Endnu flere svenske atomreaktorer lukker nu, før det oprindelig var planen.
»Vi har i dag på et ekstra generalmøde i Ringhals AB ud fra sommerens analyser godkendt at tage Ringhals 2 ud af drift i 2019 og Ringhals 1 ud af drift i 2020,« siger formand for Ringhals AB og chef for Vattenfall Generations Torbjörn Wahlborg i en pressemeddelelse udsendt af Vattenfall Generetaion.
Ringhals ligger ud til Kattegat og er Nordens største kraftværk. Reaktor 1 og 2 har en nettoeffekt på hhv. 857 MW og 866 MW. I april skrev Ingeniøren, at Vattenfall varslede, at Ringhals skulle lukkes før den planlagt i 2025, fordi prisen på strøm er raslet så langt ned, at det ikke kan betale sig at holde reaktorerne i gang.
De nye analyser baserer sig på fremtidige udgifter til brændsel, vedligeholdelse og opretholdelse af kompetencer og ressourcer.
»Elpriser kombineret med effekt-skatten gør, at det ikke er rentabelt at køre disse reaktorer efter 2020,« siger Torbjörn Wahlborg til det svenske nyhedsmedie DN.
Effektskatten er den særlige skat på atomkraft, som den på det tidspunkt nytiltrådte regering indførte for et år siden.
Vattenfall skriver desuden i pressemeddelelsen, at reaktor 3 og 4 vil forsætte deres drift efter den hidtidige plan. Med lukningen af de to reaktorer går antallet af reaktorer i Sverige fra ti i dag til seks om fem år.
Tidligere på måneden besluttede ejerne, herunder tyske E.on, at lukke de to reaktorer på atomkraftværket Oskarshamn ved Østersøkysten.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard