Svenskere forbinder bygninger med jævnstrøm og udnytter overskudsenergi fra solceller
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Svenskere forbinder bygninger med jævnstrøm og udnytter overskudsenergi fra solceller

Illustration: Jörgen Appelgren

Næsten al elektricitet, som produceres, overføres og bruges i verden, er i dag vekselstrøm. Sådan har det været siden slutningen af 1800-tallet, da vekselstrøm vandt kampen over jævnstrøm. Men i løbet af de seneste år har jævnstrøm dog fået en renæssance, og i Uppsala Science Park installeres nu et jævnstrømsnet mellem fire bygninger.

Årsagen er de solceller, som allerede glinser på tagene af tre af husene - for solcellepanelerne genererer jævnstrøm.

Jævnstrømsnet til overskudsenergien

Den kølige forårsdag, hvor Ny Teknik besøger området, er der gang i montering af solceller på den mindste af de fire bygninger.

»Huset har et stort tag, som egner sig godt til solceller. Men der er et ganske lavt privatforbrug af strøm her, så solcelleanlægget kommer til at generere et stort overskud,« fortæller Ulf Näslund, som er teknikchef i Uppsala på Vasakronan, som er Sveriges største ejendomsselskab.

Takket være det nye 760-volts jævnstrømsnet skal overskuddet kunne anvendes i de tre andre bygninger.

Tanken er ganske enkelt, at mere af solstrømmen, som genereres her, skal benyttes lokalt i stedet for at sendes ud i nettet.

Det skulle ifølge Vasakronans beregninger give besparelser. Her på området har flere forskningsbaserede virksomheder deres kontorlokaler, og kølemaskinerne, som skal holde temperaturen nede i både bygninger og produktionsprocesser, er meget energi- og effektkrævende.

Fordeles efter behov

Ved at koble de fire huse sammen i jævnstrømsnettet kan såvel energi som effekt fra solcellerne fordeles mellem husene efter behov. Dermed er det ikke nødvendigt for Vasakronan at købe lige så meget energi og effekt fra strømnettet som tidligere.

Virksomheden regner med en årlig besparelse på cirka 30.000 kroner.

»Effekt bliver vældig dyrt i fremtiden, så vi har en ambition i virksomheden om at halvere vores effektbehov. Dette er en testvirksomhed, men vi er meget nysgerrige efter at finde ud af, hvordan det vil fungere,« siger Vasakronans teknikchef, Nicklas Walldan.

I et af husenes kældre ser vi på kernen til jævnstrømsnettet, en inverter fra Ferroamp. Der er et sort skab, der fungerer som en slags bro mellem husets almindelige vekselstrømsnet og det nye jævnstrømsnet. Broen kan omdanne jævnstrøm til vekselstrøm og vice versa, som det nu passer med husets behov.

Skabet rummer også styresystemet til jævnstrømsnettet, og det skal sørge for, at bygningerne først og fremmest bruger solstrøm. I anden række skal elektricitet fra nettet føres ind i husene.

Sveriges første

Ifølge Ferroamp er projektet til Vasakronan i Uppsala det første i Sverige, hvor flere bygninger kobles sammen i ét jævnstrømsnet.

»Det er en meget omkostningseffektiv metode til at udnytte solenergien bedre,« siger administrerende direktør Björn Jernström fra Ferroamp.

Med et jævnstrømsnet bliver det enklere at styre, i hvilken retning energien skal flyttes, end hvis man havde bygget et isoleret vekselstrømsnet.

»Energien strømmer i den retning, hvor spændingen er lavest. Et vekselstrømsnet ville have krævet betydelig mere kompliceret elektronik og flere konverteringstrin, hvilket ville have forårsaget energitab,« siger Björn Jernström.

For at reducere konverteringstabene i de fire bygninger har Vasakronan planer om at drive ventilationsanlæggene direkte med jævnstrøm.

»Vi ved, det fungerer, og udfordringen ligger mere i certificering og garantier. Der er ikke så mange producenter, der certificerer deres udstyr til jævnstrøm,« siger Björn Jernström.

Balance mellem produktion og forbrug

I Fjärås uden for Kungsbacka er et lignende projekt i gang. Her bygger Eksta Bostads et jævnstrømsnet mellem fire nye boligbyggerier. Præcis som i Uppsala er hensigten at øge privatforbruget af solstrøm og undgå at pumpe overskudsstrøm ud i nettet.

»Problemet har været at balancere produktion og forbrug. Når solen skinner mest, vil man flytte energien derhen, hvor der er mest behov for den, siger Niklas Christensson,« som arbejder med energispørgsmål i Eksta Bostads.

I projektet ligger også, at man skal undersøge mulighederne for i fremtiden at koble en nærliggende børnehave og et ældrecenter på jævnstrømsnettet.

»Det ville være ideelt at sende energien til børnehaven, hvor man har et storkøkken i gang midt på dagen,« siger Niklas Christensson.

Flere jævnstrømsprojekter

Også boligbyggeriet Viva i Göteborg, som bygges af Riksbyggen, får et internt jævnstrømnet for at øge privatforbruget af solstrøm. Her skal udtjente busbatterier bruges til energilagring. En fordel med jævnstrømsnettet er, at det bliver lettere at blande forskellige typer batterier.

Et andet jævnstrømsnet kan ses i testhuset ‘Hus uden stikkontakt’ uden for Sigtuna, også i Sverige. Huset har et vekselstrømsnet, som blandt leverer strøm til opvarmning af brugsvandet.

Tendensen med jævnstrømsnet får ekstra fart på pga. prisnedgangen på solceller, batterier og elbiler. Desuden drives mange almindelige elektriske produkter af jævnstrøm, for eksempel bærbare pc’er, mobiler og LED-lamper.

Derfor begynder stadigt flere at undersøge muligheden for at benytte jævnstrøm direkte.

Ved Aalborg Universitet er et mindre demonstrationshus blevet bygget med et internt jævnstrømsnet, men huset er også tilkoblet vekselstrømsnettet. Josep Guerrero, som forsker i mikro-net på universitetet, fortæller, at forskerne blev forbløffede over, at mange husholdningsapparater fungerer med jævnstrøm uden nogen tilpasninger.

I Uppsala Science Park spår Nicklas Walldan, at Vasakronan kommer til at have et hus kun med jævnstrøm inden for fem år.

»Det kunne være interessant at forsøge. I hvert fald på et kontor,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Josep Guerrero, som forsker i mikro-net på universitetet, fortæller, at forskerne blev forbløffede over, at mange husholdningsapparater fungerer med jævnstrøm uden nogen tilpasninger."
Det har altid været muligt at drive rigtig meget af husoldningerne med DC hvis man ville, da de fleste småmotorer er såkaldte "Universal motorer" hvilket reelt er DC motorer indrettet så de kan køre på AC.
Der kan dog være problemer med hastighedskontrol ved DC drift.
En gløde pære var ligeglad med om den fik AC eller DC. Det same bør kunne siges for de fleste switchmode forsyninger.

Den største udfordring med DC I husholdninger må være at få brudt spændingen ved fejl..
-Sikringer kræver længere lysbue grundet manglende 0-gennemgang.
-En HFI er ikke længere en mulighed, hvorfor der må arbejdes med isoleret net for ikke at kunne anvende mennesker som "varmelegemer" mellem jord og en fejl.. Er der et alternativ til HFI på DC niveauer over SELV??

  • 4
  • 0

Moderne strømforsyninger er switch mode, hvilket vil sige, at man laver vekselstrømmen om til en dårlig jævnstrøm, og denne DC-DC konverterer man så til den spænding, man skal bruge. De burde kunne konstrueres, så de kan bruges til jævnstrøm. Om det er gjort, ved jeg ikke.

Et typisk eksempel er strømforsyninger til laptops. De er lavet sådan for at kunderne ikke skal rode med omskiftere, når de rejser mellem områder med 110V og 230V. Strømforsyningerne er dimensioneret, så de kan klare begge spændinger.

  • 2
  • 0

Hvis jeg ikke husker helt forkert, viste Edison med nogle spøjse forsøg, at vekselstrøm var langt farligere end jævnstrøm, ( det er lidt svært at få pulsen op med et jævnstrømsstød ).
Kompressorer til køl og frost har problemer med jævnstrøm ( asynkronmotorer der svømmer i olie ).
IGBT kan klare at slukke og tænde for jævnstrømmen uden problemer.

  • 0
  • 0

Det er netop det, der er problemt: Fra artiklen får jeg det indtryk at man ikke vill anvende effektelektronik p. gr. a. tab. Det skal forblive jævnstrøm, men man skal jo anvende IGBTer for at bryde og slutte jævnstrømmen. Enten er der noget, jeg ikke forstår eller også står det åbent, hvordan man vil sikre installationen.

  • 0
  • 0

Spændende projekt - men det går vist ikke at lave noget tilsvarende i den lokale andelsboligforening :-)

For private husholdninger, kunne det være interessant, hvis el-biler havde en effekt-fleksibel DC indgang. På den måde kunne man have et solcellearray, efterfulgt af et MPPT modul, efterfulgt af et DC/DC ditto, hvor sensorer i elbilens DC indgang mærker hvor meget effekt der er til rådighed, og lader med denne.

Evt. erstattet med "effekt til rådighed" - kommunikation direkte mellem solcelleelektronikken og elbilens lader.

Men staten bliver nok ikke begejstret...

  • 1
  • 0

Er den virkeligt så høj at denne slags "leg med strøm" giver mening?

Altså anden mening end, at det altid er godt at lege med noget sjovt legetøj.

  • 0
  • 0

Elprisen i Sverige er lav -:) vi har ikke PSO afgifter - så jeg kan ikke forstår hvorfor nogen spilder penge på solceller her i Sverige (selvom jeg godt kan se den miljømæssige gode ide/intention)

jeg tjekkede lige prisen hos EON.se og valgte hus i Malmø og forbrug 10.000kWh/år. derudover er der så også en elpris fra netselsskabet som ejer kablerne for at levere den el jeg køber fra EON. så gætter lidt min elpris er omkring SEK 100 øre/KWh og med svensk omregningskurs x0,76 er det -> DKK 0,76/kWh

Malmö - 10 000 kWh/år
Elpris* 33,96 öre/kWh
Miljöval 0,00 öre/kWh
Energiskatt 29,50 öre/kWh
Moms 15,87 öre/kWh
Totalt elpris 79,33 öre/kWh
Årsavgift 420 kr/år
Pris inklusive skatt och moms

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten