Sverige går stik imod Danmark og siger nej til bi-dræbende pesticid

Mens landmændene på Sjælland til efteråret kan så rapsfrø, der er bejdset med de omstridte pesticider fra gruppen af neonikotinoider, så må kollegerne på den anden side af Øresund finde andre midler til at holde rapsjordlopperne fra at ødelægge deres afgrøder.

I Sverige har Kemikaliinspektionen, der svarer til Miljøstyrelsen, nemlig sagt nej til de landmænd, som ønskede at benytte neonikotinoider. Brugen strider mod et generelt EU-forbud mod den type insektgifte, fordi de er skadelige for bier, som er i tilbagegang i store dele af verden.

Herhjemme har Miljøstyrelsen derimod for tredje år i træk givet dispensation til behandlingen. Det stiller Kemikalieinspektionen sig uforstående over for.

»Vi mener ikke, at der er juridisk mulighed for at give dispensation,« siger chefrådgiver Peter Bergkvist.

Han påpeger, at det er konkurrenceforvridende, når syv-otte lande, herunder Danmark, Finland, Rumænien og Bulgarien, kan give dispensation, mens svenske landmænd må undvære neonikotinoiderne.

»Vi havde derfor gerne set, at nogen havde klaget over dispensationerne,« siger Peter Bergkvist.

Sverige: Vi bruger forsigtighedsprincippet

Det har de svenske landbrugsorganisationerne dog ikke gjort, og kommissionen har heller ikke udnyttet sin mulighed for at gribe ind mod dispensationerne.

I Sverige er myndighederne modsat herhjemme ikke i tvivl om, at neonikotinoider kan skade bierne.

»Vi har fra starten ageret ud fra et forsigtighedsprincip. Vi så flere resultater, som antydede, at neonikotinoider kunne udgøre en risiko for bier. Siden har et par større feltundersøgelser slået dette fast, særligt når det gælder vilde bier og humlebier« påpeger Peter Bergkvist.

Han anerkender, at der, som Miljøstyrelsen påpeger, også er undersøgelser, som peger i en anden retning.

»Men sammenfattende er der tilstrækkeligt materiale til at bekræfte den uro, vi har haft.«

Svensk kontorchef: De danske argumenter er svage

Den svenske styrelse Jordbruksverket satte selv gang i forsøg, der viste, at vårraps, som ikke er udbredt i Danmark, skader bier, hvis de er behandlet med neonikotinoider. Projektleder på forsøget, hvis resultat endte i det prestigefulde videnskabelige tidsskrift Nature i 2015, var kontorchef Thorsten Rahbek-Pedersen, som er dansker.

Han oplyser, at udbytterne på de svenske marker med vinterraps ikke er gået ned, efter at landmændene har fået forbud mod at bejdse med neonikotinoider. Desuden afviser han Miljøstyrelsens argument om, at den samlede belastning med pesticider stiger uden neonikotinoider.

»Hvis du ser på antallet af kg aktivstof, så skal der anvendes mere, hvis landmanden skal sprøjte i stedet for at bejdse. Men neonikotinoider giver specielle udfordringer og har en langtidseffekt på bier,« siger Thorsten Rahbek-Pedersen.

Han kalder forskningsresultaterne om neonikotinoider »ret entydige« og siger om den forskellige vurdering i Danmark og Sverige:

»EU-forbuddet blev indført efter langvarig diskussion, hvor vi gennemgik argumenterne om forskellen på vår- og vinterraps, antallet af kg aktivt stof, resistens osv. Ikke alle var enige, men en majoritet stemte for forbuddet, og for at trodse det, skal man have meget stærke argumenter. Det kender jeg ikke til, at Danmark har. Man mener, at det kan være en fordel for ens eget lands landmænd at have adgang til det præparat.«

»Forskningsresultater er aldrig sort/hvide. Der er en politisk dimension i, hvilke studier man vælger at fokusere på. De studier, som jeg anser for at være bedst, er publiceret i Nature og Science, og de viser, at der er en betydelig risiko for bier,« siger Torsten Rahbek-Pedersen.

Frustrerede svenske landmænd

Kontorchefen bliver ofte mødt af frustrerede svenske landmænd, som klager over ikke at have adgang til det samme insekticid som deres danske kolleger.

»Jeg har stor forståelse for deres frustrationer over, at der ikke er de samme spilleregler,« siger han.

Sverige har endnu ikke taget stilling til EU-forslaget om at stramme forbuddet mod neonikotinoider yderligere. I dag gælder det blomstrende afgrøder. Fremover skal det også gælde marker, hvor der året efter skal vokse blomstrende afgrøder. Det skyldes, at insektgiften er svært nedbrydelig, og at der derfor er rester på marken året efter.

Den danske regering vil kun støtte stramningen af forbuddet, hvis den blødes op med en formulering om, at det kun gælder, hvor der er 'risiko for bier'.