Sverige vil opbevare atomskrot på Barsebäck

Sverige vil opbevare atomskrot på Barsebäck

Alt imens danske politikere, borgergrupper og miljøfolk kæmper for at undgå et depot for dansk atomaffald i deres kommune, så er Barsebäck - lige på den anden side af Ørseund - i spil som svensk atomdepot.

Det er ikke kun danskerne, der sveder over at finde et depot til deres atomskrot. På den anden side af Øresund knokler svenskerne også med at finde et egnet slutdepot til deres affald, og imens kan Barsebäck blive et midlertidigt depot.

Barsebäckværket har nemlig ansøgt om at blive mellemlager for atomaffald. Det vil sige, at det kan blive her, man deponerer alskens beskyttelsestøj, bygningsrester, laboratorieudstyr og andet radioaktivt affald, der har været i kontakt med eller tæt på den primære radioaktive kilde og derved blevet 'smittet' med radioaktivitet, såkaldt lav- og mellemradioaktivt affald.

Hvis Barsebäck bliver et mellemlager, så skal affaldet ligge og henfalde midlertidigt, indtil de svenske myndigheder har besluttet, hvor de vil oprette et slutdepot, hvor affaldet kan ligge, indtil det er helt ufarligt.

En afstemning i bunden af de svenske lokalpolitikeres brev til Sydsvenskan vidner om, at de lokale ikke tager pænt imod det radioaktive affald. Foto: Sydsvenskan

Östhammer, som ligger oppe på den anden side af Stockholm, 700 km længere væk, er i betragtning som slutdepot.

Men ligesom herhjemme slås politikerne om placeringen af slutdepotet.

»Indtil regeringen har vedtaget genflytningen af affaldet, og indtil Östhammer har godkendt byggetilladelsen af faciliteterne til et slutdepot, kan Kävlinge Kommune ikke godkende Barsebäck som midlertidigt opbevaringsanlæg,« skriver borgmester Pia Almström, og Thomas Lövskog, formand for Miljø-og Planlægningsudvalget i Kävlinge i et debatindlæg til Sydsvenskan.

Er det farligt for os?

Om et depot på Barsebäck vil være farligt for danskerne kan Ole Kastberg Nielsen, direktør for Dansk Dekommisionering, dog ikke svare på. Dansk Dekommisionering er den kommission, hvis eneste formål er at finde måder hvorpå vi kan slippe af med vores 10.000 kubikmeter radiokativt affald af samme kaliber.

»Om det er farligt for os, at det ligger lige over på den anden side af Øresund, er ikke til at svare på. Det afhænger af, hvilke radioaktive stoffer og hvilke isotoper vi taler om. Hvordan det er opbevaret, indkapslet og behandlet betyder også meget. Og hvor lang tid det er om at henfalde til noget ufarligt, siger noget om, hvor længe vi skal have styr på det,« siger han.

Han frygter ikke for vulkanudbrud eller jordskælv, som kan ende med at slynge affaldet direkte over i København, men så længe det ikke vides præcist, hvad det er for noget affald, der er tale om, og hvor længe det er om at blive ufarligt, er det ikke til at blive klog på, om det kan blive en potentiel trussel.

To sorteper giver ikke et stik

Dansk Dekommisionering arbejder selv på højtryk på at finde ud af, hvordan vi bedst kommer af med vores egen samling af radioaktivt affald. Vi har selv 10.000 kubikmeter af den kaliber, svenskerne overvejer at lægge i Barsebäck.

Hvis Barsebäck bliver mellemdepot, er det så muligt, vi kunne slippe af med vores i den retning?

»Nej, vi arbejder fortsat ud fra devisen om, at vi skal finde et slutdepot her i Danmark, hvor vi er i gang med en udvælgelsesproces. Det er politisk besluttet, at vi selv tager os af eget affald,« siger Ole Kastberg Nielsen.

Kommentarer (3)

Hvis man tager 10.000 m^3 affald og fordeler over hele Danmarks areal giver det et lag på 0.00023 mm.

Hvad giver det af stråling i forhold til den naturlige baggrundsstråling?

  • 0
  • 0

Det er ikke kun strålingsniveauet der er skadeligt, også de enkelte stoffers giftighed når de kommer ind i kroppen... At en spredning af radioaktive stoffer ikke hæver baggrundsstrålingen, betyder ikke at stoffet ikke er skadeligt for mennesker...

  • 0
  • 0