Sverige forbyder kystnært byggeri af frygt for havstigninger

I Sverige har klimatruslen nu for første gang ført til forbud mod nybyggeri i det lavt beliggende Falsterbo og Skanør. Det er frygten for oversvømmelse, der har ført til det drastiske indgreb.

Falsterbonæsset, der ligger omkring to meter over middelvandniveau og er et sandparadis for turister og sæler, risikerer om 100 år at ligge under vand i perioder med uheldigt vejr. Ifølge nye prognoser forudser Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut, SMHI, i overensstemmelse med FN's klimapanel, IPCC, at havoverfladen kan stige med en meter, og det kan betyde hyppige oversvømmelser af lokalområdet.

Det har fået den svenske stat til, via länsstyrelsen i Skåne, at udstede et forbud mod planlagt nybyggeri i Falsterbo og Skanør. De to områder udgør en stor og meget attraktiv del af Vellinge kommune.

Årsagen er, at länsstyrelsen simpelt hen finder Vellinge kommunes handlingsplan mod klimaændringer utilstrækkelig. Planen er bl.a. at bygge dobbelte diger. Men det er ikke nok til at beskytte bebyggelserne, mener styrelsen

Stop for byggeri

»I praksis betyder det, at der bliver sat stop for nybyggeri i Skanør og Falsterbo,« siger arkitekt Elisabet Weber, länsstyrelsen i Skåne.

»De permanent stigende havniveauer gør det helt enkelt umuligt at bygge på langtidsholdbar vis på lavtliggende strandgrunde,« tilføjer hun.

Risikoen for, at vandet skal bryde igennem voldene, er for stor, vurderer länsstyrelsen, der også peger på, at en højere havoverflade indebærer forhøjet grundvandsniveau på næsset. Når det skal pumpes bort, risikerer havvandet at blive transporteret ind mod pumpestationerne, og det vil også påvirke området negativt, skriver styrelsen, som derfor mener, at ny bebyggelse ikke må placeres lavere end tre meter over den nuværende højde på havoverfladen.

I udtalelsen skriver länsstyrelsen, at de volde, som kommunen har planlagt at bygge for at beskytte bebyggelse mod oversvømmelse, muligvis er tilstrækkelige på kort sigt, men ikke vil være en effektiv beskyttelse efter 2050.

»Ifølge klimascenarierne vil middelvandsniveauet stige med cirka en meter frem til år 2100, og så rækker den planlagte beskyttelse ikke,« siger Elisabet Weber, der vurderer, at det porøse sandmateriale, som næsset består af, ikke vil kunne stå imod de store vandmasser.

Eksisterende huse skal beskyttes

Länsstyrelsens afgørelse undrer Vellinge kommune, fordi der i forvejen bor næsten 10.000 mennesker på Falsterbo-næsset på det samme niveau, som der nu ikke længere må bygges på:

»Vi skal naturligvis beskytte de eksisterende ejendomme, så hvorfor skulle vi ikke kunne beskytte nye bebyggelser?« spørger kommunens bygningsdirektør, Hans Folkeson, retorisk i Byggvärlden.

Når nyt byggeri skal planlægges, har kommunerne i Sverige ifølge plan- og byggeloven ansvar for, at grunden er sikker at bygge på. Er der risiko for oversvømmelse og erosion, kan staten, gennem länsstyrelsen, gribe ind i den kommunale planlægning.

Kun på tegnebordet herhjemme

Sådan er det ikke i Danmark, siger en ekspert på området, ph.d. Louise Grøndahl fra Videncenter for Klimatilpasning under Klimaministeriet:

»Her har vi ikke forbud på den måde. Men søger man kommunen om byggetilladelser, tager kommunen selvfølgelig udgangspunkt i, om der er hindringer i lokalplanerne. Og hvis man bygger i den kystnære zone, tager kommunen som regel også kontakt til Kystdirektoratet for at finde ud af, hvilken kote det er hensigtsmæssigt at bygge i,« forklarer Louise Grøndahl.

Selv om planloven åbner mulighed for at regulere, er det indtil videre kun på det arkitektoniske område og ikke af hensyn til klima- og miljøforhold.

Under den gamle regering kom arbejdet med at udarbejde grønne lokalplaner aldrig længere end til tegnebordet. Og selv om man ligesom i Sverige ved, hvor de lavlandede risikoområder befinder sig, er områderne ikke endeligt udpeget.

Dokumentation

Læs mere:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, hvem ka'? Svenskerne igen og igen. Klogt og forudseende tages der højde for hvad fremtiden evt. kan bringe. Men de har jo heller ikke haft en Lomborg til at forplumre debatten og begreberne.

Her til lands har kommunerne fået frit slag til at bygge sommerhuse og helårsboliger lige i havstokken, uden tanke for hvornår vandet stiger op over dørtrinnet. Fx. i Nivåbugten er der anlagt rækkehuse tæt på kystlinien, og de vil være nogle af de første, der vil blive ramt af kommnede havvandsstigninger.

Det var vigtigere for VOK-regeringen, at give kommunerne lov til at bygge som de nu ville - og uden at tage hensyn til planlove, klimaforandringer og alm. sund fornuft. Som vanligt trodsede man al viden og kloge folks advarsler. Fulgte Venstre-parolen: "Hvis det er fakta, så benægte a' fakta".

  • 0
  • 0

Men de har jo heller ikke haft en Lomborg til at forplumre debatten og begreberne.

Omlægge planlægning fra at kæmpe mod naturen, til forebyggelse? Klimafanatikere vil kun begrænse drivhusgasser, ikke tilpasse os en ny virkelighed!

Under alle omstændigheder er klimatilpasning nødvendig, for indtil videre er det kun landmænd der har tilpasset sig.. som altid.

  • 0
  • 0

Men de har jo heller ikke haft en Lomborg til at forplumre debatten og begreberne.

Det er nu ikke retfærdigt. Lomborg har talt for at man ikke satser udelukkende på at forhindre klimaforandring, men også sikrer os mod konsekvenserne af den. Altså at have en plan B, hvis plan A ikke giver det ønskede resultat uanset grund.

Måske Svensken har lyttet til Lomborg ?

mvh Thomas

  • 0
  • 0

Arne, det svenskerne her gør er da netop hvad Lomborg igen og igen har påpeget: At vores økonomiske ressourcer ikke er uendelige, og det i nogen tilfælde nok bedre kan betale sig at tilpasse sig klimaforandringerne end at bilde sig ind at vindmøller og luftkasteller kan stoppe dem.

Så svenskerne bygger diger og laver byggestop. Det virker med sikkerhed og er 100% i Lomborgs ånd.

Tænk lidt over det, næste gang du spyer svovl ud over "kloge folk" du er uenig med, bare fordi du ikke kan lide deres politiske venner.

  • 0
  • 0

Hvis vi nu alle skal følge samme opfattelse - ja så er der ganske meget kystnært i Østersøområdet som bliver oversvømmet om 100 år - hvis prognoserne er korrekt. Måske det var både billigere og bedre at lukke de danske stræder med nogle gode dæmninger og sluseanlæg og så holde vandstanden i Østersøen på nuværende niveau. Vi kan sikkert få de andre østersølande til at betale en pæn del af anlægsudgiften

  • 0
  • 0

Af hensyn til naturen og borgernes gavn af kysterne burde der alligevel ikke bygges i den slags områder.

  • 0
  • 0

Enig, kystbeskyttelseswzonen bør udvides til også at gælde by-zone. Der mangler en mere estetisk byplanlægning, især i Danske fjordbyer.

  • 0
  • 0

Helt enig. Og der vil være en række andre fordele ved at inddæmme Østersøen: - Ved at holde vandspejlet i Østersøen lavere end i verdenshavene (fx 1 m), kan Østersøen fungere som et stort energilager for vindmøllestrøm. Der er en nettotilstrømning til Østersøen på ca. 500 km3/år, så der skal installeres nogle kraftige pumper til at pumpe vandet ud. Pumperne kan sættes til at pumpe, når vindmøllestrømmen er rigelig, og omvendt kan man lade vandet løbe tilbage gennem turbiner, når el-prisen er høj. - Med et stort energilager til rådighed, bliver problemerne med at indpasse massive mængder af vindmøllestrøm langt mindre. - Når der alligevel skal installeres pumper og turbiner kan man styre vandudvekslingen, og dermed bl.a. optimere tilførslen af saltrigt vand til Østersøen. - Når der alligevel er bygget dæmninger over Øresund ved Helsingør-Hälsingborg, samt fra Sjællands Odde via Samsø til Jylland (eller hvor det besluttes at lægge dæmningerne), så kan vi jo ligeså godt lægge en højhastighedsjernbane ovenpå. - Når vi alligevel har etableret nogle rigtig gode jernbaneforbindelser over dæmningerne, så kunne man jo etablere et terminalanlæg i Storebælt, så omladning mellem skib og bane bliver supereffektiv. - Ved varsel om storm fra uheldige verdenshjørner kan vandstanden i Østersøen sænkes lidt ekstra, hvilket minimerer risikoen for stormflod. - Hvis Europa om 200 år oplever overbefolkning og mangel på landbrugsjord, så kan vandspejlet i Østersøen sænkes yderligere, fx 10 m, hvorved ca. 100.000 km2 land bliver tilgængeligt.

Selvfølgelig er der også nogle ulemper: - Skibstrafikken bliver forsinket, da det tager tid at komme gemmen sluserne. - Sæler, fisk og andre vandrende livsformer kan ikke bevæge sig frit. - Danmark har for halvandet hundrede år siden indgået en traktat, i følge hvilken vi ikke kan lave restriktioner for skibstrafikken gennem bælterne.

Når fordele og ulempes vejes op mod hinanden, så vejer fordelene klart tungest i min optik. Jeg er heller ikke i tvivl om, at en cost-benefit-analyse vil falde ud til inddæmningens fordel.

  • 0
  • 0

Alene for at holde trit med de 500km3 om året, skal der pumpes 16.000 m2/sek.

Hvis du vil sænke vandstanden ved storm, så bliver det helt vildt. Hvor lang tiden i forvejen kan man spotte en storm? Lad os bare sige 4 dage og lad os også sige, at vandstanden skal sænkes en meter. Østersøen har et areal på omkring 400.000 km2. Det betyder, at der skal pumpes 100 km3 væk i døgnet svarende til 1,2 mio m2 i sekundet.

Hvor meget det koster i energi at flytte 100 km3 vand 1 meter i højden, vil jeg lade andre om at regne ud.

Umiddelbart lyder den del af det ikke realistisk.

  • 0
  • 0

Jeg må sige at jeg har haft samme ide som hr. Strømming.

Hvor man kunne bygge en stor dæmning rundt om østersøen. Jeg havde godt nok tænkt mig at den ville skulle gå fra et sted Tyskland og op til Norge. Her ville man kunne sætte flere porte/slusser ind hvor skibe vil kunne passere. Ideen er jo ikke ny for at sige det, vi kan jo bruge Holland som eksempel, de har bygget kæmpe dæmninger og tørlagt enorme områder for at bygge på.

Denne løsning ville i store stræk også undgå restriktionsaftalen på bælterne, da disse ikke vil blive påvirket.

Sammen med denne løsning vil jeg også mene, at man måske burde fokusere mere på at skabe teknologier inden for byggeri, der kan kompensere for stigende vandstande, og således bare skabe lovgivning der siger at så og så tæt på kystlinje, skal man bruge denne type huse. Skabe en god balance mellem at forbygge og forberede.

  • 0
  • 0

I forhold til en stormflodssituation så betyder selv 20-30 cm meget. Men ja, der skal så bruges en del energi til det. Men bortset fra 15-25 % tab, så er energien jo ikke spildt, den genvindes jo, når vandet får lov at løbe tilbage.

Om det kan betale sig at dimensionere pumperne efter dette behov, må jo bero på en cost-benefit-analyse.

  • 0
  • 0

@Johannes Nielsen: Direkte fra Tyskland op gennem Nordsøen til Norge? Der er godt nok langt og på visse steder vistnok også ret dybt.

Men man kunne jo prøve at gennemregne 3-5 forskellige scenarier. Men det er vigtigt at betragte det som et integreret projekt og regne på en samlet cost-benefit-balance, ikke udelukkende se det som klimatilpasning, energilager, eller ?

Umiddelbart siger min mavefornemmelse mig, at disse tre "linieføringer" er de mest interessante: - Øresund + Storebælt + Lillebælt - Øresund + Sjællands Odde-Samsø-Mols - Jylland (omkring Frederikshavn) - Sverige (omkring Göteborg)

  • 0
  • 0

Blandt de mange muligheder ved en inddämningslösning ogsaa fölgende:

Paa dämningerne kan opstilles möller som bliver billigere end havmöller mht. fundering og vedligehold.

Disse möller kan udstyres med en enkelt krumtap foroven, som ned igennem taarnet träkker en simpel vandpumpe. Pumpen anbringes i dämningen direkte under möllen med et vandret rör for tilledning.

Det bliver en mölle uden gear, uden generator som bruger dyre magneter, uden transformator og uden eludrustning og tilhörende köleanläg.

Strömproduktion sker udelukkende ved vandturbiner samlet paa faa steder langs dämningerne. Ganskevist med et vist tab som Knud Henrik nävner. Men det giver en simpel og driftsikker teknik.

  • 0
  • 0

Omlægge planlægning fra at kæmpe mod naturen, til forebyggelse?

Klimafanatikere vil kun begrænse drivhusgasser, ikke tilpasse os en ny virkelighed!

Hvilke klimafanatikere? Tilpasning til klimaændringer er i fuld sving overalt. Også i Danmark. men kun at fokusere på tilpasning, og ikke på forebyggelse er i den grad tåbeligt medmindre man - som Jan - tror at man kan forurene ubegrænset uden konsekvenser for naturen.

"Hvis man tilpasser sig er man bonde. Hvis man forebygger er man fanatiker." Er der en sammenhæng mellem arrogance og tåbelighed?

  • 0
  • 0

Hvilke klimafanatikere? Tilpasning til klimaændringer er i fuld sving overalt. Også i Danmark. men kun at fokusere på tilpasning, og ikke på forebyggelse er i den grad tåbeligt medmindre man - som Jan - tror at man kan forurene ubegrænset uden konsekvenser for naturen.

Det har jeg ikke skrevet. Jeg pointerer blot at klimatilpasningerne burde prioriteres højere i DK, før der prioriteres udgifter til ny uafprøvet teknologi. Jeg advokerer ikke for ineffektivitet.

  • 0
  • 0

Det er nu ikke retfærdigt. Lomborg har talt for at man ikke satser udelukkende på at forhindre klimaforandring, men også sikrer os mod konsekvenserne af den.

Lomborg opfatter klimaændringerne som følge af forurening som reelle og bekymrende. Hans forslag til handling er at beskatte forureningen og bruge pengene til massive investeringer i forskning i teknologier som kan afløse de eksisterende. Hvem blandt "klimafanatikerne" kan være imod det?

Det lyder faktisk meget fornuftigt. Han har sandelig bevæget sig langt den unge mand. Faktisk er han ved at være på det niveau hvor klimafanatikerne har befundet sig siden 70erne og kunne man opnå at gøre som han foreslår ville det være et gigantisk fremskridt i forhold til nu hvor der sker meget lidt udover festtaler. At han så ikke advokerer for udvikling af rene teknologier i kommersiel konkurrence er en detalje som nok kan håndteres så længe han ikke er statsminister. Alle gode kræfter er velkomne.

Lomborg kritiserer at man forsøger at opnå internationale aftaler vedr. CO2 reduktioner - og har har ret i at det synes at være en ørkesløs strategi. Ingen holderv ders løfter og Kyoto er både for slap og upræcis. Nu mangler vi blot på at Lomborg kan forklare hvordan vi kan opnår enighed om en beskatning af CO2. Der var det underliggende tema i COP15, men mislykkedes. Så hvordan? Er det nemmere end Kyoto?

Indtil nu er der vel ikke andre muligheder end at starte decentralt, dvs at de enkelte lande på eget initiativ forsøger at udvikle rene teknologier, blandt andet stimuleret gennem skat på forurening. Det er hvad vores nye regering foreslår (hurra), og hvad man har gjort i f.eks. Korea.

At investere i CO2 begrænsninger er vanskeligt fordi investeringen kommer fra det enkelte land, mens benefits går til alle lande. Det er naturligvis et problem på kort sigt. Til gengæld kan de føre til at man udvikler netop de teknologier som de andre fedthase drømmer om. Løsning på lang sigt.

Der skal dog hår på brystet for at kaste sig ud i afgrunden og stole på at faldskærmen folder sig ud i tide. Der er nok af svæklinge som vil jamre og det er de rigtig gode til. Tilgengæld er det det der skal til for at også svæklingene kan få et liv i fremtiden - så lad dem jamre. De skal nok komme myldrende for at tage æren hvis det går godt.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Det har jeg ikke skrevet. Jeg pointerer blot at klimatilpasningerne burde prioriteres højere i DK, før der prioriteres udgifter til ny uafprøvet teknologi. Jeg advokerer ikke for ineffektivitet.

Nej, det var jo mig der skev det citerede. men når du på nedladende vis kalder folk som vil forebygge for "klimafanatikere", så giver du et temmelig kraftigt signal om at du i hvert tilfælde ikke tror at forurening betyder noget for klimaet, men et klimaændringerne i stedet forkommer af naturlige (ikke menneskabte) årsager - og det det derfor er omsonst og latterligt at forsøge at gøre noget ved det - altså forureningen.

Med hensyn til det sidste du skriver, så er du vel klar over at infrastruktur idag allerede idag bygges med hensyn til forventede klimaændringer. Allerede den første metro er så vidt jeg ved designet til en meters havstigning og deraf relaterede risici for stormflod i byens gader. Tilpasning er ikke nemt i forhold til eksisterende strukturer, men når der bygges nyt burde det være overkommeligt både økonomisk og teknisk. Men vi kan jo ikke bygge alting om, så problemet er stort.

Sverige er foran os på den måde at de allerede for længe siden vedtog hvilket klimascenarie de vil basere ders planlægning på - altså central beslutning. Dette i modsætning til Danmark som først kom dertil vistnok for et års tid siden (Husk dengang havde vi en blå regering, så træg så træg) . Resultatet er at man ikke længere i Danmark kan konkurrere på prisen af f.eks. veje gennem mere eller mindre optimistisk valg af fremtidsscenarier, men at alt nybyggeri designes i forhold til et fast klimascenarie.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Hej Jan D.

Hvad er det for en klimatilpasning, som landmænd har tilpasset sig?

Under alle omstændigheder er klimatilpasning nødvendig, for indtil videre er det kun landmænd der har tilpasset sig.. som altid.

Dernæst - I har jo hen over sommeren klaget over oversvømmede landbrugsarealer - wa' har det med klimatilpasning at gøre?

  • 0
  • 0

Hvad er det for en klimatilpasning, som landmænd har tilpasset sig?

Som et af de få erhverv er landbruget underlagt vejrets luner, og må få det bedste ud af det. Der er nogle arealer der er blevet oversvømmede, hvilket ikke alene skyldes vejret. Grøfter og dræn er mange steder ikke blevet vedligeholdt ofte nok, ligesom grødeskæringerne er blevet reducerede i vandløbende.

At forbyde bebyggelser på yderste sandrevle burde være som at plukke de lavthængende frugter, alternativt må vi alle betale ekstra i forsikringpræmier for at nogle byggeherer kan bygge hvorsomhelst.

  • 0
  • 0

At forbyde bebyggelser på yderste sandrevle burde være som at plukke de lavthængende frugter, alternativt må vi alle betale ekstra i forsikringpræmier for at nogle byggeherer kan bygge hvorsomhelst.

I stedet for at forbyde folk at bygge hvor risikoen er stor vil vi nok helt uden lovgivernes mellemkomst se at sådanne huse ikke kan forsikres. Det skal nok mindste lysten. Men der er jo også regler for i Danmark hvor tæt på kysten man må bygge ikke sandt? (har man de samme regler i Sverige?)Regler som den gamle regering vist ikke nåede at sætte ud af kraft - eller hvad?

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Så er der vist en yderligere grund for at friholde Skanør og Falsterbo idet de deltager i den samme nedsynkning "sydshavsøerne" fortager sig

Da den nye regering tilsyneladende fortsætter den forrige regerings politik er det vist for tidligt at udtale sig om hvad der ikke blev nået :o)

  • 0
  • 0

Da den nye regering tilsyneladende fortsætter den forrige regerings politik er det vist for tidligt at udtale sig om hvad der ikke blev nået :o)

Lad os nu se om din ønsketænkning holder vand. Jeg er bange for at du godt kan nå at føle det socialistiske åg inden du bukker under for tidens tand. Men hvis du forholder dig roligt og ikke gaver for meget op kan det være at du slipper for støvletrampende besøg kl. 4 om morgenen.

Se her: http://www.e-pages.dk/politiken/5079/4

VOK nåede fakstisk at ændre for reglerne for beskyttelseslinien.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Disse möller kan udstyres med en enkelt krumtap foroven, som ned igennem taarnet träkker en simpel vandpumpe.

Der er flere forskellige muligheder, fx hydraulik, pneumatik eller kædetræk.

Men det er fuldstændigt rigtigt, som du gør opmærksom på, at for så vidt angår de møller, der kan placeres direkte på dæmningerne, behøver energioverførslen ikke være elektrisk, og selv hvis det viser sig at være mest hensigtsmæssigt, så behøver kvaliteten af elektriciteten ikke være styret at kravene til elektricitet i det almindelige net. Det kan sagtens tænkes, at møllerne kan gøres væsentligt billigere, når de skal producere energi til et kendt formål.

  • 0
  • 0

I stedet for at forbyde folk at bygge hvor risikoen er stor vil vi nok helt uden lovgivernes mellemkomst se at sådanne huse ikke kan forsikres. Det skal nok mindste lysten. Men der er jo også regler for i Danmark hvor tæt på kysten man må bygge ikke sandt? (har man de samme regler i Sverige?)Regler som den gamle regering vist ikke nåede at sætte ud af kraft - eller hvad?

Det er korrekt nok udenfor byzone, men hvis dele af fjordene ikke er fredede har kommunen frit slag med opfyldning incl. byggeplaner indenfor byzone. Forsikringsargumentet virker kun ved privatejet byggeri, ikke kommunalt ejet, så er det kun skatteyderne der må betale.

  • 0
  • 0

Alene for at holde trit med de 500km3 om året, skal der pumpes 16.000 m2/sek.

Ja, det er en masse vand.

De fleste byer ligger, hvor floder/åer løber ud i havet, således også de fleste (alle?) større kystbyer rundt langs Østersøens bredder. Hvis vandstanden stiger fx 1 m, så skal væsentlige dele af disse byer flyttes eller der skal bygges dæmninger ud mod havet. Det vand, der kommer fra landsiden, skal så alligevel pumpes op og ud i havet.

Jeg vil umiddelbart vurdere, at den andel af nettoudstrømningen fra Østersøen, der alligevel skal pumpes op, enten ved en dæmning, som beskytter en enkelt by, eller ved en fælles dæmning, nok udgør i hvert fald 50 %. Pumpearbejdet for at holde trit med nettoudstrømningen bliver selvsagt større, jo større et areal, der inddæmmes. Til gengæld bliver den samlede omkostning til anlæg og vedligehold af dæmningerne og drift af sluser m.v. formentlig mindre, og som tidligere nævnt kan der tænkes en række andre fordele. Og så er vi tilbage ved behovet for en samlet cost-benefit-analyse.

  • 0
  • 0

Kære Jan

Det første du skriver om "Som et af de få erhverv er landbruget underlagt vejrets luner, og må få det bedste ud af det" gælder også for mange andre brancher - her kalder man det bare vejrlig.

Til "Grøfter og dræn er mange steder ikke blevet vedligeholdt ofte nok, ligesom grødeskæringerne er blevet reducerede i vandløbende."; ja så er de to første tilfælde landbrugets egen skyld og det tredje er noget man kan tage forbehold for!

Så hvordan har landbruget p.t. foretaget en klimatilpasning?

Til det anførte om, at "Forsikringsargumentet virker kun ved privatejet byggeri, ikke kommunalt ejet, så er det kun skatteyderne der må betale."; ja så er de fleste kommuner forsikret via f.eks. Gjensidige - så det gælder også for kommunale byggerier!

  • 0
  • 0

Så skal de "danske" møller da kraftigt omkonstrueres,hvis de skal være direkte virkende uden gear og generatorer :o)

Nederlandse molens zijn gewoon super goed geschikt , Søren:o)

Hvorfor opfinde de dybe tallerkner

  • 0
  • 0

Det vil så kræve 16000 gamle hollanske møller på dine dæmninger

Jeg regner det på ingen måde for realistisk, at energien kan høstes ved gammeldaws, hollandske møller placeret på dæmningerne. Og det har jeg vist heller ikke skrevet.

En del af energien kunne komme fra møller på dæmningerne eller i umiddelbar nærhed heraf. En inddæmning af Østersøen ville kunne fungere som energilager for hele Nordeuropa og skulle som sådan naturligvis primært bruge el-nettet til transport/udveksling af energien (jeg har i hvert fald svært ved at se andre muligheder).

Hvis ellers jeg kan regne nogenlunde rigtigt, så skulle 200-250 vindmøller svarende til dem, der står på Middelgrunden (2 MW), kunne klare at løfte nettoudstrømningen 1 m. Det er vel ikke så urealistisk.

V = 5e11 m3/år = 1,6 m3/s h = 1 m g = 9,82 m2/s mf = 1e3 kg/m3 P = V * h * g * mf = 1,56e8 W Pm = 2e6 W Effektivitet = 1/3 n = P / Pm / Effektiviteten = 233 møller

Afstanden fra Frederikshavn til Göteborg er rundt regnet 80 km. Nettoudstrømningen kan altså klares med en 2 MW mølle for hver 343 m placeret på en dæmning mellem disse to byer. Møllerne på Middelgrunden er opstillet med en indbyrdes afstand på 180 m, så der er faktisk plads til næsten dobbelt så mange møller som nødvendigt mellem Frederikshavn og Göteborg.

Diskussionen her drejer sig jo om beskyttelse af kyststrækningerne rundt langs Østersøen mod stigende vandstand. Østersøen har en samlet kystlængde på 8000 km. Nettoudstrømningen kan altså klares med en Middelgrundsvindmølle for hver 34 km kystlinie.

Eller regner jeg helt forkert?

  • 0
  • 0

Svend Bondorf Essensen af Lomborgs budskab er - har været: Lad os vente med at gøre noget ved klimaforandringerne, indtil vandet står op i gaderne. Det er alt for dyrt at rende rundt og forebygge, når vi ikke ved hvor og hvordan klima-forandringerne vil manifestere sig. Hvad var så Lomborgs alternativ: lad os snakke om noget andet i stedet fx. D-vitaminer, jernkedler osv. Hvis ikke det er at forplumre debatten, hvad er det så?

  • 0
  • 0

Er det bare mig der undrer mig over: "»De permanent stigende havniveauer gør det helt enkelt umuligt at bygge på langtidsholdbar vis på lavtliggende strandgrunde,« tilføjer hun.

" Som en tidligere skrev at man skal beskytte sig mod det ene og andet, skal man så forbyde bygninger i det hele taget da de kan styrte sammen? Hvor mange bygger i dag med 100 års sigte? Det lugter mere af populisme end faglig begrundelse. HVIS der skulle komme stigninger, så kommer de ikke andet end "krybende", dvs folk får tid til at flytte, bygge om/til (diger etc) og div myndigheder kan gribe ind a la bebyggelser i dag med nedstyrtnings fare.

  • 0
  • 0

Kanon visionær ide mht ind dæmning af Østersøen!

  • 0
  • 0

Kanon visionær ide mht ind dæmning af Østersøen!

Ja, men hvad med Sortehavet eller Middelhavet?

  • 0
  • 0

Ja, men hvad med Sortehavet eller Middelhavet?

Bortset fra at Gibraltarstrædet er forb... dybt, så kunne man sagtens lave samme øvelse her. Hvis man laver dæmning over Gibraltarstrædet, så er der ingen grund til også at lave dæmning over Bosporus.

Men så er der jo også Ringkøbing Fjord og Limfjorden/Langerak, for ikke at snakke om Det Røde Hav, Den Arabiske Golf, Den Mexikanske Golf...

  • 0
  • 0

Ise/roskilde fjorde

Hov, dem glemte jeg lige.

I øvrigt har ideen været diskuteret i flere andre debattråde her på ing.dk.

Selve energilagringskonceptet er identisk med "energi-atollerne", som oprindeligt er udviklet i det Hollandske KEMA-projekt. Det interessante ved at inddæmme hele Østersøen (eller Middelhavet) er, at der er en række forskellige fordele (beskyttelse mod vandstigning, infrastruktur, ...), som kan integreres i samme projekt og dermed (formentlig) gøre en samlet cost-benefit-analyse meget mere positiv.

  • 0
  • 0

Sådanne nogle dæmninger er jo vældigt gode til at holde vand ude, og dermed også det liv, som lever der. Er ret sikker på at det marine dyreliv vil reagere ret voldsomt, hvis man afdæmmede kattegat fra nordsøen.

  • 0
  • 0

At inddæmme Østersøen er et voldsomt indgreb i naturen. At slippe umådelige mængder af drivhusgasser ud og dermed forårsage klimeændringer er også et voldsomt indgreb i naturen. At lade store kystnære områder oversvømme pga stigende vandstand er også et voldsomt indgreb i naturen.

Det er svært at forestille sig, hvordan vi kan slippe ud af suppedasen, uden at lave voldsomme indgreb i naturen - !

  • 0
  • 0

Emma Mærsk har en dybgang på 15,5 m, Oasis of the Seas 9,1 m. Det kan ikke være noget stort teknisk problem at lave 16-17 dybe sluser. Det kan heller ikke være noget stort problem at føre jernbaner og motorveje i tunneller nedenunder. De maksimale stigninger på den eksisterende Storebæltsforbindelse må være langt større end det, som er nødvendigt i sådanne tunneller.

  • 0
  • 0

Når man betragter størrelsen(145000 ton) af de luxus linere Meyer Werft i Papenburg kan få fragtet fra midt i Tyskland ad floden Ems til Nordsøen så er sluser det absolut mindste problem, med en vandstandsforeskel som den vi diskutere her.

http://www.meyerwerft.de/page.asp?lang=d&m...

Og tunneller er heller ikke problemskabende da de kan anlægges inden dæmningen bygges færdig og under sluserne der bygges bagefter som KHS fortæller

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten