Svenskerne vil skabe verdens største bølgekraftanlæg på 100 MW
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Svenskerne vil skabe verdens største bølgekraftanlæg på 100 MW

Svenskerne drømmer om at skabe verdens største bølgekraftanlæg af enorme havslanger.

I en kælder under Gøteborg på Chalmers teknologiske universitet er svenskerne nemlig i gang med at bygge et 50 meter langt bassin, der skal være et slags akvarium for en 35 meter lang havslange af enten plast eller gummi.

Havslangen får et gab i den ene ende, hvor vand og luft bliver trykket ind, når slangens hoved dykker under havoverfladen på grund af bølgernes rullen. I kraft af havslangens fleksibilitet bliver den indfangede luft og vand presset hele vejen gennem slangen og ender i en generator, der bliver sat i omdrejninger og producerer elektricitet.

Læs også: Sådan vil svenske havslanger tæmme bølgernes kraft

For at øge generatorens omdrejninger kan der kobles flere havslanger sammen, og svenskerne drømmer om at skabe et 100 MW bølgekraftværk, hvor 16 slanger med en længde på 400 meter er koblet sammen. Det vil gøre bølgekraftværket til det største af sin slags i verden.

Endnu er projektet dog kun i sin fødsel. En række succesfulde CDF-simuleringer i 2005 har vist, at en havslange på 200 meter kan give 3 MW, hvis den bevæger sig med bølgerne med en periode på otte sekunder og en amplitude på 1,5 meter.

Bag ideen står Daniel Ehrnberg, der opfandt konceptet i forbindelse med sit eksamensprojekt på afdelingen for fysik på Gøteborgs universitet for seks år siden.

Bør virke i voldsomt vejr

»Vores foreløbige forsøg viser, at slangen er så fleksibel, at den bør virke i selv meget hårdt vejr med store bølger. Men nu skal vi til at lave forsøg, hvor bølgerne ændrer sig, så slangen dykker dybere i bølgen. Og vi venter spændt på, hvordan den vil opføre sig,« siger Daniel Ehrnberg.

Forsøgene går i gang i år

I løbet af i år vil det 50 meter lange bassin stå klar i Gøteborg, og inden årets udgang vil de første forsøg gå i gang, hvor forskerne bag især vil undersøge valget af materiale og spørgsmålet om, hvorvidt der skal være en eller to generatorer.

Daniel Ehrnberg overvejer nemlig, om både luft og vand skal køres gennem samme generator, eller om luften skal fordeles ud til en særskilt generator, efter det har bevæget sig gennem slangen sammen med vanddelen.

Om valget af materiale falder på plast eller gummi er også uklart.

»Men begge dele findes i eksempelvis olieindustrien og afsaltningsanlæg og er kendt for at kunne klare barske forhold,« siger Daniel Ehrnberg.

Emner : Bølgekraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det lyder som et spændende koncept.

Men der er mange der har drømt om store bølgekraftværker, og hvad har vi set indtil nu? Det er bare ikke så let som det lyder.

Jeg må så dog sige at det her lyder som om det muligvis ikke bryder sammen i storm. Det kommer selvfølgelig an på hvordan slangerne forankres.
Men når de ikke engang er startet på skala 1:10 forsøg i et kontroleret bassin endnu, så er der godt nok lang vej til det første kraftværk.

  • 0
  • 0

Slangernes 'gab' må nødvendigvis være forankrede i havbunden, for ellers vil slangerne jo bare drive ind mod generator-delen, og ende som sammenfiltret spaghetti. Men i videoen er der ikke vist nogen forankring, og 'gabene' ser heller ikke ud til at dykke, men følger overfladebølgerne.

Grunden til at forankringen ikke vises er måske at det (især) er den der skal testes? At den indtil videre ikke er færdigudviklet på idéplan? Princippet er vel det der hedder overskylning, egentlig samme grundprincip som 'bølgehøvlen'. Bortset fra at der her ikke er tale om 'over', men 'gennem'-skylning.
Men... spændende idé.

  • 0
  • 0

Gennemskylningen minder om perstaltiske bevægelser, dvs. der anvendes bio-mimikry, altså at man efterligner levede organismers bevægelse. Også dette er spændende.

  • 0
  • 0

"I kraft af havslangens fleksibilitet bliver den indfangede luft og vand presset hele vejen gennem slangen og ender i en generator, der bliver sat i omdrejninger og producerer elektricitet."

Jeg tror det vil være bedre med en turbile eller lignende :)

  • 0
  • 0

En gummislange i vand kan formodentlig holde til en del, men hvad med turbine og generator? Bølger i en orkan er altså noget hidsigt noget.

  • 0
  • 0

"I kraft af havslangens fleksibilitet bliver den indfangede luft og vand presset hele vejen gennem slangen og ender i en generator, der bliver sat i omdrejninger og producerer elektricitet."

Jeg tror det vil være bedre med en turbile eller lignende :)

Er det ikke en TURBINE du mener?

Bortset fra dét, tror jeg nu, der næppe kommer meget power ud af den "SAGA".

Det hele går vist op i hat og briller med modtryk og luftfjedre, og Bølgehøvl-effekten som kunne DRIVE værket efterlader ikke megen faldhøjde med potentiel energi der kan "elektrificeres".

Tankevækkende at patenterne fra Anacondaen stammer fra 1978 og 2002. Havde der været noget om "snakken", var det nok blevet BLÆST op i verdenspressen.
Langt billigere end vindmøllerne - altså hvis det virkede.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten