Svigt i byggeriet skal bekæmpes med database

Stormskaderne i 1999 og 2005 afslørede, at der findes konstruktioner i det eksisterende byggeri, som udgør en sikkerhedsrisiko.

En ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) foreslår nu, at byggebranchen fremover skal indberette byggeskader og mistanker om truende svigt til en central database, hvor byggeriets parter har pligt til at holde sig orienteret om den seneste viden.

Afdelingschef Kjeld Almer Nielsen fra Dansk Byggeri bakker op om ideen.

"Det vil reducere risikoen for personskade mest muligt og samtidig bevare de bygningsmæssige værdier," fastslår han i en pressemeddelelse.

Efter stormen i januar i år kunne Ingeniøren påvise flere kollaps og stormskader på næsten nyt byggeri, hvilket fik Dansk Byggeri til at pege på behovet for en fælles indsats mod svigt i eksisterende bygninger.

Myndighederne bad derfor SBI om at undersøge mulighederne for at forebygge konstruktionssvigt, og den undersøgelse er nu gennemført i samarbejde med bl.a. KL, byggeskadefondene og Dansk Byggeri: Arbejdet er blevet betalt af Erhvervs- og Byggestyrelsen, Dansk Byggeri, Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger, Forsikring og Pension, Byggematerialeindustrien, Ballerup Kommune og SBI.

Bygherreforeningen savnes

Kjeld Almer Nielsen opfordrer nu til, at alle relevante parter bidrager til det videre arbejde – men indtil videre glimrer Bygherreforeningen ved sit fravær.

»Dansk Byggeri deltager gerne i et videre arbejde, men vi mener, at det ud fra en økonomisk og ansvarsmæssig vinkel forekommer helt nødvendigt for et eventuelt videre arbejde, at bygherresiden, som burde være den primære interessent, deltager aktivt. Det er bygherrerne og til dels forsikringsbranchen, som er de første til at få glæde af en sådan erfaringsdatabase,« siger han.

Det vil formentligt være relativt nemt at indsamle den nødvendige vide. Der findes nemlig allerede i dag mange aktører, som hver især registrerer problemerne - eksempelvis de to byggeskadefonde, kommuner, forsikringsselskaber og bygningssagkyndige. Men deres viden bliver ikke registreret centralt – og giver derfor ikke noget præcist billede af problemerne.

Fra den fælles database vil man kunne hente de statistiske data, der kan forbedre sikkerheden. Formidlingen vil først og fremmes ske via en hjemmeside for ordningen – men særligt vigtige problemer vil kunne behandles i BYG-ERFA-blade og gennem direkte anvisninger fra SBI, hvilket eksempelvis er sket i SBI-anvisning 211, der belyser problemerne med korroderede trådbindere i ældre murværk. Blandt andre kendte sikkerhedsproblemer kan nævnes dårligt fastgjorte tagkonstruktioner.

Forsker foreslå tidsbegrænsede tilladelser

Hvis det stod til projektleder Jørgen Nielsen, der er seniorforsker på SBi, måtte parterne meget gerne gå endnu længere i kampen mod byggesvigt og kollaps.

»Man kunne indføre tidsbegrænsede brugstilladelser for bestemte typer bygninger: Myndighederne kunne kræve regelmæssige syn af særligt kritiske bygningsdele, f.eks. 40 år efter en bygnings opførelse og efterfølgende hvert tyvende år. Den tanke støder dog på modstand hos myndighederne, idet man ikke mener, at man har ressourcer til at løfte opgaven,« forklarer han i det seneste nyhedsbrev fra SBI.

Et andet tiltag kunne være at løsne lidt på de byggetekniske rådgiveres fortrolighed og tavshedspligt. I dag har arkitekter og ingeniører pligt til at påpege sikkerhedsmæssige problemer over for bygherren. Efterfølgende har bygherren naturligvis har pligt til at udbedre problemerne – men har ikke pligt til også at indberette det nogen steder.

»Hvis vi kunne sikre at denne viden helt eller delvist blev opsamlet, ville det medvirke til at forebygge skader,« påpeger Jørgen Nielsen, der tidligere har efterlyst en sådan indberetningspligt.

Om SBI's forslag om en central database bliver til noget eller ej afhænger nu af parternes vilje til at betale, hvad det koster at opbygge og drive en sådan "sikkerhedsportal".