Svenskere vil køre hurtigtog til Odense
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Svenskere vil køre hurtigtog til Odense

På et pressemøde i dag vil Statens Järnväger (SJ) fortælle, at togselskabet starter en ny rute mellem København og Odense. Der bliver tale om en forlængelse af SJ's eksisterende rute mellem Stockholm og København. Dermed bliver der blæst til krig om kunderne i togfløjten.

Desuden vil svenskerne fortælle, at DSB trænger til konkurrence i Danmark. DSB har selv ekspanderet kraftigt i Sverige, hvilket betyder at hver fjerde svenske togrejsende fra slutningen af året sidder i et tog, der er drevet af DSB. Det skyldes, at den danske virksomhed har vundet flere udbud ved de to svenske byer Stockholm og Göteborg, skriver Børsen.

Ifølge Jyllands-Posten kommer det svenske indryk ikke som nogen overraskelse for DSB.

»Vi er rustede til at møde konkurrencen. Arriva har tidligere haft planer om at indsætte tog på strækningen, men det blev ikke til noget. Vi har det bedste produkt, som passer til kundernes behov, så det svenske initiativ får os ikke til at ryste på hænderne,« siger Søren Eriksen, adm. direktør i DSB til avisen.

Ifølge DSB planlægger SJ at etablere en afgang om morgenen og en afgang om eftermiddagen, hvor trafikken er størst. Togene på den forlængede rute bliver af typen X2000, som på de lange strækninger i Sverige kan nå en fart på 200 km i timen, samme hastighed er dog ikke mulig mellem Odense og København.

»Jeg har svært ved at se, at SJ kan levere et attraktivt produkt for de togrejsende på strækningen. De kører langsommere, end vi kan gøre. Togene er ikke så komfortable som vores, og de bliver ikke billigere end DSB's bedste priser. Samtidig får passagererne ingen fleksibilitet, fordi de kun har enkelt afgange, mens vi kører fire gange i timen i myldretiden,« siger Søren Eriksen til Jyllands-Posten.

Dokumentation

JP: SJ på danske skinner

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

X2000 er ikke noget hurtigtog... Dets tophastighed er på 200km/t, 20km/t over IC3, IC4 og Öresundstogene. Derudover er X2000 togene ca. lige så gamle som IC3 og er dermed, efter min overbevisning, forældet.

  • 0
  • 0

Det forklarer jo hvorfor jeg en morgen i sidste uge så et X2000-tog på Roskilde Station, uden passagerer. Meget forvirrende, for det burde jo ikke have været der. Nu mangler vi bare at Deutsche Bahn begynder at konkurrere med DSB om direkte forbindelser mellem Esbjerg og Flensburg - Hamburg (at drømme har man vel altid lov til).

  • 0
  • 0

X2000 er ikke noget hurtigtog...

Min fejl, iflg. wiki er 200km/t defineret som højhastighed. Trist for danmark, hvor der kun er to strækninger der kommer op i nærheden af den hastighed...

  • 0
  • 0

DSB burde nu nok ryste lidt på hånden da der ikke skal meget til at overgå komforten DSB tilbyder i myldretidstrafikken. Derudover har SJ tog der er meget bedre egnet til at tage sig af folk med gang besvær, da de har gjort langt mere for at gøre det nemt i alle vogne uden hjælpeudstyr på stationerne til at komme ind og ud af togene. Ved DSB skal man bestille i god tid i forvejen, da der skal en stationsbetjent til at hjælpe med at få folk ind og ud ved hjælp af en storm P løsning.
Havde SJ valgt at køre helt til Flensborg med stop i Kolding, havde jeg foretrukket dem. OGså selvom jeg ikke er gang besværet :)

  • 0
  • 0

Hvorfor er toget forældet?, det er mere lydløst end IC-4 og det kan kører hurtigere end IC-4.. De par gange jeg har prøvet X2000 har det været en meget behagelig rejse uden gear-skift og uden diesel-lyd.

Med venlig hilsen

Morten Bennick

  • 0
  • 0

Der findes så vidt jeg ved ingen global accepteret definition på et højhastighedstog. I EU-regi defineres et højhastighedstog som et tog, der kan køre med n driftshastighed på mindst 250 km/t på nyanlagte baner og en driftshastighed på 200 km/t og opefter på konventionelle, opgraderede baner. Så X2000 kan vel lige akkurat kalde sig selv for et højhastighedstog, men eftersom strækningen København-Odense jo er langt fra at være en højhastighedsbane, bliver der ikke tale om, at SJ nu indfører højhastighedsdrift i Danmark. Begrebet hurtigtog tror jeg til gengæld ikke, at der findes en officiel definition på.

  • 0
  • 0

Der findes så vidt jeg ved ingen global accepteret definition på et højhastighedstog. I EU-regi defineres et højhastighedstog som et tog, der kan køre med n driftshastighed på mindst 250 km/t på nyanlagte baner og en driftshastighed på 200 km/t og opefter på konventionelle, opgraderede baner. Så X2000 kan vel lige akkurat kalde sig selv for et højhastighedstog, men eftersom strækningen København-Odense jo er langt fra at være en højhastighedsbane, bliver der ikke tale om, at SJ nu indfører højhastighedsdrift i Danmark. Begrebet hurtigtog tror jeg til gengæld ikke, at der findes en officiel definition på.

Vi har til gengæld eufemismen »lyntog« - om DSBs langsomme tog på hovedstrækningen København-Odense-Århus-Ålborg.

  • 0
  • 0

X2000 er et komfortabelt tog, ingen tvivl om det. Kurvestyring der sikrer at toget ligger godt i sporet, og dejligt stille, fordi det er et lokomotivtrukket tog. Det hjælper også at det er elektrisk, så man ikke oplever generende gearskift, som i IC3.

Desværre glemte SJ at opgradere lokomotivet, da de, for nogle år siden, opgraderede interiøret. Lokomotivet er altså stadigvæk gammelt, og det betyder at det meget ofte bryder sammen. På Øresundståg har vi helt jævnligt problemer når der står et sammenbrudt X2000 på broen.

  • 0
  • 0

"De kører langsommere, end vi kan gøre."

Er der noget om DSB og IC4 som jeg ikke ved? Er IC3 / 4 hurtigere end X2000? Ikke som så, tror jeg - og de danske tog har ingen "Neigetechnik" for hurtigere kurvehastigheder. Hvordan skal det forstås?

  • 0
  • 0

"De kører langsommere, end vi kan gøre."

Er der noget om DSB og IC4 som jeg ikke ved? Er IC3 / 4 hurtigere end X2000? Ikke som så, tror jeg - og de danske tog har ingen "Neigetechnik" for hurtigere kurvehastigheder. Hvordan skal det forstås?

Det er vel et spørgsmål om, hvilke 'huller' SJ har fået tildelt på skinnenettet. Der er så travlt, at det er puslespillet med andre tog, der sætter grænsen for, hvor hurtigt der køres. Vi ser det også med de nye nonstop lyntog, der tilbagelægger strækningen Århus-Kbh langsommere end one-stop forbindelsen kunne klare de første år efter tunnelåbningen.
Og non-stop toget 5.53 er væsentligt længere tid om at nå til Storebælt end non-stop toget 6,58.

  • 0
  • 0

DSB burde nu nok ryste lidt på hånden da der ikke skal meget til at overgå komforten DSB tilbyder i myldretidstrafikken.

Nu har jeg efterhånden prøvet en del tog rundt om i verden, herunder selvfølgelig X2000 på begge klasser. Og der er ikke noget der slår stillekupeen og 1. på IC3 togene, når det handler om kombinationen af komfort og funktionalitet.

Noget så simpelt som klapbordet i 2*2 figurationen er ren funktionel genialitet.

  • 0
  • 0

Standardpris Kbh-Odense
SJ: 159,50
DSB: 274,00

Med DSBs bedste priser mener han orange billeter som ikke er tilgængelige på de fleste relevante afgange.

Men det virker som om de i virkligheden satser på at samle folk op i Odense som skal til Sverige.

  • 0
  • 0

Og der er ikke noget der slår stillekupeen og 1. på IC3 togene, når det handler om kombinationen af komfort og funktionalitet.

Jo, stillekupeen på almindelig klasse i samme IC3 tog slår klart førsteklasse i komfort. Noget så simpelt som at toget der ikke ryster så meget, at man har udviklet kronisk migræne ved arbejde med computeren inden man er nået halvvejs.

  • 0
  • 0

[quote]Og der er ikke noget der slår stillekupeen og 1. på IC3 togene, når det handler om kombinationen af komfort og funktionalitet.

Jo, stillekupeen på almindelig klasse i samme IC3 tog slår klart førsteklasse i komfort. Noget så simpelt som at toget der ikke ryster så meget, at man har udviklet kronisk migræne ved arbejde med computeren inden man er nået halvvejs.
[/quote]

Nu skrev jeg jo også Stillekupeen OG 1. Problemet med 1. er alene at det ligger i enden af toget og derfor berøres mere af rystelser end stillekupeen.

  • 0
  • 0

Jeg ville hjertens gerne skifte til SJ, såfremt jeg kunne bruge den planlagte strækning til noget, af ren irritation over DSB.

  • 0
  • 0

Det mest vigtige i denne situation der opstår er vel, at man kan VÆLGE andet end lige DSB. Så hvis jeg skulle med toget, så ville jeg vælge SJ af den simple grund, at det ikke er DSB!

  • 0
  • 0

Standardpris Kbh-Odense
SJ: 159,50
DSB: 274,00

Men ingen klippekort, månedskort eller stop på Korsør: Irrelevant

  • 0
  • 0

"De kører langsommere, end vi kan gøre."

Er der noget om DSB og IC4 som jeg ikke ved? Er IC3 / 4 hurtigere end X2000? Ikke som så, tror jeg - og de danske tog har ingen "Neigetechnik" for hurtigere kurvehastigheder. Hvordan skal det forstås?

Langsommere acceleration. En del vigtigere i Danmark end i Sverige.

  • 0
  • 0

Sikke negative kommentarer. X2000 er et herligt tog. Svensk når det er bedst. Designet er mere solidt og diskret og derfor mere afslappende end IC3. Detaljer i lys birk. Der er så vidt jeg husker let tonede ruder, og man sidder dejlig højt. Plads til bagage nær indgangene. Bistrovogn. Jeg kan ikke forstå hvorfor I foretrækker IC3.

Hvis IC3 kan kører hurtigere, som DSB hævder, skyldes det vel at IC3 er lettere og accelererer bedre? Samt måske at "særlig lette togsæt" (læs: IC3) er godkendt til 200 km/t på visse baner, som ellers kun tillader 180. Der kan nu næppe være mange minutters forskel på Kbh-Odense.

Og: hvornår begynder de?

  • 0
  • 0

Jeg forstår virkelig ikke, at Søren Eriksen seriøst mener, at komforten i DSBs tog er bedre end i X2000. Bevares, komfortoplevelsen er vældig subjektiv, men jeg vil til enhver tid vælge en X2000 fremfor IC3, IR4 og især IC4!

Jeg synes jo toget er langt mere stille, fordi motorerne ikke sidder under vognen. Desuden er det stor betydning for mig, at der findes en bistro ombord istedet for en kioskvogn, der måske, måske ikke er med toget på den afgang jeg har valgt.

Og så kan jeg godt leve med, at der kun findes en afgang (normalt skal jeg nå noget, og derfor er kun én afgang tilfredsstillende... de andre afgange kommer jeg enten for tidligt eller for sent til det jeg skal, og de afgange er derfor ikke brugbare).

Desuden tager SJ's tog ifølge køreplanen kun 1 time og 30 min fra Kbh til Odense - DSBs normale tog tager 1 time og 31 min.

  • 0
  • 0

Siden den gode Søren Eriksen fra DSB stiller op til TV og DSB laver en masse pressespin ang. køretider/priser/komfort viser blot at DSB er temmelig nervøs for dette træk. Faktisk har det givet SJ en del mere omtale end dette let forlængede løb berettiger.
Og mon ikke SJ kunne finde på at kører flere tog København-Odense (måske videre til Fredericia)? Helt morsomt bliver det når/hvis DB laver tilslutningsforbindelser i Fredericia.

Personligt har jeg været i Stockholm og Göteborg en del gange i årenes løb og hvis det var muligt, så stod X2000 høj på listen over mulige transportformer. Men - indrømmet - teknikken i togene er ved at være pensionsmoden.

IC3 var bygget med høj acceleration og lavt dieselforbrug for øje (meget i modsætning til IC4, der nærmest er en standart 4 aksel godsvogn, som tilfældigvis har fået en dieselmotor monteret og nogle vinduer og sæder). X2000 er bygget til et helt andet standsningsmønster end det danske og faktisk er X2000 en stor tung jernklods.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten