Sverige investerer 430 milliarder i veje, tunnelbaner og højhastighed

Den svenske regering har netop lagt sidste hånd på den nationale transportplan 2014 til 2025. Og det fremgår, at Sverige, der i forvejen ikke er bleg for at satse mange milliarder på sine trafikårer, nu satser historisk højt.

I alt 430 milliarder danske kroner er øremærket infrastruktur, knap 200 til drift og 230 milliarder kroner til at anlægge ny infrastruktur.

Både erhvervslivets behov for godsfragt og pendlernes daglige behov for at blive fragtet uproblematisk mellem hjem og job bliver tilgodeset. I alt 150 infrastrukturprojekter, bl.a. flere højhastighedsbaner over hele landet, er planlagt.

Danmark på 22.-plads

Til sammenligning batter danskernes 28,5 milliarder kroner store togfond, metrobyggeriet til knapt 20 og Femernforbindelsen til godt 40 milliarder ikke meget.

Faktisk viser Danmark sig, ifølge nye tal fra EU’s statistiske kontor, Eurostat, at være en af bundskraberne til at investere i infrastruktur og andre offentlige anlæg og bygninger blandt de europæiske lande. Eurostat har kigget på de offentlige investeringer siden finanskrisens indtog, dvs. fra 2009 til 2012.

Illustration: eurostat

Og blandt de nordiske lande ligger danske investeringer klart i bunden:

Sverige investerer den største andel af sit BNP i offentlige anlæg: 3,48 procent. Så kommer oliestaten Norge med 3,25, der i efteråret offentliggjorde planer for en kæmpeinvestering i infrastruktur på 560 milliarder danske kroner, Finland med 2,61 og Danmark med 2,25 procent.

Blandt de 27 europæiske lande ligger andelen af danske investeringer i offentlige anlæg på 22.-pladsen. Og det bekymrer økonomiprofessor Nina Smith, der i Kommunernes Landsforenings blad, Momentum, sammenligner Danmark med en virksomhed, der ikke har fokuseret på at holde sit produktionsapparat vedlige.

Gang i byggeriet

Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen, gør dog opmærksom på, at nogle af de store offentlige investeringer som Femernbæltforbindelsen og metrocityringen ikke kan ses i statistikken, fordi de ligger i offentlige selskaber og derfor ikke medregnes.

Samtidig har staten, regionerne og kommunerne omfangsrige byggeplaner frem til 2020. Ifølge nye tal fra Dansk Byggeri vil der blive bygget og renoveret for 64 milliarder kroner de næste seks år.

Byggeprojekterne er fordelt over hele landet, et nyt supersygehus i Gødstrup, universitetet i Aarhus og Panuminstituttet i København, men dog flest i hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark.

Sverige øger med 20 procent

Med sin 430 milliarder kroner store trafikplan har Sverige øget sine infrastrukturinvesteringer med 20 procent i forhold til den tidligere planperiode. Nogle af de største sats blandt de 150 investeringsprojekter i den nye nationale transportplan omfatter nye højhastighedsbaner for tog, f.eks. en ny jernbane mellem Stockholm og Linkøping, den såkalte Ostlänken, og mellem Gøteborg og Borås.

Planen omfatter også en kritiseret udbygning af tunnelbanen i Stockholm med fire strækninger og ni nye stationer for 20 milliarder kroner. I tilknytning til tunnelbanen skal der bygges 78.000 nye boliger.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu roder forfatteren godt nok rundt i tingene, svenskernes plan er godt nok på 430 mia. men der er kun de 230 mia. der er nyanlæg, nu er der flere indbyggere i Sverige end Danmark, så et sammenligneligt tal kunne være ~150 mia. Alene de tre store danske projekter løber op i ~90 mia. dertil kommer ny Storstrømsbro, havnetunnel, ny Frederikssundbro, baneprojekter ikke omfatte af togplane, flere jyske motorveje, o.s.v. så nærmer i os nok de 150 mia. Til gengæld kan jeg ikke se hvad de nye ”supersygehuse” har med trafikinvesteringer at gøre, ud over at centralisering skaber mere trafik

  • 0
  • 0

Det er vel ikke et formål i sig selv at bruge penge. Måske DKs geografi bare er billigere? Hvis man vil problematisere de danske trafikinvesteringer kunne man jo tage udgangspunkt i... tænke tænke, den danske trafik !

  • 0
  • 0

De der svenskere har ikke mistet forståelsen af, at overlevelse kræver, at man investerer modigt og med langsigtet perspektiv.

De havde endog et stort seriøst kernevåbenprogram, egen udvikling af kampfly osv. for de ville overleve koste hvad det måtte.

De udbyggede fossilfri energiforsyning med kernekraft og vandkraft. De byggede, motorveje, elektrificerede jernbaner og broer, mens vi stadigt gik og kullede den.

Svenskerne investerede i infrastruktur dengang det gik godt og kan nu og i mange år fremover nyde godt af de gode investeringer.

Vi står derimod med dårligt og nedslidt infrastruktur, og først nu hvor de gode tider er forbi. presses vi til at erkende, at vi nok blive nødt til at oppe os.

  • 0
  • 0

Citat: "Den svenske regering har netop lagt sidste hånd på den nationale transportplan 2014 til 2025"

Det er valgår i Sverige :-)

  • 0
  • 0

Det er vel ingen nyhed, at en stærk infrastruktur er grundlaget for en stærk økonomi.

Nogle politikere tror muligvis, at vi kan nøjes med 50-100 år gammel kloaksystem, 100 år gamle jernbaner og motorveje + broer planlagt for 50+ år siden.

Må vi bede om:

  • El-motorveje til at fordele billig vindstrøm til HELE landet
  • Lyslederkabler til ægte bredbånd til alle hjem og kontorer/erhverv
  • Elektriske højhastighedsjernbaner mellem alle de store vækstcentre (KBH + Århus + Esbjerg + Ålborg)
  • En togbro/tunnel ml. Århus og Sjælland

Det er helt sikkert svimlende dyrt, men betydeligt mere langsigtet (positivt ment) end forgyldte børnehaver, plejehjem, dobbelt kontanthjælp og SU.

  • 0
  • 0

Vi har elmotorveje. 132 og 400KV nettet er jo netop elmotorveje. Vindstrømmen kommer også ind på disse linier via transformatorer. Lyslederkabler til alle. Ja der er vi bagefter F.eks. Svenskerne. Togbaner er vi jo ved at få, siger de. Problemet med en times driften mellem de store byer er, at det netop kun er befolkningen i de store byer som får glæde af det. Skal man to timer med tog fra Kalundborg til København for at tage toget til Fyn, går fidusen altså noget af.

  • 0
  • 0

Bare at holde landenes BNP op mod hinanden giver ikke et repræsentativt billede af situationen, grundet forskelle i landenes størrelse og indbyggertal. Derfor sammenlignes BNP ofte som "pr. capitae" eller pr. indbygger, for dermed at få et bedre billede; det samme burde man kunne med investeringer som dem i artiklen:

Ifølge artiklen bruger vi 28,5 mia. kr. på Togfonden, 40 mia. kr. på Femern forbindelsen og 20 mia. kr. på Metroen; i alt 88,5 mia. kr. Hold det op mod vores befolkningstal på ca. 5,6 mia. indbyggere; det giver investeringer i infrastruktur på 15,8 mia. kr pr. indbygger.

Sverige bruger i følge artiklen 430 mia. kr., og har ca. 9,6 mia. indbyggere. Det giver investeringer i infrastruktur på ca. 44,8 mia. kr. pr. indbygger.

At der er så stor forskel kan skyldes en række forskellige ting, eks. geografi (hvis en vej eller jernbane skal føres i tunnel gennem i bjerg, så bliver udgiften pr. km højere end ved "bare" at flytte/omfordele jord).

  • 0
  • 0

Husk lige at de 430 mia. kr. svenskerne bruge inkludere 200 mia. kr. til drift, så investeringen er kun 230 mia. kr. ~24 mia. kr. pr. mio. indb. Mens de 88,5 mia. kr. kun er de tre største danske investeringsprojekter.

  • 0
  • 0

2010-2020 "Aftaler om en grøn transportpolitik" forliget er på 130 mia. dertil er togfonden kommet oveni senere, men strækker sig dog også over en længere periode. Når der budgetteres ligger man 50% oveni, for at sikre at man bruger mere end et realistisk budget, men Vedligehold af vej og jernbaner ligger gnms. omkring 10 mia. om året.

Og der er som nævnet 10 mill.+ svenskere og areal og længder er mere end dobbelt af DK.

  • 0
  • 0

Vi står derimod med dårligt og nedslidt infrastruktur

Gør vi? Jeg synes faktisk DK's infrastruktur er ganske velfungerende. Måske bortset fra togdriften uden for KBH - det har man negligeret længe. Måske er der reelt ikke behov for det.

Du får aldrig mig til at betale 2200kr. for en familietur til KBH, når jeg kan gøre det for 800kr. i bil, og på samme tid, bare mere fleksibelt.

Jeg synes bestemt man skal investere i infrastruktur, men som andre pointerer, så er der jo ingen grund til at bruge flere penge end nødvendigt. Vi skal jo ikke lave tuneller og sprænge bjerge væk for at lave veje og jernbaner. Vores største udfordringer er nok for lidt plads og lidt vand ind i mellem.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten