Sverige sætter turbo på elektrificering af transporten: 2.000 km vej skal have elskinner inden 2030

E-roads på Gotland. Illustration: Smart Road Gotland

Den svenske regering plus et par støttepartier er blevet enige om at sætte turbo på elektrificering af transportsektoren for at nå få udfaset de fossile brændstoffer og dermed kunne nå landets klimamål om 0- udledning i 2045.

Konkret skal det ske ved hjælp af en ny elektrificeringskommission med 17 medlemmer, der skal identificere foranstaltninger, der kan øge elektrificerings-tempoet indenfor transportområdet.

Læs også: Trafikforsker: Det er vigtigere at begrænse salget af benzin- og dieselbiler end at øge andelen af elbiler

Samtidig skal de svenske transportmyndigheder pålægges at planlægge en udvidelse af el-veje – veje med indbygget elforsyning i vejbanen - langs det offentlige vejnet; ligesom de pålægges at analysere behovet for hurtigopladning til tunge køretøjer langt større veje.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra den svenske regering, der støttes af Centerpartiet og Venstre i sagen.

Læs også: Ellastbiler har flere fordele, men er ubetydelige for Danmarks CO2-mål i 2030

Fossilfrit Sverige i 2045

»Sverige vil være verdens første fossilfri velfærdssamfund, og det er et barsk ambition, der forpligter til en omstilling af hele samfundet. Seneste i 2045 skal vi ikke have noget CO2 udslip overhovedet og for transportsektoren betyder det, at vi skal reducere CO2 udledningen med 70 pct i 2030 i forhold til 2010-udledningen,« sagde infrastrukturminister Tomas Eneroth ved præsentationen af den nye initiativer.

Den nye elektrificerings-kommission skal blandt andet kaste lys over finansieringsspørgsmål, mulige forretningsmodeller, og hvordan man om nødvendigt hurtigt kan trækkes elektricitet til elveje og til en hurtiglader-infrastruktur.

Kommissionen vil også undersøge, hvordan elektrificering via brintdrift kan bidrage til elektrificering af transportsektoren, og hvilke virkninger elektrificering af transportsektoren har på elforsyningen.

2000 kilometer el-veje i 2030

Hvad angår elvejene – så skal den svenske transportadministration udarbejde et forslag til en plan for socioøkonomisk rentabel elektrificering af dele af statens vejnet indtil 2030 og fremad mod 2040. Planen skal forelægges senest 1. februar næste år.

Man antager, at klimamålene vil kræve, at i alt 3.000 kilometer vejstrækning skal elektrificeres – heraf de 2.000 kilometer langs de travleste strækninger på det offentlige vejnet inden 2030. De resterende 1.000 kilometer skal elektrificeres inden 2035.

Senest 1. februar skal den svenske transportadministration også afrapportere en analyse af behovet for infrastruktur til hurtig-opladning af tunge køretøjer langs større veje. Herunder hvordan udbud og efterspørgsel efter hurtig-ladning til udvikle sig.

I budgetforslaget for 2021 har den svenske regering foreslået, at der afsættes 500 millioner SEK i 2021 og 550 millioner SEK i 2022 til elektrificering af tung transport regionalt i form af hurtigopladning.

Emner : Elbiler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Forstå venligst at langt det meste tunge trafik kører på relativt få store strækninger. I Danmark afvikles over 50% af den tunge vejgodstrafik på omking 2% af vejnettet, se evt https://www.concito.dk/udgivelser/dekarbon... I Sverige udledes næsten halvdelen af den tunge vejtrafiks CO2 (ca 3 mio tons/år) på Europa vejnettet, som udgør ca 7.300 km, jf https://www.tandfonline.com/doi/full/10.10... Så helt ligegyldigt et dette tiltag bestemt ikke, tværtimod

  • 3
  • 0

Er der nogen, som har indblik i den sandsynlige fejlfrekvens pr km "elektrisk vej" for hhv. skinner i vejen og køreledninger?

Jeg ser en Køgebugtmotorvej og en E20/E45-motorvej, som altid må nøjes med færre spor (hvis ikke der lukkes helt), når lastbiler river asfalt op, sne klumper til is, flyvende plastik sætter sig fast, defekte lastbil-pantografer river køreledninger ned og ledninger spærrer for andre kørebaner), kigge-køer osv osv ... - men måske er det bare min lidt konservative ingeniør-hjerne, som spiller mig et pus ;-)

  • 5
  • 1

Det er klart men der er små 2000 km fra Kiruna til Ystad på en hovedvej. Sverige er et meget stort land hvilket gør at det for mig lyder som en joke når man siger fossilfrit og elektrificere 3000 km vej i stort set samme sætning.

Nu har Sverige jo - modsat Danmark - indenrigs godstog. Det er mere sandsynligt, at det bliver et krav for ellastbilerne (eller i hvert fald godset) at blive fragtet på jernbanen, hvis de skal fra fx Kiruna til Ystad eller andre lange strækninger.

Dermed kan ellastbilerne enten med en kort opladningsstrækning eller slet ingen, køre godset det sidste stykke, hvor jernbanen ikke slår til.

  • 10
  • 0

Er der ikke der kan forklare mig, hvad fordelen skulle være at elektrificere vejbanerne?

Når en Tesla Semi truck kan køre ~800 km på en opladning, hvorfor så spilde penge på en dyr og komplicet løsning med elopladning på vejstræningerne?

Chuaufførene skal alligevel afholde køre hvilketid, så hvorfor ikke bare sørge for at der er mulighed for oplading til lastbiler på alle relevante restpladser?

En lastbil chuffør må vel ikke køre mere end 4,5 time og så skal der afholdes 45 minutters pause. På 45 minutter kan der trodsalt lades en del strøm på et batteri.

  • 12
  • 2

Når en Tesla Semi truck kan køre ~800 km på en opladning, hvorfor så spilde penge på en dyr og komplicet løsning med elopladning på vejstræningerne?

Fordi vi indtil videre kun har set prototypen af Tesla Semi og de fleste andre el lastbiler har væsentligt kortere rækkevidde. Desuden må man ikke sove i en el bil under opladning.

...og så er der den ret åbenlyse (men skjulte) agenda at el lastbiler under opladning kan komme til at køre på autopilot så de får "transport under hviletid" ligesom når man tager færgen.

  • 1
  • 3

Uanset om det virker lidt omstændigt, har jeg i mange år ment, det var den eneste rigtige måde at løse vores transport/energi problem på, til alle typer biler. Bliver systemet lavet rigtigt, vil det jo også kunne styre afstand, kørsels retning, ja... alt så vi kan læse, sove mm. Hastigheden kan sættes betydeligt op på disse veje, med større sikkerhed. Når man forlader systemet, har vi så et lækkert, helt opladet elkøretøj, hvor man kan bruge elvarme og ac mmm og stadig nå hele vejen frem. Mig bekendt var der dygtige unge danske ingenører, der byggede bane på samme princip. Det var bare på en fast bane, med vogne man kørte på og koblede af banen. Mange dyre el ladere, kan modregnes i anlægsudgiften.

  • 0
  • 1

Desuden må man ikke sove i en el bil under opladning.

Selvfølgelig må man det. Eller mener du at man hellere ikke må sove med en telefon, laptop, etc under opladning?

Der er kun få kendte eksempler på brand udbrudt med en elbil under opladning. Ved flere af de eksempler er det elinstallationen i huset der er brudt i brand, hvorfor vi så angiveligt skal konkludere at man ikke kan sove i et hus hvor der lades elbiler. Nix.

At det kan være en god ide med en brandalarm, uanset hvor man sover, er så en anden sag.

  • 7
  • 0

Er der ikke der kan forklare mig, hvad fordelen skulle være at elektrificere vejbanerne?

Det er et vanvittigt projekt, specielt i betragtning af at der ikke eksisterer nogen standard. Tyskland har også en motorvejsstrækning med luftledninger til lastbilerne. Og nej, det er ikke kompatibelt med det de har bygget i Sverige. Er vi på vej til en verden, hvor man skal skifte lastbil ved grænserne?

Jeg vil æde min hat på at de har indregnet indtægt fra alle lastbiler i projektomkostningerne. Hvor overrasket mon de bliver, når en stor del af vognmændene siger nej tak til oppustede priser for at lade på motorvejen og i stedet vælger lastbiler som Tesla Semi?

  • 7
  • 0

Jeg ser en Køgebugtmotorvej og en E20/E45-motorvej, som altid må nøjes med færre spor (hvis ikke der lukkes helt), når lastbiler river asfalt op, sne klumper til is, flyvende plastik sætter sig fast, defekte lastbil-pantografer river køreledninger ned og ledninger spærrer for andre kørebaner), kigge-køer osv osv ... - men måske er det bare min lidt konservative ingeniør-hjerne, som spiller mig et pus ;-)

Jeg kan ikke lige finde artiklen, men der har været køreledningsfald på den tyske "eHighway", så ja det måske ikke det smarteste at indfører. Grundlæggende må der også være større fejlfrekvens end på jernbanen da lastbilen skal holdes meget præcist under køreledningen. Her hjælper skinnerne på jernbanen jo en del!

  • 2
  • 0

Det er et vanvittigt projekt, specielt i betragtning af at der ikke eksisterer nogen standard. Tyskland har også en motorvejsstrækning med luftledninger til lastbilerne. Og nej, det er ikke kompatibelt med det de har bygget i Sverige. Er vi på vej til en verden, hvor man skal skifte lastbil ved grænserne?

Det eneste som giver mening, er hvis Sverige har en plan om at ikke kun komme først, men også eksportere systemet, som et velafprøvet system, der allerede kører i fuldscale. Hvis de selv producerer det, eller får licensindtægter, så kan det måske give et plus til den svenske stat.

Men, jeg syntes ikke det giver mening. Den enkelste, og billigste måde, at elektricificere tung transport, er ved at anvende el-godstog. Den sidste del af transporten, kan foregå uden opladning med et el-køretøj.

Finder Svenskerne en nem og prisbillig løsning, som kan opsættes ved normale veje, så kan ske det kan blive til en eksport success, og måske standard i resten af verden. Jeg syntes det er et stort plus, at Svenskerne ønsker at forske i det - og kommer de til fornuftige løsninger, kan det meget nemt blive en success med milliarder i indtægt til Sverige for enten licenser, eller for at sælge udstyr.

Vi kunne have gjort noget lignende i Danmark for mange år siden, ved at have investeret i RUF systemet. I dag mener jeg dog at RUF er forældet. Vi har batterier, så skinnerne til ruf ikke er nødvendige. Og bilerne kan køre selv, og behøver ingen skinne. Alt i alt, så er RUF ikke fremtiden. Men, havde RUF været i handlen for +20 år siden, og havde det kørt mange steder i verden, så kunne det også have været en indtægt for landet. I dag, vil RUF dog ikke kunne blive en indtægt, da batteriteknologier, og automatikken til at automatisk styre køretøjer har vundet.

  • 1
  • 0

Nej - direkte elektrificering af fremtidig transport - inklusiv tung transport og for den sags skyld entreprenørmateriel mv indgår netop også i programmet - en af årsagerne til, at det ikke hedder "power 2 X".

Direkte elektrificering er langt mere effektivt end egentlig P2X og netop Henrik Gudmundsson holder et indlæg om dette, da det Svenske "Trafikverket" af strategiske grunde - uvist af hvilke - ikke kunne stille op selv. Henrik er særdeles godt inde i de svenske udviklinger, som artiklen her også omtaler

Power2Mobiliy konferencen d 1 december i år. https://ida.dk/arrangementer-og-kurser/arr...

  • 1
  • 0

Induktiv opladning virker da fint til min tandbørste og smartphone. Det gør ikke noget selv om virkningsgraden er under 30 %. (jeg aner ikke hvad virkningsgraden er). Induktiv opladning til elektriske lastbiler virker derimod som en super tåbelig ide. Men det forhindrer selvfølgelig ikke at der bliver bevilget store beløb til forsøg. For når der bliver spildt millioner på en taberteknologi som bølgekraftanlæg - hvorfor så ikke på induktiv opladning i sværvægtsklasse. Blot en ny taberteknologi. Udskiftelige batterier har ikke været nogen succes ved personbiler. Det er der flere gode og saglige grunde til. Men det forhindrer ikke at udskiftelige batterier til lastbiler kan blive en bragende succes. Det er der også flere gode og saglige argumenter for. Måske maler jeg med for bred en pensel. Men venligst fokuser på "Udskiftelige batterier til lastbiler".

  • 2
  • 0

Sveriges vigtigste jernbaner er elektricificerede, dvs. der er en elektrisk ledning over jernbanen, som leverer strøm til toget. Sverige har samme spænding (15 kV) og øvrige elektriske egenskaber som Norge og Tyskland, derimod ikke som i Danmark, hvilket kræver særlige tog for at kunne passere grænsen til Danmark.

  • 2
  • 2

Fordi vi indtil videre kun har set prototypen af Tesla Semi og de fleste andre el lastbiler har væsentligt kortere rækkevidde.

Ja. Det handler om opfattelser. De europæiske lastbilproducenter tager små (minimale?) skridt, ligesom de europæiske bilproducenter i vid udstrækning har gjort indtil for nylig, og derfor er den almindelige opfattelse blandt det herskende lag at det ikke kan lade sig gøre at køre på batterier. Derfor dukker den her slags forslag op, ligesom forslag om at hælde brint på lastbiler.

Tilsvarende for busser. I Aalborg Kommunen vil kommunen til at lave et nyt buslager, hvor der bl.a. skal være plads til et brintanlæg. Jeg håber det er til zeppelinere.

Tragedien i det er at man fra politisk side sagtens kunne have vredet armen om på de her producenter - det behøver ikke engang at være Trump-style, man kunne bare indføre en gradvis ekstraskat på fossilkøretøjer over en vis størrelse, mon så ikke markedet hurtigt skulle få fundet ud hvordan man putter batterier i en lastbil.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten