Sverige mangler ubåde
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sverige mangler ubåde

To af Sveriges ubåde af Gotland-klassen står til udrangering i 2025. Illustration: Wikimedia Commons

Kun to ud af Sveriges fire ubåde af Gotland-klassen er operationelle. Det fortæller chefen for ubådsflåden i Karlskrona, kaptajn Mats Agnéus, til fagforbundsbladet Officerstidningen i et interview, som også for nylig blev omtalt af SVT.

Det svenske søværns to andre ubåde er i øjeblikket taget ud af drift for at gennemgå en midtlivsopdatering hos Saab. Den første af de to forventes operativ igen i december i år, mens den anden ubåd ventes klar i december 2019. Hvis den svenske ubådsflåde skal kunne løse sine opgaver, kræver det imidlertid seks eller syv ubåde, vurderer Mats Agnéus.

»Vi må løse opgaven så godt som muligt med det, vi har. Men det er et sårbart system,« siger han til Officerstidningen.

For 30 år siden rådede det svenske søværn over hele tolv ubåde. Riksdagen har besluttet at indkøbe to nye ubåde af den større og mere avancerede elektriske A26-klasse med option på en tredje; men to af de bedagede dieselelektriske ubåde af Gotland-klassen står til udrangering i 2025.

»Er ubådene i dag så meget mere effektive, at fire kan udføre det samme arbejde som 12? Nej, formentlig ikke,« siger Mats Agnéus.

Russerne i skærgården

Den svenske officers udmelding kommer, få uger efter at partierne bag det nye danske forsvarsforlig har besluttet, at Danmark for første gang i 14 år skal have kapacitet til ubådsjagt. Luftvåbenets nye Seahawk-helikoptere skal udstyres med torpedoer og dyppesonar til at spore ubåde, mens de danske Iver Huitfeldt-fregatter og støtteskibe skal udrustes med slæbesonarer, der modsat skibenes nuværende skrogmonterede sonar rækker langt nok til ubådsjagt.

Læs også: Første gang i 14 år: Danmark bliver igen klar til ubådsjagt

Læs også: Er Danmarks bidrag til ballistisk missilforsvar lagt på is?

Danmarks to sidste ubåde, S324 Springeren og S323 Sælen, blev taget ud af tjeneste i 2004, efter at et flertal i Folketinget besluttede at nedlægge det danske ubådsvåben.

Kapaciteten til ubådsjagt kom dog for alvor tilbage på ønskelisten hos de danske forsvarspolitikere, da netop det svenske forsvar i flere dage i 2014 ledte efter en formodet russisk ubåd i den stockholmske skærgård.

Som med næsten alt andet strander det på manglende midler.

Tyskland har et militærbudget på 250 milliarder og ikke en eneste af deres 6 ubåde er operative - de vælger bare at bygge dem (og har også indtil videre taget alle ordrer for næsen af Sverige)

Og hvad sådan en "ståltingest" koster i dag kan vi se på Norge.

https://www.reuters.com/article/us-thyssen...

32 milliarder DKK for 4 stk. bare i indkøb. Driften som er nok den dyreste kapacitetsomkotning overhovedet for en våbenkapacitet fordi den kræver ekstra meget og er så speciel.

så et slag på tasken er at levetidsomkostninger over 30 år hurtigt kommer op på 100-120 milliarder for 4 stk.

Og for at få en effektiv udnyttelse skal man have skibe og fly oveni. Her købte Norge så 5 p-8 for 8 milliarder DKK

https://navaltoday.com/2017/03/30/norway-s...

Så ved man vist hvor skoen trykker i Sverige

  • 6
  • 0

For 30 år siden rådede det svenske søværn over hele tolv ubåde. Stortinget har besluttet at indkøbe to nye ubåde af den større og mere avancerede elektriske A26-klasse med option på en tredje...

Godt nok er Norge et rigt land, men jeg har svært ved at forestille mig at det norske parlament, Stortinget, beslutter at indkøbe undervandsbåde til det svenske søværn. Det skulle vel snarere være en opgave for det svenske parlament, Riksdagen.

  • 5
  • 0

Også et påstået behov for danske ubåde bliver pustet op rundt omkring, senest med en artikel om den store betydning det havde for verdensfreden, at Danmark sendte en ubåd til USAs ørkenkrig. "Operationen var en succes", trods at det meste af tiden gik med at reparere på det ene nedbrud efter det andet. I en kort pause under alle reparationerne, var ubåden sendt ud foran den iranske flådebase Bandar Abbas, hvor de iranske ubåde havde base. De fire iranske ubåde forblev imidlertid i havn under hele krigen, så der var reelt intet at se på...

  • 7
  • 8

"Iver Huitfeldt-fregatter og støtteskibe skal udrustes med slæbesonarer, der modsat skibenes nuværende skrogmonterede sonar rækker langt nok til ubådsjagt."

Jeg troede fregatter var de jagede. Hvor mange fregatter kan en ubåd sænke i gennemsnit, før den selv bliver sunket. Er fregatter ikke også lidt store til at sejle rundt med slæbewire i danske farvande. Noget i retning af dead-slow igennem sejlrenden.

Fregatter, hvorfor ikke også bruge dem som minestrygere, når gækken er løs.

-Fjenden døde af grin?

  • 4
  • 5

Nu er der ikke rigtigt noget nyere statistisk materiale, men kikker vi på WW2 slaget om Atlanterhavet, så er regnskabet omtrent 800 ubåde mod 175 krigsskibe + 3600 handelsskibe, det siger umiddelbart 1:4 i fregatens favør, men en del ubåde er også sænket af miner og fly, til gengæld var det ikke alle krigsskibe der var udrustet til ubådsjagt, tyskerne prioriterede også jagten på handelsskibe. Så alt i alt er forholdet nok sådan at en fregat med aktiv slæbesonar og helikopter vil tvinge en ubåd til at forholde sig skjult.

Jo, fregatterne er meget store skibe til indre danske farvande, de vil til nøds kunne jage ubåde i den åbne del af Østersøen. Fregattene er udpræget oceanskibe.
Til brug i hjemlige farvande ville det være bedre at genaktivere nogle Standard Flex skibe eller bygge nye kystkorvetter. Men det hele handler mere om at man vil ud og leje med de store.

  • 9
  • 0

@ Peter Kyllesbeck, takker for et godt grin, selvom jeg er genstanden.

@ Bo Leth Andersen

kikker vi på WW2 slaget om Atlanterhavet, så er regnskabet omtrent 800 ubåde mod 175 krigsskibe + 3600 handelsskibe, det siger umiddelbart 1:4 i fregatens favør,


-Takker så ved jeg lidt mere. Det foresvæver mig dog, at WW2 blev udkæmpet med submersibles, forskelligt fra submarines. Jeg har allerede gjort mig selv til grin, så jeg kan ligeså godt forsætte.

Det lidt jeg ved, er fra computerspillet "Cold Waters" hvor forholdet er mindst 1:4 i ubådens favør. Min forståelse er, at Fregatter gør klogt i at sejle langt væk så hurtigt som muligt.

@ Flemming Frøkjær, så vidt jeg ved, så er ubåde i sikkerhed under spinglaget. Det fordre selvfølgelig yderligere dybde. Det er dog min forståelse at de danske farvande er et ganske godt habitat for ubåde, pga. af et kraftigt springlag.

Jeg tror derfor kun at en fregat vil søge efter ubåde i fredstid, for at hævde territoriet. At kunne det, er selvfølgelig også en kapacitet.

  • 1
  • 0

-Takker så ved jeg lidt mere. Det foresvæver mig dog, at WW2 blev udkæmpet med submersibles, forskelligt fra submarines. Jeg har allerede gjort mig selv til grin, så jeg kan ligeså godt forsætte.

Ja der er sket meget med ubådene, men der er også sket meget med metoderne til ubådsjagt, sonarbøjer, helikoptere, computere til analyse af sonar signaler og selvsøgende torpedoer.

så vidt jeg ved, så er ubåde i sikkerhed under spinglaget. Det fordre selvfølgelig yderligere dybde. Det er dog min forståelse at de danske farvande er et ganske godt habitat for ubåde, pga. af et kraftigt springlag.

Det er derfor man har slæbesonar, for at komme under springlag. Østersøen får tilført meget ferskvand, så der er ofte springlag der kan gemme ubåde, og de fleste steder kan de ligge på bunden. I oceanerne er der ikke i samme grad springlag, inden for de dybder hvor man operere. Ubåde har typisk en operationel dykkedybde på ~300 m.
Danske farvande fra Skagen til Møn har i almindelighed for ringe dybde til ubådsoperationer, der er nok nogle dybe render hvor der kan sejles neddykket, men så er der ikke plads til at manøvrere. Danmarks nationale interesse i ubådsjagt kan begrænses til at sikre forbindelsen til Bornholm. Forbindelserne over Nordsøen og Atlanten er en NATO opgave, og det er så her fregatterne skal kunne deltage.

  • 3
  • 0

Ja
Sverige har så enormt mange sociale udgifter pga indvandringen og parallelsamfund, at de offentlige finanser er totalt over belastede.
Brugt på Folk fra mellemøsten.
Som ikke på nogen måde, ligner eller agere som reelle Flygtninge.

Jeg syntes Svenskerne agerer lige som i kejserens nye klæder.
Bortset fra at det guld de sælger, er byttet ud med deres gode velfærd og demokrati.

  • 1
  • 5

Hvis Danmark skulle begynde at overveje ubåde igen skal det nok være noget i denne størrelse:

https://en.wikipedia.org/wiki/Sang-O-class...
https://en.wikipedia.org/wiki/Ghadir-class...
eller
https://en.wikipedia.org/wiki/Andrasta-cla...

Men med sterling AIP og Fuelceller i stedet for Diesel og batterier
De ville kunne bygges på et hvert Dansk værft, udstyres med Fuelceller fra HT og radar fra Terma og Wiebel.
De ville være perfekte til operationer i Østersø og de indre danske farvande, og en rækkevidde på 2000Nm ville være rigeligt, så længe at de kunne ligge uopdaget et vilkårligt sted på bunden et par uger.( Frederikshavn til bunden af den Botniske bugt er ca 1000 Nm )

  • 2
  • 1

Hvis Danmark skulle begynde at overveje ubåde igen skal det nok være noget i denne størrelse:


Sang-O og Ghadir minder om søværnets H-både fra WW2, det er både der vil være optimale for et anti invasionsforsvar, men i øvrigt ikke særligt anvendelige.
Andrasta er lidt mindre, men svare i øvrigt til tilsvarende Svenske og Tyske design.
Politisk vil man nok satse på en lidt større model, der er velegnet til operation uden for dansk område, som en del af en NATO-flåde.
Hvis anti invasionsforsvar var så aktuelt, kunne man jo starte med at genaktiverer minevåbnet, under den kolde krig havde man ~40.000 søminer i depot.

Men med sterling AIP og Fuelceller i stedet for Diesel og batterier

Batterierne er fortsat kernen i en ikke atomubåd, sterling motorer og fuelceller lader på batterierne , batterier kan afgive en stor mængde energi på kort tid, sterling motorer og fuel celler vil blive forholdsmæssigt store, hvis de skal dimensioners til maksimalt forbrug.
Brugen af moderne batterier åbner ellers for at man dropper de kostbare AIP systemer, og operere som en traditionel diesel ubåd, men med en neddykket operationstid på måske en uge , istedet for bare 24 timer med blybatterier. For en ubåd er det ikke kun rækkevidden, men også operationstiden man skal fokuserer på, en ubåd ligger typisk på patrulje med lav hastighed og venter på at "byttet" kommer forbi.

De ville kunne bygges på et hvert Dansk værft

Tilbage i 2002-4 arbejdede vi på Lindø med Viking projektet, et dansk-svensk-norsk projekt til nye ubåde, i den forbindelse planlagde vi nærmest at indrette et nyt værft, til bygning og senere vedligehold af ubådene.
Ubåde er som sådan ikke raketvidenskab, men næste alting skal specielfremstilles til ubåde, med de særlige features der gør at man kan sejle under vand, og tåle store shock påvirkninger. Med kvalitetskrav langt ud over vanlig marine standart.

  • 4
  • 0

Vores primære opgave bliver formodentlig at holde "vejen" til Baltikum åben.
Med de nye russiske Korvetter af Steregushchiy klassen er små kystubåde nok det bedste våben.
Miner er i traditionel udgave er ikke aktuelle mere.
USAirforce har udviklet Quickstrike systemt som består af en Mk 82-83-84 bombe krop med et J-dam kit og en TDD fuze ( Target Detection Device ). De kan udlægges fra alle fly der kan aflevere Smart bombs.
De virker som bundminer på op til 30 til 50 meter vand, kan udlægges med meters nøjagtighed på stor afstand.

  • 1
  • 1

Vores primære opgave bliver formodentlig at holde "vejen" til Baltikum åben.

Nu holder du fast i en konfrontation med Rusland, nærmest en forlængelse af situationen under den kolde krig. Men det er nok ikke det mest sandsynlige senarie.

USAirforce har udviklet Quickstrike systemt som består af en Mk 82-83-84 bombe krop med et J-dam kit og en TDD fuze ( Target Detection Device ). De kan udlægges fra alle fly der kan aflevere Smart bombs.

Ja, men det kræve fortsat at man har det nødvendige "isenkram" på depot.
Støtteskibene er oprindeligt designet som erstatning for Falster-klassen, og kan medføre 3-400 miner, men de nødvendige mineskinner er vist aldrig blevet færdigt konstrueret og fremstille.

Fly (og ubåde) er speciel egnet til at udlægge offensive miner i fjendtligt farvand, men til defensive miner i hjemligt farvand en skibe nok billigere.

  • 4
  • 0

Hvis man indregner prisen for at opbygge et lager af dedikerede kabelminer tror jeg det er billigere at indkøbe de TDD , J-dam kit og ekstra bombe-legemer som skal bruges til at udlægge de ca 1000 miner som er nødvendige for at spærre de Danske stræder. De kan udlægges på ca 1 døgn af 10 F16 / F35 fly, som flyver med alle stores fyldte med Mk 82. Det er jo ikke alle minerne der behøves at have J-dam kit på.
Vi har stadig et lager af Mk 82, så der skal bare fyldes helt op igen.

  • 0
  • 0

Hvis man indregner prisen for at opbygge et lager af dedikerede kabelminer tror jeg det er billigere at indkøbe de TDD , J-dam kit og ekstra bombe-legemer som skal bruges til at udlægge de ca 1000 miner som er nødvendige for at spærre de Danske stræder. De kan udlægges på ca 1 døgn af 10 F16 / F35 fly, som flyver med alle stores fyldte med Mk 82. Det er jo ikke alle minerne der behøves at have J-dam kit på.
Vi har stadig et lager af Mk 82, så der skal bare fyldes helt op igen.

Nu er det ikke nødvendigvis kabelminer, støtteskibene (og Falster klassen) er beregnet til selvvirkende miner. Man regnede med at to Falster klasser kunne lukke farvandene med 12-1500 miner på 24 timer.
Det vil fortsat kræve at der indkøbes de nødvendige kit, udarbejdes procedure og og uddanes personel, hvis man skal have et effektivt beredskab der kan udlægge miner med en rimelig præcision.
En Mk 82 bombe er et dyrt hylster til en sømine, på er hangarskib hvor pladsen er begrænset, og logistikken vigtig, kan man vælge at se bort fra den slags, men jeg tror ikke det er den bedste måde at bruge skatteydernes penge på i et anti invasionsforsvar.
Der findes også dedikerede søminer til udlægning fra fly, ophængt i almindelige bombeophæng. De traditionelle søminer vil med modifikationer kunne udlægges af C130 eller Merlin helikopteren, men det kræver udvikling af det nødvendige udstyr og procedure.

  • 1
  • 0

Det var i 2014 at russerne annekterede Krim og siden har de "støttet / deltaget i konflikten i det østlige Ukraine.
Her 4 år senere er de nu så åbenlys farlige at vi skal opruste!

De er flyttet nogle tusinde soldater til det vestlige Rusland og opstillet nogle Iskander-missiler i deres lille enklave mellem Polen og Litauen.
Missiler som givet kunne ramme Danmark såfremt de var opstillet bag grænsen til de Baltiske lande.

Meget af de militære isenkram vi nu "ønsker" os bliver først leveret om 5-10 år.

Så det er meget svært at se der ikke er tale om en omvendt Marshall-hjælp til Trumps fallitbo af en supermagt!

Undgå nu venligst at svare med mangel på rettidig omhu etc.
Fakta er at Putin stadig sidder som præsident og han vil gøre det i de næste 6 år medmindre russerne selv for nok af manden!

Fakta er også vi om 3 år kan risikere at USA genvælger Trump (selvom det nok atter vil være et flertal for den anden kandidat - men det gælder ikke i verdens største demokrati) - så vi slipper ikke for at indkøbe militært isenkram.
Men så lad os købe europæisk forsvarsudstyr.
Her risikerer vi ikke at skidtet først fungere når Pentagon giver grønt lys for udstyret - hvilket efter sigende er tilfældet med bl.a. F-35.

  • 2
  • 1

Nye Ubåde, korvetter eller standard flexbåde vil belaste forsvarsbudgettet ganske meget da en ny kapacitet skal genetb. og det kræver et helt setup som vil koste milliarder totalt set med drift.

I stedet synes jeg forsvars-forliget indeholder de dele der er nødvendig for at genstarte ubådsjagt med de eksisterende kapaciteter.

Forsvaret opbygger en effektiv anti-ubådskapacitet, der både kan spore og bekæmpe ubåde.

Antiubådskapaciteten består af følgende:

 Tre af Forsvarets fregatter og støtteskibe udrustes til at kunne deltage i anti-ubådskrigsførelse ved at udstyre dem med sonar, som kan opdage ubåde.

 Der anskaffes desuden anti-torpedosystemer, så skibe udrustet hermed kan forsvare sig mod fjendtlige torpedoer.

 Der indkøbes et antal dyppesonarer til Forsvarets Seahawk–helikoptere, så de kan deltage i antiubådskrigsførelse.

 Der indkøbes torpedoer til Seahawk–helikopterne. Forsvaret vil desuden prioritere et styrket samarbejde med andre lande vedrørende uddannelse og træning i ubådsbekæmpelse. Danmarks anti-ubådskapacitet opfylder dermed NATO’s styrkemål på området

Så kan fregatterne bruges i oceanlign. operationer og i kystnære områder anvendes seahawkhelikopterne. De har trods alt en rækkevidde på 800+ km- det burde være rigeligt til indre danske farvande, kattegat og den nedre halvdel af østersøen.

  • 0
  • 0

Det var i 2014 at russerne annekterede Krim og siden har de "støttet / deltaget i konflikten i det østlige Ukraine.
Her 4 år senere er de nu så åbenlys farlige at vi skal opruste!

Europa har for længst accepteret Monroe doktrinen, at Syd- og Mellemamerika er USA's interesseområde og der skal vi ikke blande os. Men vi har ikke fuldt accepteret at det tidligere Sovjetunionen er Rusland's interesseområde.
Rusland har endog accepteret at de baltiske lande er kommet med i NATO og EU, det er egentlig på kant med aftalen for Tysklands genforening.
Ruslands økonomiske situation ligger ikke op til store militære eventyr mod vest.
Nok er Kaliningrad stærkt oprustet, men enklaven er også fuldstændigt isoleret fra det øvrige Rusland, og komplet ubrugelig i er storkonflikt, havnen i Baltijsk er inde for artilleri rækkevide fra Polen.

  • 2
  • 0

De ville kunne bygges på et hvert Dansk værft


Ja, men vi er medlem af EU, så ordren ville nok gå til Polen eller Bulgarien. Kun for private luksusskibe har danske værfter en chance for at konkurrere.

Men... hvis vi skulle indkøbe militærudrustning efter Putin's skiftende humør, og hvem der bliver fremtidig præsident om 6-10 år, så bliver det en dyr omgang! lad os i første omgang forsøge at leve op til Nato's krav så godt som muligt. Sverige skal jo forsvare sig selv som ikke-medlem

Der er meget andet, der er nyttigere at bruge penge på.

  • 0
  • 0