Svenskere leverer sønderlemmende kritik af dansk atomdepot

De danske myndigheder bør droppe alle tanker om et slutdepot for landets radioaktive affald og i stedet koncentrere sig om at få etableret et såkaldt mellemlager, hvor affaldet kan opbevares forsvarligt, indtil de mest radioaktive dele kan sendes til slutdeponering i udlandet, og resten deponeres ordentligt i Danmark.

Sådan lyder anbefalingen fra den svenske organisation Miljöorganisationernes kärnavfallsgranskning (MKG), som er en offentligt støttet samling af kernekrafteksperter fra forskellige svenske miljøorganisationer. MKG er stærkt kritisk over for de danske planer for at etablere et slutdepot til lav- og mellemaktivt radioaktivt affald fra Forskningscenter Risø og andre kilder, som Sundhedsministeriet sendte i høring kort før sommerferien.

Læs også: Atomskrotløsning forsinket - affald hober sig op på Risø

»Sammenfattende anser MKG de danske planer for at placere og bygge et slutdepot for at være så mangelfulde, at det kun er strategien med at mellemlagre affaldet endnu en tid, der er fremkommelig,« skriver MKG i høringssvaret.

De danske myndigheder undersøger på Folketingets ordre tre muligheder for at håndtere landets radioaktive affald:
* Slutdeponering af affaldet i Danmark.
* Etablering af et mellemlager.
* Deponering af alt affald i udlandet.

Fordi eventuelle lækager fra et slutdepot kan påvirke landene omkring os, er Sundhedministeriets udkast til en plan for et slutdepot også sendt til kommentering i landene omkring Østersøen. Især de svenske myndigheder og miljøorganisationer har stillet spørgsmål og leveret kritik.

Læs også: »DR3 blev absolut ikke bygget for at blive skilt ad«

Strålsikkerhetsmyndigheten og Skåne Län undrer sig således over, at Sundhedsministeriet hverken har medtaget detaljerede oplysninger om det radioaktive affalds sammensætning, om de forskellige krav til og mulige udformninger af et slutdepot eller en redegørelse om miljøkonsekvenserne ved forskellige klimascenarier og mulige ulykker i planen. Og MKG er - som organisationen har været tidligere - ubønhørlig i sin kritik.

De to største kritikpunkter for MKG er, at de danske myndigheder vil opbevare høj- og mellemaktivt radioaktivt affald sammen med kortlivet radioaktivt affald, og at de seks lokationer, der er udpeget til at kunne huse et slutdepot, alle ligger så tæt på Østersøen, at der kan ske udslip til havet.

Læs også: Borgmestre: Minister skøjter hen over alternativt lager for atomskrot

I Sverige er der i dag et slutdepot for kortlivet radioaktivt affald ved Forsmark, men alt mellemaktivt langlivet affald skal deponeres i et særskilt depot.

MKG mener, at Danmark ved at tage udgangspunkt i Det Internationale Atomenergiagenturs kriterier og anbefalinger har valgt den lavest mulige standard. Selv de mest vidtgående forslag i de danske planer ville ikke godkendes efter svenske standarder.

Læs også: Mellemlager for a-skrot giver Holland en lavteknologisk tænkepause

Eksempelvis har de danske myndigheder skitseret tre mulige slutdepotmodeller - ét over jorden og ned til en maksimal dybde på 30 meter, et lignende lager kombineret med et borehul, og et såkaldt mellemdybt lager, der kan gå ned til 100 meter under terræn.

Men i Sverige skal kortlivet affald graves ned på mindst 120 meters dybde. Hvis de danske myndigheder vil slutdeponere både lav- og mellemaktivt affald, skal man derfor regne med at grave det ned på 300-500 meters dybde, vurderer svenskerne.

For at hjælpe Danmark og sikre svenske borgere mod eventuelle miljøkonsekvenser bør Sverige derfor tilbyde at tage imod Danmarks mellemaktive radioaktive affald og det langlivede radioaktive affald, så Danmark kan nøjes med at bygge et slutdepot til det kortlivede lavaktive affald.

Men indtil et slutdepot kan etableres, bør myndighederne altså koncentrere kræfterne om at få anlagt et mellemlager, hvor affaldet kan ligge i 50-100 år.

Læs også: Mellemlager for a-skrot giver Holland en lavteknologisk tænkepause

Hos den danske miljøorganisation Noah Friends of the Earth Denmark bekræfter den svenske kritik og organisationens frygt.

»Det bekymrer os, at MKG kan pege på, at der findes alvorlige mangler i det danske slutdepotkoncept, der kan føre til negative miljøkonsekvenser i Danmark og Sverige. Vi er enige i høringssvarets konklusion om, at den eneste rigtige strategi er at mellemlagre det radioaktive affald. Det flugter også med ønsket hos borgergrupperne i de kommuner, som er udpegede som mulige værtssteder for atomaffaldet, og hos kommunerne selv,« siger Palle Bendsen fra Noahs urangruppe i en pressemeddelelse.

Senere i år skal Sundhedsministeriet udgive en samlet redegørelse om de tre muligheder, men den politiske behandling vil formentlig først gå i gang i 2015.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

se dog at destruer det hele i stedet,det kan gøres i en plasmaovn, så kan i samtidigt forske i effektive metoder og tage patent på det. og varmen fra ovnen kan jo anvendes.

det er da det eneste rigtige

  • 1
  • 23

Jeg går ud fra at Risø, da det blev oprettet i 1955, lavede en handlingsplan, der viste præcis hvordan atomaffaldet skulle destrueres når tiden kom til det. Hvis ikke, så er jeg sikker på at jeg ville lytte til de svenske eksperter, som trods alt har en del erfaring med atomaffald, men det bliver nok ikke billigt.

  • 9
  • 2

Jeg går ud fra at Risø, da det blev oprettet i 1955, lavede en handlingsplan, der viste præcis hvordan atomaffaldet skulle destrueres når tiden kom til det.

Atomer kan ikke destrueres.

Et radioaktivt grundstof ender - efter et antal fissioner i en henfaldskæde af reaktioner - ud i et stabilt grundstof(=et ikke-radioaktivt grundstof).

Man kan gøre halveringstiden mindre ved at putte dem i en atomreaktor, hvor den radioaktive stråling så bliver stærkere. Bonus er nu at et radioaktivt stof hurtigere kan blive til et stabilt stof, som ikke er radioaktivt, men muligvis godt kan være kemisk giftigt - stabilt bly er for eksempel et giftigt tungmetal.

  • 8
  • 1

Hvorfor hører man for det meste kun negative historier på ing.dk om alt hvad der har med atomer at gøre?

Hvorfor er historier fra de værste interesseorganisationer som f.eks. Noah Friends of the Earth Denmark og Greenpeace altid nyhedsværdige selvom de ikke er baseret på lødigt videnskabeligt arbejde?

Hvorfor skriver ing.dk intet når kendte videnskabsmænd som James Hansen beregner at kernekraft har reddet 1.8 millioner menneskeliv og at det er vejen frem hvis vi vil gøre noget seriøst ved klimaet?

Hvorfor skriver ing.dk intet når nabolandet Polen beslutter at indføre kernekraft?

Sådan kan man blive ved.

Uanset om man er for eller imod er man vel interesseret i at høre nogle generelle nyheder og videnskabelige nyheder fra gode kilder? Især fra et teknisk blad som siger følgende om sig selv:

Mediehuset Ingeniøren A/S driver publicistvirksomhed på et forretningsmæssigt grundlag med en redaktionel linje, der er uafhængig af økonomiske, foreningsmæssige og *** politiske *** interesser. Husets medier er karakteriseret af en stærk læserforankring og en udpræget *** faglig *** profil.

Stjernerne er indsat af mig.

Mvh Steen

  • 11
  • 20

I artiklen står der:

Fordi eventuelle lækager fra et slutdepot kan påvirke landene omkring os, er Sundhedministeriets udkast til en plan for et slutdepot også sendt til kommentering i landene omkring Østersøen.

Jeg kunne helt ærligt godt tænke mig at høre hvilken påvirking en lækage fra et slutdepot kan give på vores nabolande??!!! Er denne risiko ikke bare en skrøne fra fortidens atomdebat og vilde påstande?

Realistisk set tror jeg ikke der ville være nogen stor fare for vores nabolande selv hvis man bare smed det indkapslede affald ud på en mark. Når det ovenikøbet er gravet ned lyder det fuldstændig urimeligt at tro at der skulle kunne ske noget signifikant. Med mindre man er diagnosticeret med radiofobi.

Er der nogle her som har et bud på hvilken forfærdelig hændelse som kunne ske for et naboland?

Hvad vil der ske hvis de 2kg uran som findes i den øverste meter jord i en typisk have blæser over mod Sverige??? (ironisk spørgsmål, men de 2 kg er faktisk tilstede, se http://www.iaea.org/newscenter/features/du...)

Mvh Steen

PS. Istedet for at bruge alt for mange penge på at oversikre et slutdepot skulle vi måske hellere bruge pengene på at rydde op i de gamle lossepladser og kemidepoter. Det vil sikkert redde flere liv per investeret krone.

  • 18
  • 7

ing.dk har faktisk skrevet om James Hansen's syn på kernekraft

Jeg undskylder for at have påstået det modsatte!

Mvh Steen

  • 8
  • 6

Fordi sandheden i vores verden ofte er politisk ukorrekt.

Tja jeg forstår ikke hvorfor vi ikke bygger feks en eller flere prism reaktorer til at bruge det til energi og så evt lave en aftale med feks. Svenskerne med at bruge deres brugte brændsel til at drive dem og så aftale at bruge deres slut depot. Det ville virkeligt nedsætte tidspersepktivet i lagringen og dermed nedsætte risici i forbindelse med lagring. Løsningen er ikke problem fri fordi man skal fragte radioaktive og potentielt fissible materialer imellem landene. Men det gør vi vel reelt allerede. Men vi kunne godt finde mere sikre løsninger på det.

  • 1
  • 3

Tja jeg forstår ikke hvorfor vi ikke bygger feks en eller flere prism reaktorer til at bruge det til energi og så evt lave en aftale med feks. Svenskerne med at bruge deres brugte brændsel til at drive dem og så aftale at bruge deres slut depot. Det ville virkeligt nedsætte tidspersepktivet i lagringen og dermed nedsætte risici i forbindelse med lagring.

En breeder reaktor spiser ikke radioaktive gummihandsker, beton, roegalarmer eller straalekilder. Derfor vil der stadig vaere behov for et depot til de komponenter der ikke kan bruges til braendsel. Det ville der ogsaa have vaeret behov for hvis Risoe reaktorerne aldrig var blevet bygget da mange aktiviteter genererer radioaktivt affald.

Endelig saa har "vi" intet at bruge et elvaerk til. Det er noget el-producenter faar bygget for sig og personligt er jeg i hvert fald ikke el-producent. Tilsvarende har "Svenskerne" ikke noget brugt braendsel, det har E-on, Wattenfall og hvem der ellers maatte eje reaktorer i Sverige.

Hvis A-kraft virkelig kan producere billig og paalidelig stroem der passer til forbrugsmoensteret i et moderne samfund saa skal der nok komme blomstrende firmaer der bygger den slags. Da ingen af disse firmaer kan forventes at komme til at ligge i dk er der ingen grund til fra politisk hold her at beskaeftige sig med teknologien.

Hvis der alligevel er danske firmaer der gerne vil kaste sig ud i at bygge den slags kan de jo glaede sig over at de befinder sig i et stort aabent europaeisk hjemmemarked med en betragtelig A-kraft industri saa spoergsmaalet om lokalplanen i Vangede tillader A-kraftvaerker eller ej har udelukkende akademisk interesse.

  • 5
  • 2

Typisk DK. Nu er sverige eller Frankrig et sted med god erfaring inden for dette fag så hvorfor er det, at vi absolut med den minimale mængde af affald vil har skal starte et kæmpe slutdeponeringsprojekt op. Bare udbuddet på det alene må koste kassen fordi det er et niche projekt. Der er så mange andre ting vi kan bruge vores skattekroner på. Ydermere kan jeg ikke se hvad vi kan vinde på projektet for den viden der bliver erfaret bliver sikkert ikke erfaret af danske ingeniør, fordi man får svenskerne til at komme og lave det hele alligevel hvis det alt sammen blev til noget.

Send projektet videre til nogle andre større lande, danske løsninger er ikke altid det bedste. F.eks. GMLS indkøbene (ground missile launcher system)

  • 7
  • 1

Kunne vi ikke bare sende det op med spaceX? Der er jo masser af stråling der I forvejen. vi kan jo sende det endten ind I solen eller måske bare ud af solsystem.. skader jo ikke nogen der..og det vil sandsynligvis være helt uskadeligt når det rammer ind I set andet solsystem om rigtig mange år.

og læg lige mærke til at vi ikke skal vedligeholde et anlæg flere 1000 år bagefter. det vel tage ca et år hvis I tage til solen og tja... hvis vi sender den ud skal vi nok ikke lave mere når der er gået 10 år ... og den derefter kan passé sig selv.... måske en god test mission for solsejl ?

  • 1
  • 13

Hvis så , så er det en meget god ide, men ellers skal du skal nok regne med at et x antal procent af de raketter eksploderer. så har vi skidtet til at regne ned over hele kontinentet :)

med den mængde skrot/brugt brændsel der findes pt på jorden, så skal der bruges tusindvis af raketter.

  • 10
  • 1

Det ville være relevant hvis ing. Ugeblad i tilknytning til artiklen havde anbragt en faktaboks med info om den danske organisation der har fået til opgave at forestå opgaven supleret med nogle økonomiskenøgletal og en tids linie.

  • 2
  • 0

Hvorfor hører man for det meste kun negative historier på ing.dk om alt hvad der har med atomer at gøre?

Hvorfor er historier fra de værste interesseorganisationer som f.eks. Noah Friends of the Earth Denmark og Greenpeace altid nyhedsværdige selvom de ikke er baseret på lødigt videnskabeligt arbejde?

Hvorfor skriver ing.dk intet når kendte videnskabsmænd som James Hansen beregner at kernekraft har reddet 1.8 millioner menneskeliv og at det er vejen frem hvis vi vil gøre noget seriøst ved klimaet?

Hvorfor skriver ing.dk intet når nabolandet Polen beslutter at indføre kernekraft?

Sådan kan man blive ved.

Som jeg læste artiklen, handler den om en kritik fra et svensk statsstøttet organ. Lødigheden af den kender jeg ikke - gør? Har du nogen konkret kritik af de svenske kommentarer?

Forstår du ikke relevansen af at et naboland udsender en kritisk kommentar af en dansk plan på kk området? Den historie som Ingeniøren bringer kan vel næppe blive mere relevant for de få ting, der sker på kk området i Danmark?

Jeg synes din kritik af Ingeniøren på dette punkt er tynd og malplaceret. Det kan sagten være at Ingeniøren er biased og giver taletid til de forkerte, men det har du på ingen måde påvist. Når man kritiserer nogen må man som minimum være konkret. Det virker mere som om du er utilfreds med at nogen har et andet syn på kk end du har, og det skal du ikke kritisere Ingeniøren for.

  • 7
  • 2

Kunne vi ikke bare sende det op med spaceX? Der er jo masser af stråling der I forvejen. vi kan jo sende det endten ind I solen eller måske bare ud af solsystem.. skader jo ikke nogen der..og det vil sandsynligvis være helt uskadeligt når det rammer ind I set andet solsystem om rigtig mange år.

Det var dog et spektakulært spild af ressourcer du der foreslår. Det koster rundt regnet 100.000 kr pr kilo at sende ting i orbit (et enkelt google opslag) (og det koster sikkert mere at forlade orbit). Der 5.000-10.000 m3 affald (endnu et google opslag). Hvis vi sætter densiteten lavt (1kg/L) og går ud fra den mindste mængde bliver det til 500 mia kroner. Det svarer til 90.000 kroner pr dansker. Det kan også sagten være densiteten er 10 kg/L pga. blyindkapsling, men allerede nu burde enhver (inkl. dig selv) kunne se at forslaget er idiotisk.

Det regnestykke tog 2 google opslag og tilsammen max 2 minutter. Det kunne du selv have lavet, og så havde du ikke skrevet sådan noget vås. Og som andre har pointeret, så ville det kræve mange raketter og formentlig et antal havarier. Det er ikke forbudt at tænke inden man skriver.

  • 10
  • 1

Hvorfor er historier fra de værste interesseorganisationer som f.eks. Noah Friends of the Earth Denmark og Greenpeace altid nyhedsværdige selvom de ikke er baseret på lødigt videnskabeligt arbejde?

Jeg kan kun give Sten Larsen ret: Ingeniøren.dk har en kedelig tendens til at fokusere ensidigt på udtalelser fra modstandere af moderne teknologi - ikke lige hvad man skulle forvente af et fagblad.... ydermere kommer disse historier oftest i headline!

Hvis man læser om organisationen MKG på deres hjemmeside, står der følgende: "MKG är ett samarbete mellan Fältbiologerna, Naturskyddsföreningen i Kalmar län, Naturskyddsföreningen Uppsala län, Oss - Opinionsgruppen för säker slutförvaring i Östhammar och Naturskyddsföreningen. MKG är en ideell förening och finansierar sitt arbete med medel ur Kärnavfallsfonden. Föreningen startades 2004 och erhöll första bidraget ur kärnavfallsfonden för verksamhetsåret 2005." - Altså en miljøpolitisk forening, som vel næppe har mange "eksperter i atomkraft" på lønningslisten?

Derimod har de eksperter i kommunikation, og de er gode til at sende lange pressemeddelelser ud til udvalgte journalister. Og tilmed har pressemedarbejderen sørget for udtalelser fra ligesindede som supporter organisationens (politiske) synspunkt.

En journalist med respekt for sit fag, ville vel selv finde et par kilder med en divergerende opfattelse? Men hvis han / hun gør det, bliver de måske ikke feeded en anden gang?

  • 5
  • 5

Forstår du ikke relevansen af at et naboland udsender en kritisk kommentar af en dansk plan på kk området?

Og det er lige netop ikke korrekt det du skriver. Det er ikke "Sverige" eller "svenskerne" som kritiserer planen, men derimod en miljøpolitisk organisation, som tilfældigvis modtager statsstøtte til sit arbejde.

Men hvis man, som langt størstedelen af befolkningen, hører til dem som mest læser overskrifter, kan man kun blive vildledt af Ingeniøren.dk. Og inden længe kan vi nok høre i radio / TV at "Svenskerne kritiserer danske planer for slutdeponering af atomaffald!"

  • 3
  • 3

Flere af de ting du nævner er det intet problem at skille det radioaktive materiale fra det ikke radioaktive(feks er det jo intet problem at pille den lille am klump ud af en røgalarm og den ville nok også kunne give en betragtelig energi i en breeder reaktor, eller skylle de radioaktive isotoper af gummi handsker) det kommer an på penge i den her verden, penge der er i skidtet hvis vi kan bruge det til feks. Energi.

  • 0
  • 3

Hvem vil være atomkommune?

Allan Mackintosh, direktør for det daværende Atomforsøgsanlæg Risø, nu Risø DTU, var i 1970erne eksperten, der friskt sagde, at atomaffald er så harmløst, at man risikofrit kunne grave det ned i haven bag hans villa i Birkerød. Derfor må det logiske svar på den senere tids offentlige debat om at finde slutdeponering af atomaffaldet blive: lad det ligge, hvor det befinder sig nu.

Der er 5.000 m3 af det radioaktive affald, som skal opbevares i 300 år. Det er et resultat af årtiers forsøg på Risø, som skulle forberede atomkraft i Danmark. Men eftersom noget af affaldet allerede har været opbevaret på Risø i 50 år, så kan det også ligge der de næste 300 år.

Det er Risøs 1.000 ansatte, som for manges vedkommende hentede deres udkomme med forsøg med atomkraft, og det er deres bopælskommuner, som har hentet de skattemæssige fordele ved at huse det store statslige forsøgsanlæg.

DTU's eksperter vil også være de dygtigste til i fremtiden at passe på affaldet, som rent fysisk her og nu jo befinder sig på Risø uden at være til fare for ansatte og miljøet. Det må man gå ud fra, at DTU og de respektive myndigheder har styr på, og også vil have det i fremtiden.

På den baggrund er det ubegribeligt og må være uovervejet, når geologiske eksperter har fundet frem til 6 steder i provinsen, hvor det radioaktive affald skulle kunne opbevares sikrere og bedre end på Risø. Risø forbinder de fleste jo allerede med atomkraft og radioaktivitet. I sikkerheden indgår portvagt og solide pigtrådshegn omkring institutionen.

Der er absolut ingen grund til at gøre Skive, Struer eller andre steder i Jylland til atomkommune, hvilket hurtigt vil blive betegnelsen for en kommune, der er blevet hjemsted for et depot for atomaffald.

Der er ingen positive virkninger for den pågældende kommune; kun negative vil en VVM redegørelse og andre analyser vise. Atomaffaldet vil skræmme turister væk, mange vil fravælge kommunen som bopæl, virksomheder gider ikke være kendte for at ligge i en sådan kommune osv. Der er masser af psykologi i dette, om atomkrafttilhængerne så kan lide det eller ej. Folks reaktioner er afgørende.

Staten, dvs skatteyderne, skal naturligvis betale for den fremtidige opbevaring af atomaffaldet, ligesom de har betalt for årtiers forskning i en energiform, der aldrig har ført til noget. Den for samfundet bedste løsning er ikke at sprede atomaffaldet yderligere, men at passe godt på det på Risø.

Alt i alt er der behov for en mere ligelig udvikling i dette land. Det må være slut med, at de økonomisk privilegerede forskningssteder i de store byer, som hele landet økonomisk bidrager til, skal bruge udkantsområderne som steder, man kan skalte og valte med herunder deponering af farligt affald og dermed forringe leve- og erhvervsmulighederne yderligere.Det har stået på længe nok.

  • 10
  • 2

Flere af de ting du nævner er det intet problem at skille det radioaktive materiale fra det ikke radioaktive(feks er det jo intet problem at pille den lille am klump ud af en røgalarm og den ville nok også kunne give en betragtelig energi i en breeder reaktor, eller skylle de radioaktive isotoper af gummi handsker) det kommer an på penge i den her verden, penge der er i skidtet hvis vi kan bruge det til feks. Energi.

Hvis det er saa nemt kan du saa ikke forklare hvorfor man ikke goer det inden man deponerer affaldet?

Jeg er ret overbevist om at dem der styrer en breeder reaktor meget gerne vil have en praecis model af hvad det er der er i deres reaktor. Det er svaert hvis braendstoffet bestaar af gulvopfej og inddampet vaskevand fra gummihandsker.

  • 2
  • 0

Kunne vi ikke bare sende det op med spaceX? Der er jo masser af stråling der I forvejen. vi kan jo sende det endten ind I solen eller måske bare ud af solsystem.

En bedre løsning er at fylde affaldet i vore IC4 tog og så grave det hele ned! På den måde kunne man skabe et monument over de tossede beslutninger der tages i vore dage når politikere og DJØFer blander sig i noget de ikke har forstand på!

Man bør tage ved lære af sundhedsvæsenet, når man har begået en fejl der så har man som regel brændt eller begravet fejlen indenfor en uges tid og så er alt glemt. Men både DSB og Dansk Dekommissionering stå med deres lig som som de ikke kan få til at forsvinde, så hvorfor ikke bare grave det hele ned på en gang - få fat i Hamas til at grave nogle tunneler, fyld IC4-togene med resterne af Risø, kør hele skidtet derind og husk at checke ud på Rejsekortet bagefter, så skulle den ged vel være barberet!

  • 1
  • 4

Oluf: Jeg fatter ikke herinde på ing.dk folk stiller et spørgsmål til et indlæg hvor de allerede har fået svaret.

Og nej Oluf, det er intet problem for os at skille kemisk anderledes materialer fra hinanden idag. Igen er det et spørgsmål om det kan svarer sig økonomisk.

Og jo selvfølgelig er operatørerne interreseret i profilen af brændsel, i hvertfald når reaktoren skal startes op. Men nej igen du nævner nogle problemer som ikke er problemer tilsyneladene fordi du ikke ved hvad du snakker op.

Siden hvornår har det været svært at fordampe vand? Men nu bruger de nok heller ikke vand til at skylle radioaktive materialer af ting. Normalt bruger man feks. Nitrogen.

  • 0
  • 2

Og nej Oluf, det er intet problem for os at skille kemisk anderledes materialer fra hinanden idag. Igen er det et spørgsmål om det kan svarer sig økonomisk.

Det vi har brug for, er at adskille isotoper af samme grundstof fra hinanden. De er ikke kemisk anderledes, de er kemisk identiske. Du kan du på ingen måde adskille isotoper med kemi.

Der findes metoder som kan klare det, men det er så energikrævende at det aldrig vil kunne betale sig for lavradioaktive materialer. Det svarer til at berige uran, og det kan kun betale sig fordi uranet senere leverer mere energi end der blev brugt til berigningen.

Mvh. Peter

  • 3
  • 0

KK debatter i dette forum udløser ofte så megen ophidselse at debattøren slår sit staveprogram fra og derved i sin vrede producerer indlæg som det kræver til tider stor velvilje at forstå. Forslag til redaktionen er derfor som følger; lad os få en mulighed for at bestemme hvilke debattører man vil følge så bidragene fra resten forbliver usynlige. På de måde kunne man spare en del tid på gennemlæsningen, hvilket de ansatte debattørers arbejdsgivere sikkert vil værdsætte.

  • 0
  • 2

Må desværre give Preben Maegaard ret. ”Desværre” fordi jeg bor dør om dør med Risø. Radioaktivt affald vil altid være en ”lort i lommen” på vores efterkommere, uanset hvad vi gør. Der findes ikke ”slutdepoter”, det ville kræve ingeniørtekniske løsninger, som er 100% ufejlbarlige mange generationer frem i tiden, det eksisterer ikke i den virkelige verden, desværre. Vi skal flytte så lidt på det som muligt, aldrig sprede det, og opbevare det så vi hele tiden kan holde et skarpt og vågent øje med det, og det flere generationer frem i tideden. Det magter vi til gengæld, og lettest er det hvis det bliver nogenlunde, hvor det er.

  • 2
  • 0

Jeg leverede alt det elektroniske måleudstyr til anførte projekt, Fa: Gunnar Larsen, Struer:

Omkring Erslev på Mors blev der i 1984/85 gennemført en sække prøveboringer ned i salthorsten. Denne har form som en kæmpe champignon. Bygherre Elsam, kraftværksafdelingen, Fredericia v/Ing Bugge og Joshi, tilsynsførende DGU v/Ing. Goske og Bjarne Madsen. Entreprenører var tyske, Philip Holzmann, Tief Erde Gebau og Preusag.

Boringer ned til 800 meter med 2 stk næsten ved siden af hinanden, gennemført på 4 steder. For at undersøge om salthorsten var homogen, dvs uden sprækker. Efter det oplyste var salthorsten perfekt til formålet, hvilket var lagring af det stærkt forurenede affald fra et kommende atomkraftværk ved Horsens, på Gyllingnæs, og måske flere.

Mine absolut personlige kommentarer: Iht. det oplyste er affaldet fra Risø af en ganske anden og mere fredelig karakter. Dansk affald på dansk grund, eller "køb af lagerplads" i saltminen i Gorleben, Tyskland. Evt. yderligere oplysninger efter ønske, ligeledes mange fotos.

Hvorfor er Erslev glemt? tja, det burde de involverede vel kunne svare på, eller er det aktiv glemsel.............

i forbindelse med prøveboringer i salthorsten på ved Erslev på Mors, først i firserne ( 1984-85). For undersøgelse af om salthorsten var homogen og fri for sprækker. Sathorsten var en meget stor "champignon" med en "stængel" på ca. 800meter i diameter, samt en endnu støre "hat". Boredybden var 800 meter. Så vidt jeg husker var temperaturen i dyben ca. 40°C. I henhold til det oplyste var ALLE tekniske krav opfyldt. Boreselskab Deutshe Tiefbau og

  • 0
  • 0

Der er absolut ingen grund til at gøre Skive, Struer eller andre steder i Jylland til atomkommune, hvilket hurtigt vil blive betegnelsen for en kommune, der er blevet hjemsted for et depot for atomaffald.

Har du nogen sinde hørt Roskilde blive omtalt som en "atomkommune"? Det vil kun ske hvis modstanderne at depotet bliver ved med at puste til ilden og sende breve rundt til alle virksomheder, børnehaver og private hjem i kommunen og fortælle at de heller må flytte inden deres grunde er værdiløse...

Der er ingen positive virkninger for den pågældende kommune; kun negative vil en VVM redegørelse og andre analyser vise. Atomaffaldet vil skræmme turister væk, mange vil fravælge kommunen som bopæl, virksomheder gider ikke være kendte for at ligge i en sådan kommune osv. Der er masser af psykologi i dette, om atomkrafttilhængerne så kan lide det eller ej. Folks reaktioner er afgørende.

Hvordan ser det ud med turismen i Roskilde? Er det et område som folk forlader af frygt for Risø? Er der overhoved nogen turister der overvejer om der ligger et atomkraftværk, atomdepot, tung industri eller andet i nærheden af deres hotel når de tager på ferie?

Staten, dvs skatteyderne, skal naturligvis betale for den fremtidige opbevaring af atomaffaldet, ligesom de har betalt for årtiers forskning i en energiform, der aldrig har ført til noget. Den for samfundet bedste løsning er ikke at sprede atomaffaldet yderligere, men at passe godt på det på Risø.

Ja, staten betaler selv om Skive bliver valgt i stedet for Roskilde... Det er ikke en "spredning" at samle alt atomaffald fra Risø, industri, hospitaler m.m. i et fælles depot. Jeg skal personligt ikke vurderer om Risø er bedre egnet end så mange andre steder, det er den opgave vi har lagt ud til nogle eksperter og de vurderer ud fra de kriterier politikkerne har bestemt (f.eks. langt væk fra tæt bebygget områder)

  • 1
  • 1

Lav det i ordentlig kvalitet sådan at det kan holde i mange år. Ansæt 10 mand til at passe på det 24 timer i døgnet. Når bygningen er udtjent så byg en ny og flyt affaldet derover. Repeat. Problem solved.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten