Svenske forskere klar til at behandle øjenforkalkning med stamceller
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Svenske forskere klar til at behandle øjenforkalkning med stamceller

Ti ældre med et syn, der er sløret, uden detaljer og forvrænget af øjenforkalkning, får nu tilbudt en behandling med stamceller, der skal gøre det muligt at nyde solopgangen, som vi andre ser den.

De ældres øjensygdom har intet med forkalkning at gøre trods det misvisende navn, men deres sanseceller i øjets gule plet (Macula) er svundet ind. Og som aldring på huden hos ældre er øjet også ramt af brune pletter.

Det dårlige syn skyldes mangel på nye celler, og her vil svenske forskere fra Karolinska Instituttet komme de ældre til undsætning. I laboratorier har forskerne udviklet en særlig type 'rene' stamceller, der kan tilpasses den enkeltes vævstype og sprøjtes ind i øjet for at danne nye sanseceller.

Øjenforkalkning har fanget forskernes opmærksomhed

Svenskernes forskning kommer på et tidspunkt, hvor stamcelleforskere over hele verden har fokus på netop mulighederne for at behandle øjenforkalkning, der rammer en tredjedel af alle danskere, inden de fylder 75 år. Flere dyreforsøg har vist, at det er muligt, selvom en udfordring ofte er at få tilstrækkeligt med celler til at integrere sig i øjet.

Amerikanske forskere har også vist effekter på patienter med øjenforkalkning, og allerede i starten af 2010 fik to patienter et forbedret syn med behandlingen.

Læs også: Stamcellebehandling giver blinde synet igen

Gror stamceller på menneskeproteiner

Den svenske produktion af stamceller er dog særlig på en række punkter. I stedet for at lade cellerne vokse på proteiner fra dyr eller mennesker bliver de groet på rene menneskeproteiner, kaldet lamininer LN-521, udviklet af det svenske firma Biolamina. Det sikrer en ren produktion uden forurening af uønskede proteiner.

»Lamininer er et helt naturligt vækstmedium, fordi de findes omkring stamcellerne i vores krop. Der har bare aldrig været nogen, som er lykkedes med at skabe dem til laboratorier, og det er et stort gennembrud, at vi nu har gjort dem tilgængelige,« siger professor Karl Tryggvason til Ingeniøren.

Undgå behov for immundæmpende medicin

Stamcellerne er egentlig baseret på embryonale stamceller, altså fra det tidligere menneskefoster, som er skabt ved kunstig befrugtning. Sammen med forskere fra Singapore har svenskerne gjort det muligt at nøjes med én celle fra et embryo, mens det endnu kun består af otte celler. På den måde kan fostret teoretisk blive indsat i livmoderen igen og udvikle sig til et barn. Dermed omgår metoden det etiske dilemma i at skabe fostre udelukkende til at udtage stamceller for derefter at destruere det.

Med metoden kan forskerne udvikle en bred vifte af stamcellelinjer baseret på en lang række celler fra ottecellede embryoer. I øjeblikket har forskerne 20 stamcellelinjer, men regner med at nå op på 150. Det vil nemlig gøre det muligt at matche patienterne med en bestemt vævstype og undgå behovet for immundæmpende medicin for at forhindre kroppen i at frastøde cellerne, skriver Ny Teknik.

De første forsøg med at behandle øjenforkalkning bliver udført på St. Eriks øjenklinik i Stockholm i løbet af i år, og forskerne på Karolinska Institut er allerede i gang med at skabe cellekulturerne, der skal bruges til forsøget.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I Sverige og Singapore burde der ikke være etiske problemer med at bruge stamceller fra aborterede fostre, som alligevel kasseres som affald. Det er noget andet i kristne lande med abortforbud, fordi fosterets liv anses for helligt fra undfangelsen.

Hvis stamceller fra embryoer virker bedre end fra fostre, bør de jo udvindes i det tidlige stadie, men det må være lettere at hente stamcellerne fra en abort end fra en embryo.

  • 0
  • 0