Svenske myndigheder støvsuger Østersøens havbund for at fjerne iltsvind

Svenske ingeniører vil med offentlig støtte suge døde alger op fra 113 meters dybde i Østersøen. Det forhindrer forrådnelsen i at bruge vandets ilt, og så kan der produceres biogas af dem.

Støvsug havbunden. Sådan lyder svenske ingeniørers bud på at løse det tilbagevendende problem med iltsvind i Østersøen.

Ideen består i at suge det øverste sedimentlag op fra havbunden, sortere det i en septiktank og fylde det i store poser, inden skibe kommer og samler det op. Det skriver nyteknik.se.

Ved at suge det øverste lag op fjerner man de døde rester af organisk materiale, primært alger, der ligger på havbunden og berøver vandet for ilt til nedbrydning. Det organiske materiale vil desuden kunne anvendes til biogas, mens resterne kan fungere som base til gødning, mener miljøvirksomheden bag teknikken, Teknikmarknad.

Læs også: Forskere advarer: Store dele af Østersøen er blevet til en undervandsørken

Metoden fjerner også store mængder af den fosfor, som ellers risikerer at blive frigivet under iltsvind og er med til at få de skadelige blågrønne alger til at blomstre op.

I løbet af denne uge begynder Teknikmarknad at teste metoden på 113 meter dybt vand ud for byen Oxelösund. Virksomheden har allerede afsluttet tests på lavt vand.

Hele projektet bakkes op af det svenske miljøministerium, Sveriges landbrugsuniversitet og de svenske landmænds organisation, Lantbrukernes Riksförbund.

Læs også: Ventil i Limfjorden kan skylle iltsvind væk

Når testene på dybt vand skal foretages, står støvsugerelementerne på seks meter lange 'ski' med opdrift, så de ikke synker.

Projektet skal være afsluttet ved årsskiftet. Fungerer det efter hensigten, er planen, at der skal bygges permanente støvsugeranlæg til havs og anlæg på land, der kan omsætte sedimenterne til biogas og gødning. I fremtiden skal havbundene så støvsuges to gange om året, og hele processen skal finansieres af indtægterne fra salg af sedimenterne.

Professor Fredrik Wulff fra Stockholms Universitet udtrykker dog bekymring omkring projektet over for Ny Teknik.

»Jeg er bange for, at man roder op i de miljøgifte, som ligger på bunden,« siger han.

Chefen for den svenske hav- og vandmyndighed under Miljøministeriet, Thomas Johansson, pointerer, at tidligere forsøg viser, at sedimenterne kan suges op uden at blive spredt rundt i vandmiljøet. Af Teknikmarknads hjemmeside fremgår det, at teknologien har været afprøvet i en svensk å.

»Der er risiko ved alt, hvad man gør i miljøet. Det påvirker altid et aller andet. Men vi havde aldrig satset vores penge på traditionel opgravning af sedimentet,« siger Thomas Johansson til Ny Teknik.

Kommentarer (19)

suge op fra 113 meters dybde ,vil gerne se den pumpe
hjælpe mod iltsvind.ja hvis der er 5000,skibe der suger op på en gang kan det måske ændre et par procent.
hvoefor må man ikke travle i østersøen
på grund af granater og senneps gas
find noget andet at bruge pengene på fantaster

  • 2
  • 23

Hvor er det afprøvet? Er ikke ekspert i svensk, men har det noget med "såte" at gøre?

Det kunne ikke være en på dansk?

  • 0
  • 3

suge op fra 113 meters dybde ,vil gerne se den pumpe


Man vil sikkert bruge en luftinjektorpumpe, ligesom dykkerne der renser historiske vrag: Komprimeret luft indsprøjtes lige over sugehovedet, med retning op i sugerøret, og den opstigende, ekspanderende luft trækker store mængder vand med sig op. Dvs, man skal bruge komprimeret luft, med et tryk der er større end ca. 113/10 atm. Ikke umuligt
Mekanismen er ikke umiddelbart indlysende, men den virker!

  • 10
  • 0

Det er muligt jeg misforstår fysikken, men det er ikke et problem at løfte vand/mudder fra 113m dybde til vandoverfladen, fordi trykket og massen er det samme i som udenfor sugerøret.
Fjerner man en spand vand fra toppen af røret, presses der en spand vand ind i bunden af røret.

Der skal først bruges kræfter på at løfte vandet, når det skal over vandoverfladen.

En almindelig sugepumpe kan kun løfte svarende til det atmosfæriske tryk, ca 10m vandsøjle, ellers skal der skubbes på nedefra, enten med stempler, turbine eller en ejektorpumpe.

  • 9
  • 0

Citat: "Svenske myndigheder støvsuger Østersøens havbund for at fjerne iltsvind"

Med en 40 cm. bred støvsuger som bevæger sig fremad i gå-tempo vil det tage 23.671 år for en svensk mand at støvsuge Østersøen :-)

  • 4
  • 5

Hvis projekterne kan hvile i sig selv økonomisk ved salg af slammet, hvorfor skulle man så ikke gøre det, og undlade at skaffe de pågældende ressourcer andre steder fra.
I det lys er miljø-forbedringerne ren sidegevinst. :)

  • 3
  • 0

I det lys er miljø-forbedringerne ren sidegevinst. :)

Nu er det et mindre område af Østersøen. Men det er et pilotprojekt, med flere strenge:
"I dag importerar vid 10 000 ton fosfor om året i form av handelsgödsel. Det borde vi kunna slippa om vi tar hand om fosfor som finns på Österjöns botten.
...
Botten av Östersjön är full av gamla synder. Havsvattnet innehåller mellan 300 000 och 400 000 ton fosfor. Ytterligare runt 100 000 ton är bundet i botten.
...
I Östersjön frigörs varje år tre gånger mer fosfor från bottnarna än vad som tillförs från samhället."

Så det var måske noget vi kunne duplikere til vore danske fjorde også Mariager fjord.
Foreløbig kender vi kun til klapning, og det har ingen gavnlige miljøeffekter.

  • 7
  • 1

Kunne man tænke sig samme ide anvendt i de indre, danske farvande hvor iltsvind er et problem?
Der er dybden under en tiendedel så det må vel være oplagt at teste teknikken og effekten der først.

MVH
Jan - lystfisker

  • 3
  • 0

Professor Fredrik Wulff fra Stockholms Universitet udtrykker dog bekymring omkring projektet over for Ny Teknik.

»Jeg er bange for, at man roder op i de miljøgifte, som ligger på bunden,« siger han

Når der er miljøgifte i slammet på bunden af Østersøen, og man pumper slammet op for at sprede det på markerne som gødning. Ophober man så ikke disse miljøgifte i landbrugsjorden?

  • 2
  • 0

Tak for svar, Jan!
- Det regnede jeg vel egentlig også med. ;-)

Men, dét betyder jo så "bare", at det ikke kan bruges til jordforbedring, og man har skabt sig endnu et affaldsproblem, med slamrester der indeholder giftige stoffer og derfor skal opbevares sikkert, i lang, lang tid.

Ca. som problemet med at komme slam fra rensningsanlæg på markerne, her i DK. Oder?

  • 1
  • 1

Wulff har ret. Slammet vil indeholde ekstremt meget kviksølv, dioxin og PCB mv. formentlig i koncentrationer over de gældende grænseværdier for slam, så det ender med at de ikke kan bruge det de henter op. Hvis det havde været i DK skulle slammet destrueres på det tidligere Kommunekemi.
Meget af forureningen er mange år gammel og dækket af mindre forurenet slam og sand
Når man roder op i havbunden vil mere af giftstofferne frigøres til vandet og fødekæderne, så laks og sild får endnu højere indhold.
Det forekommer at den ene hånd ikke ved ,hvad den anden gør. En helhedsbetragtning er påkrævet.

  • 1
  • 1

Når man roder op i havbunden vil mere af giftstofferne frigøres til vandet og fødekæderne, så laks og sild får endnu højere indhold.

Det er vel også det de får svar på, nemlig hvor stor andel af det oprodede de får suget op. Meningen er vel at slammet skal afgasses og derefter kan tungmetaler udfældes, spørgsmålet er rigtig nok om der kan fjernes nok giftstoffer til at komme under grænseværdierne. Men alt i alt så fjernes de fra det område de støvsuger og med de indsamlede målinger de gør sig kan vi vel lære af.

  • 2
  • 0

Hvis man afgasser slammet gasser kviksølvet og andet med. Så er det nødvendigt med et kompliceret kulfilter mv.
Projektet er kun kommet til verden på grund af mangel på en helheds- og livscyklusbetragtning. De må være amatører, og de lytter tilsyneladende ikke til ekspertisen.

  • 0
  • 1

Hvis man afgasser slammet gasser kviksølvet og andet med. Så er det nødvendigt med et kompliceret kulfilter mv.

I biogasanlæg vil kun brøkdele af kviksølvet nå at fordampe, det er først ved 350 grader Celcius at fordampningen foregår hurtigt. I forhold til den regn af tungmetaller vi får spredt hvert nytår, er det minimalt. Med mindre der decideret er foregået store udslip opstrøms? Sedimentprøver vil da også kunne vise hvad der præcist er indeholdt i slammet. De er da først amatører, hvis de ikke tager prøver og foretager en kortlægning først.

  • 2
  • 1

Allan Astrup Jensen:

Når man roder op i havbunden vil mere af giftstofferne frigøres til vandet og fødekæderne, så laks og sild får endnu højere indhold.


Slamsugeren kører på ski over slammet for ikke at synke ned i det bløde underlag som der suges fra.
Så der frigives vel ikke meget mere tungmetal af at bruge den, end der alligevel slipper ud ved almindelig diffusion.

Den ønskes i øvrigt brugt på iltløse/-fattige bundområder hvor de færreste dyr vil opholde sig.

  • 1
  • 0