Svenske Sydkraft ind i Danmark

Den Malmø-bosatte energi- og miljø-koncern, Sydkraft har appetit på at overtage opgaver, som ellers er kommunale i Danmark. Det drejer sig om traditionelle forsyningsopgaver som drikkevand, fjernvarme og naturgas, drift af renseanlæg samt indsamling og produktion af energi på basis af affald, skriver Politiken.

Derfor forhandler Sydkraft i øjeblikket med flere forskellige nordsjællandske kommuner om privatisering. Sydkraft kopierer en idé, som koncernen har prøvet af gennem et års tid i den midtsvenske by Norrköping. Her har Sydkraft købt og overtaget en stor del af tekniske forvaltning med 930 ansatte og har fået gode erfaringer.

Sydkraft ønsker til at begynde med at købe sig ind i enkelt kommune, oplyser Sydkraft. Sydkraft satser - ligesom Københavns Energi - i øjeblikket på at blive en bred leverandør af alt inden for energi og miljø. Sydkraft driver elhandelsselskabet Elektra i Danmark sammen med tre andre danske elselskaber.