Svenskernes knap en million lystbåde forpester skærgården med sod og kulbrinter

Sverige er et land fuld af sejlglade mennesker, med et af de højeste antal af registrerede lystbåde pr. indbygger i verden. Men 850.000 af disse både er drevet af benzin eller diesel, som via udstødning udslipper kulbrinter ud i vandet, som er giftige.

Kulbrinterne er såkaldte polycykliske aromatiske kulbrinter, PAH’er. De kræftfremkaldende forbindelser indeholder sod, uafbrændte olier, forsurende nitrogenforbindelser og kulilte, som påvirker økosystemerne i nogle af Sveriges mest populære sejldestinationer.

Det viser en ny rapport fra Havmiljøinstitutet, der er det svenske talerør mellem forskere, myndigheder og beslutningstagere.

Resultaterne i rapporten viser, at PAH-niveauet i overfladesedimenter er fem gange højere i tæt trafikerede arealer end i tilstødende områder med markant mindre trafik.

De belastede områder overskrider grænseværdierne af EU's vandrammedirektiv.

Og der er målt et kraftigt øget PAH-niveau hos muslinger og østers i disse områder.

Bohuslän - et trafikeret område

I en pressemeddelelse udtaler professor i havvidenskab ved Göteborgs Universitet Kjell Nordberg, at der alligevel er al mulig grund til at udfase benzin- og dieseldrevne motorbåde.

»Lystbåde efterlader uden tvivl et aftryk i naturen. Koncentrationen af PAH i vandet er klart højere, hvor fritidsbådtrafikken er størst,« siger Kjell Nordberg.

Han har i samarbejde med kollegaer fra Göteborgs Universitet, Umeå Universitet, Sverige Geologiska Undersökning (SGU) og samarbejdsprojektet Vækst i det nordlige Bohuslän. for første gang, struktureret målt forureningen fra bådmotorer i nogle af de mest trafikerede havområder i Bohuslän.

Den nordlige del af den svenske vestkyst Bohuskysten er en af bådturisternes yndlingsdestinationer. Og farvandet gennem Bohusläns skærgård kaldes ofte for “havets E6”, da det er så stærkt trafikeret af både.

Alene ud for Grebbestad, som der er en del af Bohuslän, passerer der over 40.000 både på under en måned.

Problemer med svage tidevandsstrømme og økonomiske interesser

Et problem er også, at tidevandsstrømmene er svage i den svenske skærgård. Derfor er der en lav tilførsel af vand, som gør, at de forurenede stoffer lettere bliver i sedimentet, planterne og dyrene.

Et andet problem er en kombination af økonomiske interesser. Udover bådturismen er der også en stigning af muslinge- og algefarme i samme område.

Rapporten slår fast at PAH-niveau er markant i trafikeret områder

Resultatet af forskningen viser, at niveauet af PAH'er i overfladesedimenter er fem gange højere i Grebbestad og Tanumstrand, hvor bådtrafikken er tæt, end i det tilstødende og markant mindre belastet Sannäs.

Det kan som nævnt måles i de skaldyr, som dyrkes og indsamles i området.

»De udstødningsrelaterede giftige stoffer er der. Men da det holder sig inden for Fødevarestyrelsens rammer, kan man i de fleste skærgårde regne med, at østers og muslinger ikke er sundhedsfarlige,« siger Kjell Nordberg.

Rapporten fastslår, at havet økosystemet bliver påvirket, men mener ikke, at det er et problem med bådturismen og akvakultur, så længe man ikke dyrker og høster, hvor trafikken er tættest.