Svensmarks klimateori får rygstød fra Cern
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Svensmarks klimateori får rygstød fra Cern

De første og længe ventede resultater fra et mangeårigt projekt ved Cern giver støtte til professor Henrik Svensmarks klimateori om, at kosmisk stråling kan påvirke dannelsen af aerosoler i atmosfæren - og dermed muligvis også klimaet på Jorden.

Eksperimentet kan dog ikke tages som et endeligt bevis for Henrik Svensmarks teori.

Eksperimentet har nemlig ikke har påvist, at de aerosoler, der dannes under påvirkning af den kosmiske stråling, vil vokse sig store nok til at fungere som kondensationskerner for skyer - eller for den sags skyld, at der er en sammenhæng mellem antallet af kondensationskerner og størrelsen af skydækket.

Cloud-eksperimentet med den 26 kubikmeter store beholder, hvor betydningen af kosmisk stråling på dannelse af aerosoler studeres. (Foto: Cern) Illustration: Cern.

Resultaterne fra Cern, som offentliggøres i denne uge i Nature, kan derimod tages som en bekræftelse på de eksperimenter, som Henrik Svensmarks forskningsgruppe har udført med en accelerator ved Aarhus Universitet og som blev offentliggjort i Geophysical Research Letters i maj 2011.

I dette eksperiment viste forskere fra DTU og Aarhus Universitet, at de kunne øge antallet af aerosoler ved at sende elektroner med en energi på 580 MeV ind i beholder på 50 liter, indeholdende luft med små mængder af svovldioxid og ozon. Tidligere eksperimenter har vist, at noget lignende sker, når luften udsættes for gammastråling.

Antagelsen er, at det samme vil ske i den rigtige atmosfære, når den rammes af kosmisk stråling, og byger af elektriske ladede partikler udsendes.

Pioner fra Cerns acceleratorer

Ved Cloud-eksperimentet (Cosmics Leaving Outdoor Droplets) bestråles luft i et kammer med et rumfang på 26 kubikmeter med ladede pioner.

Cern-forskeren Jasper Kirkby er talsmand for projektet. I en pressemeddelelse skriver han:

»Vi har vist, at kosmisk stråling i væsentlig grad kan øge antallet af aerosoler, der dannes i den midterste del af troposfæren (den nederste del af atomsfæren, red.) og højere oppe. Disse aerosoler kan siden vokse og blive til kondensationskerner for skyer.«

Eksperimenterne har vist, at i en højde over et par kilometer over jorden danner svovlsyre og vanddamp let aerosoler, og kosmisk stråling øger antallet med ti gange eller mere. I lavere højder er tilstedeværelsen af ammoniak også påkrævet for at stabilisere processen.

Forsøgene har også noget overraskende vist, at andre dampe ud over svovlsyre, vanddamp og ammoniak er påkrævet for dannelsen af aerosoler i lave højder. Det er noget, som forskerne nu er i gang med at undersøge nærmere.

Der er stadig et missing link

Det er dog endnu ikke påvist om aerosolerne, som har størrelse på nogle få nanometer, vil vokse sig store nok til at kunne fungere som kondensationskerner for skydannelse. Størrelsen af kondensationskerner er omkring 100 nanometer

"Det er stadig et åbent spørgsmål", skriver forskergruppen som en af de afsluttende sætninger i deres artikel.

Seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen fra DTU Space vurderer dog, at Cern-forskerne med det store kammer, de råder over, vil have gode muligheder for at studere dette i den kommende tid.

Han fortæller, at DTU Space selv være interesseret i at undersøge, hvordan aerosoler vokser.

DTU Space råder over et kammer med en størrelse på otte kubikmeter. Det er for tiden skilt ad, men efter flytningen af DTU Space fra Rockfeller-bygningen på Østerbro i København til DTU's campus i Lyngby til april 2012 vil kammeret blive samlet igen.

»Jeg forventer, at vi vil være i stand til at følge aerosoler vokse i størrelse op til ca. 50 nm - ikke så langt fra størrelsen af kondensationskerner,« siger Jens Olaf Pepke Pedersen.

Hvis Cern eller DTU Space ser, at aerosolerne udvikler sig til egentlige kondensationskerner, er det det dog ingen garanti for, at kritikken af Henrik Svensmarks klimateori vil ophøre, for flere forskere anfører, at der er rigeligt med kondensationskerner i atmosfæren, og den kosmiske strålings effekt derfor er ligegyldig.

Henrik Svensmark har dog i en videnskabelig artikel beskrevet, at han har fundet belæg for dette efter at have lavet en sammenligning mellem vandindholdet i skyer og kortvarige soludbrud rammer Jordens atmosfære - de såkaldte Forbush-hændelser, som er opkaldt efter den amerikanske fysiker Scott Forbush. Analysen er dog ikke accepteret af alle forskere.

Udover at bekræfte de forskningsresultater, som DTU Space har opnået, viser Cloud-eksperimentet, at over et par kilometers højde i atmosfæren kan svovlsyre og vanddamp let danne aerosoler, og at kosmisk stråling mindst tidobler hastigheden hvormed de dannes.

Hård konkurrence

Henrik Svensmark og DTU Space var for mere end ti år siden med til at foreslå Cloud-eksperimentet.

Svensmark ragede siden uklar med Jasper Kirkby, som leder Cloud-eksperimentet, og DTU Space trak sig for nogle år siden helt ud af Cloud.

Til trods for den forskningsmæssige konkurrence mellem de gamle samarbejdspartnere er det dog overraskende, at Jasper Kirkby og de øvrige Cloud-forskere fra i alt 17 institutioner i otte lande kun referer til Henrik Svensmark en enkelt gang i deres videnskabelige artikel. Det sker i form af en henvisning til en artikel, som Henrik Svensmark skrev med Eigil Friis-Christensen i 1997.

Det undrer også Jens Olaf Pepke Pedersen.

»Jeg havde forventet, at en artikel fra Cern vil leve op til de etiske retningslinjer for publikation af videnskabelig forskning,« siger han.

Omdiskuteret artikel

Artiklen har været længe ventet. På baggrund af et interview med Cerns generaldirektør Rolf-Dieter Heuer i Welt Online for en måned siden har det været diskuteret på diverse websites, om Cern ville lægge bånd på forskerne.

»Jeg har bedt kollegaerne om at præsentere resultaterne klart, men ikke at fortolke dem. Det ville straks blive inddraget i den stærkt politiske klimadebat. Det skal være klart, at kosmisk stråling kun er en af mange parametre,« sagde Rolf-Dieter Heuer til Welt Online.

Det fik videnskabsjournalisten Nigel Calder, der i populær form har beskrevet Svensmarks teori i flere bøger, til ironisk at bemærke, at så burde Cern også skrive om LHC-forsøgene, at 'Higgsbosonen kun er en af mulige partikler i Universet, så undlad venligst at tage indikationer alvorligt'.

Det vides ikke, hvilke overvejelser Nature har gjort om artiklen, men det kan konstateres, at den har haft en usædvanlig lang gennemløbstid. Den blev indsendt allerede i september 2010 og blev først accepteret i sin endelige form i juni 2011. Det er meget få Nature-artikler, der har så lang gennemløbstid. Hovedparten bliver publiceret fire-fem måneder efter indsendelse.

Dokumentation

Cloud-eksperimentet ved Cern
Artiklen fra Cloud i Nature

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Velkommen tilbage Troels

Og de to kamphaner er i gang igen ...

Men mange tak for Jeres dokumentationer generelt ...

  • 0
  • 0

Velkommen tilbage Troels

Og de to kamphaner er i gang igen ...

Men mange tak for Jeres dokumentationer generelt ...

Tak skal du have, Stig. Så er ferien forbi :-)

Vh Troels

  • 0
  • 0

Realclimate kommentaren virker som et temmelig manipulerende forsøg på at flytte fokus fra resultater som grundlæggende støtter H. Svenmarks teori. Alene overskriften "The CERN/CLOUD results are surprisingly interesting…" , - men altså ikke på den måde I tror - bare rolig. Omtalen er floromvunden positiv, men resultaterne skal så ses i et helt andet lys og har - kan man forstå - (næsten) intet med Svensmark at gøre. Det er da mærkværdigt!

  • 0
  • 0

Omtalen er floromvunden positiv, men resultaterne skal så ses i et helt andet lys og har - kan man forstå - (næsten) intet med Svensmark at gøre. Det er da mærkværdigt!

Hvorfor er det mærkværdigt ?

CERN resultaterne er ikke i nærheden af at bære de påstande Svensmark er kommet med om klima hjem, men de viser at han ikke er helt ved siden af i hans partikelfysiske ideer.

Den slags sker tit, for forskere er ikke særlig gode orakler.

Fermi havde ret i sine teorier og beregninger om atomreaktorers reaktivitet, men vi kører stadig i benzinbiler selvom han forudsage at atomreaktoren ville erstatte otto-motoren "indenfor en kort årrække".

Forskning og peer-review handler om at skille skæg fra snot for enhver forsker producerer begge dele i forventeligt ulige mål.

Fra Svensmarks teori om aerosoldannelse til hans påstande om klimaforandringer er der en række af brikker der skal falde på plads.

Nu er den første brik faldet, men det er ikke domino, resten af brikkerne skal væltes en for en og som RealClimate påpeger, ser nogen af dem utroligt stabile ud.

  • 0
  • 0

[quote][...]CERN fremkommer med data der var "uden fortilfælde".

Vi har et ord for den slags: "Grundforskning".[/quote]

Hæhæ, jeg er helt sikker på at du aldrig har brugt ordene "uden fortilfælde" i sammenhæng.

  • 0
  • 0

Jeg er faldet over den her artikel, som siger at der er en sammenhæng mellem prisen på hvede i middelalderen og solaktiviteten. Der er gratis adgang.

http://arxiv.org/ftp/astro-ph/papers/0312/...

Det er interessant.

Mit link til Nigel Calder skal ikke ses som om at jeg er enig med ham. Men noget tyder på at solen har en indflydelse på klimaet, som Henrik Svensmark har foreslået. Sammenfaldet mellem Maunderminimum og den Lille Istid er lidt for tilfældigt.

Jeg mener dog at man skal passe på med at skyde hele klimaforklaringen på en enkelt årsag, da der sikkert er flere parametre som gør sig gældende.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Jeg mener dog at man skal passe på med at skyde hele klimaforklaringen på en enkelt årsag, da der sikkert er flere parametre som gør sig gældende

  • hvilket du så forresten er enig med [b]Svensmark[/b] i! :)
  • 0
  • 0

Der kan man bare se :-)

  • fx. dette citat fra 2007:

Jamen, jeg anerkender da, at CO2 kan spille en rolle. Men at hævde, at det er den eneste forklaring på den aktuelle globale opvarmning, det er forkert. Solen har formentlig haft stor andel i opvarmningen gennem de seneste 100 år, og går vi længere tilbage i tiden, har Solen været den dominerende faktor i klimaforandringer. Der er mange, der hævder, at den globale opvarmning er en katastrofe, som vi skal undgå. Jeg er slet ikke sikker på, at det er en katastrofe, og det er uvidenskabeligt at hævde, at det forholder sig sådan. De klimamodeller, som ligger til grund for IPCCs forudsigelser, er ikke pålidelige nok til sådanne forudsigelser..

Kilde:

http://www.b.dk/danmark/danskeren-der-udfo...

  • 0
  • 0

Solen har formentlig haft stor andel i opvarmningen gennem de seneste 100 år, [...]

Der er bare et problem: Der er ingen målinger der så meget som antyder at vi skulle modtage mere energi fra solen i 2011 end vi gjorde i 1911...

  • 0
  • 0

Jeg forstår ikke, hvad den artikel har med Svensmark at gøre - han er
ikke citeret. Og at kosmiske stråling påvirker dannelse og vækst af
partikler i atmosfæren er jo ikke noget nyt, siden mennesket har øget
CO2 i luften; det må have bidraget en vis effekt hele tiden. Spørgsmålet
er, hvor meget. Man observerer en stigende global temperatur med stigende
CO2, så der er ikke tvivl om CO2s effekt.
Jeg forstår ikke, hvorfor man mener at CERNs nye artikel beviser noget
som helst om Svensmarks teori.
Dieter (Sandras mand)

  • 0
  • 0

Jeg forstår ikke, hvad den artikel har med Svensmark at gøre [...]

Det er Svensmark der har bragte teorien om at kosmiske stråler kunne virke som kondensationskerner ind i klimadebatten.

At det skulle være tilfældet kan ingen der nogensinde har set et tågekammer være i tvivl om, men at det skulle være relevant for klimaet og endog helt overskygge CO2's effekt som drivhusgas, er det Svensmark der har bragt til torvs.

Cern forsøget giver ham ret i, at under de betingelser som forsøget har brugt, er der en tågekammer-effekt.

Men at komme derfra til Svensmarks klima-påstand, mangler der endnu et halvt dusin led i kæden, fra at disse kondensationer faktisk vokser sig større til at den kosmiske stråling er blevet mere intens over de sidste 50-100 år.

Ironisk nok har resultatet fra CERN meget større chance for at blive rullet ind i vejrmodeller, hvor de kortvarige fluktuationer som f.eks soludbrud medfører muligvis har en relevant effekt på skydannelsen.

Det sidste er jeg personligt 100% sikker på: Hver gang der er den mindste smule chance for nordlys, er det overskyet i Slagelse :-)

  • 0
  • 0

Der er ingen målinger der så meget som antyder at vi skulle modtage mere energi fra solen i 2011 end vi gjorde i 1911...

  • jeg troede (i min naivitet), det var almindeligt kendt, at Svensmarks (mfl.) hypotese [b]ikke[/b] (direkte) baserer sig på variationer i solens udstrålede energi, men derimod på de ændringer i intensiteten af den modtagne kosmiske stråling, der forårsages af ændringer i solens [b]magnetfelt[/b]!?

Bemærk iøvrigt, at IPCC skriver:

The effects of galactic cosmic rays on the atmosphere (via cloud nucleation) and those due to shifts in the solar spectrum towards the ultraviolet (UV) range, at times of high solar activity, are largely unknown. The latter may produce changes in tropospheric circulation via changes in static stability resulting from the interaction of the increased UV radiation with stratospheric ozone. More research to investigate the effects of solar behaviour on climate is needed before the magnitude of solar effects on climate can be stated with certainty

  • CERN eksperimentet skal ses som en del af sådan supplerende forskning.
    Kilde til IPCC citatet:

http://www.ipcc.ch/publications_and_data/a...

  • 0
  • 0

Svensmarks (mfl.) hypotese [b]ikke[/b] (direkte) baserer sig på variationer i solens udstrålede energi, men derimod på de ændringer i intensiteten af den modtagne kosmiske stråling, der forårsages af ændringer i solens [b]magnetfelt[/b]!?

Det er sådan set inderligt ligegyldigt, for den eneste måde vi har kunnet måle det over en længere periode, er via intensiteten af den kosmiske stråling.

Bid også mærke i, at variationen i kosmisk stråling i forbindelse med solplet-cyklus i givet fald er mange gange større end en eventuel tendens, men der er ingen tilsvarende dramatisk ændring i skyernes dannelse over den samme periode.

  • 0
  • 0

Bid også mærke i, at variationen i kosmisk stråling i forbindelse med solplet-cyklus i givet fald er mange gange større end en eventuel tendens, men der er ingen tilsvarende dramatisk ændring i skyernes dannelse over den samme periode.

Kan du så ikke lige forklare hvorfor Svensmarks hypotese ikke er skudt ned helt og aldeles?

Vh Troels

  • 0
  • 0

...men der er ingen tilsvarende dramatisk ændring i skyernes dannelse over den samme periode

  • nok en 'sandhed' med en del modifikationer, jf. dette artikelresumé:

Striking correlations have been observed between Earth's cloud cover and the flux of galactic cosmic rays entering our atmosphere. The decrease in galactic cosmic ray (GCR) flux by about 15% over much of the twentieth century has led to the hypothesis that GCRs could influence climate through their effect on cloudiness

Kilde:

http://www.nature.com/nature/journal/v460/...

  • 0
  • 0

Kan du så ikke lige forklare hvorfor Svensmarks hypotese ikke er skudt ned helt og aldeles?

Det er der sandelig også mange forskere der betragter den som værende, netop fordi det 11-års signal som den kosmiske stråling indeholder, ikke dukker op i hverken vejr eller klima med nogen relevant styrke.

Afhængig af hvorledes man regner på Svensmarks påstand, finder man enten at himlen skulle være fyldt med cigarformede eller kegleformede skyer, for hver højenergipartikel der rammer atmosfæren, eller også at skydannelsen skulle danse i 11-årig takt til solplettallet.

Ingen af delene er observeret.

Imellem disse to yderpunkter er en fortolkning hvor kosmisk stråling ikke gør nogen forskel på hvor mange kim der dannes, men kun fremskønner deres dannelse med noget der ligner minutter eller timer, men næppe dage.

Hvis det viser sig at være tilfældet, vil Svensmarks teori muligvis bidrage positivt til kvaliteten af vejrforudsigelser på den korte bane.

  • 0
  • 0

Har du læst "Conclusion" sektionen ? :-)

Demonstrating overall cause and effect, beginning
with changes in ionization rate and ending
with observations of perturbed clouds, will
present a challenge. The natural variability of
clouds at a single location due to meteorology,
aerosol abundance, and composition changes
will make it difficult to detect a few percent
modulation caused by ionization. As a result, the
signal of a cosmic ray influence, if it exists, may
show up only in long-term and large-area averages,
such as those indicated in Fig. 1. However,
such averages open up the possibility that numerous
other processes could contribute to the
observed variability, complicating efforts to discern
a clear regional pattern associated with
cosmic rays.
It will also be difficult to separate solar and
cosmic ray effects, both of which vary in a
similar way. Geomagnetic field variations
could in principle untangle this ambiguity because
they affect cosmic rays but not solar
irradiance, but these variations occur on much
longer time scales than the solar variations.
[...]

Det er en af de artikler der er med til at sætte temmelig stramme error-bars om Svensmarks teori og henføre en eventuel effekt, hvis der er nogen, til vejr og ikke klima.

  • 0
  • 0

Det er der sandelig også mange forskere der betragter den som værende, netop fordi det 11-års signal som den kosmiske stråling indeholder, ikke dukker op i hverken vejr eller klima med nogen relevant styrke.

Jasper Kirkby har en lidt anden vinkel på det:

http://youtu.be/63AbaX1dE7I

Og nogen har ment at det var tilstrækkeligt til at stoppe en masse mio. i CLOUD eksperimentet.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Har du læst "Conclusion" sektionen ? :-)

  • nej, og jeg kan ej heller øjne, at dit citat underbygger din tidligere fremsatte påstand:

...men der er ingen tilsvarende dramatisk ændring i skyernes dannelse over den samme periode

  • men da kan man selvfølgelig altid 'snakke om noget andet', ikk' oss'? :)
  • 0
  • 0

OK, tykkere pap for de nuanceret udfordrede:

  1. Der er en svag effekt hvor skydannelsen (nogen steder!) følger solplet cyklus.

  2. Det er meget svært at adskille hvor meget af denne effekt der er solens intensitet og hvor meget der er kosmisk stråling, både rent måleteknisk og rent forsøgsmæssigt, for den eneste variabel der kan adskille dem, er det geomagnetiske felt, og det ændrer sig kun meget, meget, meget langsomt.

  3. Ingen af effekterne, hver for sig eller sammen, har den nødvendige styrke til at Svensmark kan få ret i at solplet-cyklus og/eller kosmiske stråler har større klimatisk virkning end CO2.

  4. Effekten er stor nok til at have relevante meteologiske anvendelser, derfor bruges der penge på at forske i den.

  • 0
  • 0

OK, tykkere pap for de nuanceret udfordrede

ad 1:

[b]Striking correlations[/b] have been observed between Earth's cloud cover and the flux of galactic cosmic rays entering our atmosphere

ad 2: Hvorfor/hvordan skulle solens [b]intensitet[/b] påvirke dannelsen af (lave) skyer?

ad 3: Det [b]ved[/b] du ikke - men du [b]håber[/b] det åbenbart!(?) Hvis du ved det, da dokumentér venligst.

ad 4: Det ved du (heller) ikke (men du vil åbenbart håbe, det forholder sig således).

  • 0
  • 0
  1. Der er en svag effekt hvor skydannelsen (nogen steder!) følger solplet cyklus.

  2. Det er meget svært at adskille hvor meget af denne effekt der er solens intensitet og hvor meget der er kosmisk stråling, både rent måleteknisk og rent forsøgsmæssigt, for den eneste variabel der kan adskille dem, er det geomagnetiske felt, og det ændrer sig kun meget, meget, meget langsomt.

  3. Ingen af effekterne, hver for sig eller sammen, har den nødvendige styrke til at Svensmark kan få ret i at solplet-cyklus og/eller kosmiske stråler har større klimatisk virkning end CO2.

  4. Effekten er stor nok til at have relevante meteologiske anvendelser, derfor bruges der penge på at forske i den.

1) Hvad baserer du det på?
2) Så vidt vides handler det her ikke om solens intensitet, men om magnetfeltet og det er to vidt forskellige ting.
3) Skyer dækker cirka 65% af jordens overflade i gennemsnit, og har en kølende faktor på omkring 30w/m2. I forhold til CAGW, som IPCC opgør til 1,8w/m2, skal der kun ske en lille forskydning i skydannelsen for at den påvirker klimaet.
4) Jasper Kirkby snakker på intet tidspunkt om vejrforudsigelser. Jeg syntes at du bør bruge en time af din tid på at se hans foredrag, som jeg linkede til ovenfor. Så kan vi starte diskussionen derfra, i stedet for den slags vildspor. Alternativt kan du fremlægge dokumentation for at det var med det formål at CLOUD forsøget blev sat i verden.

Vh Troels

  • 0
  • 0

1) Hvad baserer du det på?

Peerreviewed artikler.

2) Så vidt vides handler det her ikke om solens intensitet, men om magnetfeltet og det er to vidt forskellige ting.

Nej, det er det ikke, de er intimt forbundet i såvel årsag som virkning.

3) Skyer dækker cirka 65% af jordens overflade i gennemsnit, og har en kølende faktor på omkring 30w/m2. I forhold til CAGW, som IPCC opgør til 1,8w/m2, skal der kun ske en lille forskydning i skydannelsen for at den påvirker klimaet.

Ja, hvis du kan forandre de fysiske egenskaber bliver du helt sikkert berømt.

Netop fordi der kan ske kondensation indstiller der sig meget hurtigt en ligevægt med vand i atmosfæren, så hvis der havde været en stor effekt (som Svensmark påstår) skulle det være meget tydeligt hen over solplet cyklus.

Det er ser vi ikke.

4) Jasper Kirkby snakker på intet tidspunkt om vejrforudsigelser.

Vi har ytringsfrihed, han må selv vælge hvad han vil tale om.

Kig på hvem der anbefalede at forsøget fik penge.

  • 0
  • 0

Peerreviewed artikler.

For example, small but statistically significant temperature variations (of about 0.1°C) exist in the global temperature, following the 11 year solar cycle

http://www.sciencebits.com/ice-ages

Det ser ud til at der er en vis sammenhæng mellem skydannelsen og solaktiviteten og at der også over en længere periode er en sammenhæng mellem solaktiviteten og klimaet.

Solaktiviteten har også været stigende så det er konsistent med GW.

Netop fordi der kan ske kondensation indstiller der sig meget hurtigt en ligevægt med vand i atmosfæren, så hvis der havde været en stor effekt (som Svensmark påstår) skulle det være meget tydeligt hen over solplet cyklus.

Se figur 3:
http://www.sciencebits.com/CosmicRaysClimate

Kig på hvem der anbefalede at forsøget fik penge.

Det kan du sikker oplyse os om :-)

Vh Troels

  • 0
  • 0

[quote]For example, small but statistically significant temperature variations (of about 0.1°C) exist in the global temperature, following the 11 year solar cycle

[/quote]

Og det er præcis Svensmarks klimaproblem.

Når 0-100% modulation af solpletaktivitet kun giver 0.1°K temperaturforskel, hvilken temperaturforskel giver da en langtids-trend i solpletaktivteten på under 1% (hvis der da overhovedet er nogen trend!) ?

Svar: Omkring 1 milliKelvin

Det er meget, meget, meget langt fra at være "væsentligt mere end bidraget fra menneskers udledning af CO2".

Opsummering:

Ja, Svensmark har ret i at kosmisk stråling influerer dannelsen af kondensationskim.

Nej, det har absolut ingen klimamæssig relevans i forhold til vores CO2-forurening.

  • 0
  • 0

Nej, det har absolut ingen klimamæssig relevans i forhold til vores CO2-forurening.

I de links jeg postede kan se se hvorledes det passer med at der har været en stigende aktivitet på solen (og dens magnetfelt), som falder sammen med stigningen i temperaturen i morderne tid, og de mener at omkring halvdelen af den observerede opvarmning af kloden kan skyldes kosmiske stråler.

Men det bliver bedre. For også på længere sigt er der en sammenhæng. I Mideval Warm Period var der en høj solaktivitet og dermed ikke så mange kosmiske stråler, og dermed lavere skydække. I det som kendes som den lille istid, faldt det sammen med Maunder og Dalton minimum, altså perioder hvor solpletter var næsten fraværende. På den geologiske tidsskala, med mio af år, kan man endda se hvornår solsystemet er passeret igennem spiralarmene i mælkevejen, da det har indflueret temperaturen. Og sjovt nok behøver skyteorien ikke omskrive arkæologiske og historiske fakta, ved at fjerne MWP/LIA, da den er konsistens med deres eksistens, ja faktisk forklarer deres eksistens.

Der er altså et helt klart solsignal i klimaet, selvom andre faktorer og korttidsvariation også gør sig gældende på alle tidsskalaer.

Trægheden i klimasystemet og korttidsvariation betyder at det er svært at se signalet i temperaturen, men det er i skydækket. Her er noget om hvordan det passer sammen med temperaturen i oceanerne:

http://www.sciencebits.com/calorimeter

Så der er altså en sammenhæng mellem klodens temperatur og kosmiske stråler på alle tidsskalaer, og i moderne tid er der en sammenhæng mellem satellit målinger af skydækket og kosmiske stråler.

Ligeledes passer teorien også med at klimaet ikke er specielt sensitivt, noget som bla. Lindzen og Spencer også argumenterer for. Det efterlader stadigvæk en plads til co2 i klimaet, men den er noget mindre og på ingen måde alarmerende.

http://www.sciencebits.com/NothingNewUnder...

Vh Troels

  • 0
  • 0

Saglig er de stærke i troen, for dem skal fakta ikke forstyrre

  • hov hov, nu ikke for megen selvprofilering her! :)

Var det forresten med hensigt, at du skrev 'sa[b]g[/b]lig'?

  • 0
  • 0

Hvor mange vil være uden levebrød og privilegier hvis CO2 viser sig at være varm luft?
200.000 hertillands?

Hvor mange skal dø inden de fakta-resistente indrømmer at CO2 er et problem ?

100.000.000 på verdensplan ?

  • 1
  • 0

[quote]Hvor mange vil være uden levebrød og privilegier hvis CO2 viser sig at være varm luft?
200.000 hertillands?

Hvor mange skal dø inden de fakta-resistente indrømmer at CO2 er et problem ?

100.000.000 på verdensplan ?[/quote]

Det der med at ønske død og borte over alle man er uenig med, har været prøvet før.Det kan virke i begrænsede tilfælde,men ikke i millionvis.
Desuden tvivler jeg på ,at der er 100 millioner skeptikkere

  • 0
  • 0

De 100 mio dødsfald er konsensus estimatet for hvor mange der vil dø for hver grad celcius klodens gennemsnitstemperatur stiger.

Og omvendt hvis temperaturen falder - vil det så øge befolkningstilvæksten tilsvarende?

  • 0
  • 0

Og omvendt hvis temperaturen falder - vil det så øge befolkningstilvæksten tilsvarende?

Det er ikke temperaturen der slår folk ihjel, det er vandet.

  • 0
  • 0

Det er ikke temperaturen der slår folk ihjel, det er vandet

  • jaså; men hvis 'vand' og 'temperatur' er positivt korreleret, forbliver Erik Christensens spørgsmål vel relevant?
  • 0
  • 0

[quote]
Det er ikke temperaturen der slår folk ihjel, det er vandet.

Altså vandstanden skal til enhver tid være som den plejer, burde man så ikke rette sin galde mod tidevandet og i afmagt ryste en næve mod månen?[...]
[/quote]

Erik, nu er du decideret dum at høre på.

Læs IPCC rapporten, jeg gider ikke skære den ud i pap for dig.

  • 1
  • 0

Erik, nu er du decideret dum at høre på.

Beklager - til gengæld har jeg så ingen troværdighed at miste, det gør mig mere åben for nye input

Læs IPCC rapporten, jeg gider ikke skære den ud i pap for dig.

Prøv at læse lidt om den daglige ændring i tidevandet, hvis 100.000.000 sjæle dagligt kan nå at tilpasse sig tidevandet burde 2,65 mm årligt vel ikke være noget problem?

  • 0
  • 1

Erik, nu er du decideret dum at høre på.

Læs IPCC rapporten, jeg gider ikke skære den ud i pap for dig.

Tak, men jeg tror hellere jeg vil vente på den næste..

..for IPCC rapporten er fejlbehæftet - netop ang. påstande om afsmeltning som senere er blevet tilbagevist, Pachauri påstod dog at afvisningen var baseret på "voodoo science" og lagde sig ud med både Indiens miljøminister og landets førende glaciolog, dette blev også tilbagevist, hvad er IPCC rapporten så baseret på? - tjae, i dette tilfælde var det et partindlæg fra WWF

Some Himalayan glaciers are advancing rather than melting, study finds

It challenges claims made in a 2007 report by the UN's Intergovernmental Panel on Climate Change that the glaciers would be gone by 2035.

Although the head of the panel Dr Rajendra Pachauri later admitted the claim was an error gleaned from unchecked research, he maintained that global warming was melting the glaciers at "a rapid rate", threatening floods throughout north India.

Dr Pachauri, head of the Nobel prize-winning UN Intergovernmental Panel on Climate Change, has remained silent on the matter since he was forced to admit his report's claim that the Himalayan glaciers would melt by 2035 was an error and had not been sourced from a peer-reviewed scientific journal. It came from a World Wildlife Fund report.

He angered India's environment minister and the country's leading glaciologist when he attacked those who questioned his claim as purveyors of "voodoo science"

http://www.telegraph.co.uk/earth/environme...

India's leading Glacier expert Vijay Raina:
http://www.youtube.com/watch?v=sOknLq1uQiI...

  • 0
  • 0

[quote]
Læs IPCC rapporten, jeg gider ikke skære den ud i pap for dig.

Tak, men jeg tror hellere jeg vil vente på den næste..

..for IPCC rapporten er fejlbehæftet [...]
[/quote]

Ja, bare fordi der er et enkelt af de guderne vide hvor mange videnskabelige artikler der er fejl i, kan vi feje hele arbejdet af bordet og undgå at tage stilling til fakta der kunne rokke ved vores religøs-dogmatiske tro.

Not.

  • 1
  • 0

Vi ved, at Jordens klima påvirkes af mange ting, og vi ved at CO2 er en drivhusgas og at dette i væsentlig grad er bestemmende for klimaet på Jorden i dag. Spørgsmålet er så, hvor nøjagtigt vi kender konsekvenserne af stigningen af indholdet af drivhusgasser i atmosfæren.

Men en anden grund til at nedsætte mængden af udsendelsen af CO2 er forsuringen af havet. Så selv om klimaskeptikerne skulle have ret i, at det er solens skyld alt sammen (og Svensmark får en nobelpris), og den kosmiske stråling fra Universet påvirker os rigtig meget, så er havet stadig et vigtig økosystem, og en forsuring af havet på grund af CO2, kan potentielt skade økosystemerne så meget, at det påvirker vores forsyning af mad fra havet. Det vil kunne føre til sult og fattigdom.

Det mindste vi kan gøre er, "at plukke de lavthængende frugter". Få sat gang i de løsninger, der på langt sigt er rentable, og at stoppe med at forbruge ting, vi ikke har brug for og ikke har fornøjelse af.

Med venlig hilsen

Anni Kjeldgård

  • 1
  • 0

.. og at stoppe med at forbruge ting, vi ikke har brug for og ikke har fornøjelse af.

Det er rigtigt, og det er et mærkeligt overset aspekt - især i lyset af at vi gennem mange dekader har øget produktivitet og effektivitet, således at vi faktisk burde kunne forbruge en del mere end i "de gode gamle dage" indenfor et ufarligt Co2-budget.
:-)

  • 1
  • 0

Det ser ud til at der er en vis sammenhæng mellem skydannelsen og solaktiviteten og at der også over en længere periode er en sammenhæng mellem solaktiviteten og klimaet.

Hej Troels

Ikke mere...

.7. oktober 2013, CERN afslører hemmelighed bag skydannelse:
http://videnskab.dk/kort-nyt/cern-afslorer...
Citat: "...
CERN-forskerne beskriver i Nature, hvordan de byggede en atmosfære-simulator, hvori de observerede, hvordan ubetydelige mængder amin-dampe indgik i kombination med svolvsyre til at danne aerosoler.
[]
Ydermere har forskerne fundet ud af, at ioniserende stråling fra kosmisk stråling - modsat resultaterne fra tidligere dansk forskning - ikke synes at have en stor effekt på formationen af aerosoler og dermed skydannelsen, skriver CERN.
..."

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten