Sverige går stik imod Danmark og siger nej til bi-dræbende pesticid
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sverige går stik imod Danmark og siger nej til bi-dræbende pesticid

Mens landmændene på Sjælland til efteråret kan så rapsfrø, der er bejdset med de omstridte pesticider fra gruppen af neonikotinoider, så må kollegerne på den anden side af Øresund finde andre midler til at holde rapsjordlopperne fra at ødelægge deres afgrøder.

I Sverige har Kemikaliinspektionen, der svarer til Miljøstyrelsen, nemlig sagt nej til de landmænd, som ønskede at benytte neonikotinoider. Brugen strider mod et generelt EU-forbud mod den type insektgifte, fordi de er skadelige for bier, som er i tilbagegang i store dele af verden.

Herhjemme har Miljøstyrelsen derimod for tredje år i træk givet dispensation til behandlingen. Det stiller Kemikalieinspektionen sig uforstående over for.

Læs også: Danske raps smøres i bi-dræbende pesticid, som EU vil forbyde

»Vi mener ikke, at der er juridisk mulighed for at give dispensation,« siger chefrådgiver Peter Bergkvist.

Han påpeger, at det er konkurrenceforvridende, når syv-otte lande, herunder Danmark, Finland, Rumænien og Bulgarien, kan give dispensation, mens svenske landmænd må undvære neonikotinoiderne.

»Vi havde derfor gerne set, at nogen havde klaget over dispensationerne,« siger Peter Bergkvist.

Sverige: Vi bruger forsigtighedsprincippet

Det har de svenske landbrugsorganisationerne dog ikke gjort, og kommissionen har heller ikke udnyttet sin mulighed for at gribe ind mod dispensationerne.

I Sverige er myndighederne modsat herhjemme ikke i tvivl om, at neonikotinoider kan skade bierne.

»Vi har fra starten ageret ud fra et forsigtighedsprincip. Vi så flere resultater, som antydede, at neonikotinoider kunne udgøre en risiko for bier. Siden har et par større feltundersøgelser slået dette fast, særligt når det gælder vilde bier og humlebier« påpeger Peter Bergkvist.

Læs også: Pesticid på danske rapsmarker tager langsomt livet af bier

Han anerkender, at der, som Miljøstyrelsen påpeger, også er undersøgelser, som peger i en anden retning.

»Men sammenfattende er der tilstrækkeligt materiale til at bekræfte den uro, vi har haft.«

Svensk kontorchef: De danske argumenter er svage

Den svenske styrelse Jordbruksverket satte selv gang i forsøg, der viste, at vårraps, som ikke er udbredt i Danmark, skader bier, hvis de er behandlet med neonikotinoider. Projektleder på forsøget, hvis resultat endte i det prestigefulde videnskabelige tidsskrift Nature i 2015, var kontorchef Thorsten Rahbek-Pedersen, som er dansker.

Han oplyser, at udbytterne på de svenske marker med vinterraps ikke er gået ned, efter at landmændene har fået forbud mod at bejdse med neonikotinoider. Desuden afviser han Miljøstyrelsens argument om, at den samlede belastning med pesticider stiger uden neonikotinoider.

»Hvis du ser på antallet af kg aktivstof, så skal der anvendes mere, hvis landmanden skal sprøjte i stedet for at bejdse. Men neonikotinoider giver specielle udfordringer og har en langtidseffekt på bier,« siger Thorsten Rahbek-Pedersen.

Han kalder forskningsresultaterne om neonikotinoider »ret entydige« og siger om den forskellige vurdering i Danmark og Sverige:

»EU-forbuddet blev indført efter langvarig diskussion, hvor vi gennemgik argumenterne om forskellen på vår- og vinterraps, antallet af kg aktivt stof, resistens osv. Ikke alle var enige, men en majoritet stemte for forbuddet, og for at trodse det, skal man have meget stærke argumenter. Det kender jeg ikke til, at Danmark har. Man mener, at det kan være en fordel for ens eget lands landmænd at have adgang til det præparat.«

»Forskningsresultater er aldrig sort/hvide. Der er en politisk dimension i, hvilke studier man vælger at fokusere på. De studier, som jeg anser for at være bedst, er publiceret i Nature og Science, og de viser, at der er en betydelig risiko for bier,« siger Torsten Rahbek-Pedersen.

Frustrerede svenske landmænd

Kontorchefen bliver ofte mødt af frustrerede svenske landmænd, som klager over ikke at have adgang til det samme insekticid som deres danske kolleger.

»Jeg har stor forståelse for deres frustrationer over, at der ikke er de samme spilleregler,« siger han.

Sverige har endnu ikke taget stilling til EU-forslaget om at stramme forbuddet mod neonikotinoider yderligere. I dag gælder det blomstrende afgrøder. Fremover skal det også gælde marker, hvor der året efter skal vokse blomstrende afgrøder. Det skyldes, at insektgiften er svært nedbrydelig, og at der derfor er rester på marken året efter.

Den danske regering vil kun støtte stramningen af forbuddet, hvis den blødes op med en formulering om, at det kun gælder, hvor der er 'risiko for bier'.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er jo en grotesk udtalelse. Hvordan tror man lige det fungerer, det her med blomsterne og bierne? Udbyttet bliver større når man sætter bistader op. Det hjælper nok bare ikke så meget hvis de dør.

Måske kan Sverige eksportere bier til Danmark i fremtiden, så de kan bestøve afgrøderne indtil de dør af det...

At det desuden er svært nedbrydeligt, er jo endnu et argument for at forbyde det.

Det er bemærkelsesværdigt, at hver gang, der bliver opfundet en ny gift eller problematisk dyreholdsmetode, så kan Dansk Landbrug ikke overleve uden.

  • 38
  • 2

Det er jo en grotesk udtalelse. Hvordan tror man lige det fungerer, det her med blomsterne og bierne? Udbyttet bliver større når man sætter bistader op. Det hjælper nok bare ikke så meget hvis de dør.

Landmanden skal naturligvis erstatte biejeren, hvis bierne dør.
Biejeren opformerer så bierne til erstatning for de døde.
Der er imidlertid kun tale om et bestemt bejdsemiddel, det kan man roligt forbyde, for der har hidtil ikke være problemer med af finde egnede sprøjtemidler mod glimmerbøsserne, galmyggene og snudebillerne.

Skulle der ikke være bistader i nærheden, så finder rapsen da ud af at bestøve sig selv.
Jeg går ud fra at de danske eksperter ed hvad de har med at gøre, hvor de svenske måske er påvirkede af opinionen?

Mvh. per A. Hansen

  • 2
  • 29

Det er interessant at man i Sverige lader tvivlen komme bier og natur til gode - hvor man i DK mere ser på hvilke økonomiske fordele for den enkelte landmand har ved at bruge kemi.
Politisk er der ikke den store vilje fra regeringen og støttepartiet DF til at lade tvivlen komme bier og naturen til gode - her er det profitten det gælder.

Der tales dog meget om naturen og dets bevarelse og mangfoldighed fra regeringens side - mest når der er kamera på. Når de slukkes er det landbrugets tegnebog der kommer i fokus.

Bob bob - Bi i den ene hånd og guld i den anden - tjo det bliver så guldet. Biernes funktion er jo ligegyldig når der skal dyrker raps, korn og frø.
Det er garanteret også biavlerens udygtighed der får bierne til at dø - det høre man tit.

  • 30
  • 2

@Jan C Damgaard

Fra den anden artikel her på sitet:

"
Per Kryger påpeger desuden, at et af problemerne ved neonikotinoiderne er deres persistens.

»De har en ret lang holdbarhed i jorden, som rækker ud over den dyrkningssæson, hvor de bliver brugt, og ind i næste dyrkningssæson. Vi finder ikke kun neonikotinoiderne i de frø, som er bejdset, men også i vilde planter og i ukrudt langs marken,«
"

  • 27
  • 0

At det er aktuelt i Sverige, skyldes det at der simpelthen dyrkes mere vårraps pga. klimaet.
I Danmark er det årtier siden der blev dyrket større mængder vårraps, det er næsten udelukkende vinterraps. Hovedparten af vinterrapsen er hybrider og der er færre der derfor bruger egen udsæd. Agerkål og agersennep er derfor på tilbagegang og spildraps er blevet et mindre problem.
De nye vinterrapssorter busker sig mere og der kan derfor bruges under 2 kg pr. Ha. De gamle linjesorter blev sået tættere, typisk 6-8 kg.
Vårraps skal sikkert være tættere sået end vinterraps, hvilket er det de i Sverige lægger vægt på.

  • 2
  • 7

Neonicotenider og lign. bekæmpelsesmidler tillades for at sikre producenterne. Men hvad med Jorden og Menneskene?

Konkrete tal: 1,5 milliarder arbejdspladser er knyttet til pollenering fra bier
1/3 af verdens fødevareproduktion.
Træfrugter, bær, nødder, blomster... fortsæt selv.

https://actions.sumofus.org/a/european-neo...

(Vores haveforening med 400 huse har fået 2 bistader med 150.000 bier. Mine buske og blommer har 4-doblet ydelsen - fra ynkeligt til fantastisk)

  • 16
  • 2

Per A, det er ikke de sædvanlige skadedyr om foråret, det her drejer sig om.
Det er jordloppe angreb på de små planter i det tidlige efterår (aug - sept), bejdsning foretages imod.
Det er langt fra alle rapsdyrkere, der ønsker at bruge bejdset frø. Jo tættere man bor til den dansk tyske grænse, jo større chance er der for et angreb af jordlopper.
Derfor kan svenskerne også med større lethed lade forsigtighedsprincippet leve, da angreb af jordlopper i vinterraspsen generelt i SE er betydelig svagere end i DK.
Fra Småland og nordpå er det primært vårraps der dyrkes i SE - klimaet for dårligt til vinterraps.
Lasse Damgård - det er noget lettere at have svenskernes synspunkt, når de ikke har de samme problemer med jordloppe-angreb - nordlig placering og meget mindre vinterraps.

  • 3
  • 7

Vi ser det jo den ene gang efter den anden: Bare landbruget kan klare sig og spinde guld, så skidt med folkets sundhed, med dyrene og den omgivende natur.

  • 17
  • 1

Det er en forening, som vinder fint gehør hos politikere og ministerium.
De fik bl a Fødevareminister Dan jørgensen til at tillade anvendelse af randzoner til gavn for bierne. De yderste meter af randzonen måtte såes til med bi-venlige nektar -planter, således at der var et fødegrundlag, når rapsen og kløvermarkene var afblomstret.
Der har også altid været en tæt kontakt mellen landbrugsorganisationerne og biavlerne og mellem den enkelte planteavler og biavler.
Sker der en skade på en bi-familie med kemi, er skadevolder pligtig til at betale erstatning til biavleren. Mig bekendt, er der ikke udbetalt erstatninger siden i 90'erne, hvor det skete nogle gange med dimethoat-produkter.

  • 0
  • 5

Kære Jan C Damgaard

Du skriver:

Det er disse artikler jeg bygger mine antagelser på:
http://journals.plos.org/plosone/article?i...
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/...
Når de læses, så bemærk hvordan lige Danmark er placeretmht.: Jord, klima, dyrkning.

De omtalte rapporter viser netop, at imidacloprid, clotianindin og thiamethoxam persistente:

A similar story seems to be true for the persistence of these compounds as thiacloprid and acetamiprid have shorter half-lives in the environment (3–74 days in soil for thiacloprid, 31–450 for acetamiprid) compared to imidacloprid (28–1250 days), clothianidin (148–6931 days) and thiamethoxam (7–353 days, clothianidin is a primary metabolite)

Hvordan kan du læse disse rapporter så skævt ?
Hvoraf fremgår det, at der er specielle forhold for Danmark ?
Gælder det også for Nordtyskland ?

Du skriver:

Per Kryger er ikke ekspert i jordbunden, men i insekter

Du mener tilsyneladende , at man skal se bort Per Kryger i denne debat.

Er der andre, man skal se bort fra ?

Hvilken viden eller uddannelse har du, der tilsiger, at man ikke skal se bort fra dig i denne debat.

  • 4
  • 1

Brian Jensen - måske har jeg overset det. Men princippet er vel at man skal dokumentere en påstand om at noget er tilfældet. Man kan jo ikke dokumentere, at noget ikke er tilfældet. Konkret: hvor stammer oplysningerne om neonicotinoider i blomster og jord langs markerne fra? Har du en reference?

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten