Svenske tage braser også sammen på stribe

En ridehal er braset sammen. Taget over to tennishaller styrtede ned. En skole måtte evakueres. Taget over en lagerhal fyldt med Coca Cola kollapsede delvist. En hvidevarebutik blev ødelagt, da taget gav efter. Og yderligere et ukendt antal lager- og landbrugsbygninger har givet op over for snemasserne.

Sverige har mindst lige så store problemer med, at tage styrter sammen under vægten af op til godt en meter sne, som Nordjylland.

Adskillige svenske lokalaviser bragte i sidste uge artikler om tage, som er styrtet sammen, eller som ganske enkelt er bøjet faretruende under vægten af sneen.

Dimensioneringsfejl og sjuskede håndværkere

Heller ikke broderlandet lader til at have en samlet opgørelse over alle de skader, som snemængderne har forvoldt på landets bygninger.

Mest opmærksom har sammenstyrtningerne af taget over de to tennishaller og ridehallen fået. I den ene tennishal var 10 unge nemlig i gang med at træne, og ridehallen braste også sammen midt under en ridetime.

Indtil videre har de svenske medier dog ikke rapporteret om alvorlige kvæstelser i forbindelse med tagkollapsene, selv om to piger i en ridehal rapporteredes at være kommet til skade.

Men myndighederne går ligesom herhjemme på jagt efter, om der er en fællesnævner for de sammenstyrtede tage. Umiddelbart tror Boverket, som svarer til Erhvervs- og Byggestyrelsen herhjemme, det dog ikke.

»Omkring halvdelen af alle tagkollaps skyldes dimensioneringsfejl. En fjerdedel skyldes håndværkerfejl og en fjerdedel, at bygningen ikke er vedligeholdt af ejeren. Det er kun nogle få gange ud af 100, at belastningen i sig selv får et tag til at brase sammen,« siger byggechef Nikolaj Tolstoj fra Boverket til svenske Byggvärlden.

Han konstaterer, at der i en del af bygninger var brugt limtræ, mens der i andre tilfælde var tale om stålkonstruktioner eller teltduge. På den baggrund kan han ikke umiddelbart se nogen fællesnævner.

Nikolaj Tolstoj vil ikke umiddelbart svare på Byggvärldens spørgsmål, om det er farligt at færdes inde i bygninger, når der ligger store mængder sne på tagene.

»Det vil undersøgelsen vise,« siger han.

I Sverige varierer normerne for, hvor meget sne og is et tag skal kunne tåle, fra landsdel til landsdel. Reglerne baserer sig ifølge Byggvärlden på beregninger, som Boverket udførte i 2006.

Forsikringsselskab: Op på taget

De store snemængder får forsikringsselskabet If til at advare de svenske bygningsejere. Selskabet konstaterer, at en meter sne på taget af en normal villa svarer til vægten af 12 personbiler.

»Hører du dybe lyde eller smæld fra konstruktionen, eller føles det, som om at døre og vinduer er vanskeligere at åbne, så er det på høje tide at reagere,« siger Magnus Sundin, chef for byggeskader hos If, ifølge lokalavisen Västerbottens-Kuriren.

Med at reagere mener selskabet at få sneen væk fra taget. Men tag ingen chancer og husk at binde dig selv fast til skorstenen, lyder hans opfordring.

Ifølge lokalavisen regner If med, at et normalt villatag kan bære mindst 150 kilo sne per kvadratmeter. Det svarer til en halv meter frostsne og 40 cm tøsne. Et tag, som kan tåle 350 kilo sne per kvadratmeter, kan klare 1,2 meter frostsne, men kun 0,9 meter tøsne.

Dokumentation

Byggvärlden: Takrasen måste utredas

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Ifølge lokalavisen regner If med, at et normalt villatag kan bære mindst 150 kilo sne per kvadratmeter. Det svarer til en halv meter frostsne og 40 cm tøsne. Et tag, som kan tåle 350 kilo sne per kvadratmeter, kan klare 1,2 meter frostsne, men kun 0,9 meter tøsne."

Ja og hvis det er en tæt på isklods, der ligger dér, så er det nok kun det halve (uden lommeregner).

Hvornår fiser det ind mellem ørerne at luftfugtigheden kan være 99% selv ved -10 graders frost. Er sneen så -15 indvendig så kondenserer fugtigheden. Dét bliver sjovt nok til IS.

IS ER TUNGT (er det ikke ca. 900 kg/m3 - ref. den med isbjerget i vand)

  • 0
  • 0

Jow det er vi da nok klare over, men er du klar over hvormange gram vand der kan være i en kubikmeter 99% mættet luft ved -10 grader....2 gram. Var det en overaskelse?

  • 0
  • 0

Hvem er VI, der er klare over noget og intet gør, fordi de ikke kan klare problemstillingen! Er det noget du kan klare. Eller er det ikke klart nok?

Jow da, men til gengæld ved jeg også at fugtvolumnet skal erstattes, og derudover er der en form for gennemtræk i sneen, som gør at nye kondensvolumner kan komme til. Det er jo en proces der finder sted over adskillige timer, så det skulle være langsomt nok til at selv du kan følge med. Ved du hvor meget vand der er i 100% mættet TØR damp (TøHø) og hvor meget LUFT der er deri. (lad bare være med at fundere)

Af andre indlæg, i lignende emne, fremgår det, at der observeres næsten massiv is når tagkollapset synes (inspiceres) bagefter. Jeg synes (mener) det er rigtig FLOT, at ingeniører taler om defekte normer, i stedet for at melde ud til medierne, at nu skal man passe på og se at få sneen væk, evt. med den canadiske maskine, der topper moderne teknologi i og med, at den virker. Derovre henne i Canada, hvor man ser sne jævnligt, dér HAR man da brugt tænkeren relevant.

Er det ikke et flot eksempel på, at Teori og Praksis ønskes at være det samme, men at det ikke er tilfældet i Praksis.

Hvad er en m3 99% mættet luft? I normaltilstanden er 1 m3 atmosfærisk luft noget, der minder om en karton sødmælk (ca. 1,29 kg), der kommer farende med den givne vindhastighed.

Bjarke, dit fly er landet, du behøver ikke at blive ved med at blive hængende og svæve rundt deroppe i den tynde luft. ;-) Du kunne eventuelt skifte batterierne ud i dit tastatur (eller måske bare fjerne dem).

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten