Svenske a-kraftværker skal kulegraves efter sikkerhedsbrist

Sveriges kernekraftværker har ydet usædvanligt ringe sidste vinter. En overgang var de helt nede på halv kraft og den svenske regering var bekymret over den lave strømproduktion på et tidspunkt, hvor behovet for energi var i top, hvilket medførte usædvanligt høje elpriser i både Sverige og Danmark.

Derfor har miljøminister Andreas Carlgren nu sat en undersøgelse i gang, dels af sikkerhedskulturen på landets atomkraftværker, dels af hvorvidt sikkerhedsmyndigheden lever op til international standard.

»Regeringen kræver en tilbundsgående undersøgelse af sikkerhedsarbejdet ved de svenske kernekraftværker og af tilsynsarbejdet fra sikkerhedsmyndigheden. Det sker helt ekstraordinært, fordi der tidligere er afsløret brist i sikkerhedskulturen på Forsmark og Ringhals,« siger miljøminister Andreas Carlgren i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen, der skal afrapporteres om to år, fokuserer også på, hvordan SSM, der er den svenske strålingsbeskyttelsesmyndighed, udfører sit tilsynsarbejde. Det er det internationale atomenergiagentur, IAEA, der skal granske SSM, mens Strålebeskyttelsesmyndigheden undersøger kernekraftværkerne.

Det sker, fordi SSM står foran store udfordringer på kernekraftområdet de kommende år. Aldrende reaktorer er et område, som sikkerhedsmyndigheder verden over viser stor opmærksomhed.

Derfor har regeringen behov for et samlet billede af, hvordan myndigheden vurderer muligheden for at drive de eksisterende akraftanlæg i perioder ud over, hvad de egentlig er konstrueret til.
Undersøgelsen omfatter bl.a.:

1) En analyse af forudsætningerne for at drive reaktorerne i perioder over 50 år samt hvilke yderligere krav til forbedret sikkerhed, som følger af så lange driftperioder og udviklingen inden for teknik og videnskab.

2) En analyse af hvorvidt det svenske tilsyn med reaktorsikkerhed lever op til internationale standarder.

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg synes lige, at jeg har misset et par sammenhænge i denne artikel... kulegraves, sikkerhedsbrist, alvorlige, aldrende, tilbundsgående etc.... der er ikke spare på tillægsordrene. Det er da vist noget man skal være bange for!

Men, hvad var problemet men sikkerheden nu lige? Radioaktivt udslip? Nedsmeltning eller... et e.g. fjols der gik rundt med en plasticpose?

Hvis jeg have brugt så mange penge på en renovering, så ville jeg også sikre mig, at alt nu er i orden og up to date over det hele... også hvis det var vindmøller. Og var det så ikke lige renoveringen af værkerne, så de kan holde mange år endnu, der var skyld i den nedsatte el-produktion?

Og skyldes de høj elpriser - jo ikke netop, at det ikke blev pumpet så meget billig a-kraft ud i nettet som man kunne ønske sig?

Hvorfor er der ikke en tilsvarende artikel i er i de svenske medier? - de må da være meget bekymrede derovre!

  • 0
  • 0

Det er altid godt med undersøgelser. Det giver beskæftigelse til mange mennesker og tiden går. Når rapporten kommer, så er der nogle, der læser den for at finde noget, som de kan bruge. Ellers deponeres den lodret. Men når nu svenskerne vil have en grundig undersøgelse af deres kernekraftværker, så synes jeg at de politiske rammer skal med. Hvordan påvirker det de ansatte, at man beslutter at fjerne en teknologi? Hvad betyder det, at forskning og udvikling standses? Hvad betyder det, at der ikke bygges nye anlæg i flere årtier? I en industri, der er underlagt normale vilkår, vil der være en vekselvirkning mellem gammelt og nyt. De personer, der er i færd med at opføre et nyt anlæg, vil se på det eksisterende og derefter lade kreativiteten rulle. Og de personer, der driver og vedligeholder de eksisterende anlæg, kan hente inspiration hos nytænkerne. Det er jo aldeles kunstigt - og aldrig før set - at man udvikler en hel industri, hvorefter man politisk beslutter, at det var en fejltagelse. Vi stopper her. Der må ikke tænkes nye tanker i den branche - men de ansatte forventes at forblive tro indtil "døden". Hvis der er noget råddent i den svenske kernekraft, så er det først og fremmest de politiske vilkår, som man har påtvunget industrien og dens ansatte. I enhver "normal" industri ville der for længst være erklæret strejker med korte mellemrum. Det ville forresten have været ret virkningsfuldt i den just overståede vinter!

  • 0
  • 0

Det er altid godt med undersøgelser. Det giver beskæftigelse til mange mennesker og tiden går. Når rapporten kommer, så er der nogle, der læser den for at finde noget, som de kan bruge. Ellers deponeres den lodret.

Den indstilning til atomkraftsikkerhed skal nok fremme sagen i Danmark...

  • 0
  • 0

Tak Bertel for: Bertel Lohmann Andersen, 13.04.2010 kl 17:03

En sand beskrivelse af de tåbelige politiske beslutninger, som har gjort et kontinuerligt sikkerhedsarbejde umuligt. Det stemmer med mine erfaringer helt fra folkeafstemningens tid.

Og det hele ser desværre ud til at kunne blive endnu besværligere både med hensyn til elforsyning og kk-sikkerhed med de forandrede politiske konstellationer i Sverige.

Du rammer plet, hilser Tyge

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten