Sverige mangler ubåde
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sverige mangler ubåde

To af Sveriges ubåde af Gotland-klassen står til udrangering i 2025. Illustration: Wikimedia Commons

Kun to ud af Sveriges fire ubåde af Gotland-klassen er operationelle. Det fortæller chefen for ubådsflåden i Karlskrona, kaptajn Mats Agnéus, til fagforbundsbladet Officerstidningen i et interview, som også for nylig blev omtalt af SVT.

Det svenske søværns to andre ubåde er i øjeblikket taget ud af drift for at gennemgå en midtlivsopdatering hos Saab. Den første af de to forventes operativ igen i december i år, mens den anden ubåd ventes klar i december 2019. Hvis den svenske ubådsflåde skal kunne løse sine opgaver, kræver det imidlertid seks eller syv ubåde, vurderer Mats Agnéus.

»Vi må løse opgaven så godt som muligt med det, vi har. Men det er et sårbart system,« siger han til Officerstidningen.

For 30 år siden rådede det svenske søværn over hele tolv ubåde. Riksdagen har besluttet at indkøbe to nye ubåde af den større og mere avancerede elektriske A26-klasse med option på en tredje; men to af de bedagede dieselelektriske ubåde af Gotland-klassen står til udrangering i 2025.

»Er ubådene i dag så meget mere effektive, at fire kan udføre det samme arbejde som 12? Nej, formentlig ikke,« siger Mats Agnéus.

Russerne i skærgården

Den svenske officers udmelding kommer, få uger efter at partierne bag det nye danske forsvarsforlig har besluttet, at Danmark for første gang i 14 år skal have kapacitet til ubådsjagt. Luftvåbenets nye Seahawk-helikoptere skal udstyres med torpedoer og dyppesonar til at spore ubåde, mens de danske Iver Huitfeldt-fregatter og støtteskibe skal udrustes med slæbesonarer, der modsat skibenes nuværende skrogmonterede sonar rækker langt nok til ubådsjagt.

Læs også: Første gang i 14 år: Danmark bliver igen klar til ubådsjagt

Læs også: Er Danmarks bidrag til ballistisk missilforsvar lagt på is?

Danmarks to sidste ubåde, S324 Springeren og S323 Sælen, blev taget ud af tjeneste i 2004, efter at et flertal i Folketinget besluttede at nedlægge det danske ubådsvåben.

Kapaciteten til ubådsjagt kom dog for alvor tilbage på ønskelisten hos de danske forsvarspolitikere, da netop det svenske forsvar i flere dage i 2014 ledte efter en formodet russisk ubåd i den stockholmske skærgård.

Som med næsten alt andet strander det på manglende midler.

Tyskland har et militærbudget på 250 milliarder og ikke en eneste af deres 6 ubåde er operative - de vælger bare at bygge dem (og har også indtil videre taget alle ordrer for næsen af Sverige)

Og hvad sådan en "ståltingest" koster i dag kan vi se på Norge.

https://www.reuters.com/article/us-thyssen...

32 milliarder DKK for 4 stk. bare i indkøb. Driften som er nok den dyreste kapacitetsomkotning overhovedet for en våbenkapacitet fordi den kræver ekstra meget og er så speciel.

så et slag på tasken er at levetidsomkostninger over 30 år hurtigt kommer op på 100-120 milliarder for 4 stk.

Og for at få en effektiv udnyttelse skal man have skibe og fly oveni. Her købte Norge så 5 p-8 for 8 milliarder DKK

https://navaltoday.com/2017/03/30/norway-s...

Så ved man vist hvor skoen trykker i Sverige

  • 6
  • 0

For 30 år siden rådede det svenske søværn over hele tolv ubåde. Stortinget har besluttet at indkøbe to nye ubåde af den større og mere avancerede elektriske A26-klasse med option på en tredje...

Godt nok er Norge et rigt land, men jeg har svært ved at forestille mig at det norske parlament, Stortinget, beslutter at indkøbe undervandsbåde til det svenske søværn. Det skulle vel snarere være en opgave for det svenske parlament, Riksdagen.

  • 5
  • 0