Svenskerne skruer mere og mere ned for import af dansk vindmøllestrøm
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Svenskerne skruer mere og mere ned for import af dansk vindmøllestrøm

Illustration: Sanne Wittrup

Kapacitetsudnyttelsen på Kontiskan-elforbindelsen fra Vestdanmark til Sverige falder og falder, så Danmark kan eksportere stadig mindre strøm til Sverige.

Ifølge et udtræk af markedsdata fra Energinet, som vindmølleejernes interesseorganisation, Danmarks Vindmølleforening, har foretaget, lå den gennemsnitlige, tilgængelige eksportkapacitet fra Vestdanmark til Sverige i 2016 på 641 MW, mens den i 2017 var faldet til bare 528 MW i gennemsnit. Den fysiske kapacitet fra Jylland mod Sverige er 740 MW.

Læs også: Så lukkede tyskerne og svenskerne igen for el-forbindelsen - og gav jyderne gratis strøm

Forskellen mellem spotprisen og vindmøllernes afregningspris var rekordstor i 4. kvartal i 2017 på grund af begrænset eksportkapacitet til Sverige. Kilde: Energinets markedsdata. Illustration: Danmarks Vindmølleforening

Begrænsningerne på eksporten til Sverige optræder typisk i vinterhalvåret, hvor vindmøllerne producerer mest.

Går ud over vindmølleejere

Begrænsningerne medfører lave eller måske ligefrem negative elpriser i Danmark, mens Sverige kan opretholde højere elpriser til gavn for de svenske el-producenter.

Læs også: Negative elpriser stoppede danske vindmøller i julestormen

Det går især ud over vindmølleejerne, som ifølge Danmarks Vindmølleforenings beregninger måtte se en afregningspris i december 2017 på det laveste niveau i halvandet år med bare 17,3 øre/kWh i gennemsnit. Det er 16 pct. mindre end den gennemsnitlige elpris, fremhæver admínistrerende direktør i Vindmølleforeningen, Christian Kjær:

»I perioden 1. november til 31. januar 2018 var der 50 timer med negative spotpriser i Vestdanmark, og i alle disse timer var eksportkapaciteten til Sverige begrænset. De danske vindmølleejere bliver ramt direkte, når eksportmulighederne bliver begrænset, fordi de jo ikke selv vælger, hvornår de producerer strøm, og de får ikke lov at konkurrere med den svenske elproduktionen, « siger han.

Læs også: Negative elpriser kostede danske vindmølleejere 8 mio. kroner juleaften

Christian Kjær tilføjer, at det i praksis betyder, at de svenske husholdninger forsynes med strøm til lys og opvarmning fra f.eks. de svenske a-kraftværker i stedet for fra de langt billigere, danske vindmøller. Han mener, at problemstillingen grundlæggende er et udtryk for, at EU’s indre marked på dette punkt ikke virker efter hensigten.

Læs også: Danske kraftværker fyrede løs, mens vi betalte for at komme af med vind- og solstrøm

I år er ca. 4.600 vindmøller på tilsammen 1.100 MW over 20 år gamle og skal klare sig udelukkende via markedsprisen:

»Både fra politisk side og i branchen forventer vi, at vindenergien skal klare sig på markedsvilkår, men det er svært, når grænserne i det indre marked forbliver delvis lukkede. En omlægning af afgifterne er selvfølgelig et første skridt, men der skal foretages urealistisk store omlægninger af afgifterne herhjemme for at opveje de manglende afsætningsmuligheder i det indre marked,« påpeger han.

Eksportkapaciteten faldt i gennemsnit fra 641 MW i 2016 til 528 MW i 2017. Tallene stammer fra Energinet.dk. Illustration: Danmarks Vindmølleforening

Energitilsynet bekræfter

En opgørelse fra Energitilsynet over engrosmarkedet for første halvår 2017 bekræfter foreningens tal.

Ifølge den har kapacitetsudnyttelsen til eksport på forbindelserne DK2-SE4 (Øresund) og DK1-SE3 (Kattegat) ligget på henholdsvis 75,2 pct. og 70,2 pct. for vinterhalvåret 2017. Sammenlignet med sommerhalvåret 2016 er dette et fald på henholdsvis 10,6 og 26,1 procentpoint, konkluderer Energitilsynet.

At svenskerne begrænser importkapaciteten i en periode med meget vindkraft, er ikke nogen ny sag, som vi blandt andet beskrev her i Ingeniøren for et års tid siden.

Læs også: Dansk kommissær: Slut med bare at lukke for strømmen fra nabolandet

Dengang svarede Svenska Kraftnät på et spørgsmål om, hvorfor man ikke beder svenske producenter reducere produktionen, når der er negative priser: »Det spiller ingen rolle, hvor produktionsnedgangen finder sted.«

Gammel EU konkurrencesag

Men historien går endnu længere tilbage: På foranledning af de danske kraftværker rejste EU-Kommissionen i 2009 en konkurrencesag mod svenskerne på baggrund af mistanken om, at de begrænser importkapaciteten for at gavne deres egne producenter.

Læs også: Dansk Energi indleder elkrig mod Sverige

Forhandlingerne endte med, at Svenska Kraftnät indvilgede i at opdele landet i en række prisområder og i at bygge en ny 400 kV forbindelse senest i 2011, som skulle løse problemet med overbelastning omkring det såkaldte Vestkystsnit (grænsen mellem to prisområder i Sverige).

Læs også: Svenske propper i elnettet koster danske kunder 725 millioner kr

Det er dog stadig overbelastning af Vestkystsnittet – sammen med planlagt vedligehold af og omkring kablet - som Svenska Kraftnät anvender som forklaring på, at man har været nødt til at begrænse importkapaciteten fra Vestdanmark, fremgår det af en årlig afrapportering til EU-Kommissionen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Løsningen er at øge hjemme forbruget med et intilligent net.

El-patroner i kraftvarmeværker og små decentrale værker der styres af behovet for at aftage "overskudsstrøm" er vel nemt gennemførligt og kræver ingen større investering i infrastruktur.

  • 21
  • 2

Buuhuuu dumme Svenskere i vil ikke købe vores overproduktion ingen kan bruge 🤣

Hvordan man så skulle kunne komme frem til at det skulle gavne de Svenske borgere at ødelægge økonomien i deres egen produktions kapacitet så den skal støttes igennem afgifter betalt af borgerne, skal man nok være mere end bindegal for at påstå, og det gør de selvfølgelig.

Så ja danske vindmølle ejere går glip af betaling, fordi Svenskerne ikke vil subsidiere dem indirekte. Ja det sagde jeg også ville ske for 10år siden... Men hvorfor skulle det være Svenskernes problem? Deres el-produktion er i forvejen mange gange mere grøn end vores...

  • 18
  • 32

Jeg forstår ikke denne artikel.

  1. Journalisten skriver, 3 gange, at "kapaciteten" falder.
    Hvis der ikke er tale om teknisk havari eller tilsvarende, så - ja, hvad så ?
    Skulle der mon stå "udnyttelsen" ?

  2. Jeg kan godt forstå, at e.g. Vindmølleejerne ønsker at sælge mest mulig.
    Men mig bekendt er el-markedet frit, og baseret på en nordisk el-børs, så hvorfor har de svenske el-selskaber ikke dermed frihed til at købe dyr blågul strøm istedet for grøn dansk strøm ?

Manglende højspændingsforbindelser (i Tyskland eller i Sverige) er vel handelshindringer, men der er da ingen måde at tvinge landene til at etablere stærkere, bedre, forbindelser ?
På samme måde som Østdanmark betaler en overpris fordi kablet under Store Bælt er for svagt. Det er da et mere oplagt kritikpunkt.

Løsningen, for danske vindmøller, er vel en salgskampagne overfor svenske forbrugere: "Hvorfor bruger I dyr strøm, når I kan få miljøneutral dansk strøm til lavere pris ?".

  • 16
  • 5

El-patroner i kraftvarmeværker og små decentrale værker der styres af behovet for at aftage "overskudsstrøm" er vel nemt gennemførligt og kræver ingen større investering i infrastruktur.


Det er i mine øjne ret oplagt at starte med at SLUKKE for kraftværkerne når vinden blæser og solen skinner.

Nårh.. nej..... skøre mig
Det er stort set kun individuelle forbrændingsanlæg der kan regulere indfyringen fra 100% til 0 til 100% på få timer.
Brændeovne, oliefyr, træpillefyr og naturgassen.

Men så kan vi jo starte med at lokke folk til at bruge den billige strøm til elvarme, kogevask elbiler med videre når vinden blæser....

Nårh.. nej... skøre mig igen...
Staten vil have sine afgifter, og de er jo vigtigere end alt andet.

  • 28
  • 5

Enig. Svenskerne sparer ikke ved at skrue ned for atom- eller vandkraften når danske møller snurrer. Der er jo stadig omkostninger til deres anlæg uanset om de er tændt eller ej og det sparede uran koster ikke alverden.

Resultatet af at lukke op for dansk vindkraft er ikke lavere priser i Sverige, da de jo skal have dækket prisen for kapacitet til når vinden ikke blæser. Resultatet vil være mere svingende priser til bøvl for det svenske net, producenter og aftagere. Ikke underligt, at de nøler.

  • 19
  • 5

Når Danmark sælger strøm til Norge, resultere det i fortrængt forbrug af vandkraft.
Dvs at Norge "opsparer" vand i deres hydro-elektriske anlæg til senere levering til fx. Danmark.

En elpatron i et Dansk Kraft-varmeværk, der står og producere fjernvarme, om vinteren, vil resultere i nøjagtigt det samme fortrængte forbrug af brændsel.

Det er derfor ganske logisk at bruge den "overskuds produktion" der er nogle gange i løbet af året, til fortrængt forbrug.

Der skal mao. ikke slukkes for kraft-varmeværkerne, de får bare et mindre forbrug og derved mindre udslip af CO2 og andre giftige gasser, samt mindre aske.

Da disse kraft-varmeværker allerede har en højspændings forbindelse, kræver det ikke yderliger infrastruktur at gøre det muligt, i modsætning til bygning af store batterier og termiske lagre, som der ellers diskuteres, her på ing.dk.

  • 8
  • 1

Nej, og uanset forbindelserne kræver det vel stadig at nogle vil købe.
Hvis du er mæt går du ikke ud og køber en masse letfordærvelig mad vel.
Jeg mener el handles på Nordpol, så man skulle måske kigge derhen.


Problemet er jo tydeligt beskrevet, Svenskerne lukker for forbindelsen til Danmark, for at beskytte egne producenter -Det må man ikke, når man har aftalt et frit elmarked, så skal det være prisen, der afgør salg/køb og ikke protektionisme.

Hvornår kommer Marianne på banen og får banket de Svenskere på plads.

  • 12
  • 10

Svenskerne er bestemt ikke tvunget til at købe et produkt de ikke har brug for og slet ikke hvis det svækker og gør deres egen infrastrukur dyrere.

At snakke om frihandel er at tvinge lande til at købe andres produkter, burde man kunne se er temmelig selvmodsigende.

  • 8
  • 22

med flere datacentre undervejs , er det her jo et forbigående problem , iøvrigt kommer datacentrene til at fungere som avancerede dyppekogere pga varmegenvindingen , så vi vil herigennem konvertere fra brændsel til el i fjernvarmen ,det er faktisk lidt smart lige at lade strømmen lave noget brugbart i forbifarten før varmen udvindes, det være sig jernstøbning ,synfuel eller biogas opgradering og med den billige VE har vores flade land fået muligheder vi aldrig før har haft.

  • 8
  • 4

Resultatet af at lukke op for dansk vindkraft er ikke lavere priser i Sverige, da de jo skal have dækket prisen for kapacitet til når vinden ikke blæser. Resultatet vil være mere svingende priser til bøvl for det svenske net, producenter og aftagere. Ikke underligt, at de nøler.

Jo prisen bliver netop lavere hvilket betyder at atomkraften også får mindre for strømmen. Dermed bliver økonomien dårligere for atomkraftværket. Hvis det passede at der mangler kapacitet når det ikke blæser, så kunne de bare sætte prisen op i denne periode. Men det kan de åbenlyst ikke.

Resultatet bliver at atomkraften må lukke for de er for dyre til at være backup for vindkraft og vindkraft er kommet for at blive. Lige nu lever de på ufine tiltag overfor dansk vindkraft men så bliver de bare udkonkurreret af svenskernes eget vindkraft.

  • 14
  • 5

Det må man ikke, når man har aftalt et frit elmarked, så skal det være prisen, der afgør salg/køb og ikke protektionisme.


Kig dog på Nordpol og på kapaciteterne i kablerne og transmissionsnettene, før Sverige beskyldes for noget ufint.
Hvordan ligger billedet den anden vej? Undlader vi at importere strøm selvom vi kunne?
Og hvem siger at kablerne skal udnyttes 100% i alle retninger.
Skulle Jylland brokke sig over at Sjælland ikke bruger Storebæltskablet fuldt ud.
Måske den mindre overførsel skyldes at vindmøllerne ikke kunne sælge mere med garanti for leveringen.
Hvis det er kablerne der er problemet, så kunne vindmøllerne bare betale for nye kabler, så de kunne komme af med deres strøm.
Nå nej, det er skam ikke deres problem.

  • 7
  • 10

Hele tankegangen og flere indlæg er totalt ensporet og religiøs nemlig at vindkraft har absolut prioritet I forhold til alt andet (en grund til at vindkraft netop ser så billig ud hvis man ikke ser på kabler, kapacitet og tilgængelig) og overhovedet ikke regner prisen for stabil kapacitet med i vindkraftprisen. Polen (kulkraft) og Sverige (kernekraft) har jo ikke lyst til at stille backup kapacitet til rådighed for dansk og tysk vindkraft uden at konstant kunne producere til at betale af på kraftværkerne (brændslet er en mindre del af prisen især for kernekraft). Der er vel ingen der forhindre vindkraftejerne i at købe teslabatterier og sælge deres "gratis" strøm dyrere når der er brug for den (eller måske er vindkraftstrømmen alligevel ikke så billig og det skal helst være andre aktører der betaler for batteriløsningen fordi det er forsvindende lidt man kan lagre i et teslabatteri).

  • 8
  • 6

Måske kan nogen have gavn af lidt uddybende informationer om det nordiske el-marked og kapacitets beregninger.

Kapaciteten mellem markedsområder beregnes på daglig basis for det følgende døgns driftstimer.

Kapaciteten mellem to sammenkoblede markedsområder beregnes af de ansvarlige Transmissions System Operatører (her Energinet og Svenska Kraftnät).

Kapaciteten kan aldrig blive større end overføringsevnen på forbindelsen mellem markedsområderne.
Men den kan sommetider være mindre. Reduktioner kan skyldes hensyn til drifsikkerhed inde i de to markedsområder.
Transmissionssystemet bliver nemlig drevet under princippet om N-1 sikkerhed. Dvs. at ingen sandsynlig enkeltfejl må kompromittere driften i det øvrige net.

N-1 princippet er et formelt krav til TSO'erne på samme måde som det er et krav at de skal stille den højest mulige overføringsevne til rådighed for markedet. Disse to krav er selvsagt modstridende og det er formentlig deri tvisten ligger.

Når der som i tilfældet med vestdanmark->sydsverige er to TSO'er involveret i beregningen af overføringskapacitet vil man altid anvende det laveste resultat for transmissionskapaciteten. Med andre ord har driftsikkerhed prioritet over sammenkoblingen af el-markedet.

Når overføringsevnen er beregnet sendes resultatet til Nordpool hvor elproducenter og mellemhandlere har sendt deres bud. Der bydes på megawatt-timer. Og der skeles ikke til om de bliver produceret af vedvarende kilder, træflis eller fission.

Nordpool afbalancerer markedet. Først ved at dække forbruget i hele markedet med de billigste bud.
Der vil dog typisk være store geografiske afstande mellem de billiste bud og store dele af efterspørgslen. På grund af flaskehalse i de indsendte transmissionskapaciteter er det som regel nødvendigt at dele markedet op i flere geografiske områder og udføre øvelsen med at afbalancere markedet lokalt.
Det vil typisk give en fordel til de dyrere producenter nedstrøms for flaskehalsen. Elforbrugerne der bor nedstrøms flaskehalsen vil dog tabe tilsvarende.

På den måde er det muligt for en TSO at agere protektionistisk overfor elproducenter uden for TSO'ens ansvarsområde. Derfor må TSO'er i EU ikke eje elproducerende anlæg.
Gør det TSO'erne upartiske? Det burde det.
TSO'er er de største elforbrugere vi har - grundet nettab. Dermed burde de gøre alt hvad de kan for at holde elprisen i bund.

Så i mine øjne må det være reelle hensyn til driftsikkehed der begrænser oveføringskaipacteten til Sverige.

Nogen burde investere massivt i fleksibelt forbrug og nye måder at skabe driftsikkerhed i transmissionsnettet ;-)

  • 17
  • 0

Der mangler vist lidt overblik når man brokker sig over at nogen ikke vil købe strømmen. Sverige har ca. 1,5 gange så meget installeret vindkraft som Danmark og har plads til meget mere, på land. Det man konkurrerer mod er svensk vindkraft. Der er lige så grøn som den danske.
Kablerne har nu den kapacitet de en gang har. Når der kommer en masse strøm fra møllerne i det sydlige Sverige ja så bruger de noget af kapaciteten i nettet. Dette er et helt forudsigeligt scenarie. Og for at 'trøste' danske mølleejere, så bliver det ikke bedre i fremtiden.

Når man ikke kan afstemme sin leverance med hvornår markedet har brug for varen så får man ikke så meget for varen. Man laver ikke installationer der kun er brug for i 1% til 10% af tiden hvis man kan undgå det.

  • 9
  • 0

"Begrænsningerne medfører lave eller måske ligefrem negative elpriser i Danmark, mens Sverige kan opretholde højere elpriser til gavn for de svenske el-producenter."
Ovenstående er protektionisme.

  • 6
  • 4

Mon Christian Kjær mener at Svenskerne sparer penge ved at slukke for atomkraften når det blæser i Danmark?

"Christian Kjær tilføjer, at det i praksis betyder, at de svenske husholdninger forsynes med strøm til lys og opvarmning fra f.eks. de svenske a-kraftværker i stedet for fra de langt billigere, danske vindmøller. "

  • 1
  • 2

Rart at læse et indspark fra en person der ved hvad det reelt drejer sig om.

Driftsikkerhed har 1ste prioritet i et moderne industriland, og økonomien er baseret på denne præmisse.

Lande der sætter prisen over alt andet og totalt liberalisere markedet, får mindre driftsikkerhed, og derved en lavere lønsomhed af hele landet som et hele.

Atomkraft, har den højeste driftsikkerhed og den mindste miljøbelastning af alle energikilder, men er omgæret med flest misforståelser, skræmme propaganda og direkte løgne om den påståede farlighed og dårlig økonomi.

  • 7
  • 12

Mon Christian Kjær mener at Svenskerne sparer penge ved at slukke for atomkraften når det blæser i Danmark?

Det er åbenbart svært at forstå. Det er ikke den svenske borger der ejer atomkraften, så svaret er naturligvis Ja! Den svenske borger sparer penge ved at få mulighed for at købe billigere strøm.

I praksis vil atomkraftværker ikke lukke ned men de kan ikke sælge strøm til en højere pris end hvad vindmøllerne tilbyder.

  • 6
  • 3

Det er sur røv at danmark ikke forlængst har fået det miljøvenligt atomkraft. Produktionen kan jo reguleres ved at køre stavene lidt frem og tilbage. Atomkraftanlægget må gerne ligge i min baghave.

  • 10
  • 13

Er det ikke så at den Danske vindkraft er billigere end Atomkraft sådan cirka et par timer om året?
Lige nu produserer Sverige 23000 Megawatt og Danmark 3700 ,sådan cirka 7 gange den Danske produktion. Vandkraften bidrager med 12000 Megawatt så jeg forstår at de ikke gider at tage hensyn til at Danmark kommer med nogle Megawatt når det nu lige blæser meget.
Jeg betaler 37 svenske øre pr. kilowatt.

  • 5
  • 2

Det er bare for strømmen så jeg betaler ca en svensk krone pr kilowatt. Jeg bor i Värmland og betaler en hel del ekstra da de gravede alle kabler ned og det kostede en del, men så har vi ikke problem med afbrud når det sner og blæser.

  • 6
  • 0

OK, så er de svenske priser på nogenlunde samme niveau som de danske.
Det skulle vel også gerne være sådan, når vi har Nordpol som fælles handelsplads.
Jeg betaler ca 0.27dkk/kWh eks moms, så det er ikke strømmen der koster, når jeg skal betale 2,3kr/kWh

  • 3
  • 0

Det er en tre års aftale der er lidt dyrere, men alligevel meget billigere end i Danmark og det er jo mærkligt når Christian Kjær udtaler at vi stakkels borgere i dette land betaler meget mere for strøm fra atomkraft.

  • 3
  • 1

OK, så er de svenske priser på nogenlunde samme niveau som de danske.


Og hvorfor udnyttes kablet over Øresund ikke til maks. Vi importerer kun 500MW den vej selvom vores vindmøller ikke kører og det meste el laves termisk. Skulle vi ikke udlede mindre CO2?
Det er åbenbart en brat overgang vindmøllerne oplever, når de ikke mere er garanteret afsætning af deres produkt. Det er surt, at når prisen er høj kan de ikke levere, og når prisen er lav leverer de for meget, så den bliver endnu lavere.

  • 5
  • 4

Det er en tre års aftale der er lidt dyrere, men alligevel meget billigere end i Danmark og det er jo mærkligt når Christian Kjær udtaler at vi stakkels borgere i dette land betaler meget mere for strøm fra atomkraft.


Men det gør I altså.

Og dertil kommer at jeres akraftværker lukker på stribe, fordi prisen ikke er høj nok til at holde dem i drift.

At i så betaler mindre i skat end danskerne, for at bruge strømmen, er jo en anden sag, så hvis du vil sammenligne reelt, så beregn den samlede pris for både el- og netabonnement, minus moms, skatter og afgifter.

Så vil du se at dansk el er billigere end svensk, også selvom vores produktion ikke baserer sig på 40 år gamle anlæg, og stort set alle kabler i landet er lagt i jorden.

  • 10
  • 7

Man må nok bare erkende at Sverige ikke er et godt marked at eksportere til. Det bliver værre endnu når Olkiluoto atomkraftværket bliver færdigt og der bliver mindre eksport til Finland. Det er derfor man koncentrerer sig om at udbygge forbindelserne syd og vest på.

  • 2
  • 1

Der er selvfølgelig behov for balance for at sikre leveringssikkerheden.
Det må nødvendigvis betyde, at der produceres for meget på nogle tidspunkter og slet ikke nok på de stille dage.
Dette kan kun løses med bedre balance mellem alternative former.
men i hovedet på Klimarådet som er sat til at lave udredninger for Regeringen står der kun VE, altså må det som tidligere vist i dette blad blive rigtig dyrt.
men hvorfor føres der ikke en mere afbalanceret plan. og hvorfor er der skæv fordeling på strafafgifterne afh. af om det er EL, gas. etc.
har lige fået EL regningen, de viser 37 øre per KWh og en samlet regning der er 6 gange højere.
Så selvfølgelig er det ret tåbeligt at bruge el til opvarmning, når vi har så meget gas.

  • 3
  • 4

Skyldes ikke at energien kom fra et atomkraftværk!

Årsagen til strømafbrydelsen var, at man ikke havde gjort sikkerheds arbejdet / belastnings fordelingen rigtigt, så et enkelt værk kunne "trække" hele el-nettet ned i knæ?

  • 2
  • 0

har lige fået EL regningen, de viser 37 øre per KWh og en samlet regning der er 6 gange højere.
Så selvfølgelig er det ret tåbeligt at bruge el til opvarmning, når vi har så meget gas.

Det er jo kun et udtryk for at man af en eller anden grund ikke mener at gas skal brandbeskattes.

Og så kan det i øvrigt undre at det er billigere at distribuere gas end el, det burde da alt andet lige være omvendt.

  • 3
  • 0

Dette burde energiafgifterne afspejle - men de giver pt kun incitament til at brænde gas af.


Det er noget sludder. En varmepumpe som kan optage energi i luft ved en cop på 4 kan yde 70 C frem til byen som uden problem kan forsyne de fleste byer. Varmepumpen koster ikke over 3 mio pr mw. Og ved 4000 timer for varmepumpen er det langt bedre end at brænde gas.

Der er ikke brug for afgiftsnedsættelser på strøm der er derimod behov for en kraftig stigning på el-afgiften vedr. den strøm som ikke er produceret fra møller, som vil animere værkerne til at installerer en overkapacitet af varmepumper og gemme varme i vand.

HVis energitilsynet så efter at varmeselskaberne efterlevede varmeforsyningsloven så kan de ikke vælge andet end varmepumper, så var problemet løst.

  • 2
  • 5

Der mangler vist lidt overblik når man brokker sig over at nogen ikke vil købe strømmen. Sverige har ca. 1,5 gange så meget installeret vindkraft som Danmark og har plads til meget mere, på land. Det man konkurrerer mod er svensk vindkraft.

Jeg har ingen grund til at betvivle ovenstående, som giver god mening.

Transaktionerne i Nord Pool er jo åbne, så kan man se på dem der, og forvisse sig om at den svenske vindkraft pga. lavere priser faktisk løber med en voksende del af el-leverancerne i Sverige?

Det vil jo være et ret stærkt argument i denne ret kontroversielle diskussion, som f.eks. nævner protektionisme som årsag.

  • 0
  • 0

Buuhuuu dumme Svenskere i vil ikke købe vores overproduktion ingen kan bruge 🤣

Hvordan man så skulle kunne komme frem til at det skulle gavne de Svenske borgere at ødelægge økonomien i deres egen produktions kapacitet så den skal støttes igennem afgifter betalt af borgerne, skal man nok være mere end bindegal for at påstå, og det gør de selvfølgelig.


Ja, klart, hvorfor skulle man dog, i et fælles nordisk elsystem, tage hensyn til hvad der gavner nogen som helst andre en én selv, her og nu?

I vinteren 2009-2010, da 3-4 svenske akraftværker var nede gennem det meste af vinteren, nåede elprisen i Sverige, Finland og Østdanmark i perioder op over 10 kr/kWh, og svenskerne var stærkt afhængige af el-import, fortrinsvis fra Danmark.

Og jeg gentager; stærkt afhængige - for svenskerne rådede ikke selv over back-up, da både de svenske og norske vandmagasiner hurtigt kom til at stå lavt, pga den fraværende atomkraft.

Næste gang svenskerne kommer i en lignende situation, synes jeg da bare vi skal lukke for kablerne til Sverige, så deres høje elpriser ikke rammer de danske borgere - helt i den rette Rolf Hansen-ånd.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten