis man vil vide mere om Svine-MRSA er det et udmærket link du har henvist til vedr. Sundhedsstyrelsens vejledning om MRSA.

Af denne vejledning fremgår det klart, at grunden til at man ikke behandler landbrugsmedhjælpere som bærer svine-MRSA er 1) -som du også nævner - at de blot vil blive reinficeret, når de kommer tilbage på arbejde. Men andre, og væsentlige grunde, som også er nævnt i vejledningen, er 2) risikoen for at sprede MRSA uden for husstanden ved besøg eller sociale aktiviteter er meget ringe 3) hvis nogen skulle få bakterien vil den oftest være forsvundet igen efter få dage. Og så selvfølgelig 4) at det kun er i sjældne tilfælde at bakterien giver anledning til sygdom

I øvrigt nævnes det, at det kun er mellem 30 og 80% af de personer som opholder sig i en besætning hvor der er konstateret svine MRSA, vil huse bakterien.

Du skriver at MR(SA) står for multiresistent. Hvilket så ikke er korrekt. MR står for Methicillin Resistent, hvilket betyder at der er visse typer antibiotika, som staphylokokker normalt er følsomme for, som ikke virker på MRSA. Derudover kan MRSA så yderligere være resistente overfor andre antibiotika. Når vi tale svine-MRSA, vil de typisk vise resistens overfor tetracyklin, hvorimod menneske MRSA, har et andet resistensbillede - nogle af disse er "meget multi-resistente".

Disse ting kan man læse mere om i den årlige rapport vedrørende antibiotika, DANMAP på http://www.danmap.org.

Se, nu mener du nok, at jeg ikke har svaret på dit spørgsmål, der jo var af arten "hvornår har du sidst slået din kone". Se, den hoppede jeg så ikke på - mine modspørgsmål til dig skulle tydeliggøre, hvorfor dit spørgsmål ikke skulle besvares ;-) Jeg håber at sammenhængen nu er blevet klar for dem som endnu måtte hænge på.

Men tak for en rigtig god debat - gid der var flere af den slags på dette sted!

Læs artiklen her som sætter tingene lidt i perspektiv

http://www.foodculture.dk/Samfund_og_forbr...

Artiklen du henviser til rokker jo ikke ved den konklusion som Ingeniørens opgørelse når frem til. Nemlig at i kommuner med mange svin er risikoen for MRSA smitte størst. Nu er der ingen svin indenfor Københavns kommune ydre grænser og alligevel er farven på kortet gul. Når mange personer i en kommune med mange svin udsættes for MRSA, så kan det ikke overraske at risikoen for smitte med MRSA er større her end i kommuner uden mange svin. Men det er vel logik for burhøns! Dem som arbejder i en svinebesætning vil med stor sandsynlighed være smittet / bærer af MRSA. De har kontakt til dels deres egen familie, men også andre såvel gennem deres egen familie som i lokalsamfundet. Så det vil føre til at flere vil være smittet!

Når mennesker er tæt sammen (uden svin) er det heller ikke overraskende at risikoen for smitte er større end når man bor meget spredt.

Så hvad er det lige du mener er sat i perspektiv?

Tak for de fine ord.

Det bliver nok en akademisk diskussion hvornår man er smittet/inficeret. Rigtig mange af os bærer rundt på diverse mikroorganismer, som potentielt er skadelige enten for os selv eller for vore omgivelser givet de rette omstændigheder. Så om man er mere inficeret fordi man i en blodprøve kan konstatere en mikroorganisme end ved en podning taget i næsen eller en prøve taget fra mavesækken, skeden tja det diskuteres i det uendelige. Dybest set er det vel graden af virulens af den pågældende mikroorganisme som afgør om det betyder noget.

Min fejl at MRSA står for meticillin resistens og ikke multiresistent. Men det er jo fakta at det er den egenskab ved de fleste MRSA infektioner som er betydende.

Min pointe i dette er blot at MRSA i en svinebesætning udgør et reservoir som er potentielt farligt for alle. Når man så ydermere a priori opgiver at behandle personer som færdes dagligt i en svinestald, har du her endnu et reservoir. Omend det koster lidt, burde det være let at udrydde netop dette reservoir. Men det virkelig interessante spørgsmål er - når svin i mindre grad er modtagelig for smitte end den modsatte vej - er så hvorfor antallet af inficerede svinebesætninger stiger. Landmænd er mig bekendt ikke de mest rejselystne og færdes næppe i større forsamlinger og i tæt kontakt med andre potentielt smittede end netop andre landmænd.

Så spørgsmålet er vel om vi har forstået smittevejene ordentligt. Og indtil da om vi af hensyn til såvel de som arbejder i en svinebesætning, som deres familier og naboer ikke burde tage konsekvensen og gøre noget effektivt ved problemet.

@Karsten Ambrosen Landbrug og fødevares hjemmeside med det sofistikerede navn Foodculture bidrager som også den dygtige Nina Svandborg, udelukkende til den veltilrettelagte hvidvaskning af en kostbar fiasko.

Foodcultures forfatter Clavs Mark Sylvest lykkes heller ikke at holde de forskellige typer MRSA adskilt, så læseren har mulighed for att at se hvor det troværdige fagblad Ingeniøren angives at have fejlet.

Det ligner til tider mere et veltilrettelagt røgslør end forsøg på opklaring og vejledning.

For en sikkerheds skyld vil mange forbrugere derfor nok vælge andre typer fødevare eller skære drastisk ned på forbruget af de stadigt kraftigere problematiserede svineprodukter.

Ikke kun produktionsmetoderne er tvivlsomme men også langtidsvirkning ved indtagelse af animalske produkter, deriblandt fra svineindustrien, udviser foruroligende sideeffekter med milliard omkostninger for sundhedsvæsnet.

Til Erik Bresler

Det er svært at forstå hvorfor almindelig fagligt fornuft skal have så trange kår når debatten omhandler ex MRSA.

I artiklen i FoodCulture er det mennesker, herunder Robert Skov fra SSI, der på et indiskutabelt faglig grundlag forholder sig til sagen. Alligevel slynger Bresler om sig med udokumenterede påstande.

Hvor er det godt at bo i et land hvor de ansvarlige myndigheder træffer beslutninger på baggrund af faktuel viden og faglige risikovurderinger og ikke på manipulatorers tendentiøse retorik.

Landmænd er mig bekendt ikke de mest rejselystne og færdes næppe i større forsamlinger og i tæt kontakt med andre potentielt smittede end netop andre landmænd.

Det er vist en udbredt myte. Landbrugselever rejser verden tyndt og arbejder ofte i udlandet i en periode af deres praktik. Landænd rejser mindst ligeså ofte som andre danskere, ellers er det noget konen bestemmer at de skal.

Såfremt du har ret - at svineavler rejser meget, ja så er det måske forklaringen. Nogle skal jo passe dyrene i ferien. Der er vist et vikarforetagende som landmænd kan benytte. En vikar kan jo nemt være smittespreder. Gad vide om der er obligatoriske podninger blandt disse vikarer. Ellers var det måske et sted at starte! Og har man en besætning med MRSA problemer, bør man vel så betale lidt mere for vikaren indtil han er podet negativ!

Se her en udsendelse fra TV Syd der på udmærket vis behandler emnet

http://www.tvsyd.dk/arkiv/2014/7/3

Kære Karsten Ingen eksperter anfægtes, herunder Robert Skov, det er ren fantasi. Jeg er utilfreds med det ikke fremgår klart hvornår hvem udtaler sig om hvad.

M.h.t at træffe beslutninger på baggrund af faktuel viden og faglige risikovurderinger og ikke på manipulatorers tendentiøse retorik, så deler jeg dit håb, gid det var så vel.

Kære Erik Bresler

Hvis du deler mit ønske om at beslutninger bør træffes på baggrund af faktuel viden og faglige risikovurderinger så er det at jeg lige må undre mig over at du i indlægget vedr. indholdet i artiklen fra FoodCulture netop betjener dig af tendentiøs retorik.

Dermed kommer til at fremstå som en manipulator - der er jo ikke ret meget i det du skrev i kommentaren der handler om indholdet eller er en regulær faglig kritik men tværtimod blot en række udfald mod personer, organisationer og hele erhvervsgrupper uden skyggen faglig underbygning

Beklager, jeg glemte at nævne forsigtighedsprincippet som er fundamental for bedømmelse af risiko ved fødevare.

Vedr. Selve fødevarer - altså det færdige produkt fra slagterier, er der ikke grund til bekymring. Men da MRSA i svinestalde er en sundhedsrisiko for såvel dem som arbejder i svinestaldene, deres pårørende om dem som de har omgang med - ja så burde man tage konsekvensen og eliminere denne risiko. Det fjerner ikke med et snuptag risikoen for at få MRSA, men fjerner en af kilderne

Så alle inficerede svinebesætninger bør slås ned, de som arbejder i svinestaldene skal være erklæret for smittefris og der skal efterfølgende tages regelmæssigt podninger hos såvel svin som personer som arbejder i svinestalde.

Jo tidligere man kommer igang med et sådant tiltag, jo hurtigere får man bugt med den del af MRSA problematikken. Som det er nu, så stikker dansk landbrug hovedet ned i et hul og håber at det går over af sig selv! Og det er trist for alle os anden for dansk økonomi og for vores omdømme på fødevaremarkedet. Men profit her og nu har næsten altid overskygget hensyn til folkesundheden.

Til Torben Bauer

Synspunktet om slå MRSA inficerede besætninger ned har tydeligvis ikke nogen opbakning hos de ansvarlige myndigheder som man må gå ud fra har lavet en grundig faglig vurdering af risiko og en række andre aspekter ved situationen.

Kunne du måske redegøre for hvorfor du anser denne del af MRSA problematikken som værdig til de drastiske tiltag du ønsker set i forhold til alle de resterende typer af MRSA man kan pådrage sig alle mulige andre steder her hjemme og i udlandet og som hvad farlighed og smitteevne angår overgår cc398.

Et tankeeksperiment: Hvis det forholder sig sådan at under årets 3 største rejsedage i Kastrup Lufthavn + de 6 største musikfestivaller (Roskilde etc.) + de danskere der holder hund i privatboliger tilsammen er ansvarlige for spredning af 80 % af alle de MRSA fund der bliver gjort i DK - hvorfor skulle man så ikke bare se at få begrænset antallet af flyafgange i Kastrup Lufthavn de pågældende dage, forbyde musikfestivaller og kræve alle hunde i Danmark aflivet?

Det jeg undrer mig over er så kolossal en betoning nogle få mennesker i dette land er i stand til at lægge på MRSA cc398 mens man fuldstændig forbigår alle øvrige MRSA og deres farlighed og spredning og mulighederne for at begrænse dem hvis man virkelig ville - er det mon fordi de andre end cc398 for de flestes vedkommende har at gøre med vores egen bekvemmelighed og levevis i det moderne samfund ?

Artiklen øverst i denne tråd handler om antallet af MRSA CC398-tilfælde og fire dødsfald der er direkte forbundet til MRSA CC398. Andre alvorlige infektionssygdomme er ikke medtaget. I tilfælde af øget smitte af typen MRSA CC398, fra udenlandsrejser, må vi forvente områdets uafhængige myndighed skrider rettidigt ind med nødvendige påbud.

Gælder det udrejse, ville det være sund fornuft at gøre rejsende opmærksom på de forlader det mest intensivt dyrkede landbrugsland, med en svinebestand der overgår befolkningstallet med, fem til en. Derfor er der naturligvis risiko for de er smittet. Det skyldes hovedsageligt en fremherskende ulyst, både hos myndigheder og de berørte erhvervsdrivende, til at nedbringe infektionerne, bortset fra fødevareministerens genindførelse af håndvask.

bortset fra fødevareministerens genindførelse af håndvask.

Havde ministeriet da pillet deres håndvask ned? Eller bliver den bare hyppigere brugt?

Den fremlagte interne mail viser klart der ingen forandring vil ske.

Til Erik Bresler

Meget tyder på at Erik Bresler ikke ønsker at forstå det jeg skriver og tilsyneladende heller ikke er alt for velbevandret i det datagrundlag der ligger i DANMAP og andre steder vedr. MRSA på trods af at jeg og flere andre gentagne gange i tidligere debatter har henvist til det.

Enhver kan forvisse sig om MRSA cc398 langt fra er den eneste MRSA-type der findes i Danmark. Myndighederne underkaster tingene en helhedsvurdering som er helt naturlig og har indtil nu altså valgt at agere og vejlede som de gør - det kan enhver forvisse sig om hvordan det er på FVST og SSIs hjemmesider.

Det jeg anholder det er at nogle få mennesker i dette land i spørgsmålet om MRSA så totalt ensidigt fokuserer på MRSA cc398 som om det var den eneste type der eksisterer og at al MRSA er relateret til svin og at alle MRSA problematikker skyldes svineproduktionen. Det er jo ingenlunde tilfældet og det var det mit tankeeksperiment var ment at skulle illustrere.

Jf. DANMAP 2012 tabel 8.5 er der i 2012 fundet 1528 isolater med resistens over for en eller flere typer af antibiotika. Videre i tabel 8.6 kan man se at af disse fund udgør importerede 21 %, hospitalserhvervede 4 %, sundhedspleje/ -personale relaterede 11 % + 2 %, samfundserhvervede 47 % og endelig cc398 15 %.

Altså er 85 % af de konstaterede fund ikke cc398 og kan derfor ikke relateres til svin.

Hvorfor er det at der kun skal fokuseres på de 15% af det samlede problem? Hvorfor er det at 15 % svinerelateret MRSA skal problematiseres så voldsomt når man ikke samtidig forholder sig til at 68 % ( 21 % importerede + 47 % samfundserhvervede) alene vedrører fund der kan konstateres opsamlet udenfor DK eller ved almindelig menneskelig omgang i samfundet indenfor Danmarks grænser og disse 68 % altså ikke er svinerelaterede - kunne man få et svar på det måske ??

Hvor ville det være skønt om diskussioner kunne foregå på basis af faglighed og evidente data i steder for på dogmatiske mantraer der blot gentages i det uendelige.

Såfremt der blev vist de 85 % af MRSA-fundene som ikke er svinerelaterede den samme nidkære interesse i forhold til at få dem elimineret herunder at kræve relevante indgreb med henblik på at minimere smittespredning - så ville det jo give mening også at kræve det samme for de 15 % som er er svinerelateret.

Ingen hævder MRSA cc398 er eneste årsag til sygdom blandt mennesker der bor nær svinestalde. Alligevel forekommer det urimeligt vedholdende at forlange stillingtagen til andre sygdomskilder når artiklen udelukkende omhandler MRSA cc398 og den deraf følgende øget sygdomsrisiko ved at bo nær svinestalde, som er overskrift for kommentar tråden. Andre artikler vælger at fokusere på andre emner, er det virkeligt så svært?

Erik Bresler bliver ved med at snakke udenom - Bevidst af dogmatiske grunde eller er det fordi der er noget han ikke forstår?

Jeg prøver på et dokumenteret grundlag at åbne EB's og andres øjne for en MRSA problematik hvoraf MRSA cc398 udgør en delmængde og ikke hele problematikken set i forhold til befolkningen som helhed.

I artiklen i FoodCulture lader Robert Skov, SSI sig citere for følgende: Hos Statens Serum Institut, der overvåger og forebygger bakterielle og biologiske trusler, er det et kendt faktum, at der er en større mængde tilfælde af MRSA i storbyerne end ude på landet. En af forklaringerne er befolkningstætheden, siger Robert Skov, der er overlæge og områdechef for Bakteriologisk overvågning og infektionshygiejne hos Statens Serum Institut. ”Nogle typer MRSA, såsom CC398, smitter både fra dyr til mennesker og fra mennesker til mennesker. Men de fleste typer smitter kun mellem mennesker. Derfor er der en større risiko for at pådrage sig MRSA i byer med en befolkningstæthed som København og Århus, fremfor på landet, hvor der slet ikke er den samme befolkningstæthed,” siger Robert Skov.

Hvad er det der berettiger Erik Bresler og ganske få andre mennesker i dette land til vedholdende at negligere hvad ansvarlige myndigheder og fagfolk giver af fagligt velbegrundede vurderinger?

Allerede da Rachel Carson første gang påpegede faren ved DDT viste der sig en skadelig tøven fra myndigheder, producenter og forbrugere af DDT. Det var ikke nok der faldt døde fugle ned fra himlen, der skulle mere til, blandt andet Carsons bog 'det tavse forår'. Der er ingen tegn på at DDT er et enkeltstående eksempel på fejlberegning af nye produktionsmetoder. Gylleanvendelse, medicinering af industrielt fremstillede grise, og industrielt produceret foder er således ikke undtaget fra kritisk analyse og kontrol i alle oplyste samfund. Selv nok så lødige bidrag fra en part kan ikke pr automatik tages for pålydende, det er måske beklageligt men sandt. Fødevareproduktion er et område der berøre alle og alle har indlysende ret til at vide hvad vi spiser, hvordan det er produceret og tillige ret til en mening om det. Argumenter gående ud på at der er andet der er værre eller lige så farligt bør, af hensyn til troværdighed, ikke fremføres med større energi end oplysninger om hvilke tiltag der gøres for at undgå allerede konstaterede risici ved industriel fødevareproduktion.

Erik Bresler manifesterer i sit indlæg endnu engang dogmatiske undvigemanøvrer og må gribe til et nærmest forhistorisk eksempel som DDT for at fortsætte skræmmekampagnen uden at forholde sig til den faglige virkelighed vedr. MRSA der fremgår af bla. DANMAP.

Eksemplet med DDT hører til i en tid hvor samfundets overvågning var så godt som ikke eksisterende og hvor uafhængige forskere var væsentligt færre i antal end i dag så der var på flere fronter frit spil for alle aktører til forskel fra dagens samfund i DK.

Hvis man vil holde sig til emnet MRSA, som er det der diskuteres i denne tråd, så foretager samfundet i form af relevante myndigheder og disses fagfolk hvis indsigter der ingen grund er til at betvivle en løbende overvågning.

Myndighederne er endda så venlige at de offentliggør resultaterne af denne overvågning og konkret vedr. MRSA kan man hvis man gider sætte sig ned og læse afsnit 8.6 og frem i DANMAP 2012 (og inden længe formentlig opdaterede resultater i den kommende DANMAP 2013) hvordan landet ligger i relation til MRSA og som jeg har forsøgt at pege på i tidligere indlæg.

Det er mærkværdigt at nogle få mennesker vedholdende bestrider faktuelle data.

Dogmatiske undvigemanøvre og få mennesker der vedholdende bestrider faktuelle data.

Tak for karakteristikken, men husk, de fejl vi lettest finder, er er fejl vi kender fra os selv!

MRSA cc398 er mig bekendt den eneste som man har opgivet at behandle bærer af, såfremt man har sit arbejde i en svinebesætning. Derfor skal man også tage drastiske midler i brug for at eliminere denne kilde. Specielt da det burde være en simpel opgave omend det koster. Og udgør denne stamme 15% af tilfældene så har vi fjernet noget af problemet. Det finder du så ikke er relevant. Hvorfor så overhoved bekymre sig om MRSA?

Hvis man bekymrer sig om MRSA - hvorfor bekymrer man sig så ikke om problemet i sin helhed.

Jf. DANMAP 2012 var der ud af 1528 MRSA fund i alt 1050 fund der var importeret (324) eller samfundserhvervet (726).

Hos disse var der tale om infektion i 67 % af de importerede og 50 % i de samfundserhvervede.

Ud af de 1528 fund var 232 af typen cc398 og i 40 % af disse fund var der tale om infektion.

Altså er er de 15 % som cc398 udgør i omfang og tildels alvor væsentligt mindre end de importerede og samfundserhvervede.

Man burde også tage drastiske midler i brug for at eliminere disse kilder såfremt man af et ærligt hjerte vil have MRSA problemet minimeret. Det burde være en simpel opgave omend det koster!

Er det rigtigt forstået at et liberalt erhverv mener staten skal bekæmpe andre MRSA smittekilder før de erhvervsdrivende selv vil nedbringe deres naboers høje MRSA cc398 smitterisiko, - Er det helt misforstået?

Det er så misforstået som det kan blive idet jeg ikke udtaler mig på vegne af andre en mig selv.

Mit ærinde er alene et forsøg på at bringe lidt proportioner ind i MRSA debatten som i alt for høj grad fra visse sider, som jeg ser det, sker på et grundlag hvor man ikke vil anerkende det datagrundlag der foreligger. Jeg tror faktisk ikke at jeg noget sted har udtrykt at MRSA af hvilken type det end måtte være ikke skal tages alvorligt.

Det er ødelæggende for debatten når den bliver for unuanceret og det gavner i sidste ende ingen fordi de mennesker der vedholdende kolporterer synspunkter som der ikke kan findes et validt belæg for jo ikke får nogen som helst indflydelse.

Er det rigtigt forstået at DN ser en oplagt mulighed for at kompromittere den danske svineproduktion ved at engagere sig i MRSA-debatten ud fra hensynet til at alt der kan være med til oppiske en stemning imod erhvervet vil være af det gode?

idet jeg ikke udtaler mig på vegne af andre en mig selv

Det samme her! Det er ikke datagrundlag der er stridspunktet det er hvornår der skrides til handling på baggrund af de alarmerende data. Det er jo netop på grund af datagrundlaget vi ved at der er fire døde og en større del syge og endnu flere smittede, det lyder absurd at nogen skulle miskende datagrundlaget, med hvilket formål?

Igen må jeg så bare pege på proportionsaspektet. Jf. SSI gælder:

Dødsfald som følge af blodforgiftning med stafylokokker i årene 2009 - 2013 Alle typer stafylokokker: 1.241 Alle typer MRSA: 27 Heraf MRSA CC398: 3 (samt 1 i 2014)

Du undlader at svare på hvorfor det er iorden at lade mennesker som arbejder i en svinebesætning gå rundt som kendte MRSA reservoir!

Og stort set alle andre MRSA reservoir er ikke så nemme at påvise som netop en svinebesætning! !

Så det giver god mening først at reducere dette reservoir og samtidig klart forbedre sundhedsforholdene for de ansatte i staldene.

Men husk lige at forklare hvorfor dansk landbrug ikke finder det nødvendigt at sikre gode forhold for dem som arbejder i svinestalde! !

Jeg kan af grunde jeg i tidligere indlæg har nævnt ikke svare på vegne af andre end mig selv.

Men jeg kan konstatere at den situation vi har er reguleret af de danske myndigheder og at de har udarbejdet de anbefalinger der foreligger. Derfor er det også myndighederne der må svare.

Det er mit indtryk at de anbefalinger for ageren i stalde der foreligger bliver efterlevet og dermed tages der ansvar også i forhold til dem der arbejder der De ligger så vidt jeg kan vurdere principielt i flugt med de forholdsregler man har i hospitals- og plejesektoren – så optimal hygiejne som overhovedet muligt.

På trods af omhyggelighed med disse tiltag er hospitals- og plejesektoren alligevel ansvarlig for 17 % af alle MRSA fund. Hvorfor er det i orden at lade 90.000 (?? Usikker på tallet men det er det antal der har adgang til journaler) arbejde under sådanne forhold hvor de er potentielle modtagere af smitte.

Eller hvorfor er det i orden at vi i det hele taget i samfundet går rundt og smitter hinanden? DANMAP 2012 tabel 8.6 fortæller at 47 % af alle registrerede tilfælde af MRSA er samfundserhvervede. Jf. SSI findes stafylokokker hos 50 % af den danske befolkning (andre kilder siger 10-30 % af befolkningen bærer gule stafylokokker) som udgør 5,7 mio. individer.

De to forhold i kombination må betyde at et sted mellem 570.000 og 2,85 mio. danskere udgør det suverænt største smittereservoir for MRSA.

Basal epidemiologisk forståelse tilsiger at smittespredningen er størst når mange individer er sammen på et begrænset areal. Det må da også være derfor at Robert Skov, SSI kan udtale: ”Derfor er der en større risiko for at pådrage sig MRSA i byer med en befolkningstæthed som København og Århus, fremfor på landet, hvor der slet ikke er den samme befolkningstæthed”.

Personligt vil jeg set i relation til risiko for MRSA eksponering hellere besøge en svinestald end at opholde mig på Roskilde Festival med mange individer sammen på et lille areal, en hygiejnestandard der måske ikke er helt optimal og individer der kommer fra mange forskellige steder. Festivalen fortæller selv på hjemmesiden at befolkningstætheden er 100.000 personer pr km2 (landsgennemsnittet er 127)

I 2012 var der 4.181 landbrugsbedrifter med svin. Hvis der fx på 25 % af bedrifterne findes cc398 og vi antager at den familie der bor på en gennemsnitsbedrift består af 4 individer og der derudover i gns. Arbejder 2 ansatte så er der tale om 6.271 individer der færdes i et miljø hvor bakterien er. Såfremt 100 % af bedrifterne var deklareret positive ville tallet være ca. 25.000.

Proportionerne synes at tale deres eget sprog.

Siden du ikke ønsker at svare specifikt på mit spørgsmål omkring arbejdsvilkår for staldansatte men blot accepterer disse risici, kan du ikke forvente at vi andre skal tage dine udsagn for gode varer.

At tro myndighederne altid gør det rigtige er en sjov tilgang. Gad vide hvorfor der så har været så meget ballede om nogle få meter langs vandløb. Her har myndighederne jo bestemt vilkårene. Vilkår som dansk landbrug ikke er enige i.

Omkring MRSA er vi så nogle ansvarsbevidste borgere som ønsker de bedste vilkår i staldene og at minimere MRSA smitten.

Jeg svarer jo netop på spørgsmålet om det at arbejde i stalde ved at påpege at man gør det principielt samme som man gør i hospitals- og plejesektoren. Hvorfor er det godt nok det ene sted men ikke det andet?

Det er denne ensidige fokus på cc398 løsrevet fra den samlede MRSA problematik der for mig er uforståelig da jeg ikke synes at der er datamæssig og fagligt belæg for det.

Er vi løbet helt tør for relevante argumenter når randzoner skal blandes ind i en MRSA debat? Jeg skal ikke gøre mig ret klog på den problematik ud over at jeg har ladet mig fortælle at en del af uenigheden i den sammenhæng går på det anvendte datagrundlag og målemetoder som der findes flere videnskabeligt baserede standpunkter om og dermed forskellig opfattelse af en given effekt - samt det element af ekspropriation uden kompensation som den sag indeholder, men lad det nu ligge.

I MRSA diskussionerne har jeg til gode at høre selv de mest hardcore debattører decideret at anfægte DANMAP data og SSIs statistikker mv. - man undlader bare at bruge dem og fortsætter sine skræmmekampagner og når der ikke er flere argumenter så slår man sig for brystet og kalder sig selv ansvarsbevidste borgere

Der er INGEN i sundhedsvæsenet som får lov at arbejde med direkte patient kontakt og samtidig være MRSA inficeret! ! Det må man i svinestalde. Det er forskellen! Så du har IKKE svaret om du synes det er acceptabelt at have folk som bærer på MRSA og som man har opgivet på forhånd at behandle! !

Nej jeg er ikke løbet tør for argumenter. Men nårjeg inddrager randzoner i debatten er det alene for at vise at selv når myndighederne stiller krav og love op som ikke passer landbruget - ja så er det ok at man fra landbrugets side beklager sig. Men er vi andre kritiske overfor håndteringen af et område som landbruget har det fint med - ja så er tilliden til myndighederne fra landbrugets side helt i top!

Stadigvæk Ville vi fjerne et kendt reservoir uanset det kun i dag omfatter 1/6 af problemet med MRSA ønsker landbruget IKKE at medvirke. Det er tankevækkende! !

Hvor tit testes sundhedspersonale for MRSA hvis de ikke har symptomer?

Det kan man jo læse i Sundhedsstyrelsens vejledning at det ikke sker hver dag inden de træder ind på arbejdspladsen.

Personalet er jo potentielle bærere af MRSA som de kan have erhvervet hvor som helt udenfor eller på arbejdspladsen.

Af sundhedsstyrelsens vejledning fremgår fx: "Sundhedspersonale med MRSA-bærertilstand må som hovedregel møde på arbejdet ........ " og så er der selvfølgelig en række velbegrundede forbehold og situationer der skal tages alvorligt, men det så vidt jeg kan læse gængs praksis at selv personale der er testet positiv færdes i miljøet. Andre steder tales om sundhedspersonale der er ... forbigående kontamineret etc. etc.

Ved at kigge i vejledningen samt diverse bilag tilhørende denne kan man konstatere at cc398 er en MRSA som må håndteres med ansvarlighed ligesom alle andre MRSA.

En alenlang række af ressourcepersoner fra alle afkroge og niveauer af sundhedsvæsenet (inklusive H.J. Kolmos og Henrik Westh) har bidraget til vejledningens tilblivelse så mon ikke der er grund til at have tillid til resultatet.

Skulle man have en anden holdning til vejledningen ville det give mening at adressere det til forfatterne frem for så indædt at beklikke et enkelt erhverv.

Den pågældende vejledning er et udtryk for kompromiset eller det muliges kunst. I Norge har man en anden tilgang til MRSA i svinestalde - så den danske vejledning er ikke biblen over alle bibler. Trods medvirken af en masse kloge hoveder.

Det ville være ressourcespild ud over alle grænser at teste de små 100.000 ansatte i sundhedsvæsenet dagligt eller blot ugentligt for MRSA alene fordi chancen for smitte er beskeden. Anderledes i en svinebesætning hvor man risikerer at gå i en sky af MRSA. Og målet med podning her var at eliminere MRSA fra et veldefineret reservoir. Resten ad samfundet er ikke et veldefineret reservoir for MRSA. Derfor denne firskel i tilgang til løsning af problemet. At landbruget i denne sag måske lægges for had er man selv udenom med tanke på hvordan man afviser konsekvent at ville løse problemet og især i forbindelse med landbrugets opfattelse af anscar for de ansatte i en svinebesætning.

Hvis der som tingene er nu havde været nogen risiko for folkesundheden var der blevet truffet andre forholdsregler sådan som vi har set i forbindelse med andre anmeldepligtige sygdomme.

Det er et spørgsmål om at afveje risiko i forhold til indsats præcis som du selv redegør for vedr. test af de 100.000 ansatte i sundhedsvæsenet.

Beslutningerne ligger i hænderne på kompetente myndigheder - i denne sag involverende indtil flere indbyrdes uafhængige af slagsen inklusive arbejdstilsynet- derfor er og bliver det noget tendentiøst fis vedholdende at beklikke et enkelt erhverv.

Fakta er uanset hvad du mener at personer som er bærere af MRSA og arbejder i en svinebesætning IKKE skal tilbydes behandling modsat alle andre! Det strider imod enhver sund fornuft og udgør en risiko for såvel den enkelte som for os andre! At landbruget som erhverv accepterer situationen viser at man er uansvarlige overfor egne medarbejdere såvel som overfor resten af samfundet.

At du mener at et erhverv (landbruget) beklikkes er jeg ophøjet ligeglad med.

Vi lever i et demokratisk samfund med ytringsfrihed og et samfund, hvor man må tage ansvar for sine handlinger! ! Det er vi så nogle som mener at landbruget IKKE gør.

Og dermed stopper denne debat fra min side

Tak for debatten - lad os da bare stoppe for nu.

Men jeg kan ikke dy mig for at pege på et par ruder i det glashus du og din stand bor i når du så vedholdende langer ud efter landbruget:

Rude 1: Rundhåndet ordination af antibiotika med risiko for fremme udviklingen af resistens. Det humane forbrug er over en 10-årig periode fra 2003 – 2012 steget med ikke mindre en 23 % Det er omtrent samme ændring som den veterinære når der korrigeres for produktionsstigning over perioden, efter at det veterinære forbrug faldt drastisk i forlængelse af landbrugets frivillige stop for brug af antibiotiske vækstfremmere tilbage i 1998 http://www.etiskraad.dk/da-dk/Projekter/An...

Rude 2: Larmen op når samfundet regulerer forhold der har indflydelse på lægernes arbejdsvilkår og nok ikke mindst honoreringen, ex. 1813 ordningen som man kunne kalde lægestandens randzone

Ad rude 1 Her er vi enige. Her har dog ikke nogen opdateret tal for antibiotika forbrug Men er de tal korrekte er det uacceptabelt.

Ad rude 2. Formålet med 1813 var at spare penge. Jeg er ikke det mindste i tvivl om at kvaliteten af de ydelser man som patient får i dag i region Hovedstaden er ringere end før og da man samtidig har måttet putte ekstra penge i foretagendet er de praktiserende lægers kritisk ved berettiget. Men samtidig finder jeg også at den sammenblanding af liberalt erhverv og offentlig styring er tåbelig. Og der kommer givet til at ske radikale ændringer indenfor primærsektoren i de næste 10-15 år.

Ad rude 1: Tallene er fra DANMAP 2012. I det link jeg har indsat fra Det Etiske Råd har de blot lånt en tabel fra DANMAP 2012

Ad rude 2: Helt klar over problematikken. Fra min side kun nævnt som et eksempel på at enhver interessent naturligvis varetager egne interesser og så langt som der er fagligt belæg og andre tungtvejende grunde, herunder om noget overhovedet er praktisk og økonomisk lade sig gørligt, skal man lade være med at beklikke andres motiver

Vi lever konstant i en verden af bakterier. Det er et livsvilkår. Det centrale er bare om vores organisme er i stand til løbende håndtere denne trussel uden en egentlig sygdom. Det kalder man immunsystemet. Og sådan har det været siden tidernes morgen.

Så sker der det, at vi i dag bliver i stand til at MÅLE en infektion Organismen er ligeglad for den støtter sig til sit immunsystem. Men os andre vi skynder os at kalde det "sygdom", og så er helvede jo løs.

Vi pumper så en masse antibiotika og andre gode ting ud i systemerne. Og det er jo også galt. Men immervæk "sygdommen" kan stadig MÅLES.

Og man måler samme ”sygdom” over hele Europa. http://www.ssi.dk/Smitteberedskab/Viden%20.. . Sjov nok så viser dette links også, at ”sygdommen” er meget tæt korreleret til landenes breddegrad og temperatur. Så måske skulle vi alle flytte til Grønland. Men vi vil jo være så perfekte, så vi kræver at ”sygdommen” skal væk hos os.

Lad os i stedet støtte os til og hjælpe og perfektionere vores og vore grises immunsystem. Jo bedre du optimerer vores immunsystem desto mindre sygdom er der. Dyrlægerne render ind og ud af disse ”sygdomsbefængte” stalde og der sker ingen ting. De er forsat sunde og raske. Deres immunsystem er i orden.

Men hvis de så kommer i kontakt med en svagelig ældre så kan der ske noget siger de. Så er problemet måske blot, at ingen har sørget for at den ældre har fået vedligeholdt sit immunsystem. Men det har jo nok en årsag, - for så kan man jo bedre sælge piller til dem.

FORSLAG: Hvad med at det gøres til en samfundsopgave at fortælle folk hvordan man vedligeholder og perfektionere sit immunsystem. Og lad så MRSA bakterier være MRSA bakterier.

Der kunne SPARES MILLIARDER.

Vi lever konstant i en verden af bakterier. Det er et livsvilkår.

Må det være tilladt at gøre opmærksom på overskriften for artiklen og dermed denne række kommentarer, den lyder sådan: >Svinefarme i nabolaget mangedobler risiko for smitte med svine MRSA< Og sådan har det langt fra været siden tidernes morgen!

Skulle der være interesse for perfektionering af industrisvinenes immunsystem er det nærliggende at begynde med at spørge dyrlægerne som vi nu ved alligevel render ind og ud af staldene.

At der kan spares milliarder ved en svineproduktion væsentligt tættere på svinenes oprindelige habitat kan vi let blive enige om.

Og man måler samme ”sygdom” over hele Europa. http://www.ssi.dk/Smitteberedskab/Viden%20..

Det er åbenbart denne sygdom du taler om: Siden er ikke blevet fundet / Page not found

Men hvis de så kommer i kontakt med en svagelig ældre så kan der ske noget siger de. Så er problemet måske blot, at ingen har sørget for at den ældre har fået vedligeholdt sit immunsystem. Men det har jo nok en årsag, - for så kan man jo bedre sælge piller til dem.

En glimrende måde er at spise varieret og sundt. Men du forestiller dig vel ikke at immunforsvaret er upåvirket af aldring? Vel?

Men immervæk "sygdommen" kan stadig MÅLES.

Måles ja. Der er også nogle som dør af sygdom.