Svenskere lukker to akraft-reaktorer før tid
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Svenskere lukker to akraft-reaktorer før tid

Illustration: vattenfall

Nordens største kraftværk, atomkraftværket Ringhals ud til Kattegat syd for Gøteborg, bliver amputeret tidligere end planlagt.

Hovedejeren, det svenske energiselskab Vattenfall, forudser, at strømpriserne bliver ved med at være så lave, at det ikke kan betale sig at køre med de to ældste af værkets reaktorer.

De skulle have været taget ud af drift i 2025. Nu bliver det mellem 2020 og 2018, oplyser Vattenfall i en pressemeddelelse.

Torbjörn Wahlborg, der er direktør for Vattenfalls kraftværker, henviser desuden til øgede produktionsomkostninger uden at uddybe, hvad de skyldes.

»Vattenfalls beslutning er forretningsdrevet,« understreger han for at udelukke, at selskabet er ude i et ideologisk korstog mod kernekraft.

»Naturligvis er det beklageligt at lukke velfungerende produktionsenheder, men nogle gange er det uundgåeligt,« tilføjer direktøren.

Vattenfall beholder de to øvrige reaktorer på Ringhals, 3 og 4, ligesom selskabets tre reaktorer på Forsmark-atomkraftværket skal køre videre. Alle de fem er planlagt til at leve i 60 år, hvilket vil sige frem til begyndelsen af 2040’erne.

Vattenfall ejer 70,4 procent af Ringhals-reaktorerne. De øvrige aktier sidder tyske E.on på, og tyskerne skal være med på lukningen, understreger Vattenfall. E.on har ikke udsendt nogen meddelelse som reaktion på den svenske beslutning.

Ringhals 1 er en kogendevandsreaktor (BWR, boiling water reactor), som kom i drift i 1976. Dens nuværende nettoeffekt er 857 MW.

Ringhals 2 er en trykvandsreaktor med en effekt på 886 MW. Den blev sat i drift i 1975.

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Beslutningen er nok fremskyndet af at R1 og R2 har licensudløb i 2025/26 og SSM har stillet krav om at der skal være alternative kølesystemer installeret senest 2020.

Der er således kun 5 års produktion til at afskrive denne investering.

Det samme gør sig iøvrigt gældende for Oskarshamn 1

Svensk akraft er i forvejen presset på prisen; Selvom værkerne er afskrevet har de et omkostningsniveau per kwh kun få ører under Nord Pool gennemsnitspris.

  • 12
  • 0

Beslutningen er nok fremskyndet af at R1 og R2 har licensudløb i 2025/26 og SSM har stillet krav om at der skal være alternative kølesystemer installeret senest 2020.

Eller også skyldes det netop tiltagene som beskrives i artiklen der linkes til sidst.

I stedet for konkret at gå efter lukning af bestemte reaktorer kommer energiaftalens øgede sikkerhedskrav og forhøjede kerneaffaldsafgift fra 2,2 til 3,8 øre pr. kilowatttime ifølge Miljøpartiet til at betyde, at de fire ældste reaktorer lukker. Det er Oskarshamn 1 og 2 samt Ringhals 1 og 2.

Det er ingen hemmelighed, at den svenske regering aktivt går efter at komme af med alt fossil energiproduktion, herunder også a-kraft.

  • 5
  • 1

Den primäre grund er at den nye regering med miljöpartiet höjer produktionsskatten med 17%.
Det var miljöpartiets målsätning at lukke to eller flere reaktorer i mandatperioden gennem at göre det for dyrt at bedrive A-kraft.
De ekstra skattepenge går til at subvensonere vindkraften.

  • 6
  • 5

Burde man ikke se elproduktionen i et lidt større perspektiv?
Forudsat disse a-værker ellers ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko, så er det vel bedrøveligt at disse værker lukker, så længe der laves strøm ud af kul andre steder i norden. Det må være kul-værkerne der er første prioritet til nedlukning!!!

  • 14
  • 0

De to reaktorer har ellers lige været igennem omfattende moderniseringer, som tog et helt år at gennemføre, frem til sommeren 2010.

Det blev således ikke meget levetidsforlængelse de fik ud af det.

Det er i øvrigt interessant at nyheden kommer nu, lige mens de begge er lukket ned.

Ringhals 1

"Avställd för revision 12 april - 8 juni."

Ringhals 2

"Avställd för reparation av bottenplåt.
Eftersom R2 i år har planerat ett antal större säkerhetsombyggnader och ett långt revisionsstopp, kommer inte blocket att återstartas förrän i november.
2015 års revisionsarbeten är planerade att starta den 25 juli.

Det var i samband med fjolårets översyn av Ringhals 2 som ett ökat läckage av kalkhaltigt vatten från reaktorinneslutningens bottenplåt uppmättes. För att kunna lokalisera och reparera skadan frilades delar av plåten, som är täckt av ett tjockt lager betong. Samtidigt gjordes även allmänna kontroller av plåtens status. Vid inspektionen upptäcktes förändringar i plåten orsakade av korrosion. Inspektioner och analyser har kommit fram till att korrosionsangreppen finns på den yta av plåten som under byggtiden låg öppen längre tid än övriga delar. Hela denna yta kommer nu att behöva friläggas. Arbetet är mycket tidskrävande. Betongen och lecablocken ovanför plåten måste tas bort relativt försiktigt så att man inte orsakar andra skador. Därefter kommer skadad plåt att repareras, golvet att återgjutas och till sist ska reaktorinneslutningen täthetsprovas igen."

Det skal da blive interessant at se om R2 overhovedet kommer i drift igen, efter dagens melding, for reparationen må da være en kostbar affære i forhold til at der kun er udsigt til 3-5 års drift.

  • 11
  • 2

Kernekraft har stadigt intet med fossil energiproduktion at gøre (der er ingen fossiler i kernekraft) selvom det er muligt at det svenske "Miljøpartiet" gerne vil lukke for kernekraft af bagvejen ved at lade kernekraft betale for substitueret vind og solenergiproduktion.

  • 13
  • 6

Fraregnet effektskatten men inklusive henlæggelser til nedbrydning var Ringhals' produktionsomkostning alt inklusive 18 øre/kWh i 2014.
De fire reaktorer ydede i alt 2808 MW, det dobbelte af den danske vindkraft. Og ikke som vinden blæser. Burde vi ikke prøve at købe reaktorerne og få lov til at drive dem videre?
Jeg ville i hvert fald gerne købe strøm til den pris.
Den nordiske systempris i 2014 var i øvrigt i gennemsnit 22,1 øre/kWh.
Er ny vindkraft til omkring 100 øre/kWh mon ikke også for dyr?

  • 13
  • 18

Søren

Slå nu koldt vand i blodet og læs hvad der faktisk står i artiklen. Fx skal EON acceptere Vattenfalls tanke om lukning og fx er det ikke hele Ringhals, men kun de to ældre reaktorer, der står foran en del opgradering og som Søren Lund skriver allerede blev repareret i 2010 og aktuelt er lukket for reparation.

Kort og godt det er ikke en done deal og under alle omstændigheder ikke før 2020, så du og sikkert også andre REO'er kan slå til med et tilbud forinden. Så kan I, ligesom da jeg selv som ung kæmpede med at holde en skøn 6M R båd fra 1921 sejlende, bruge jeres fritid og opsparing på at holde reaktorerne kørende.

Der er vist ikke noget havvind til 100 øre/kWh i Danmark og Anholt der er dyrest er jo del i en langsigtet satsning. Du ved en satsning på hvordan vi skal producere billig energi i fremtiden og der ligger det jo tungere med i hvert tilfælde KK i nærområdet som jo tenderer imod at blive dyrere år for år og dyrere efterhånden som projekterne fuldføres.

  • 12
  • 5

Så kan I, ligesom da jeg selv som ung kæmpede med at holde en skøn 6M R båd fra 1921 sejlende, bruge jeres fritid og opsparing på at holde reaktorerne kørende.


Den havde jeg ellers ikke noget imod at bruge min tid på ... 6-meteren altså ... hvis bare jeg havde den ... tiden altså!

Sejler den endnu?

Husk, der er Robbe & Berking Cup i Flensburg sejlklup den første uge i Juni, med klassiske 6mR, 8mR og 12mR i massevis. Man bliver jo helt beruset af at se på disse skiwe.

  • 2
  • 2

Hej Søren

Den sejler endnu gør den og du får lige dette link. Med skam at melde at det ikke min fortjeneste at den ser så umanerligt pragtfuld ud i dag, men vi holdt den da i live i en kritisk periode - ellers var den endt som plug.

http://www.kas.dk/IndlaegVis.php?p_id=2216...

Efter en 5MTR og en Junior båd og joller, og surfere og... så nøjes jeg med kajakker og andres både i vore dage - nok bedst at jeg holder mig væk fra fristelser, men god tur til Flensborg.

  • 1
  • 2

Ja prisen er inklusive skrotning.
Min rapport om Dansk Vindkraft i 2014 ligger ganske rigtigt på REO.s hjemmeside. Man kan jo slå op på side 1 og 2 og derefter fundere lidt over, hvordan vi skal kunne basere noget som helst på vindkraft. Back-up bør af indlysende grunde indregnes i prisen. Og da tyskere og englændere har begivet sig ud i det samme åndssvage vindprojekt som danskerne bliver der rift om den skandinaviske reguleringskapacitet.

Det er et sørgeligt faktum, at Aftenlandene har mistet evnen til at gennemføre store projekter. Man tænke på IC4, Joint Strike Fighter, Musikhuset i Hamburg, Lufthavnen i Berlin og atomkraftværket i Finland.

For 30-40 år siden kunne man bygge et atomkraftværk på 3-4 år til en særdeles rimelig pris. Frankrig byggede oven i købet en formeringsreaktor, der i det meste af et år -ca. 8 måneder- ydede 1200 MW med et forbrug ca. 600 kg uran, der bagefter kun behøvede opbevaring i et par hundrede år. Mod et årligt kulforbrug på ca. 3,5 millioner ton for den samme ydelse.

Ondskabsfulde kommunister og uvidende og hysteriske kvindemennesker fik sat en stopper for
projektet. Reaktion, bagstræb og foragt for miljøet har gode kår!

Var der nogen der sagde "Untergang des Abendlandes?"

Nogen bør kunne give et bud på årsagen til, at vi har mistet evnen til at gennemføre store projekter. -Russerne synes ikke at have mistet hverken evnen eller viljen eller lysten!

  • 6
  • 12

Søren Holst kjærgaard

Der er heller ingen andre der kan bygge KK til konkurrencedygtige priser udenfor det du poetisk kalder aftenlandet.

Det er drønærgerligt at breeder reaktorer ikke blev standarden. Men mon ikke du retter smed for bager, da forretningsmodellen i Westinghouse, GE og Areva jo altid har været at have stabile indtægter på leverancer af fuel, og så fungerede de almindelige reaktorer jo nogenlunde som de skulle.

Uden breeder reaktorer, så er der heller ikke meget udsigt til at noget som helst samfund kan basere sig på KK alene.

Vindenergi kunne hele verden den dag imorgen vedtage skulle levere hele pakken og det ville være teknisk muligt og tilmed ret tæt på realistisk rent økonomisk også uden at indregne de voldsomme eksternaliserede omkostninger ved fossil energi.

Her er hvad nogle mener om Superphenix "France is the only country in the world ever to operate a commercial scale (1,200 MWe) sodium cooled, plutonium fuelled fast breeder reactor, the Superphe ́nix at Creys- Malville. However, the French fast breeder reactor program turned out to be too costly and could never compete with light water reactor technology. Numerous technical prob- lems, low uranium prices and massive opposition exacerbated the poor economic and operational performance of the fast breeder reactor. Superphe ́nix only operated about half of the time that it was officially connected to the grid and was shut down in 1998 with a lifetime load factor of less than 7%.
The Superphe ́nix predecessor, Phe ́nix at Marcoule, which began operating in 1973 and will be shut down later in 2009, has experienced numerous sodium leaks and fires and a series of potentially serious reactivity incidents. The lifetime load factor of ap- proximately 45% is one of the lowest in the world." https://www.princeton.edu/sgs/publications...

Den klarede lige netop en capacity factor på 7%, så mon ikke de fleste ingeniører mener at der var lidt hastværk lastværk.

  • 3
  • 4

Tyrkisk atomkraft iflg. artikel i Ingeniøren.
Investering 140 milliarder kr
Afskrivningsperiode 30 år
Rentefod 3,5 % p.a.
Nominel kapacitet 4800 MW
Loadfaktor estimeret 0,9
Kapitaludgift 20,1 ørekWh
Drift incl. henlæggelser til nedbrydning og deponering som Forsmark i 2014
13 øre/kWh.

Sum 31 øre/kWh

Anholt
Investering 10 milliarder kr
Afskrivningsperiode 30 år
Rentefod 3,5 % p.a.
Loadfaktor 0,,45
Kapitaludgift 34,5 øre/kWh
Drift excl. henlæggelser til nedbrydning og deponering estimeret 5 øre/kWh
Drift helt uforudsigelig, varierende mellem 400 MW og 0 MW.

Sum 39,5 øre/kWh

Man skal være et rigt land for at vælge vindkraften, for man skal jo også investere i 100% back-up kapacitet.

Back-up er ikke ufarlig. Hørte lige i fjernsynet, at en arbejder er død under losning af et skib med træpiller, og yderligere to alvorligt syge.
.

  • 6
  • 13

Kølemidlet var metallisk natrium ved en temperatur på ca. 550°C, langt under natriums kogepunkt, så det primære kredsløb var omtrent trykløst.
Jeg har selv arbejdet med metallisk natrium i teknisk målestok i mange år, og vist skal der da passses på, men jeg nægter at tro, at problemerne var uløselige, hvis viljen og den politiske opbakning var til stede.

Og det synes jeg nok den burde have været.
Et moderne menneske har et effektforbrug på ca. 4 kW.
1 ton uran i en formeringsreaktor kan præstere ca. 1 GWår. Danmark 5 millioner indbyggere kunne altså besørge hele deres energiforbrug ved hjælp 4*5 = 20 tons uran per år. Det er ikke meget.

Det udbrændte brændsel ville fylde et par kubikmeter og kunne for en såre beskeden omkostning proppes ned i et 3 km dybt hul, hvilket ikke engang ville være nødvendigt, idet det ville være harmløst efter få hundrede år. Og det ville heller ikke kunne bruges til bomber.

Russerne arbejder da også stadig med teknologien. Hvis jeg var ung, ville jeg lære russisk og deltage i arbejdet med en effektiv løsning af Verdens energi- og miljøproblemer.

  • 6
  • 11

Anholt
Investering 10 milliarder kr
Afskrivningsperiode 30 år
Rentefod 3,5 % p.a.
Loadfaktor 0,,45
Kapitaludgift 34,5 øre/kWh
Drift excl. henlæggelser til nedbrydning og deponering estimeret 5 øre/kWh
Drift helt uforudsigelig, varierende mellem 400 MW og 0 MW.

Sum 39,5 øre/kWh


SHK - Anholt's load factor er 50% og afskrivningsperioden er 11,4 år (50.000 flt), så det er en ommer!

Udbuddet til Horns Rev 3 er allerede vundet af Vattenfall. Byhheprisen fremgår ikke af udbuddet, men garantiprisen blev 77 øre/kWh ... 27% lavere end Anholt ... og den må forventes at have betragteligt højere load factor en Anholt.

Indtil videre er det primært landmøller de svenske akraftværker skal konkurrere imod, og her ved du præcis hvad de får for strømmen i USA, nemlig:

http://cleantechnica.com/2014/05/08/2013-p...

Power Purchase Aggreement: 2,1 cent/kWh (14,3 øre/kWh)
+ Production Tax Credit i 10 år: 2,4 cent/kWh (16,4 øre/kWh)

Samlet pris i de første 10 år: 30,7 øre/kWh
Samlet pris i de resterende 15 år: 14,3 øre/kWh

Gennemsnitspris i 25 år: 22,12 øre/kWh

Bemærk; det er gennemsnitsprisen for vindmølleprojekter i HELE midtvesten ... ikke bare et enkelt billigt eksempel.

  • 10
  • 3

Ondskabsfulde kommunister og uvidende og hysteriske kvindemennesker fik sat en stopper for
projektet.
[...]
jeg nægter at tro, at problemerne var uløselige, hvis viljen og den politiske opbakning var til stede.
[...]
Russerne arbejder da også stadig med teknologien.


Nå, jamen så er der jo stadig både vilje og politisk opbakning ovre hos de "ondskabsfulde kommunister", forstår jeg.

Har de ekstra 20 års vilje og politisk opbakning så løst problemerne med teknologien?

Eller mangler de lige en ung SHK der kan russisk, til at fixe de sidste småproblemer? ;-)

  • 8
  • 4

Jeg har selv arbejdet med metallisk natrium i teknisk målestok i mange år, og vist skal der da passses på, men jeg nægter at tro, at problemerne var uløselige

Alle der har leget med reatorer med metaliske kølemidler har ellers erklæret dem uløselige, men det er måske forbigået din opmærksomhed ?

Problemet med flydende metaller er noget at have dem i, specielt metaller der er så reaktive som Natrium.

Hvis du bruger metalrør vil natrium legere sig ind i rørenes materiale -- uanset hvilket metal de er lavet af -- og gradvist nedbryde enhver egenskab du har designet ind i dem, inklusive "tæthed".

(På et tidspunkt var der nogen der troede de havde fundet de vises sten mht. til computerkøling: De bruge en flydende legering af Galium og fik en masse "buzz" på deres prototype. De endte med præcis samme problem i omvendt retning: Rørenes metal legerede sig ind i den flydende legering der størknede.)

Det eneste sted metaliske kølemidler er brugt produktionsmæssigt i atomreaktorer, er de militære spionsatelitter som USSR opsendte og som havde typiske levetider på nogle få år (stråling fra reaktoren ødelagde sensorene) og som nu forurener visse orbitaler med dråber af natrium, fordi de er utætte.

  • 11
  • 3

Har de ekstra 20 års vilje og politisk opbakning så løst problemerne med teknologien?


Brændslet er stadig svært, heavy components er ikke. BN-600 kører med mere en 30 års erfaring, og BN-800 kører på MOX fra militært materiale. Kommerciel drift af disse reaktorer er muligt med de kompetencer de har ved Beloyarsk, men teknologien kan selvfølgelig ikke eksporteres til en operatør der kun har erfaring med letvandsreaktorer.

I næste uge er der en større konference i Nice om kernekraft. Der er et massivt japansk/europæisk samarbejde om ASTRID reaktoren. Her arbejdes der primært med computersimuleringer og kvalifikationstests af materialer fremfor prototypebyggeri.
http://icapp.info/program.index.html

  • 3
  • 5

Ondskabsfulde kommunister og uvidende og hysteriske kvindemennesker fik sat en stopper for
projektet. Reaktion, bagstræb og foragt for miljøet har gode kår!

Var der nogen der sagde "Untergang des Abendlandes?"

Nu står du med to muligheder: Dementi eller dokumentation for din påstand.

Kernekraft ville være så meget mere spiseligt for befolkningen som helhed, hvis dens forkæmpere ikke var så radikaliserede. Det er jo nærmest som at være til fredagsbøn i Grimhøjmoskeen.

  • 15
  • 6

For lige at vende tilbage til Ringhals' økonomi. I 2013 blev der solgt 26.7 TWh til en pris på 7.96 mia SEK (0.298 SEK/KWh, 23.8 danske øre/KWh). Omkostningerne forbundet med produktion var 7.33 mia SEK (profitmargin: 8.5%). Overskuddet går til at betale af på gæld så man ender med et beskedent overskud i regnskabet på 6 mio SEK.

Hvis man ser bort fra vedligeholdelsesarbejder og refueling stop så ligger kapacitetsfaktoren for de fire reaktorer mellem 91 og 98 %, Dvs. stort set grundlast.

Kilde: https://corporate.vattenfall.se/globalasse...

Der kommer så en effektskat øgning på 1.5 øre / KWh (fra 5.5 øre/KWh), samt en øget indbetaling til dekomissionering og affaldshåndtering på godt en øre/KWh.

Derudover skal der laves alternative kølesystemer, der kan køle reaktorerne i tilfælde af et LOCA. Man vil ikke stå som i Fukushima Daichi hvor man prøvede at pumpe vand ind via brandsluknings-rørsystemet, der slet ikke var egnet (trykprøvet) til formålet. Dette skal være indført senest 2020 og afskrives over resten af reaktorens levetid, der jo er kort for R1 og R2's tilfælde

For R1 og R2 presser det kostprisen per KWh for højt op. Når der så er samtidigt kommer mere vindkraft i Nord Pool systemet med tilhørende negativt pristryk er det ikke længere rentabelt at operere disse.

  • 13
  • 1

Hvis man læser det link om Superphenix som jeg bragte, så kan man se at Superphenix kunne levere weapon grade plutonium og det var med til at legitimere interessen for konceptet og i flere omgange medvirkende til at man valgte at forlænge driftsperioden samt retfærdiggjorde noget af det enorme økonomiske tab som den franske regering dækkede. Og plutonium er da sikkert også en del af baggrunden for den russiske interesse.

"With an approximate 1 percent content of plutonium, the La Hague facilities separated about 17 tons of plutonium in 1997. This is roughly the magnitude of the total cumulated quantity of plutonium that had been irradiated in French breeder reactors as of the end of 1996 when Superphe ́nix was shut down permanently."

"The CEA’s military department had a keen interest in fast breeders because of the fact that, as a by-product, they generate super grade plutonium in the breeder blankets. Even if the utilities involved in the Superphe ́nix project always categorically rejected the idea of a military link, it is clear that Phe ́nix was used for the generation of plutonium for France’s nuclear-weapon program."

Nå men tilbage til Vattenfall beslutningen, er der så nogen som har valide tal for Ringhals økonomien, der kan forklare beslutningen, der måske har relevans for en større del af de mange ældre KK værker verden over.

  • 2
  • 2

@ Jens Stubbe,

Det er drønærgerligt at breeder reaktorer ikke blev standarden. Men mon ikke du retter smed for bager, da forretningsmodellen i Westinghouse, GE og Areva jo altid har været at have stabile indtægter på leverancer af fuel, og så fungerede de almindelige reaktorer jo nogenlunde som de skulle.
Uden breeder reaktorer, så er der heller ikke meget udsigt til at noget som helst samfund kan basere sig på KK alene.


- Nej, der var fornuft. Breederen byggede på den formening, at uran snart slap op. Erfaringen har vist, at der er enorme mængder uran til rådighed, især når man medregner ressourcerne i havet.
Breederen medfører masser af problemer, kun Rusland arbejder seriøst med typen. Men fornylig har man sat projektet med en 1200 MW breeder på vågeblus indtil man har løst et problem med brændslet.
Det ville i øvrige tage ca. 16 år for SuperPhenix at fordoble sin fissile mængde - altså plutonium. Mon ikke det er mere betryggende at benytte en letvandsreaktor?

Man retter i øvrigt ikke smed for bager, i Holbergs udgave var det omvendt, man (hen)"rettede en af 2 bagere i stedet for den eneste smed.

  • 4
  • 5

Hvis man læser det link om Superphenix som jeg bragte, så kan man se at Superphenix kunne levere weapon grade plutonium


Du skal ikke tro alt, hvad du læser Jens.
Skal man udvinde våbengrade plutonium skal brændslet kun være i reaktoren ca. 1 måned - herefter skal reaktoren lukkes ned, ud med brændslet - ind med noget andet.
Imens skal IAEAs kontrollanter spises af med en søforklaring etc. etc. Den historie er lige til en af bloggerne!
Hvor længe skal man blive ved at høre de søforklaringer om plutoniumbomber, som ligger i science fiction-klassen? Den enkle sandhed er den, at ingen civile a-værker leverer materiale til militæret.
Der er langt mere substans i at se på chokoladefabrikkerne, der er potentielle leverandører af TNT, der består af samme grundstoffer, som man finde i chokolade.

  • 4
  • 5

Tror du det kan forrente sig at gennemføre den omtalte reparation af bundpladen i R2, med de få års produktion der er tilbage?

Hvis ikke, må man jo formode at R2 ikke bliver genstartet.

Pas.

Det er værd at bemærke salgsprisen per KWh er næsten fordoblet siden 2001 fra 0.158 SEK/KWh (29.5TWh solgt for 4.67 mia SEK) til 0.298 SEK / KWh i 2013. Men omkostningsniveauet er også steget meget i samme periode, f.eks er omkostningerne til brændsel steget fra 1.26 mia SEK til 2.91 mia SEK i samme periode.

Det er slut med billigt brændsel fra downmixet HEU, da russerne efterhånden er igennem deres stockpile af HEU fra demonterede sprænghoveder.

  • 6
  • 1

PAH

Det så også nøjagtigt driftsmønsteret for Superphenix og hendes ældre søstre. Derfor den realiserede kapacitetsfaktor på 7%.

Læs linket jeg bragte.

Tak for Holberg korrektionen.

Din optimisme med udnyttelse af uran i havet er næppe berettiget, da det med de ideer man hidtil har afprøvet har vist sig prohibitivt dyrt og KK kæmper jo pt. en kamp med alt for høje udgifter i forvejen.

  • 6
  • 2

Det er værd at bemærke salgsprisen per KWh er næsten fordoblet siden 2001 fra 0.158 SEK/KWh (29.5TWh solgt for 4.67 mia SEK) til 0.298 SEK / KWh i 2013.


Nu ved jeg ikke hvor du læser tallene, men den lave pris må vel hidrøre år 2000 og ikke 2001?

Her ses elprisudviklingen i SE3 i årene 2000-2014 iflg i svenske kroner: https://www.dropbox.com/s/jrwpzda7nic6p7u/...

(Mærkværdigvis mangler Nordpool den svenske pris for 2011, så jeg har taget systemprisen med som indikering)

Året 2000 var et ekstremt vådår, som trak elpriserne ned i hele Norden. I SE3 (som dengang var identisk med hele Sverige) var gennemsnitsprisen faktisk 0,120 SEK/kWh, men Ringhals har jo nok lukket for revision og refuelling mens prisen var lavest.

I 2001, 2002 og 2003 var elprisen hhv 0,210 , 0,252 og 0,333 SEK/kWh, svarende til 0,265 SEK/kWh i gennemsnit, og hvis vi medregner inflation siden 2002, så svarer det til 0,293 SEK/kWh, hvilket nogenlunde svarer til de seneste tre år, og også tæt på den pris Ringhals har solgt til.

Grafen viser også prisen for nogle af de tørre år. Toppen i 2010 skyldtes dog en kombination af at året ikke bare var tørt og vinteren kold, men også at 4 reaktorer - herunder R1 og R2, samt en tredje R? og O3, stort set var sat ud af drift gennem hele vinteren.

Vattenfall kender jo alt til tør- og vådår, og deraf svingende elpriser, så hvor ekstremen i år 2000 selvfølgelig ingen konsekvenser havde for det lange perspektiv, så må de jo vurdere at der, pga den stigende vind-kapacitet, bliver længere mellem de høje priser og kortere mellem de lave, samtidig med at der i stigende grad vil dukke overraskelser op som f.eks. den gennemtærede bundplade.

  • 5
  • 2

Side 25 her: http://www.barsebackkraft.se/files/ringhal...


Ah - okay, tak.

Den viser jo bl.a. også at salgsprisen i 2000 var 4.166 [Mkr] / 18.610 [GWh] = 0,224 SEK/kWh - altså noget højere end i 2001, selvom det iflg Nordpool faktisk var i år 2000 markedsprisen var ekstremt lav.

Underligt!

Der er ganske god forklaring på den lave elpris i år 2000, og faktisk også år 1998 og 2001, når du ser på side 27 (Diagram 22) i denne: http://www.svenskenergi.se/Global/Statisti...

Den højeste søjle er år 2000, hvor der altså strømmede 25 TWh mere vand-energi til magasinerne end normalt - og det er selvfølgelig noget der rammer elpriserne hårdt, især når der kommer sådan en hel serie af vådår som 1997-2001.

Din rapport fra 2001 viser i øvrigt også en meget lav salgspris for 1999, og med ovenstående forskydning passer det jo fint med at også 1998 var ekstremt vådt. Forskydningen undrer mig dog stadig.

Hvorom alting er, så er der, og har altid været, en nøje sammenhæng mellem elprisen og tilstrømningen i Norden, så det er nok ikke fair at sammenligne prisen i årene 1997-2001 med prisen i de seneste år.

Hvis vi derimod skal finde to år der tilstrømnings-mæssigt ligner 2012-2013, så var det årene 2005-2006.

I 2005-2006 var gennemsnitsprisen 43,48 SEK/kWh inkl. inflation. I 2012-2013 var den kun 35,88 SEK/kWh.

Så med næsten præcis den samme tilstrømnings-ressource, og endda væsentligt højere kul og gaspriser, end 7 år tidligere, så faldt elprisen jo generelt med 17,5% gennem disse 7 år - og uden at have set tilstrømning-data for 2014, så ser det jo ud til at prisfaldet fortsætter.

Det er måske denne tendens Vattenfall nu drager konsekvensen af.

  • 5
  • 3

I aftenens TV udsendelse med Dorte Falk om PSO afgiften fik vi at vide, at den høje elpris i Danmark skyldtes at vi måtte bidrage til den "grønne omstilling" af elforsyningen.
I en temmelig stor del af tiden er hverken vind- eller solkraft til rådighed. Skal resten være grønt skal det være biomasse. Det er ikke billigt.
Og i øvrigt er ikke biomasse nok til andet end smålande som Danmark.
Vor energipolitik er stadig et absurd teater. Skabt af forbryderen Amdi Petersen og demagogen og fantasten Svend Auken.

  • 5
  • 13

SHK

Der er masser af potentiale for at basere hele kloden på vindkraft og solkraft - og nej man behøver ikke biomasse, men vælger måske af andre grunde end økonomi at udnytte biomasse.

Vindenergi er for nu at skære det ud i pap meget tæt på at blive så billig at man kan producere Synfuel, der helt og holdent erstatter olie.

Vindkraft er i de fem seneste år faldet i pris med 58% eller ca. 15,6% årligt. Vestas der var i krise for fem år siden har intet problem haft med at tilpasse sig udviklingen og er nu et firma, hvor stort set alle nøgletal er i fremgang.

Det store spørgsmål er om det muligt at fortsætte den mulighed indtil der er skåret yderligere 80% af prisen på vindkraft, da det så bliver billigere at producere syntetiske brændstoffer end samme brændstoffer med udgangspunkt i råolie.

Jeg forventer at det lykkes og også indenfor en tidshorisont, der er meget kortere end de fleste forestiller sig det.

Denne artikel omtaler den relativt nye Fullenkamp rapport, der anslår 30% til 50% omkostningsreduktion ved mere rationel produktion af vindmøller. windpowerengineering-digital.com/windpowerengineering/february_2015?pg=13#pg13

Hvis du vil følge med i vindenergi istedet for dine gentagne forsøg på at fremføre forældede gennemsnitstal (OECD og EIA er totalt uden jordforbindelse når det gælder solenergi og vindenergi), så kunne du med fordel starte med at læse windpower engineering og Cleantechnica. Så holder du måske op med at fremføre påstande som de kritiske læsere her på ing.dk kan rive arme og ben af på et øjeblik.

Omkring den variende ydelse fra sol og vind, så har begge teknologier store muligheder for at forbedre kapacitetsfaktoren betydeligt og der er samtidigt et styrtdyk i i prisen på batterier. Med HVDC grid bliver store områder bundet bedre sammen og variationen i produktion bliver udlignet sammen med variationen i forbrug. Energibesparelser slår især igennem på peak power forbrug og der er store muligheder for at flytte forbrug af el til opvarmning med varmepumper og mange andre elforbrugende processer kan flyttes i tid.

Den vigtigste mulighed for at udnytte overskydende strøm bliver dog at bruge elektricitet til at fremstille Synfuels.

De eksisterende kraftværker vil over en rum tid blive udfaset måske bortset fra biomasse, affaldsforbrænding og vandkraft, der formentlig vil blive holdt kørende.

I Vattenfall sidder der en gruppe kompetente udviklere af vind parker onshore og offshore, så mit gæt er at ledelsen i Vattenfall ser skriften på væggen for Ringhals og deres andre kraftværker - som de jo også jævnt hen forsøger at sælge eller lukke.

  • 6
  • 5

Hvis kernekraft er så dyr, og meget dyrere end vindkraft. Hvordan kan det så være, at vi i det vindkraft dominerede Danmark betaler ca. 2,20 kr./kW, mens de i Malmø, i det kernekraft dominerede Sverige, betaler 0,60 kr./kW. Det påståede dyre kernekraft giver el til ca. en fjerdedel af vindkraften.

  • 2
  • 13

Hvis kernekraft er så dyr, og meget dyrere end vindkraft. Hvordan kan det så være, at vi i det vindkraft dominerede Danmark betaler ca. 2,20 kr./kW, mens de i Malmø, i det kernekraft dominerede Sverige, betaler 0,60 kr./kW. Det påståede dyre kernekraft giver el til ca. en fjerdedel af vindkraften.


Det er sq utroligt at nogen stadig spørger så dumt!

For det første afhænger det jo mest af hvor meget skat ens politikere hellere vil opkræve via elregningen end via lønsedlen.

For Danmarks vedkommende er det beløb ca 1,45 kr/kWh - og nej, det inkluderer ikke PSO eller støtte til vindmøller eller noget som helst, der har med elforsyning at gøre!

For det andet er din sammenligning med Malmø falsk, da tallet ikke inkluderer nettilslutningen. Svenske elforbrugere har to el-abonnementer-

tn for nettilslutning og et for selve elforbruget!

Hos Eon koster en elaftale i Malmö pt ca 0,86 SEK/kWh, når årsforbrug på 4.000 kWh/år, og med en 20 A hovedsikring koster netabonnementet 5.765 SEK pr år, eller 1,44 SEK/kWh.

Så det er altså 2,30 SEK/kWh ... svarende til 1,82 DKK/kWh! ... når årsforbruget er det samme, som vi i Danmark betaler 2,20 kr/kWh for.

Og det har selvfølgelig intet at gøre med hvad svenske atomkraftværker får for strømmen (og ikke kan leve af).

Her er de seneste to års gennemsnitspris for de to elområder de svenske akraftværker hhv de fleste danske vindmøller afsætter strøm i:

Øre/kWh...... SE3 ........ DK1
2014 .......... 23,57 ...... 22,86
2013 .......... 29,42 ...... 29,07

Til disse priser lever ca halvdelen af den danske vindmøllekapacitet i bedste velgående ... uden støtte!

  • 9
  • 2

Søren sådan kan du ikke sætte det op, svenskere bruger oftere 15000kwh om året, hvis ikke har de et mindre abonnement.


Det kan jeg da i hvert fald! Carsten Lundgaard sammenligner med en dansk forbruger, der betaler 2,20 kr/kWh. Det svarer til et forbrug i DK1 på omkring 4.000 kWh.

Hvis mit forbrug havde været 15.000 kWh, så havde prisen været 2,03 øre/kWh, og betydeligt lavere, hvis nettariffen var fast, som i Sverige.

Derfor sammenligner jeg med 4.000 kWh.

Og faktisk glemte jeg at svenskerne også betaler en fast årsafgift på 300 SEK på elaftalen, så tallet skulle være 2,37 SEK/kWh = 1,88 kr/kWh.

Dertil kommer at et dansk parcelhus normalt forsikres med 25 A, og har du brug for det dobbelte, så skal du kun betale et engangsbeløb på 1.200 kr ... så det havde faktisk været mere rimeligt at sammenligne med et svensk net-abonnement med 25 A forsikring.

Med den kapacitet, havde den svenske elpris heddet 2,17 DKK/kWh med 4.000 kWh/år ... altså ret præcist det samme som i Danmark ... trods langt høje el-beskatning i Danmark.

Til gengæld betaler svenskerne kun 1,09 DKK/kWh, hvis de bruger 15.000 kWh ... hvilket alene skyldes at netbetalingen er fast, mens den skalerer med forbruget i Danmark.

Bemærk; Udover årsafgiften, koster den svenske elaftale det samme pr kWh, hvad enten du bruger 4.000 eller 15.000 kWh.

Det samme gør vi i Danmark, så den del af det kan vi jo sammenligne rimeligt 1:1 ...

Svensk elaftal (SEK):

Årsavgift ........ 300,00 kr/år
Elpris ............... 39,00 öre/kWh
Energiskatt....... 29,40 öre/kWh

Uden moms og energiskat er det (DKK):

37 øre/kWh ved 4.000 kWh
32 øre/kWh ved 15.000 kWh

Dansk elabonnement:

Betaling for el ........................... 25,89 øre/kWh
Abonnement .............................. 8,33 kr./måned
Offentlige forpligtelser (PSO) ... 21,40 øre/kWh

Uden moms og elafgifter, men inkl. de ca 95% PSO der går til elproduktion:

49 øre/kWh ved 4.000 kWh
46 øre/kWh ved 15.000 kWh

Så danske elforbrugere betaler altså mellem 12 og 14 øre/kWh mere for selve strømmen end svenskerne, vel at mærke inklusiv PSO.


I den betragtning skal du jo bare overveje om ikke svenskerne skulle betale mindst 12-14 øre/kWh mere, hvis de lige havde idriftsat nye atomkraftværker, svarende til 20% af deres forbrug, indenfor de sidste 4 år.

(du kan jo lige skæve til Hinkley Point C!)

Og at hvis vi ikke installerer flere vindmøller end dem vi har nu, så falder vindmøllernes andel af PSO til 0 øre/kWh, i løbet af kun 9 år, hvormed den danske elpris jo bliver lavere end den svenske.

PSO forventes at falde med 6 øre/kWh alene indenfor de næste 2 år, så i 2017 betaler vi jo kun 6-8 øre mere end svenskerne.


En væsentlig del af forklaringen på at svenskerne betaler mindre, når forbruget er større er altså at de ikke skal betale mere for nettilslutningen, hvis de øger forbruget, såfremt de bare holder sig indenfor sikringsstørrelsen, og med en 20 A forsikring kan man jo potentielt trække 40.000 kWh om året.

De har så bare ikke ret meget effekt til rådighed, eksempelvis til at lade en elbil, så hvis de behøver mere effekt, så får de lov til at betale for deres respektive del af den lokale netkapacitet, som jo skal dimensioneres efter den samlede sikringskapacitet i området.

Hvis det samme var tilfældet i Danmark, så ville en dansk forbruger af 15.000 kWh jo heller ikke betale ret meget mere end en svensker, med samme forbrug.


Men den allervæstenligste forskel er naturligvis, at hvor svenske forbrugere kun betaler 0,294 SEK/kWh i energiskat + 0,20 SEK/kWh i elöverföringsavgift = i alt 39,2 øre/kWh, så betaler danske forbrugere 87,8 øre/kWh i elafgift ... altså hele 48,6 øre + moms = 60,7 øre/kWh mere til statskassen end svenskerne betaler!

Med ovenstående baggrund kan du jo sætte det op som du lyster.

Men du kommer jo næppe i nærheden af at kunne understøtte Lundgaards postulat om at "Det påståede dyre kernekraft giver el til ca. en fjerdedel af vindkraften". ;-)

  • 8
  • 2

Dertil kommer at et dansk parcelhus normalt forsikres med 25 A, og har du brug for det dobbelte, så skal du kun betale et engangsbeløb på 1.200 kr ... så det havde faktisk været mere rimeligt at sammenligne med et svensk net-abonnement med 25 A forsikring.

Der tager du så helt fejl.
Det koster 1050 kr pr Amp så hvis du skal have hævet dine Amp fra 25 til 50 så skal du slippe med 26250 kr og det er et par år gamle priser og jeg kan ikke huske om det også er + moms.

Helt galt bliver det hvis du skal have mere end 63 Amp da du så skal have trafomåling.
Det kostede mig 86000 kr at hæve min 35 Amp til 80 Amp !

  • 2
  • 0

Det koster 1050 kr pr Amp så hvis du skal have hævet dine Amp fra 25 til 50 så skal du slippe med 26250 kr og det er et par år gamle priser og jeg kan ikke huske om det også er + moms.


For øvrigt betaler svenskere jo også selv deres installation, inklusiv sikring. Den årlige nettarif er jo noget man betaler for at resten af nettet er dimensioneret til den.

Om selve installationen er dyrere eller billigere pr Ampere end i Danmark, ved jeg dog ikke, men vil da gætte på det det er noget nær sammenligneligt.

  • 4
  • 2

Om selve installationen er dyrere eller billigere pr Ampere end i Danmark, ved jeg dog ikke, men vil da gætte på det det er noget nær sammenligneligt.


Det ved jeg så alligevel, for det står jo her:

http://www.eon.se/privatkund/Produkter-och...

For 16-25 A forsikring, så koster det 27.625 SEK + et metertillæg på 235 SEK pr m, hvis huset ligger længere end 200 meter fra det offentlige net.

Hvis det ligger mere end 600 eller 1.200 meter væk, koster det hhv 122.000 eller 204.000 SEK + metertillæg (!!!), og hvis afstanden er større end 1.800 m eller forsikringen større end 25 A, skal der indhentes særligt tilbud.

Så svenskerne betaler da i hvert fald mindst ligeså meget up front pr A som danskerne gør, og dine 86.000 kr er måske endda billigt, sammenlignet med hvad det ville have kostet i Sverige (ikke mindst i den efterfølgende netafgift!).

Og derefter er det jo så sådan, at når installationen er betalt, så betaler danskerne det samme i nettarif per forbrugt kWh, hvad enten forsikringen er på 16 A eller 80 A, mens svenskerne betaler en fast årlig pris for forsikringen, uanset hvor meget energi de trækker igennem den.

  • 7
  • 2


Hvad mener du med endnu to?

Er det ikke bare Paks-udvidelsen der nu har fået grønt fra EU? Det har jo været besluttet lige siden 2009.

Aftalen med Rosatom er fra 2013, og byggeomkostningerne er vist budgetteret til 90 mia kr, hvoraf de 75 mia kr er lånt af Rosatom!

Tænk at det stadig friste visse lande at lade Putin eje landets energiforsyning. ;-)

  • 8
  • 1

Vattenfall har meddelt, at det påtænker at lukke de to reaktorer Ringhals 1 og 2 i perioden 2018-2020 og ikke som hidtil planlagt i 2025. Som begrundelse angives lave markedspriser på el og voksende produktionsomkostninger.
De lave priser skyldes den billige vandkraft og stadige tilgang af substitueret strøm fra vindmøller. (Spotprisen i Norden er nær halvdelen af den i England.)
De voksende produktionsomkostninger skyldes bl.a. en 17% stigning i den såkaldte effekt-skat.
I 2014 var produktionsprisen på strøm i Ringhals 33 öre/kWh (27 øre eller ca. 1⁄4 af, hvad DONG får for vindstrøm fra Anholt).
Dette bidrag er sammensat af flere skatter. En af de mere særprægede er effektskatten. Den beløb sig i 2012 til en månedlig udgift på 12.648 SEK for hver MW termisk effekt, hvilket på et år bliver ca. 380 mio. SEK for hver af de to reaktorer.
Denne skat betales kun af atomkraftværker. De får endda lov til at betale, selv om reaktoren ikke kører. (Ved stop på over 3 måneder er der dog en reduktion).
Bemærk: i Sverige indgår skatten i produktionsomkostningen. For vindmøller dog til dels med et negativt beløb på 19 öre/kWh.
Den nye regering af socialdemokratiet og miljøpartiet og har besluttet, at effektskatten skal forhøjes med 17%, bl.a. med den begrundelse, at den ikke er steget siden 2008 og at den skal følge med inflationen. Organisationen Svenskt Näringsliv har i et høringssvar peget på, at inflationen kan begrunde en stigning på 4%. Den godt 4 gange større stigning opfattes derfor af nogle som et dolkestød til atomkraften. Budskabet i medierne bliver:
i) Strøm fra vindmøller er billig.
ii) Atom-kraft er dyr og derfor lukkes reaktorerne.

  • 2
  • 3

Din optimisme med udnyttelse af uran i havet er næppe berettiget, da det med de ideer man hidtil har afprøvet har vist sig prohibitivt dyrt og KK kæmper jo pt. en kamp med alt for høje udgifter i forvejen


Jeg hentyder til det japanske forsøg, der nu er afsluttet.
De kunne udvinde uran til en pris mellem 5-10 gange den daværende uranpris, alt afhængig af
hvor mange gange man kunne bruge polymeren.
En 10-dobbelt uranpris vil betyde en 2-3 dobling af prisen for 1 kWh ab værk, hvilket ikke virker
afskrækkende.
Man må konstatere, at udvinding af uran fra havvand (1000-1500 gange større ressourcer end uran fra landjorden) kan ske på økonomisk grundlag, men der sker naturligvis ikke noget før der opstår en mangelsituation. Der er sket en forhøjelse af uranprisen der har betydet, at der er økonomi ved at sætte gang i minerne, og der er faktisk sat en del nye i gang.
Der er ingen mangel på uran, der er nok til efter næste istid. Og så har man for længst tager thorium i brug. Atomenergi + VE er de største energiressourcer vi har, ikke sært at også IPCC sætter fokus på disse. Men det forhindrer jo ikke, at gamle. støvede argumenter stadig køres frem så længde der er fossile brændstoffer til rådighed.

  • 3
  • 6

Organisationen Svenskt Näringsliv har i et høringssvar peget på, at inflationen kan begrunde en stigning på 4%. Den godt 4 gange større stigning opfattes derfor af nogle som et dolkestød til atomkraften. Budskabet i medierne bliver:
i) Strøm fra vindmøller er billig.
ii) Atom-kraft er dyr og derfor lukkes reaktorerne

- minder en del om Holger Skjernings rammende bemærkning vedr. Klimnakommissionens rapport:

  1. De vil lægge 50 mia. kr pr år i afgifter på olie/kul/gas. En slags CO2-afgift. Det er helt fint, MEN.... denne afgift medregnes, når prisen for de fossile sammenlignes med prisen for VE (især vindmøller). DERVED bliver prisen for VE den samme som for kul !!! - Og konklusionen: VE kan altså betale sig!!!! - Kald det bare svindel, for det er svindel!

Kilde:

http://ing.dk/artikel/hovedpunkter-i-klima...

  • 2
  • 4

"minder en del om Holger Skjernings rammende bemærkning vedr.Klimnakommissionens rapport"

Sjovt se disse 4 år gamle indlæg. Jeg noterer ivrige henvisninger til den gamle kæmpe Bjørn Lomborg. Det var dengang han kunne bruges af Hans Henrik og konsortier i deres mangeårige utrættelige og uselviske kamp for fossilbranchens pecuniære interesser (respekt). Nu duer han åbenbart ikke mere. Aldrig mere links til lomborgske visdomsord. Hvorfor mon? Blev det trods for pinligt for ham at blive brugt som rambuk i HHHs latterlige kampagner?

Iøvrigt: Kunne man ikke - når det nu tages op igen - få en forklaring på hvorfor det er svindel at indregne CO2 Afgifter som en del af omkostningerne ved fossile brændsler? Kan Hans sige noget fornuftigt om det? Og gerne noget lidt mere begavet end at det ikke har omkostninger for samfundet at man brænder fossile brændsler af.

  • 4
  • 3

PAH

Den kilde jeg baserede mig på omtaler også Japanske forsøg, men det er nok tænkeligt at du er en større kapacitet indenfor feltet end mig og den kilde jeg har er for gammel. Denne kilde fra 2012 er mere positiv og omtaler en halvering af omkostningen ved tidligere japanske forsøg til ca. $660 per kilo. http://www.newscientist.com/article/dn2220...

Jeg ved ikke om der er sket mere i sagen siden, men når der kan ske en fordobling fra et eksperiment til det næste og der endnu ikke er tale om industriel skala, så er potentialet sikkert pænt stort.

Hvis du har den nyeste forskning på området og herunder viden om, hvordan uran isoleres og oparbejdes, så vil jeg sætte pris på links.

Jeg ved at Syd Korea kører et pre industrielt pilot forsøg på at høste lithium fra havet og forventer at kunne gøre dette til en lukrativ forretning.

  • 3
  • 1

HHH - inden pointen går helt tabt; hvad er egentlig pointen?

- at påpege behovet for, at Stubbe, Fosberg og du selv snarest drager til Ungarn og forklarer de lokale beslutningstagere, at KK overhovedet ikke er (samfundsmæssigt) rentabel, hvorfor de omgående bør sadle om til vejrmöllerog solceller (samt flisafbrænding og koprutter?).
Dér ville I måske(?) kunne gøre en virkelig forskel - i modsætning til her i den hjemlige andedam, hvor I stort set blot render åbne døre ind! :)

Når I er færdige i Ungarn, kan I passende fortsætte til Kina, jf.:

http://ing.dk/artikel/kina-vil-tredoble-an...

  • 4
  • 6

Re Thorkil Søe; Det forekommer tiltagende absurd at der er denne kamp om offentlig støtte mellem Akraft og VE samtidig med at kul modtager både subsidier og gratis affaldsdeponi - også i Europa.

Selvom Sverige ikke er forbruger af kul kan der næppe være tvivl om at afgifter på CO2 forurening ville give et helt andet regnestykke for akraft end det gældende - som er årsagen til at de svenske værker begynder at lukke ned. Svensk akraft konkurrerer jo med kul via eksport af el. En generel og solid kulstofafgift ville kunne begrunde afvikling eller reduktion af VE støtten og danne grundlag for dels livsforlængelse af eksisterende akraftværker, dels hurtig lukning af kulkraft eller ombygning til CCS og endda bio CCS. Og hvem ved, måske endog indpirere til bygning af nye akraftværker. Det burde være en hjørnesten i EU samarbejdet at gennemføre en sådan direkte CO2 afgift - og ikke bare afgiften baseret på den komaramte Kyoto aftale.

Jeg kan ikke forstå at forstandige og vidende folk som Torkil Søe kan blive ved at tvære fornærmet rundt i at VE modtager støtte mens han helt undgår at brokke sig over den mange gange større støtte der gives direkte og indirekte til fossilindustrien - og ikke mindst kul. Hvis vi er enige om det overordnede mål, stop for fossiler, så er det vel det der skal fokuseres på.

  • 6
  • 3

Jeg kan ikke forstå at forstandige og vidende folk som Torkil Søe kan blive ved at tvære fornærmet rundt i at VE modtager støtte mens han helt undgår at brokke sig over den mange gange større støtte der gives direkte og indirekte til fossilindustrien - og ikke mindst kul. Hvis vi er enige om det overordnede mål, stop for fossiler, så er det vel det der skal fokuseres på.

Citat slut

Jeg er ikke vidende ,men har overordentlig svært ved at forestille mig det nuværende VE cirkus uden fossile kraftværker i hobetal.

  • 3
  • 8

Hans Henrik - det begynder at blive pinligt, men man kan kun konstatere at du stadig ikke har fattet en lyd.

Problemer er CO2 forurening (ikke det eneste problem, men lad os nu holde os til det). Det handler derfor om at fortrænge kul ikke VE. Hvis nogen vil bygge akraft så er det da fint. Hvis andre vil bygge VE - så er det da også fint. Bare kul bliver erstattet. Ikke sandt?

Hvis jeg skulle tage til Ungarn som anbefalet ville jeg alene tilråde at lægge skat på forurening. Så går resten nok af sig selv. Og hvis jeg kan fortælle at Hans Henrik Hansen i Danmark bakker op om synspunktet, mon så ikke ungarerne vil begynde at høre efter. For hvis
selv HHH forstår det så kan der vel ikke være nogen tvivl tilbage.

  • 5
  • 4

"Jeg er ikke vidende ,men har overordentlig svært ved at forestille mig det nuværende VE cirkus uden fossile kraftværker i hobetal."

Hvad du kan forestille dig er vel uvæsentligt. Men du kan da prøve at sætte dig ind i hvad andre forestiller sig f.eks. i de forskellige energi planer der er lavet for Danmark af bl.a IDA. Hvis du så mener at de ikke er realistiske, så kan du jo lægge dine analyser frem her på stedet.

Må jeg minde om at globale sol og vind investeringer de sidste 10 år har været massivt meget større end investeringer i akraft. Der må nok være en del ude omkring der ikke deler din mangel på forestillingsevne. Og under alle omstændigheder begrunder det da ikke at fossil branchen skal have særlige privilegier. Kan den ikke klare sig på egne ben fortjener den ikke at overleve.

Du er formentlig tilhænger af kapitalismen. Kapitalisme på offentlig støtte kan da ikke være din kop te.

  • 5
  • 4

@Jens Stubbe

Jeg ved ikke om der er sket mere i sagen siden, men når der kan ske en fordobling fra et eksperiment til det næste og der endnu ikke er tale om industriel skala, så er potentialet sikkert pænt stort.


Jeg har links til uranudvinding på min hjemmeside, dit er lidt nyere. Af dit link fremgår, at
man har forfinet metoden med udvinding fra havet så den pt. kun er 5 gange så dyr som udvinding fra land.
Uranprisen er kun en lille del af de samlede brændselsomkostninger, hvor berigningsprocessen er den tungeste. Med den nyeste lasermetode ser det ud til, at man får reduceret prisen ganske pænt.
Uran fra havet er ikke aktuel før om måske 2-3 generationer, for der er uran nok til de bestående og planlagte a-værker de næste 100 år - i følge ReedBooks analyser.
At analysere uranudvinding fra havet er derfor spild af tid - man har teknikken klar, den kan sættes ind med kort varsel, hvis der skulle opstå mangel.
Så hvorfor bruge tid på evt. problemer om 100 år som a-modstandere har for vane, de starter som regel med at bekymre sig over, hvorledes man skal dekommissionere værket før det er bygget!
Udvinding af grundstoffer fra havet kan dog sagtens blive aktuel på den korte bane, for som du selv påpeger, så kan man udvinde flere særdeles vigtige stoffer.

  • 2
  • 4

Aldrig mere links til lomborgske visdomsord. Hvorfor mon?

Det spørgsmål er let at svare på for de, der har brugt tid på at læse Lomborgs bøger!
Energiafsnittet i "verdens sande tilstand" er det svagest funderede i bogen, måske fordi Lomborg
er forgabt i vedvarende energi og ikke har forstået samfundets behov for grundlast.
Lomborg er god som reference, hvis det drejer sig om miljøspørgsmål og klima, men ikke når det drejer sig om energiforsyning. Måske skyldes det hans ophold i Greenpeace?

  • 1
  • 5

PAH

Jeg checkede lige op på Silex konceptet og kan se at det endnu ikke er i kommerciel fase, men formentlig kommer det.

Du skønner at Uran er den mindste del af KK fuel prisen og at berigning er den største.

Kan du elaborere dit skøn, så det også indeholder et skøn over hvor langt ned prisen på KK fuel kan komme.

Og derudover kan du informere om reprocessering af spent fuel også kan nyde godt af Silex processen.

  • 1
  • 0

PAH

Hvis du nu helt ædrueligt skal svare, vil KK så komme over problemet med at det længe er blevet dyrere for hver nyt byggeri her i vesten, og hvis du ser en mulighed for at gøre KK billigere, hvilke forudsætninger mener du er vigtige både teknisk og politisk.

Jeg syntes at spørgsmålene fortjener en grundig analyse, da det vil være interessant, hvis KK kan nu ned i retningen af sub US cent niveauet, hvor mange oliefelter kan udkonkurreres af Synfuel.

Vind energi er reelt set rigtigt tæt på sub US cent niveauet, så det interesserer mig meget, hvis også KK kan være med til at udkonkurrere olie.

Denne blog tager udgangspunkt i Kinesisk KK ved et prisniveau på 2,04 US cent. http://bravenewclimate.com/2013/01/16/zero... Jeg har ikke set det lave prisskøn verificeret, men du har måske informationer, der kan afgøre om det er realistisk.

Ps. KK der skal producere Synfuel kan ligge hvor som helst på kloden bare det er nær ved havet.

  • 2
  • 0

Energiafsnittet i "verdens sande tilstand" er det svagest funderede i bogen, måske fordi Lomborg
er forgabt i vedvarende energi og ikke har forstået samfundets behov for grundlast.

Mao, Lomborg er kun klog hvis han er enig med dig. Så du må være den klogeste. Hahaha

Iøvrigt, samfundet har ikke behov for grundlast men at behov kan mødes med udbud. Grundlastkapacitet i kombination med variable kapaciteter er en ofte brugt strategi til at nå dette mål, men ikke en forudsætning. Der kan være mange veje frem til målet, om grundlast er den optimale kommer bl.a. og især an på økonomi og risiko (som også er økonomi).

Samfundet har behov for at anerkende alle eksterne omkostninger, uden det kan man ikke optimere sin strategi. Lomborg er begyndt rejsen mod den erkendelse, det er måske det der gør ham mindre spiselig for dig.

  • 5
  • 2

PAH

En kammerat sendte dette link http://www.silex.com.au/businesses/silex og gør opmærksom på at de skønner at berigning er 50% af Fuel cost.

"Naturally occurring uranium must be enriched before it can be used as fuel in a nuclear power reactor. Enrichment is a technically difficult process and constitutes a major component of nuclear fuel costs accounting for approximately half of the cost of nuclear fuel and about 5% of the total cost of the electricity generated."

Hvis fuel er 5% af energiprisen, så ser det lidt sort ud med at gøre konventionel KK meget billig og især, hvis man ser på muligheden over en længere periode ud i fremtiden.

  • 2
  • 0

Mao, Lomborg er kun klog hvis han er enig med dig. Så du må være den klogeste. Hahaha

Jeg er uenig med din store fører - Mao.
Du er uenig med Lomborg hmm?
En af Lomborgs pointer er, at Kyotoprotokollen er alt for uambitiøs, selv ved
100% implementering batter den ikke meget. En beregning (ikke Lomborgs)
viser, at med fuld implementering opnår man 1-2 års effekter på drivhuseffekten
i år 2100.
Som jeg forstår dine ofte Lomborg-kritik, så er du lodret uenig med Lomborg - så
må du jo mene, at Kyotoprotokollen er tilstrækkelig?
Læs bare alle kapitler, bortset fra energiafsnittet, er der rigtig mange fremragende
analyser med berettigede angreb på miljøbevægelsen.

  • 2
  • 7

Er der nogen ,der vil skønne hvor mange valg der er ,før beslutningen her fører til uoprettelige skader på svensk kraftværkskapacitet?

  • 0
  • 6

@Per: Din finurlige logik og fantasifulde stråmænd leder dig på afveje. Jeg er stort set enig med Lomborg i alt hvad han siger f.eks. at den globale opvarmning er reel og er et stort problem, at man skal forsøge at få mest for pengene, at subsidier til fossiler bør stoppes og at offentlige investeringer i VE er en god idé.

Specielt er jeg enig i at Kyoto protokollen er noget skidt. For det første fordi den kun binder et lille antal lande, for det andet fordi CO2 afgifterne via Kyoto er latterlig små og uden effekt og for det tredje fordi disse afgifter bruges i CBA som udtryk for den eksterne omkostning ved fossilt CO2 - hvilket som sagt ikke er repræsentativt og de fakto kontraproduktivt i forhold til intentionerne med aftalen. . Desuden kan man nævne den omfattende svindel med kvoter som har afsæt i Kyoto.

Lomborg er jo ikke så dum at benægte det indlysende - men han opfylder alligevel rollen som fossilindustriens lakaj ved hele tiden at ende op med at anbefale at vi skal vente med at gøre noget ved klimaproblemerne. Grundlæggende ignorerer han at fossilindustrien har nogle enorme markedsfordele dels pga af subsidier (som han dog nu vil have stoppet - det har hans egen tænketank for nylig fundet ud af - surprise) dels fordi forureningsomkostningerne for samfundene ikke integreres i markedsprisen - et forhold han mig bekendt aldrig nævner.

I stedet foreslår han en strategi der indebærer at 1. subsidier til VE afskaffes og 2. der investeres i forskning i VE indtil VE er blevet så udviklet at det kan konkurrere på prisen med fossiler - som altså samtidig beholder sine markedsfordele

Som du ser taler han med to tunger og resultatet - hvis man følger hans råd - er at der ikke kommer til at ske noget med klimaproblemerne i en uoverskuelig fremtid, problemer han samtidig udnævner som yderst alvorlige. Mao Lomborg mener at VE skal slå fossiler på markedet men alligevel vil han ikke bruge markedet til at stimulere innovation i konkurrence men i stedet sende forskere ned i kældrene indtil de et "klar" med konkurrencedygtig teknologi. Dvs VE skal som den eneste teknologi ikke nyde godt af særbehandling på markedet men vinde kampen uden hjælp mens modstanderne har hestesko i handskerne.

Jeg forstår godt at Lomborg er populær hos fossilindustrien. Og jeg et stadig uenig med ham. Og jeg forstår godt hvorfor du ikke kan bruge ham i dit klimabenægter korstog - som det jo iøvrigt er noget siden vi har hørt noget fra. Er du hoppet af? Det må også være svært at holde balancen når på den ene side akraft skal redde verden fra klimakollaps mens på den anden side den globale opvarmning fremstilles som et "hoax".

  • 6
  • 1