Sverige køber Patriot-missiler
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sverige køber Patriot-missiler

Illustration: Raytheon

Det amerikanske udenrigsministerium har godkendt salget af Patriot-missilsystemer for 3,2 milliarder dollars, svarende til næsten 20 milliarder kroner. Det skriver forsvarsmediet Defense News. Den svenske regering indledte i efteråret forhandlingerne med den amerikanske missilproducent Raytheon om levering af missilsystemer fra 2020 og håber på at have de første operative systemer på plads i 2025.

Patriot-missiler bruges til lokalt luftforsvar, såkalt point defense, som et sidste værn mod fly og missiler for særligt beskyttede bygninger.

Læs også: Danske fregatter får nu våben til at forsvare sig

Læs også: Budgetproblem i vejen for dansk missilindkøb

Dermed adskiller de sig fra de planlagte missilindkøb i det danske forsvarsforlig. De omfatter SM2 og SM6, der med rækkevidder på flere hundrede kilometer kan beskytte større byer og landområder, og på længere sigt muligvis krydsermissiler, der på op til 2.500 kilometers afstand kan angribe velbeskyttede militære stillinger, herunder de russiske missilbatterier i Kaliningrad.

Rettet mod øst

Ruslands stigende militære aktivitet hr et stykke tid dannet bagtæppe for arbejdet i den danske forsvarsforligskreds. Nu gør det samme sig tilsyneladende gældende for Riksdagens beslutning om at opgradere landets luftforsvar og i øvrigt sløjfe en række planlagte besparelser i militæret. Det skabte for eksempel international bevågenhed, da de svenske myndigheder i flere dage i 2014 ledte efter en formodet russisk ubåd i den stockholmske skærgård.

Læs også: De danske fregatter kan blive mere offensive end nogensinde før

Også Polen og Rumænien køber i øjeblikket Patriot-missiler, mens Litauen har bedt USA om at opstille missilsystemer i landet.

... så kan vi hygge os med at se på endnu mere fyrværkeri - i minutterne før atombomberne knalder af.

  • 4
  • 31

Ingeniøren giver et fordrejet billede af begivenhederne.

Den uafhængige journalist Robert Parry har følgende kommentar til USAs politik som man senest har set den udspille sig i Ukraine og andre lande der er kommet ind i NATOs sfære.

http://www.truth-out.org/news/item/31887-t...

Her er lidt uafhængig oplysning om hvad der driver værket bag den amerikanske ekspansion - med omtale af hvad der sker når man som Trump forslår at skære i de budgetter som lægger grunden for indblanding i andre staters anliggender..

https://consortiumnews.com/2018/03/08/the-...

For slet ikke at tale om et indlæg fra statsmanden , tidligere rådgiver for den amerikanske præsident , som har fulgt amerikansk udenrigspolitik og de kræfter som driver den fremad, William Polk. Han advarer mod den blinde amerikanske aggressive strategi, som vi nu ser udfolde sig i Europa:

https://consortiumnews.com/2015/02/24/ukra...

  • 2
  • 37

Niels, jeg har læste dit sidste link omhandlende Ukraine som værende Ruslands "domæne".
Sammenlignet med f.eks. Mexico i den vestlige verden kan der være noget om snakken.
Men nu drejer artiklen sig om Sverige, som jeg bestemt ikke vil indlemme i Ruslands domæne - jeg tror også svenskerne vil have sig det frabedt.

  • 28
  • 1