Det som svenskerne klager over at Easee detektere fejlstrømmen - også med DC, men at det er kontaktoren der benyttes som fejlstrømsafbryder og ikke en separat fejlstrømsafbryder.</p>
<p>Easee designet betyder at EVSEn kan laves helt uden eksterne kontakter/afbrydere eller reset taster.

Et konventionelt fejlstrøms relæ, har den fordel at det er simpelt, biligt, nogenlunde pålideligt, og har simple failure-modes. Da det ikke har ’High diagnostic coverage’ dvs. selvtest funktionalitet der kan detektere alle fejl, er der i stedet en test-knap som skal aktiveres mindst én gang om året. (Kaldet proof test interval, inden for functional safety)

Jeg har set maksimal afbrydere der udført med elektromekanisk kortslutnings udløser, og DIP switch konfigurerer-bar jordfejls, og termisk beskyttelse, implementeret som analog elektronik. Problemet er at der ikke er noget der detektere en knækket lodning, før der er en elektrisk fejl der starter en brand. (Det har resulteret i brændte vindmøller.)

Beskyttelse implementeret i software har et dårligt ry, da software kan være skrevet dårligt, bits kan flippe i RAM, sensorer kan feje etc. Dvs. det kan have komplicerede failure-modes.

Men faktisk kan et software baseret system implementeres med meget lavere svigtsandsynlighed end et mekanisk system. Og det kan implementeres således at det ikke behøver manuelt test i løbet af 20 års mission time.

Det kan f.eks. udføres med:

• Lock-Stepped CPU(er).
• Redundante analuge målinger der mulig gøre at detektion af sensor fejl, (F.eks uafhængig måling af, Il1, Il2, Il3, Isum)
• Dobbelt kontaktor med monitering feedback på tvangsført kontakt sæt.

Hvis der findes en måde at blokere ladning over protokol, kan den ene kontaktor fjernes.

Det interessante her er hvad der sker hvis:

• Sikkerhedsstyrelsen i Danmark tester en Easee Home boks og godkender den fordi den består alle tests - som vist på videoen (der er helt specifikt en Easee Home dert testes på videoen).
• Den svenske Elsäkerhetsverket samtidigt forbyder salg af Easee Home med den begrundelse at den i følge svenskerne ikke har en godkendt FCD afbryder.

Hvad sker der så med den tværgående godkendelse af produktet?

Lidt påfaldende er det dog at produktet ikke kræves udskiftet øjeblikkeligt og at det ikke frarådes at benytte produktet. Elsäkerhetsverket må åbenbart stole på at produktet er sikkert nok at benytte.

"Jeg udtaler mig som lægmand. Jeg er ingeniør, men ikke den slags ingeniør" [Allan Olesen ] - That’s a good vending, maybe we can use it in another afsnit [The julekalender] :-)

https://www.sik.dk/erhverv/elinstallationer-og-elanlaeg/vejledninger/elinstallationer/elbiler/opladning-el-biler#table-of-contents-3

De fleste steder vil det være ligetil at udskifte til et kombirelæ - ihvertfald op til 32A . Den fylder ikke mere end den sikring der typisk vil være installarethttps://www.el-grossisten.dk/kombiafbryder-hpfi-c-32a-3p-n-30ma.html

Men hvis den skal kunne klare belastningen kontinuert skal der vel ofte 40A for 80% belastning. De fåes også men fylder mere og nok de færreste private intallationer der har det behov.

Men det vil vel forudsætte at DC beskyttelsen i ladeboksen akcepteres ?

Der er ifølge SIK linket ikket krav om DC beskyttelse men blot RCD type A & 30 mA

Og hvad så med 2 ladebokse på samme kabel. Skal det tolkes som seperat RCD per ladeboks (som indbygget i easee laderen hvis den ellers var/er god nok) eller er det ok at de deler en RCD type A i tavlen. Så skal man jo stadig stole på DC beskyttelsen i ladeboksen og kan man det er den vel også god nok til alm AC beskyttelse ?

1/2 million ladebokse in the wild og et nyt relæ er ganske mange penge - plus installation ....Og ender værre hvis kontaktafstandene ikke er store nok i relæerne som det også har været skrevet. Så skal hele ladeboksen ombygges/ombyttes. Altså hvis det ender med at være nødvendigt ....

Et RCD relæ der kan slå fra ved 6 mA DC er ikke billigt. Ved at insistere at dette skal være indbygget i alle ladebokse, så sikres at ladeboksene forbliver alt for dyre. En ladeboks er groft sagt bare et elstik med lidt elektronik til kommunikation.

Så kommer der nogle med en alternativ løsning. Lad os antage at der er en lille chance for at denne alternative løsning fejler på en måde, som det gammeldags RCD relæ kan håndtere. Måske man skulle lave en risikovurdering hvor dette holdes op imod hvor ofte man forventer denne tænkte fejlsituation fra en elbil?

Et RCD relæ fungere rent mekanisk ved at et magnetfelt udløser en fjedermekanisme. Det er sandt at ingen programmeringsfejl kan forhindre et sådant relæ i at fungere. Og funktionen kan ikke deaktiveres ved statisk elektricitet, overbelastning, EMP puls, etc. En løsning baseret på at måle DC strømmen med elektroniske komponenter på et printkort kan teoretisk deaktiveres ved førnævnte hændelser. Men en løsning på et printkort kan også laves så at det er meget robust. Så er vi ude i at et lynnedslag i bilen kan ødelægge fejlstrømsdetekteringen men så er sikringen nok gået og boksen smeltet!

Alene i Danmark skal der bruges flere millioner ladebokse. En merpris per ladeboks på 1000+ kr betyder at vi kommer til at bruge milliarder på at insistere på fejlstrømsdetektering, der kun rent teoretisk er bedre, og som reder præcis 0 liv i forhold til billigere løsninger.

Noget som man ikke har gjort i DK i mange mange år.

Jeg synes dog, det lyder lidt sært, hvis DC-beskyttelsen har fejlet, og man så nævner det så henkastet. Hvis den har fejlet, er det i mine øjne en langt større mangel, som man ikke ville tage så let på. Så jeg spekulerer på, om denne del af testen er fejlrefereret i medierne.

Det som svenskerne klager over at Easee detektere fejlstrømmen - også med DC, men at det er kontaktoren der benyttes som fejlstrømsafbryder og ikke en separat fejlstrømsafbryder.

Easee designet betyder at EVSEn kan laves helt uden eksterne kontakter/afbrydere eller reset taster.

Den Tesla-ladeboks, der blev solgt indtil for cirka 2 år siden, havde hverken beskyttelse mod DC-fejlstrøm eller AC-fejlstrøm. Den måtte dermed kun indbygges bag et RCD Type B.

Den nuværende Tesla-ladeboks har indbygget beskyttelse mod DC-fejlstrøm>6 mA. Den må derfor indbygges bag det meget billigere RCD Type A (dvs. et almindeligt HPFI-relæ, som endda for få penge kan købes som kombirelæ, der både indeholder RCD og automatsikringer).

Som jeg har forstået det, kan Easees ladeboks tilsluttes helt uden RCD. Jeg ved dog ikke, hvor mange der i praksis har gjort det. Jeg tror, de fleste herhjemme har sat den bag et kombirelæ med indbygget RCD Type A.

Hvis man har indbygget boksen bag et RCD Type A, er man kun afhængig af, at ladeboksens beskyttelse mod DC-fejlstrøm >6 mA fungerer. Det er til gengæld meget vigtigt, at denne fungerer, da DC-fejlstrøm kan sætte et RCD Type A ud af funktion, så det ophører med at slå fra ved AC-fejlstrøm. Så det er måske den del af den svenske test, man skal interessere sig mest for. Som jeg forstår det, hævder svenskerne, at beskyttelsen mod DC-fejlstrøm faktisk fejlede og ikke blot var “principielt forkert”.

Jeg synes dog, det lyder lidt sært, hvis DC-beskyttelsen har fejlet, og man så nævner det så henkastet. Hvis den har fejlet, er det i mine øjne en langt større mangel, som man ikke ville tage så let på. Så jeg spekulerer på, om denne del af testen er fejlrefereret i medierne.

Disclaimer: Jeg udtaler mig som lægmand. Jeg er ingeniør, men ikke den slags ingeniør.

Kan det evt. have noget at gøre med at i Sverige bruges nul lederen til jordforbindelsen? Noget som man ikke har gjort i DK i mange mange år. Årsagen siges at være at de skriver at de gør et men i praksis gør noget andet og at en jordfejlsafbryder skal være en kombination af elektronik og mekanisk afbryder og ikke 100% elektronisk og at selve ladestationen skal have DC-beskyttelse der sikre at jordfejlsafbryderen også fungere som den skal.

Man kan få den grimme tanke, at det går rigtigt dårligt for den svenske producent CTEK, mens Norske Easee går det rigtigt godt for.

Så hvis man kan finde en formel "fejl" på Easee, som ellers består alle testene, kan man jo udstede et salgsforbud.

Du kan godt have et RCD B i tavlen og dette er også krav til nogle ladebokse, da de ikke har DC-beskyttelse indbygget. Jeg kender ikke Tesla laderen, men måske dette er et krav til denne.
Udfordringen er, at Easee har CE godkendt deres uden krav om DC-beskyttelse i tavlen, da de skriver de har det indbygget. Som jeg læser det, så mener Easee, at de lever op til "state of the art", uden at gøre præcist som der er skrevet i standarden. Det er min forståelse, at man ikke behøver gøre som standarden, hvis man kan dokumentere en mindst lige så god sikkerhed. Om Easee har leveret dette skal jeg ikke kunne dømme, men det er deres påstand.

Og her er så en instruktion/vejledning i test af RCD fra den danske Sikkerhedsstyrelse, hvor de bruger en Easee boks som demo :-)

https://www.youtube.com/watch?v=QW6vrvvHoA0

Jeg har en Tesla ladeboks og er ret sikker på den ikke har en elektronmekanisk jordfejlsafbryder – her antager jeg det er noget der ligner et HPFI relæ. Hvad er en ”elektronmekanisk jordfejlsafbryder” jf myndighedskrav. Og hvad siger lovgivningen? – her kommer ladebokse vil under reglerne for CE mærkning. Skal (dvs kræver loven det) en ladeboks have sin egen jordfejlsafbryder hvis installationen har det. Tror desværre ofte ”god praksis” og lovgivning bliver blandet sammen. F.eks. også vedr DC jordfejlsbeskyttelse – er det også et krav når der installeres en ladeboks – og ikke ved f.eks. en vaskemaskine eller varmepumper som også har HV DC intern og dermed ved fejl kan sende DC retur på AC siden.

Er der overhovedet konstateret nogen fejl på de ladeboxe ( fejlstrøm hvor lader ikke afbryder, eller evt brand pga at den digitale fejlstrømsrelæ ikke har afbrudt opladning ? Det skal selvfølgelig fungere ok!!

MEN

er vi vidne til at en snæver arbejdsopgave / instans skal berettige sin egen eksistens ? At der er lobbyister der påvirker lovgivningen således at gamle forældede teknologier bilver på markedet alt for længe ?

Er det hensigtsmæssigt set ud fra en helhedsbetragtning  ?

Der er efter min mening efterhånden alt for mange smågrupper, miljøorganisationer eller instanser der netop set fra ders "alpetop" forhindre helt nødvendige og fornuftige tiltag som set ud fra en helhedsbetragtning bør udføres. Det er lige fra opsætning af VE anlæg til eks byggeri af eksTeslas Giga fabrik i Tyskland og ....

Det er jo i princippet  rigtigt at der skal sikres at de ting vi køber er ok og at alle skal høres ved eks opstilling af VE anlæg, men er det gået for vidt ? 

Vi er i Europa for længst overhalet af Kina og nu også af USA i forhold til at sikre de nødvendige tiltag inden for eks VE og EV . Hvis vi i Europa bare skal vedblive med at have en nogenlunde samme velstand som i dag , skal vi skabe grundlaget for at vi bliver langt mere selvforsynende både med energi og egenproduktion af de forbrugsgoder , maskiner mm der skal til for at være en funktionel regional område i verden .