Sverige oprustede til atomkrig gennem 25 år

Sverige oprustede til atomkrig gennem 25 år

En paddehattesky over det nordlige Sverige i 1957 var det mest synlige bevis på, at vores nordiske nabo gennem 25 år smed et ticifret milliardbeløb i udviklingen af atomvåben. I 1965 var svenskerne i stand til at producere bomber med kort varsel.

En trykbølge spredte sig 28. august 1957 flere kilometer hen over den nordsvenske ødemark, ødelagde elektronik og rystede bygninger. En paddehattesky på sensommerhimlen afslørede formålet: at gøre Sverige til et land med hundredvis af atomvåben.

Sprængningen havde kodenavnet Vega og var den anden af to sprængninger, der skulle bane vejen for et svensk atomvåbenarsenal, skriver Ny Teknik i en grundig gennemgang af historien bag 'den svenske atombombe'.

I dag er de politiske ambitioner forduftet, og de sidste rester af nukleart materiale er netop blevet sendt til USA med skib. Men historien fortæller om et land, der efter anden verdenskrig satsede milliarder på at blive en atomvåbenmagt og byggede fabrikker og værker fra nord til syd i et forsøg på at udvinde og forarbejde uran.

Ræsonnementet efter anden verdenskrig var enkelt: A-bomben var det mest frygtede våben, og uden bomben var man som en kylling i en hundegård. Samtidig sad Sverige på massive forekomster af uran, en stor teknisk kompetence og en industri og infrastruktur, der var upåvirket af krigen. Det var bare om at komme i gang.

Tog sagen i egen hånd

I første omgang forsøgte Sverige at købe atomvåben og beriget uran fra USA. Salget af atomvåben krævede dog, at amerikanerne fik kontrol over, hvordan våbnene blev anvendt. Og salg af beriget uran krævede, at det skete gennem præsident Eisenhowers program 'Atoms for Peace', der kun omfattede uran til civilt brug. Med det fulgte krav om inspektioner fra amerikanere.

Ingen af mulighederne huede de svenske socialdemokrater, der besluttede at tage sagen i egen hånd og igangsætte atomvåbenprogrammet 'Den svenske linje', hvor planen var egen uranbrydning og bygning af en atombombe.

Udviklingen startede langt før Rigsdagens beslutning

I 1956 blev 'Den svenske linje' besluttet i rigsdagen, men på det tidspunkt havde arbejdet med en atombombe allerede været i gang så længe, at Försvarets forskningsanstalt Foa og AB Atomenergi var klar til at lave en primitiv bombe.

Samme år gennemførte Sverige den første prøvesprængning af en bombe med konventionelt sprængstof ved Jokkmokk. Og siden 1954 havde en reaktor snurret 30 meter under den tekniske højskole i Stockholm for at oparbejde uran til plutonium.

Før beslutningen i rigsdagen havde flere værker, herunder Alfred Nobels gamle svovlsyrefabrik i Vinterviken i Stockholm, i lang tid produceret uran til atomvåbenproduktion. Så på mange måder lignede rigsdagens beslutning blot et anerkendende nik til noget, som havde været hemmeligholdt længe.

Klar til bombeproduktion i 1965

Arbejdet med at omdanne uran til plutonium skabte dog problemer for svenskerne, og flere planer for fabrikker med reaktorer til udvinding blev droppet. Det lykkedes dog teknikere hos AB Atomenergi at udvinde de første gram plutonium i 1954, men først flere år efter havde svenskerne nok plutonium til at lave egentlige eksperimenter.

På samme tidspunkt havde bombebyggerne oparbejdet så stor viden om atombomben, at de var klar til at producere en primitiv bombe med kort varsel, og i 1965 var de klar med alle dele og al viden til at lave en stor avanceret bombe.

Hos Försvarets forskningsanstalt Foa i Ursvik og Grindsjön var stort set alt klar til at sætte gang i produktion af bomber. Faktisk er teknikerne så langt, at de gennem teoretiske beregninger, simuleringer og modelprøver var så klar til at producere en bombe, at de slet ikke behøvede at foretage prøvesprængninger. Det eneste der manglede var en politisk beslutning og ti kilo plutonium.

Hvad skete mellem USA og Sverige?

I midten af 1960'erne nåede det svenske atomvåbenprogram sit højdepunkt men tabte så pusten i takt med en stigende folkelig og politisk modstand mod atomkraft.

Det tyder på, at noget skete i 1964, der fik Sverige til at forlade satsning på egne atomvåben. Ifølge Ny Teknik er et gæt, at USA udvidede sit atomvåbenskjold til at omfatte Sverige og tilbød at beskytte landet i tilfælde af en atomkrig. En række hændelser bekræfter i hvert fald den tese.

For eksempel begyndte Sverige samme år en pludselig udbygning af baser på land, der blev udvidet til at modtage store strategiske bombefly fra eksempelvis USA. Studserne på brændstofslangerne fra de flyvende optankningsfly blev også skiftet til Nato-standard. Og de amerikanske efterretningsrapporter, der tidligere havde advaret mod Sveriges atomvåbenprogram, begyndte i samme periode at nedtone risikoen.

I februar 1972 brugte Sverige resterne af sin plutonium-produktion til en serie prøvesprængninger, der skulle give en sidste indsigt i, hvordan plutoniummet opførte sig og herefter blev det meste svenske plutonium sendt til Storbritannien, skriver Ny Teknik.

Og i slutningen af februar i år forlod de sidste rester altså Sverige med kurs mod USA.

Kommentarer (21)

Når i nu endelig skal lave en aprilsnar.
Så lav dog en som der bare er en der hopper på .)
Detkan da højst være de tosser fra økologisk råd der hopper på den.

  • 0
  • 0

Det er da alligevel et grundigt stykke arbejde - Ingeniøren har lavet en hjemmeside i Ny Tekniks navn, som oven i købet er dateret 27. marts og har 20 kommentarer.

Selv Wikipedia er med på spøgen. Jeg tror nu, den er god nok, men jeg er jo heller ikke ingeniør :-)

  • 0
  • 0